Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Lydbøger

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Robert Stevenson
    94,95 - 95,95 kr.

    En gammel kaptajn ankommer til kroen "Admiral Benbow" med en mystisk rejsekiste. Unge Jim Hawkins finder et skattekort i kaptajnens gemmer, og eventyret kan begynde. Sørøverkaptajnen Flints gemte skat skal findes. Og Jim, doktor Livesey og godsejer Trelawney tager af sted på det gode skib Hispaniola uvidende om, at besætningen mest består af pirater, deriblandt skibskokken Lange John Silver. Med denne pragtudgave af Robert Louis Stevenson's Skatteøen får du den originale, uforkortede fortælling, der nærmest suger dig ind i den eventyrlige skattejagt sammen med unge Jim og Lange John Silver. Selv om romanen er fra 1881, er den stadig en af de helt store klassikere - og læseværdig for alle eventyrlystne fra 8 år. Det er en blodig historie om griskhed, mod, længsel og venskab.Nærværende udgave er uforkortet og sproget er med nænsom hånd opdateret, så man let og flydende suser igennem den medrivende historie. Sørøverkaptajner, pirater, skattekister og en blodigt spændende historie - værsgo!Lydbogen er indlæst af Martin Greis.

  • af Jan Guillou
    82,95 kr.

    I det Herrens år 1150 fødes Arn Magnusson til Arnäs. Han opdrages af cisterciensermunkene i Varnhem Kloster i Västra Götaland og Vitskøl Kloster i Danmark og får her den bedste uddannelse, Europa på det tidspunkt kan præstere. Han lærer også at håndtere bue og sværd, for munkene har forstået, at Arn nok ikke er bestemt til at blive klosterbroder. Da Arn som 17-årig forlader klostret, drages han ind i magtstridigheder. Og han dømmes til tyve års bodstjeneste som tempelridder for sin kærlighed til den smukke Cecilia. Vejen til Jerusalem er begyndt.VEJEN TIL JERUSALEM er 1. bind i Jan Guillous roman­serie fra korstogstiden."Eco skriver et sted: Længe leve drømmen om middelalderen, bare fornuften ikke sover. Det gør den så sandelig ikke hos Guillou. Og det gør læseren slet ikke, når han først er på Vejen til Jerusalem.- Politiken“Vejen til Jerusalem” går rent ind. Som underholdning og som historisk spændingsroman med et veldokumenteret middelalderbillede.- B.T.

  • - Fortalt af Stephen R. Covey
    af Stephen R. Covey
    73,95 - 119,95 kr.

    7 gode vaner rummer en hel særlig livsfilosofi, der vil ende med atforandre dit liv. 7 gode vaner gør det komplicerede forståeligt, gør detmuligt for dig at få ryddet op i gamle handlemåder og beskriver nye vaner,som gør dig i stand til at skabe en anderledes og mere effektiv måde attænke, handle og tale på.Med Stephen R. Coveys essentielle råd kan duudnytte dit fulde potentiale, få et rigere liv og mere succes på arbejdetog privat – til glæde både for dig selv, din familie og dine kolleger.Livsvisdom og -filosofi til dig med mod på livet. Denne danske lydbog er baseret på Coveys egen forkortede lydbogsudgave, som er en af de mest populære lydbøger på det amerikanske marked.

  • af Astrid Lindgren
    44,95 kr.

    Pippi er verdens stærkeste og sødeste pige. Hun bor alene i Villa Villekulla med sin hest, sin abe Hr. Nilsson og en taske fuld af guldpenge. Pippi har også to legekammerater, Tommy og Annika, som ofte kommer på besøg.

  • - Det gyldne kompas 3
    af Philip Pullman
    123,95 kr.

    Will har netop haft en frygtelig og sindsoprivende oplevelse; og derefter finder han ud af, at Lyra er forsvundet. Nu befinder han sig alene i et uvejsomt og stormfuldt bjergområde. To engle kommer til ham og fortæller ham, at han som bærer af Skyggernes kniv har en uhyre vigtig mission, og at han skal følge med dem nordpå til Lord Asriels fæstning, hvor et slag af kosmiske dimensioner er under opsejling. Men Will nægter at adlyde dem, for han har kun én tanke i hovedet: Han må finde Lyra. Og det viser sig at være en større udfordring, end han havde forestillet sig.Da han endelig finder hende, kastes de to børn ud på en uhyggelig og farefuld færd, der blandt andet fører dem til de dødes rige, til afsløring af hemmeligheden om Støv, samt opdagelse af kærlighedens sande væsen.Ravkikkerten er tredje bind i trilogien. De to første bind Det gyldne kompas og Skyggernes kniv er ligeledes indlæst som lydbøger.Pullmans trilogi har vundet utallige priser, inklusive Carnegie-medaljen, Guardian Fiction Prize, Whitbread Book of the Year samt 'børnenes Nobel-pris': Astrid Lindgren-prisen. Den internationale bestseller - oversat til 39 sprog - har tryllebundet millioner af børn og voksne over hele verden.

  • af Jakob Ejersbo
    44,94 - 131,95 kr.

    Eksil foregår i Tanzania i 80'erne. Hovedpersonen, Samantha, er en ung kvinde, datter af engelske immigranter. Hun føler sig svigtet af sine forældre og har i tiltagende grad svært ved at tilpasse sig den virkelighed, hun lever i, og hun lægger sig ud med alle autoriteter. Hun glider ud i et større og større misbrug af både alkohol og narkotika. Samantha har et stort behov for at blive elsket, og det fører hende sammen med en mand, der aldersmæssigt kunne være hendes far. Forbindelsen til ham viser sig skæbnesvanger for hende ...

  • af Astrid Lindgren
    44,95 kr.

    Emils mor havde ganske ret, når hun sagde, at Emil var en sød dreng, og at han så ud som en engel med sit hvide uldhår og sine fromme, blå øjne. Vist var Emil sød - men han kunne sandelig overkomme så mange skarnsstreger, det skulle være. Som nu dengang han kravlede op gennem skorstenen. For ikke at tale om den dag hans far blev væk på markedet i Vimmerby, og Emil kravlede op i toppen af en flagstang og skreg af sine lungers fulde kraft: "Er der nogen, der kender den lille dreng her - for hans far er blevet borte!"

  • - Den danske celle
    af Peter Øvig Knudsen
    73,95 - 117,95 kr.

    Blekingegadebandens historie handler om meget mere end et millionrøveri mod et postkontor i Købmagergade og drabet på en ung politibetjent i 1988. Historien begynder sidst i 1960'erne, da kommunisterne Gotfred Appel og Ulla Hauton samler en gruppe oprørske unge mennesker under sig og sender dem til Jordan i militær træningslejr hos Folkefronten til Palæstinas Befrielse, PFLP. Under dæknavnet Æblerne fungerer Appels gruppe allerede fra først i halvfjerdserne som en illegal celle, der skaffer våben og penge til palæstinenserne ved en stribe danmarkshistorisk store kup, som politiet aldrig har kunnet opklare. Den danske celle indgår i et internationalt netværk, der også tæller Baader-Meinhof-gruppen, De Røde Brigader og Carlos Sjakalen. Cellens centrale medlem er Appels højre hånd, den karismatiske og kvindeombejlede brandmand Holger Jensen, som gennem ti år kommer til at stå i spidsen for gruppens kriminelle og internationale aktiviteter. Peter Øvig Knudsen har haft adgang til fortrolige arkiver hos politi og efterretningstjeneste og talt med en lang række af de involverede personer. På den baggrund fortæller han den dokumentariske historie om Blekingegadebanden. Dette er det første bind af to. Indlæst af Torben Sekov.   

  • af Rick Riordan
    93,95 kr.

    Tolvårige Percy Jackson er på vej til at blive smidt ud af endnu en skole – der er et lille problem med, at han har pulveriseret sin matematiklærer. Præcis hvad der skete, kan han ikke helt forklare, men det er heller ikke første gang, at besynderlige ting sker omkring ham.Det begynder dog at give noget mere mening, da Percy efter en dramatisk flugt ender i den noget anderledes feriekoloni, Halvblodslejren. Her møder han til sin forbløffelse væsner, der kun burde optræde i bøger om græsk mytologi, og i de højere luftlag er de gamle guder endog særdeles levende. Og vrede. Overguden Zeuz’ lyn er nemlig blevet stjålet, og Percy er den hovedmistænkte.Han har nu ti dage til at bevise sin uskyld, og sammen med to venner sætter han af sted tværs over USA i jagten på tordenkilen. Men mange har interesse i at stoppe ham, og farer lurer de mest uventede steder. Oven i det har Oraklet advaret ham om forræderi fra allernærmeste hold … fra hans far, der har forladt ham, fra en af hans venner, eller …?Gale guder, sjove satyrer og en helt, der holder helt frem til sidste side.Percy Jackson & Lyntyven er første bind i serien om Percy Jackson og olymperne.Rick Riordan har vundet adskillige priser for sine krimier til det voksne publikum. Percy Jackson er hans første børnebog.Rick Riordan bor i Texas med sin kone og to sønner.

  • af Jonas Jonasson
    87,95 - 98,95 kr.

    Efter et langt og begivenhedsrigt liv havner Allan Karlsson på det plejehjem, han tror skal blive hans sidste opholdssted på denne jord. Problemet er bare, at helbredet nægter at svigte, og en dag går det hverken værre eller bedre, end at han fylder trecifret. Pomp og pragt venter med borgmester, lokalavis og hele personalet, men Allan vil ikke være med. Han kravler ud ad vinduet.DEN HUNDREDÅRIGE DER KRAVLEDE UD AD VINDUET OG FORSVANDT handler om Allan Karlssons månedlange rejse gennem Sverige. En rejse, der kompliceres af, at han kommer på kant med både politiet og en bande på jagt efter den kuffert, han kom til at tage med fra bus- og jernbanestationen. Men bogen er også en rejse gennem 1900-tallet, den uendeligt sorgløse Allan Karlssons livsrejse. Det viser sig, at Allan ikke alene har været med til, men også er årsag til mange af 1900-tallets betydningsfulde begivenheder. Han har været indblandet i udviklingen af atombomben, været gode venner med formand Maos unge hustru, både planlagt og afværget et mordattentat på premier­minister Winston Churchill og meget mere.I hundred år har Allan Karlsson gjort verden usikker bare ved at være til. Og nu er han løs igen.Underholdende og fornøjelig at læse fra ende til anden. Det går helt ud i klapteksten, hvor forfatterens morbror Hans er citeret for følgende: ”Jeg har læst værre bras end det”. Det har anmelderen også – i den grad.Politiken, ★★★★★Stilfærdigt vanvid fra den virkelige verden.MetroXpress, ★★★★★Læs om ”Den hundredårige ...” og bliv glad. Eller endnu bedre: Læs højt og gør andre glade.Fyens Stiftstidende, ★★★★... en forrygende morsom historie, konstant overraskende, fuld af dejligt antiautoritær fantasi og herlige beskrivelser ... nå, nok snak. Kom hellere hen og hiv den ned af hylden. Det er tid til at læse – og husk forfriskninger, for der bliver ikke mange pauser.Nordjyske, ★★★★★Herlig læsning for folk, som kan lade sig charmere af en velfortalt røverhistorie. Birte Weiss, WeekendavisenVanvittig morsom. Man griner sig gennem bogen. SøndagEn gakket svensk roadroman spiller vellykket på styrken i det usande.[...] En munter, særdeles velskrevet historie om folk og røvere i Sverige.Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten

  • af Thorbjørn Egner
    44,94 - 144,95 kr.

    'Vi vil ha' wienerbrød, vi vil ha' wienerbrød!' råber de to små bakterietrolde, som bor i Jens' hule tand. De elsker sukker og søde sager og prøver at få Jens til at glemme tandbørsten. De er nemlig meget bange for den store, stride børste… Thorbjørn Egners klassiker om Karius og Baktus blev første gang udgivet i Danmark i 1958, og bogen har siden været at finde på hylden i børneværelset hos flere generationer.Lydbogen er lystigt indlæst af to af Danmarks mest folkekære skuespillere. Man kan nærmest se Dirch Passer og Ove Sprogø for sig, når de folder sig ud som de små muntre men plagsomme tandtrolde i denne klassiske indlæsning af Karius og Baktus.

  • af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    Harry Hole står i paskontrollen i Sydney med sit visum, som fortæller, at han er norsk politimand. Han skal hjælpe det australske politi med opklaringen af mordet på en norsk kvinde. Sammen med den australske politimand Andrew Kensington bevæger han sig i Sydneys Red Light District, og her aner Harry langsomt konturerne af et spil, hvor han selv er blevet tildelt en vigtig rolle. FLAGERMUSMANDEN er første bind i serien om Harry Hole.Nyskabende og anderledes, og med de takter, Jo Nesbø slår an i sin debutroman, er der grund til at glæde sig til de følgende krimier med Harry Hole i hovedrollen.Kristeligt DagbladPersongalleriet er farverigt, og historien er både voldsom og spændende.PolitikenKom med den næste, Jo Nesbø!Berlingske TidendeScenerne hvor han [Harry Hole] drikker og bliver ved med at drikke, er noget af det bedste, der er skrevet om det emne. Spændingen stiger uafladeligt, og slutspillet er formidabelt dramatisk.Jyllands-Posten

  • af Dennis Jürgensen
    88,95 - 89,95 kr.

    Et sted i København raser en sygdom. Den kaldes Anja-epidemien, og Viktor er en af de ramte. Anja er pigen alle drenge snakker om og vil i kontakt med, så Viktor øjner ikke store muligheder for at komme i kontakt med hende. Det vender imidlertid ved en nytårsfest, som en af hans venner holder. Drømmepigen dukker op, og er straks omgivet af fyre der vil danse. Viktor får dog uventet hjælp af sin forfærdelige hikke. Da den ikke er til at få has på (på trods af mange "glimrende" initiativer), kommer Anja ham til hjælp. Hun tager ham med udenfor og lover ham et kys for det næste hik, og straks kan han selvfølgelig ikke hikke mere på trods af store anstrengelser. Kysset får han dog alligevel, og så ruller forholdet. Som en meget forsigtig og ret genert fyr har Viktor svært ved at finde ud af, hvordan han skal gribe det hele an. Bedre bliver hans selvtillid ikke, da Anja har fødselsdag, og Viktor tropper op med en højst usædvanlig pakke, som hun ikke helt har ønsket sig. Den hedder Hugo. Som den første udgivelse af Dennis Jürgensen er "Kærlighed ved første hik" en dejlig underholdende historie om de første skridt i et forhold mellem unge set fra fyrens synspunkt. Den er dog stærkt peppet op med gakkede episoder og humoristiske indfald og er fortalt med et glimt i øjet. Der er ingen løftede pegefingre eller dybdegående moraler, men det er ikke nogen svaghed. Det gør den derimod mere levende og medvirker til, at du får lyst til at tage den i en mundfuld.

  • - Indlæst af Flemming Quist Møller
    af Ole Lund Kirkegaard
    114,95 - 131,95 kr.

    'Frode - og alle de andre rødder' handler om den syv-årige Frode fra Hjørne-huset, om Simme, den største af alle rødderne, om Stinne, der er Frodes kæreste, om Spætte, der altid glemmer det, han skal huske, om Dille, der vil afspore et tog, om Læris, en højst mærkværdig dreng, som tænker bedre end de fleste, om Irene TV, og fru Ravn, der er to meget nysgerrige damer, om hr. Storm, der er frygtelig, forfærdelig og afskyeligt vredladen, og som altid kommer galt af sted, og om en mystisk mand på løbehjul.Indlæst af multikunstneren Flemming Quist Møller, som har henrykket både børn og voksne gennem de sidste 40 år med bøgerne om Bennys badekar, Cykelmyggen Egon, Snuden og Jungledyret Hugo. Senest har han haft stor succes med filmen 'Cykelmyggen og Dansemyggen', som trak fulde huse i biografer landet over.   

  • - En dansk ekspedition 1761-67
    af Thorkild Hansen
    44,94 - 236,95 kr.

  • af Haruki Murakami
    153,00 - 158,95 kr.

    "Toru Okada er et meget almindeligt menneske; men mystiske begivenheder og mennesker tårner sig op omkring ham, da han hvirvles ind i trækopfuglens krønike."Denne store roman er Murakamis hovedværk. Den leger ubesværet med sprog og genre, veksler elegant mellem realisme og mystik og fører læseren ind i den japanske historie. Og som underlægningsmusik hører vi sære fugleskrig og kanebjælder i cyberspace.

  • af Joan Ørting
    95,95 - 229,94 kr.

    Hvorfor tænder mænd og kvinder ofte på noget forskelligt? Hvad gør man, når sexlysten er ebbet ud, men man stadig elsker hinanden? Og hvordan får man et rigere sexliv – single eller sammen? TA´ MIG handler om at fastholde lidenskaben og forstå de store og små forskelle på kønnene, som gør, at vi går skævt af hinanden både i og uden for sengen. Joan Ørting har samlet sine mange års erfaringer som sexolog og terapeut i en erotikkens ABC, der henvender sig både til singler og folk i forhold. Det er en guide i forførelsens kunst, der kan forvandle irritationens gnister til glød i parforholdet. Bogen rummer konkrete øvelser til, hvordan man genfinder liden-skaben efter mange års samliv. Men der er også inspiration at hente til dem, der gerne vil udforske nye områder af deres seksualitet.

  • af A.J. Kazinski
    73,95 - 98,95 kr.

    Som politimand i København er Niels Bentzon vant til at jagte forbrydere. Han kan derfor næsten ikke tage det alvorligt, da han får til opgave at finde et godt menneske. Det menneske som kan blive det næste offer for en morder, der har jagtet gode mennesker overalt på kloden. Og pilen peger nu mod København.Men hvem fortjener betegnelsen ´det gode menneske´? Og kan det passe at mordene har forbindelse til en gammel religiøs myte om 36 retfærdige mennesker, der er sat på jorden for at beskytte os alle?Den maniodepressive Niels Bentzon aner ikke sine levende råd. Opgaven synes umulig. Men da han i sin jagt på at finde det gode menneske før det er for sent, møder astrofysikeren Hannah Lund, tager tingene fart. Hannah Lund mener nemlig, at hun kan se et system i mordene - et system af næsten guddommelig karakter.Frankrig, Italien, Norge, Sverige og Tyskland havde allerede før udgivelsen i Danmark sikret sig retten til at udgive Den sidste gode mand. Filmrettighederne er solgt til Zentropa.Anders Rønnow Klarlund debuterede i 2009 som forfatter med romanen De hengivne. Han har skrevet og instrueret spillefilmene ´Besat´, ´Den attende´, ´Strings´ og ´Hvordan vi slipper af med de andre´.Jacob Weinreich er uddannet fra Filmskolens manuskriptlinje og debuterede som romanforfatter i 2001. Han har skrevet en række succesfulde romaner for unge, bl.a. serierne Monsterjægerne og Kaptaj Blodskæg og romanen Krybet.

  • af Jussi Adler-Olsen
    98,95 - 133,95 kr.

    Den velhavende, kyniske forretningsmand Peter de Boer er specialist i at ødelægge firmaer på bestilling. Han ansætter den eksotiske Nicky Landsaat som marketing-trainee i sin virksomhed, og snart drager han stor nytte af den ambitiøse kvinde. Nicky har et specielt liv i rygsækken og bor i en af Amsterdams ghettoer sammen med sin voldelige far, sin indelukkede indonesiske mor, en kriminel bror og en prostitueret søster. Da den irakiske efterretningstjeneste beder Peter de Boer om at knuse en stor vestlig koncern, bliver han sat i et voldsomt dilemma; men da han bliver truet med afsløring af sin gådefulde fortid, føler han sig tvunget til at tage opgaven. Og så er Peter de Boer og Nicky Landsaat pludselig hvirvlet ind i et dødsensfarligt spil om en hidtil ukendt form for terrorisme. Jussi Adler-Olsens aktuelle og veldokumenterede roman Og hun takkede guderne blev nationalt og internationalt modtaget med begejstring og solgt til filmatisering, da den første gang blev udgivet som Firmaknuseren.

  • af Jussi Adler-Olsen
    98,95 - 133,95 kr.

    Washington Dekretet er en selvstændig thriller af den prisbelønnede og populære danske forfatter Jussi Adler-Olsen (f. 1950).Da Doggie Rogers træder ind på Hotel Splendor for at fejre den demokratiske præsidentkandidat Bruce Jansens historiske valgsejr, er det i forvisning om, at det er den rigtige mand, der har vundet. Doggie er lykkelig, forelsket og fuld af håb. Men mens den nyvalgte præsident hyldes af sine trofaste støtter, trækker en mand sin pistol og affyrer et dræbende skud. Det rammer Bruce Jansens højgravide hustru, og hverken hun eller det ufødte barn står til at redde. Doggie er i chok – ikke mindst fordi hendes far anklages for mordet. Da Bruce Jansen indtræder i præsidentembedet, er han en dybt bitter mand. Han fremlægger et yderst kontroversielt dekret, som skal genoprette ro og orden i USA, men da det går op for amerikanerne, hvad der er på færde, bryder helvede løs. Snart er grænserne lukkede, spærretider indført, en borgerkrig under opsejling, drabstallene støt stigende og borgerne i panik. En lille gruppe mennesker anført af Doggie Rogers, nu USA’s mest eftersøgte kvinde, klamrer sig dog til håbet og forsøger at afsløre det komplot, det amerikanske samfund er udsat for. Alt hviler på Doggies skuldre. Washington Dekretet en revideret udgave af den oprindelige udgivelse.

  • af Øbro & Tornbjerg
    73,95 kr.

    Profileringseksperten Katrine Wraa, der netop er vendt hjem til Danmark efter i en årrække at have arbejdet i England, får sin sag for, da hun på sin første arbejdsdag i den danske politietat bliver bedt om at assistere ved opklaringen af et brutalt mord på en yngre fødselslæge.Ved første øjekast er der ikke meget, der tyder på, at lægen havde fjender, der ønskede ham død, men i løbet af efterforskningen går det op for Katrine Wraa og hendes makker Jens Høgh, at der er flere, som nærede et dybtfølt had til ham. Men mens de to nærmer sig et gennembrud i efterforskningen, følger en iskold massemorder dem fra sidelinjen. En morder, der er klar til at slå ihjel igen …Vinder af Krimikonkurrencen 2010.

  • af Jussi Adler-Olsen
    98,95 - 133,95 kr.

    Under 2. Verdenskrig bliver to engelske piloter, James og Bryan, skudt ned over Tyskland. Det lykkes dem at undslippe ombord på et lazarettog reserveret højtstående SS-folk, der har mistet forstanden på grund af de barske oplevelser på østfronten. De to piloter havner på Alfabethuset, et sindssygehospital der ligger langt bag frontlinjerne. Deres eneste redning er at simulere sindssyge. Men kan man det uden at blive det? Og er James og Bryan de eneste, der simulerer?Alfabethuset har høstet unikke anmeldelser og placeret sig helt i top på bestsellerlisterne både herhjemme og i udlandet. Det anerkendte hollandske tidsskrift Vrij Nederland har placeret romanen blandt de 300 bedste thrillere, der nogensinde er udgivet. Alfabethuset er netop nu under filmatisering

  • af Thomas Rathsack
    73,95 - 103,95 kr.

    En terroraktion mod den danske ambassade i Islamabad dræber 11 mennesker - heriblandt ambassadøren og en amerikansk oberst. Angrebet er planlagt og udført af Al Qaida´s eliteenhed, Shadow Army, med topterroristen Mohammed Jamal Azzam i spidsen.Tre patruljer fra jægerkorpset indsættes i den hemmelige, amerikanske ledede Task Force Black, som har til formål at eliminere højtstående Al Qaida-medlemmer. De danske elitesoldater forbereder en operation i de uvejsomme bjerge mellem Afghanistan og Pakistan for at få ramt på Mohammed Jamal Azzam, men Al Qaida viser sig stærkere end antaget, og det kommer til en voldsom ildkamp, hvorunder flere jægersoldater bliver dræbt.Den 34-årige jægersoldat Michael Plessner, såres hårdt og slipper kun væk med nød og næppe. Et par døgn senere bliver han i bevidstløs tilstand fundet af en 14-årig afghansk dreng, Jahwed, som bringer ham til sin landsby. Her bliver Plessner omfattet af den lokale stammekultur, som indebærer, at landsbyboerne beskytter ham med deres eget liv som indsats.Men det rygtes, at Plessner holder sig skjult i landsbyen og Al Qaida-cellen vender tilbage i et forsøg på at tilfangetage og halshugge ham. En ny blodig konfrontation venter. Efterfulgt af en hæsblæsende flugt over de øde bjerge.Shadow Army er Thomas Rathsacks romandebut, og han skriver sig direkte ind i en international tradition for thrillere, som handler om elitesoldater på skarpe operationer.Thomas Rathsack (f. 1967) er forfatter, foredragsholder og tidligere jægersoldat med operativ erfaring fra blandt andet Irak og Afghanistan. Som jægersoldat modtog Thomas Rathsack den højeste amerikanske enhedsudmærkelse, Presidential Unit Citation, for sin indsats. Derudover har Thomas arbejdet en årrække som sikkerhedskonsulent og programleder for en dansk minerydningsorganisation i Kaukasus, Afrika og Afghanistan. Bogen er første bind i en serie med jægersoldaten Michael Plessner som hovedperson. Anden bind er "Sort daggry" og tredje "Dødemandsbugten".Hans selvbiografi, Jæger – i krig med eliten (2009), har solgt over 250.000 eksemplarer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Bulgarien, USA og Tyskland. Thomas Rathsack har desuden skrevet Stærk Under Pres – Håndbog i High Performance (2015, m. Rune Wåhlin Andersen).

  • af Haruki Murakami
    138,95 - 158,95 kr.

    Det er ikke nødvendigt at tilhøre den store Murakami-menighed for at blive dybt charmeret af Haruki Murakamis nye storværk 1Q84. Her viser han alle facetter af sit verdensberømmede talent.Som en rød tråd igennem de tre bøger, der udgør romanen, løber en kærlighedshistorie, der er i slægt med de store klassikere. Men der er mange andre centrale temaer i spil, og måske også en helt anden verden – en verden, der har to måner.Det er denne verden, den ene af bogens to hovedpersoner, kvinden Aomame, kalder for '1Q84'. På japansk er det et snildt ordspil på George Orwells berømte roman '1984' – handlingen i de tre bøger udspiller sig da også i året 1984. Her i Bog 1 fra april til juni. Og hvis vi troede, at menneskeheden var kommet helskindet gennem dette skelsættende Orwell-år, så må vi tro om igen.april–juni 1984"Lad Dem ikke narre af det ydre."Med den sætning åbner Haruki Murakami denne første bog af sit romanværk i tre bøger, '1Q84'. Et værk, hvis kerne er en kærlighedshistorie i slægt med de store klassikere; to elskende, som mere eller mindre ubevidst leder efter hinanden.Tengo er en ensom mand med forfatterdrømme, og når han ikke underviser i matematik, skriver han på en roman. Hans skarpsindige og kyniske redaktør, Komatsu, overtaler ham til at omskrive en opsigtsvækkende historie, indsendt til en debutantkonkurrence af en kun syttenårig pige, den smukke, men indesluttede Fukaeri. Tengo bliver uimodståeligt draget af Fukaeris historie, og dermed trækkes han ind i et spil, som han ikke engang vagt aner konsekvensene af.Aomame er massør og kampsportsinstruktør. I romanens første kapitel sidder hun i en taxi, der er blevet fanget i en motorvejskø. Den vidende chauffør peger på en hemmelig trappe, som kan føre hende væk fra motorvejen og videre, for hun skal nå en vigtig aftale. Da Aomame skræver over gitteret til trappen, skifter verden spor, og med tonerne af Michael Jacksons 'Billie Jean' i ørerne klatrer hun nedad, for hun har en opgave, der skal lykkes, en mission, der skal fuldføres.

  • - 1. Bind
    af Jan Guillou
    108,95 - 219,95 kr.

    Jan Guillous mest omfattende bogprojekt nogensinde! Da havet tog deres far og farbror, måtte de tre drenge drage til Bergen for at skaffe sig føden. Mange år senere blev de uddannet til ingeniører ved universitetet i Dresden. Året var 1901, og menneskehedens teknisk mest avancerede århundrede var netop begyndt. Meningen var nu, at brødrene skulle vende tilbage til Norge for at bidrage til byggeriet af jernbanen mellem Oslo og Bergen, et storslået norsk ingeniørprojekt. Men kærligheden vendte op og ned på planerne. Med BROBYGGERNE indleder Jan Guillou sin nye romanserie Det Store Århundrede. Første bind af Jan Guillous romanserie ”Det Store Århundrede” fanger læseren fra starten./Jydske Vestkysten. Guillou skriver flydende, og han fokuserer på indlysende interessante begivenheder i et indlysende interessant århundrede ... underholdende./ Dagbladenes Bureau Første bind i Jan Guillous nye romanserie om det 20. århundrede er glimrende underholdning./Ekstra Bladet. En rustikt underholdende og sidevendende roman ... Første bind af en effektivt fascinerende romanserie./Politiken Jan Guillou kommer godt fra start med sit ambitiøse projekt ... Han fortæller levende og interessant./Kristeligt Dagblad

  • - 9. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    De er alle sammen tilbage - Rakel, Oleg, Bellman. Og Harry Hole. Efter at have opholdt sig tre år i Asien uden kontakt til Oslo, vender Hole hjem. Der er en sag, han gerne vil se nærmere på: En ung mand er blevet dømt for drab i et narkoopgør. Den dømte er Rakels søn, Oleg. For første gang nogensinde ser det ud til, at Harry Hole ikke skal lykkes med en efterforskning. Og til allersidst er det kun vilje og gaffertape, der holder ham sammen. Nerver på højkant. Genfærd må være årets krimi. Der er ingen over eller ved siden af Jo Nesbø i skandinavisk krimilitteratur. Weekendavisen Man inddrages på det mest hudløse, bliver rystet og ulykkelig - det gør ondt at læse Nesbø , sådan er det bare. Genfærd må være årets krimi. Den er skrevet i mol og slutter i mol og lader intet håb for fremtiden. Eller gør den nu alligevel, Jo Nesbø ? Please! Weekendavisen Lige så sort og saftig som de øvrigt i serien. Fyens Stiftstidende (***** 5 stjerner) Intet nok så levende billede kan altså erstatte "min" Harry. Ham der er hul der, hvor trofastheden sidder og ham, jeg elsker at dele bogvirkelighed med. Fyens Stiftstidende Nordmanden skriver hamrende godt. Børsen (***** 5 stjerner) Stærk fortsættelse af nordmandens Harry Hole-serie. Børsen Fremragende krimi. Ekstrabladet (****** 6 stjerner) En vulkan af menneskeligt drama, fra de smukkeste til de styggeste følelser. Ekstrabladet Endnu en fremragende krimi, hvor håbet om det bedste og vemodet ved det værste kæmper til det sidste. Ekstrabladet Jo Nesbø har vel aldrig haft bedre greb om sit stof og fortalt sin historie med en så sikker stilfornemmelse. Man sidder og nyder hårdkogt-ironiske formuleringer, der ikke kunne have været leveret bedre af Hammett og Chandler dengang derovre i Californiens onde gader. Jyllands-Posten (****** 6 stjerner) Neglebidende fryd. Jyllands-Posten "Genfærd" vokser ud over krimiformatet, ikke til det hverdagens trivielle socialrealistiske melodrama, som ellers er så karakteristisk for nordisk krimi, men helt derud, hvor der kun er det helt grundlæggende tilbage. Jyllands-Posten Ingen fans kan undvære 9'eren.Bogvægten.dk / MetroXpress Niende bog med politimanden Harry Hole i hovedrollen er modbydelig – modbydelig god! Krimifan.dk (***** 5 stjerner) Som læser bør man tage sine forholdsregler inden man går i gang, for når første linje er læst venter 456 sider der kravler ind under huden på dig præcis som det vanedannende narkotikum bogens handling kredser om. Krimifan.dk Nesbø er en af de bedste spændingsforfattere i verden, og dette 9. bind om Harry Hole bekræfter til fulde denne påstand. Bogen er spændende, rørende, velskrevet og ikke til at lægge fra sig.Litteratursiden.dk Kan bare ikke anbefales nok .Litteratursiden.dk Nesbø er uovertruffen. Lolland-Falsters Folketidende En af de bedste krimier netop nu. Politiken (**** 4 stjerner) Skandinaviens største plot-og intrigemager, den mest vidende og mest researchende krimiforfatter.Politiken Et mesterværk, der rækker langt ud over krimigenren, og som sine steder er isnende uhyggelig. Vejle Amts Folkeblad (****** 6 stjerner) Han har gjort det igen, norske Jo Nesbø. Begået et mesterværk! Vejle Amts Folkeblad

  • - 1. Bind
    af Arne Dahl
    82,95 - 128,95 kr.

    HVISKELEG er en uafhængig fortsættelse af Arne Dahls populære serie om A-gruppen. A-gruppen er nedlagt, men Paul Hjelm, Kerstin Holm og flere andre ar gruppens medlemmer, var ikke parate til at stoppe. Så de genforenes i Opcop, en ny operativ enhed inden for Europol med hovedkontor i Haag og kontakter i alle afkroge af Europa. Internet og sociale medier gør den rå kriminalitet grænseløs. Og menneskers grådighed, korruption og magtbegær har fået en ny arena at boltre sig på. Arne Dahl leverer den forventede vare med en international cocktail af løgne, mord, bedrag og total umenneskelig hensynsløshed. **** (MetroXpress) »Hviskeleg« er godt nyt til alle de fans, som sukker efter mere Arne Dahl og mere A-gruppe.(Berlingske) En yderst velturneret krimi og et uafrysteligt portræt af en verden, hvis håb helt bogstaveligt er svært at få i tale. (Information) Arne Dahl dyrker det storladne, men fedter ikke med spændingen. Her lurer uhyggen i meget andet end blod og bestialske seriemordere - det er langstrakt og tempofyldt, voldsomt og sart på en gang. (Ekstra Bladet *****) Hans virkemidler er bekymringen, alvoren og afmagten - og et persongalleri af små og store helte, som man kun kan glæde sig til at følge i den nye serie fra en af de allerbedste i Skandinavien.(Fyens Stiftstidende) Arne Dahl er tilbage for fuld udblæsning. Den er i klasse over, hvad krimilæsere er vant til. (Politiken)

  • - Inklusiv nyt efterord: "Jægersagen - min version"
    af Thomas Rathsack
    49,94 - 92,95 kr.

    Thomas Rathsack er en af Danmarks højest dekorerede soldater. Efter en række hemmelige operationer i Afghanistan modtog han sammen med sin enhed fra Jægerkorpset en af de fineste militære udmærkelser, Presidential Unit Citation, som tildeles soldater, der har udvist helt usædvanligt heltemod ansigt til ansigt med fjendtlige tropper. Det skete i al ubemærkethed. Jægerkorpset fortæller ikke vidt og bredt om sine operationer.Thomas Rathsack er i dag ex-jæger, og i denne bog fortæller han om sine år i Jægerkorpset. En tid, der har bragt ham i nærkontakt med det seneste årtis store internationale konflikter. En bog om og med en soldat, som i modsætning til en række kendte jægersoldater faktisk har været i skudlinjen.

  • af Sara Blædel
    89,95 - 148,95 kr.

    Da drabsafdelinge på Københavns politigård modtager en anmeldelse om voldtægt af en ung kvinde, bliver kriminalassistent Louise Rick sat på sagen. Det viser sig, at kvinden er blevet voldtaget af en mand, hun har mødt på et dating-site, men den identitet, han har opgivet, er falsk.En gennemgang af uopklarede voldtægtssager afslører flere med et tilsvarende mønster, og da en ung kvinde kort efter findes kvalt i forbindelse med endnu en voldtægt, sættes alle ressourcer i afdelingen ind på at finde den serieforbryder, der opererer i ly af internettets anonymitet.Men alle spor ender blindt, og det går op for Louise Rick, at de er nødt til at tage utraditionelle metoder i brug. Så hun opretter selv en netdating-profil .

  • af Wilbur Smith
    120,95 - 139,95 kr.

    I Sydafrikas vildnis, bjerge og ørkener og i hjertet af nazisternes Tyskland udkæmper familierne De La Rey og Courtney deres private fejde, der fører dem fra ufattelig rige guld- og diamantminer til de illegale sydafrikaneres hemmelige tilholdssteder i denne hæsblæsende spændingsroman.Der er gået mange år, siden Centaine de Thiry første gang stod ansigt til ansigt med Lothar De La Rey, den mand, der reddede hendes liv, og som hun har født en søn. Følelserne fra dengang overskygges af det altovervældende had, hun nu føler til ham. Den ubarmhjertige fejde mellem dem har i første omgang givet Centaine overtaget. Men hendes hævn viser sig at være en boomerang, der rammer hende selv hårdt.Det er også skæbnebestemt, at det første møde mellem Manfred De La Rey og Shasa Courtney skal resultere i en konfrontation, der varsler ilde. Selv om de kun er unge drenge, er mødet nær ved at ende med mord, og det bliver starten på den hensynsløse magtkamp, de nu indleder. Og de er stadig uvidende om, at de er brødre.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.