Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Lydbøger

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Sådan arbejder du med Customer Experience Management og Servicedesign i praksis
    af Ian Wisler-Poulsen
    113,95 kr.

    Bogen er til dig og den virksomhed, der vil vinde kampen om kunderne. Uanset om du står i fronten, er leder eller længere inde i organisationen. Bogen er til dig, der vil sikre, at kunderne kommer igen, og at de fortæller fantastiske historier om det, de har oplevet i din virksomhed, til deres venner og kolleger.Bogen er delt ind i 3 sektioner: HVORFOR, HVAD og HVORDAN. I HVORFOR kan du læse om vigtigheden af kundeoplevelser. Der bliver dykket ned i 6 typer af udbytte – blandt andet bedre økonomi, ambassadøreffekt og trivsel i virksomheden. I HVAD kan du læse om fagligheden, om service sammensat af ydelser og oplevelser, om rationelle og emotionelle oplevelser, og om at have kunden i centrum. HVORDAN er delt ind i 3 undersektioner: Ledere, virksomheden og medarbejdere. Hver sektion handler om, hvordan arbejdet konkret skal gribes an. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog, og indholdet er suppleret med gode eksempler, udtalelser fra eksperter og rammende citater.

  • af Maren Uthaug
    167,95 - 1.555,95 kr.

    Ny stor roman af Maren Uthaug.

  • - En russisk soldats dagbog fra Putins krig i Ukraine
    af Pavel Filatjev
    158,95 - 199,95 kr.

    Modig beretning fra en russisk soldat, som var med under invasionen af Ukraine, sagde “nej til krigen” og hoppede af til Vesten.Den 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine. Pavel Filatjev var professionel soldat og sammen med sit kompagni udstationeret på Krim, hvorfra de uden megen information endsige forberedelse og nødvendigt udstyr blev sendt mod Kherson på den såkaldte “specialoperation”, der reelt var en angrebskrig mod Ukraine.To måneder senere blev Pavel sendt hjem pga. sygdom. Rystet over sine oplevelser med dårlig kommunikation, korruption, militærets tilsyneladende ligegyldighed med sine mænd og manglen på både udstyr og motivation i den russiske hær forsøgte han at tage sin afsked fra militæret. Det blev han nægtet, og han besluttede sig for at fortælle verden ærligt om sine oplevelser fra krigen.Med forord af Claus Mathiesen, studielektor ved Forsvarsakademiet, ekspert i russiske militære forhold og tidligere forsvarsattaché i Ukraine.

  • af Lars Kepler
    148,95 - 267,95 kr.

    Sveriges værste seriemorder er død, men det onde som er trådt i stedet for, kan vise sig at blive umuligt at overvinde.En sen aften bliver Joona Linnas chef, Margot Silverman, skudt i ryggen på klos hold. Inden alt bliver sort, når hun at opfatte, at hun i raslende kæder bliver slæbt hen mod en bil.En chokeret og dybt berørt Joona Linna bliver sat på sagen og indleder en hektisk eftersøgning efter sin overordnede, som måske stadig kan være i live. Men da der kort efter dukker en gummiforet, puppelignende sæk op på en nedlagt kolerakirkegård i skærgården, viser den sig at indeholde det syreopløste lig af Margot Silverman.Få dage efter finder man en ny puppe med endnu et opløst lig, og denne gang følger en ledetråd med, som både varsler flere mord og indeholder en direkte trussel mod Joona selv. Sagen begynder at vække uhyggelige minder om Jurek Walter, seriemorderen, som Joona satte en stopper for, men som stadig kaster lange og uafrystelige skygger over hans liv. NETSPINDEREN er niende bind i Lars Keplers serie om kriminalkommissær Joona Linna.

  • - Manifest
    af Glenn Bech
    73,95 - 219,94 kr.

    JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET er et indigneret, selvudleverende og ømt manifest om klasseskam, prol og elite, om provinsbøsser og repræsentationssmykker, moralisme og hykleri, om Tiger King og Anna og Lotte, om dem, der altid får taletid, og dem, der ikke føler sig berettiget til en stemme. Med vrede, misundelse og humor brænder Glenn Bech alle illusioner om lige muligheder ned og insisterer på at tale ud fra sine egne erfaringer i klassesamfundet.

  • af Katrine Marie Guldager
    119,95 - 152,95 kr.

    Birgithe bærer ikke over, hun bærer nag. Hun er folkeskolelærer med en forkærlighed for Tove Ditlevsen og en stærk afsmag for samfundsmaskinens amokløb. Hun er mor til tre, en uhyggelig dårlig bilist, temperamentsfuld (læs: rasende!) og har en følelse af, at det altid har været hende, som har skullet holde sammen på familien – og det er det nok også. Nu da hendes mor er død, er det derfor Birgithe, og ikke hendes psykisk skrøbelige søster, der skal tømme huset. Hun har tænkt sig at slæbe alt ud i haven, bygge et kæmpe bål og brænde det hele af, men da hun først er alene i det store, tomme hus, melder sorgen over alt det tabte sig med fuld styrke. Og så banker fortiden pludselig på.BIRGITHE MED TH er en veloplagt og rørende fortælling om en desperat kvinde fanget i centrum af en dybt kompliceret og helt almindelig familie. En roman om at være på krigsstien på jobbet, i familien, i supermarkedet og trafikken, men – måske! – begynde at forsone sig med både vreden, sorgen og sin egen historie.

  • - Rusland mellem styrke og svaghed
    af Niels Bo Poulsen & Flemming Splidsboel Hansen
    123,95 - 199,95 kr.

    Med denne bog giver Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel indblik og perspektiv. Hvordan skal vi forstå Putin, hvad var vejen hen mod krigen, og hvad er det for en tid, vi kigger ind i. Bogen er ikke en situationsbeskrivelse af krigen i Ukraine, selv om krigen er bogens afsæt. Den giver gennem nedslag i en række vigtige spørgsmål læserne svar ”vejen derhen” og tiden efter. Bogens kapitler handler om Ruslands politiske tænkning, om statsmagt, forsvar, sikkerhedspolitik og relationer til omverdenen. Den behandler forholdet mellem Putin og hans topfolk, det system som understøtter/svækker beslutningsprocesserne i Kreml, samt relationen mellem styre og befolkning.  Og den giver en forståelse for russisk identitet, det russiske samfundssystem, russisk politik og den russiske økonomi og demografi.

  • af Prins Harry
    163,95 - 188,95 kr.

    Det var en af det 20. århundredes mest uforglemmelige scener: To unge drenge, to prinser, der gik bag deres mors kiste, mens verden så til i sorg – og rædsel. Da Diana, prinsessen af Wales, blev begravet, undrede millioner af mennesker sig over, hvad prinserne mon tænkte og følte – og hvordan deres liv ville forme sig fremover. Her kommer endelig Harrys historie. Med sin rå og uforfærdede ærlighed er Reserven en skelsættende udgivelse, der byder på indsigt, åbenbaringer, selvransagelse og tilkæmpet visdom om kærlighedens evige triumf over sorgen. Prins Harry, hertugen af Sussex, er ægtemand og far, militærveteran, engageret i humanitært arbejde, fortaler for mental sundhed og miljøforkæmper. Han bor i Santa Barbara i Californien med sin familie og tre hunde.

  • - Kærlighed, erotik og kommunikation i parforholdet
    af Amanda Lagoni
    208,95 - 239,94 kr.

    Håndbogen til varig kærlighed, et lystfuldt sexliv og givende kommunikation i parforholdet.Vi vil gerne have god sex og inspirerende samtaler. Vi vil gerne føle os elsket og samtidig mærke lidenskaben. Men er det muligt at fastholde forbindelsen, lysten og nysgerrigheden i et varigt parforhold?At leve sammen med et andet menneske er noget af det sværeste og samtidig mest givende, der findes.I At elske er ikke en følelse hjælper sexolog og parterapeut Amanda Lagoni jer tættere på et bæredygtigt parforhold gennem oplysning og konkrete terapeutiske redskaber, som I kan anvende hver for sig og sammen. Målet er at forhindre et brud mellem to, der elsker hinanden, og at hele den afstand, som kiler sig ind i hverdagen.Amanda Lagoni belyser brændpunkterne, der er særlige for nutidens parforhold, og giver jer forudsætningerne for at bevæge jer videre – sammen.

  • af Susanne Møberg
    178,95 kr.

    Forord af Dorte Alexa PearyAt læse Susanne Møbergs Forelsket i en narcissist? er som at hive et stort plaster af. Hvis du er, eller har været forelsket i en person med narcissistisk adfærd, så vil du sidde og nikke genkendende. Men det gør også ondt på en sær befriende måde.Bogen er klar, kontant og uden dikkedarer. Susanne Møberg kalder en spade for en spade, og bogen er befriende støvsuget for fordømmelser, forklaringer og bortforklaringer. Den er accepterende og sober, men uden undskyldninger for en ikke acceptabel opførsel. Bogen er hurtigt læst – eller nærmere hurtigt slugt – og det er endog særdeles svært, for enhver i et forhold til en narcissist, at forsøge at forblive i sin eventuelle håbefulde benægtelse af virke-ligheden.Virkeligheden, som af Susanne Møberg præcist koges ned til en maggiterning, er, at narcissisten er en person, der spiller den perfekte rolle udadtil, men som er dybt problematisk og nedbrydende at være i nærheden af indadtil. Hvis du ikke vil se dit forhold til en uempatisk, manipulerende, løgnagtig og egocentreret mand i øjnene, så skal du ikke læse denne bog. Der er så mange præcise beskrivelser og eksempler, at du skal være mere end almindelig rosenrød optimist, for ikke at gennemskue din elskedes opførsel.Bogen er en skabelon over et liv med en narcissist, og jeg følte mig da også ved læsningen sat tilbage til et par af mine tidligere forhold – og tænkte: Hvordan ved hun, hvordan jeg følte, hvor-dan ved hun så meget om mine forhold? Men det er netop den opdagelse, der er så vigtig og så helbredende. At alle vi, der har været i disse forhold, har oplevet det samme. De samme mønstre, de samme følelser, den samme smerte, forvirring, vrede og ikke mindst den samme stress og afmagt.Vi er ikke alene, som vi ofte tror. Det er ikke bare mig eller dig, der tror, at det er os selv, der er noget galt med. Vi er mange med den vrangforestilling! Som Susanne Møberg starter med at sige: Det er et langt større problem, end mange forestiller sig.Men vi kan sammen bryde ud, bygge os selv op og bryde dette tabu om narcissistiske personer og den tilhørende psykiske vold. Bogen her er et værdifuldt skridt på den vej.

  • af Sverri Hammer & James Høpner
    178,95 kr.

    Karl E. Weick er én af vor tids største samfundsvidenskabelige tænkere. Han er fadder til kendte begreber som meningsskabelse, løst koblede systemer og mindfulness i ledelse.Denne bog er en introduktion til Karl E. Weicks begrebsunivers. Bogen introducerer tre store temaer, som han har beskæftiget sig med siden 1960 erne og frem til i dag.Første del handler om organisering, og er en introduktion til et procesperspektiv, som særligt beskæftiger sig med vores indbyrdes relationer og de løse koblinger, som findes i mange organisationer.Anden del af bogen handler om meningsskabelse. Vel nok det mest kendte begreb, som Weick har beskæftiget sig med i hele hans forfatterskab.Tredje del handler om, hvordan bl.a. strategisk ledelse og forandringsledelse ser ud i et Weicks perspektiv.Karl E. Weick har skrevet forordet til denne bog, som henvender sig til alle der er optaget af, hvordan vi organiserer os, skaber mening og udøver ledelse i en verden, der er i konstant forandring.

  • af Benjamin Koppel
    119,95 - 222,95 kr.

    1930’ernes København. Hannah vokser op som den yngste af fem børn i den jødiske emigrantfamilie Koppelman. Hun drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre, og da hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i den unge idealist Aksel, er friheden og lykken inden for rækkevidde.Men i det jødiske miljø betyder slægten og traditionerne alt, og til den viljestærke mor Bruches sorg forkaster Hannahs brødre de kvinder, ægteskabsmægleren finder til dem. En efter en gifter de sig med danske kvinder, og mor Bruche og far Yitzhak bliver forvist til de bagerste rækker i synagogen. Nu er det kun Hannah, der kan redde familiens ære. Skal hun ofre sig og opgive musikken og den mand, hun elsker?ANNAS SANG er en dramatisk og medrivende fortælling om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed.Bogen, der er Benjamin Koppels første roman, er inspireret af sande historier.

  • - En personlig fortælling om aktiv dødshjælp
    af Freja Polonius
    133,95 kr.

    En juli morgen i 2019 bliver en træpalle kastet ud fra et stillads på Østerbro. Fire etager nede træder en smed i samme øjeblik ud ad døren. Pallen rammer ham, og hans fjerde halshvirvel bliver knust. I et halvt år kæmper han for livet, lam fra halsen og ned. Da han endelig bliver udskrevet, er det til et radikalt anderledes liv: I kørestol i en plejebolig, omgivet af hjælpere døgnet rundt og uden håb om bedring. I den dybeste afmagt tager den store smed en beslutning. Han vil dø. Men det er ikke let at dø, når man ikke kan slå sig selv ihjel. I denne bemærkelsesværdige bog følger Freja sin ven Preben i hans kamp for at få hjælp til at ende livet, samtidig med at hun prøver at forstå, hvorfor han ikke ser nogen alternativer. Historien om det sidste år af Preben Nielsens liv er et gribende livtag med den danske holdning til aktiv dødshjælp – og en nu tavs mands endegyldige bidrag til en debat, han insisterede på at måtte deltage i. En ekstraordinær fortælling om frihed, venskab og kærlighed. Og om retten til at nægte at tage sin skæbne på sig.

  • af Kirsten Jacobsen
    148,95 kr.

    Kærligheden kan blive sat på den ultimative prøve, når døden kommer tæt på. Stærk fortælling af journalisten og forfatteren Kirsten Jacobsen, som andre også kan spejle sig i.Kirsten Jacobsen og hendes mand gav hinanden et løfte for livet: Jeg svigter dig aldrig! Hvis du bliver syg, vil jeg aldrig nogensinde overlade dig til andre, til en skæbne, du ikke selv ønsker. Vi holder sammen til det sidste. Hellere end at svigte vores løfte, dør vi sammen. Men virkeligheden er altings prøve.Seks dage før jul sker det: Kirsten Jacobsens mand falder om med en blodprop i hjernen, overlever, men med svære mén. Tilværelsen er med ét vendt på hovedet, og forfatteren kastes ud i en krise, hvor hun hver eneste dag står over for umulige valg: Hvad gør man, når man ser sin frihedselskende mand hænge som en hjælpeløs fugl i loftkranens bæresele? Kan man undlade at gribe ind, når han beslutter sig for at holde op med at spise og drikke og dør langsomt for øjnene af én? Hvordan skal man håndtere et sundhedssystem, som i sin professionelle iver efter at hjælpe gang på gang kommer til at overskride personlige grænser? Er det overhovedet menneskeligt muligt at holde et så stort løfte, når man fysisk og mentalt er presset helt ud til kanten? Og hvordan finder man mod og styrke til at leve, når man ved, at døden er på vej?Løftet er en stærk, rørende og dybt inspirerende fortælling om en livslang kærlighed, der bliver sat på den ultimative prøve.

  • af Maria Ørskov Akselvoll
    208,95 - 262,95 kr.

    Livet som forældre er blevet meningen med det hele. Det er en livsstil, og det er i familielivet, at vi for alvor lykkes som mennesker. Det ser også rigtig godt ud på Instagram. Men perfektionismen har en bagside. Opdragelsen og planerne for børnenes liv og aktiviteter er et ekstra fuldtidsjob for mange forældre. Mor (for det er mest mor) skal i dag være med inde over barnets følelsesliv plus alt andet: Aula, lektier, legeaftaler, forældre fester, trivselsgrupper, sport, konflikter og hytteture.DET GRÆNSELØSE FORÆLDRESKAB er en bog om, hvordan forældrerollen har bredt sig uhæmmet i alle dele af voksenlivet. Forældre har aldrig fri fra den nagende usikkerhed, selvbebrejdelserne og jagten på det gode forældreskab.Bogens forfatter viser, at vi ikke er alene. Det grænseløse forældreskab starter ikke ved køkkenbordet, men afspejler både samfundsstrukturer, markedskræfter, den hovedløse selvhjælpsindustri og en stigende statslig kontrol og indblanding i familielivet. Det uopnåelige ideal presser forældre fra alle sider – også indefra.

  • af Stine Pilgaard
    138,95 - 149,95 kr.

    En roman om et ungt kærestepar der sammen med med deres lille barn flytter til højskolen i Vestjylland. Hendes kæreste har for nyligt fået job som underviser på skolen, og hun er derfor villig til at kaste sig ud i fællesskabet med de mange økolærere og velvillige naboer, hvis engagement hovedsageligt er målrettet fællessang og lokalsamfundet. Men som en ung kvinde fra storbyen går det langsomt op for hende, at det ikke er lige nemt at integreres i det vestjyske lokalsamfund og ender i stedet med at skrive tekster til anti-højskolesange med en af de andre skolelæreres påhæng.  Stine Pilgaards roman ‘Meter i sekundet’ er en vidunderlig og morsom fortælling, der tager tråden op fra hendes andre anmelderroste bøger ‘Min mor siger’ og ‘Lejlighedssange’. En forrygende roman om en ung kvinde der på den ene side er mor for første gang. Men på den anden side skal tilpasse sig fællesskabet og jobbet som redaktør i lokalavisens brevkasse. Bogen er inspireret af den danske højskoletradition og indeholder derfor også en række sange inspireret af den danske Højskolesangbog. Fire af sangene er faktisk blevet optaget i Højskolesangbogens 19. Udgave. Det gælder sangene ‘Forårssang uden håb’, ‘Vintersang uden sne’, ‘Fortabt er jeg Stadig’ og ‘Sommersang uden sol’. De to sidstnævnte er komponeret af Katrine Muff Enevoldsen, som du måske kender fra programmet ‘Syng med - Fra skrål til skønsang’ på DR. 

  • - Lær at forstå dem, du ikke kan forstå
    af Thomas Erikson
    158,95 - 178,95 kr.

    Hvilken farve er du? Omgivet af idioter er den fagbog alle taler om - næsten 600.000 svenskere har allerede købt bogen og den er udgivet i 40 lande. Er du "gul" og impulsiv eller "blå" og analytisk. Måske du er "rød" og målbevist med tendens til at være styrende eller måske er du "grøn" og tålmodig og fantastiske teamplayer. Har du nogensinde diskuteret med din partner og følt, at I gik fuldstændig skævt af hinanden? Eller har du prøvet at forlade et møde med en følelse af, at du slet ikke forstod de andre i lokalet? Eller oplever du, at visse mennesker aldrig forstår dig, uanset, hvor klart du udtrykker dig? Omgivet af idioter byder på en række forfriskende ”aha-oplevelser” – og sandsynligvis også nogle ”åh nej-oplevelser”. Når du har læst denne bog vil du forstå, hvad folk omkring dig virkelig mener. Du vil helt sikkert få reduceret mængden af idioter i dine omgivelser. Omgivet af idioter beskriver underholdende og konkret en af verdens mest udbredte redskaber til analyse af menneskelig kommunikation. Med en videnskabelig forankring præsenterer bogen, gennem en række eksempler fra hverdagen, et værktøj, der kan hjælpe læseren med at forstå forskellige måder at kommunikere på. Den udpeger en af de mest almindelige årsager til konflikt i hverdagen – dårlig kommunikation. Og den giver dig, læseren, svaret på spørgsmålet: hvad gør jeg ved det? Når du har læst bogen, vil intet være, som det var før.

  • af Pia Callesen
    148,95 - 188,95 kr.

    Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over, og forskerne er begejstrede. Terapien har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid. Denne bog henvender sig både til den, der lider af depression, og den, der gerne vil lære at tackle sine negative tanker.Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for ’dårlig bagage’. Men det er en forkert, omend fasttømret antagelse. Psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise eller for at overvinde en depression. Ifølge banebrydende ny forskning inden for metakognitiv terapi bør sindet i stedet betragtes som en si, hvor alt passerer, med mindre vi selv aktivt vælger at holde fast i det. Bruger vi mange timer dagligt på at spekulere og bekymre os om, hvordan vi skal løse et problem eller på at tale med os selv om, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde, ligesom vi øger vores risiko for at udvikle eller vedligeholde en depression. Det handler ikke om at tvinge sig selv til urealistiske mål om kun at tænke positivt. I stedet skal vi fokusere på at tage styringen og begrænse vores grublerier. I bogen her giver psykolog Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan vinde kontrollen over vores tænkning og få livsglæden tilbage. Hun introducerer os til en række mennesker, som alle har overvundet depressionen ved hjælp af metakognitiv terapi og viser, hvordan vi kan lære at identificere de tanker, der trigger vores bekymringer, og via konkrete øvelser blive bedre til at håndtere og begrænse vores negative tanker, så vi ikke blot lærer at overvinde depressionen – men også helt undgår at udvikle den.

  • af Anna Juul
    139,95 - 150,95 kr.

    Superskurk er en rå, akut og kærlig bog skrevet inde fra en psykisk sygdom.Anna har kæmpet med psykisk sygdom siden teenageårene, men nu har hun styr på livet: Hun har taget sine dæmoner på sig ved at se sig selv som superskurk, og snart skal hun fejre sin 30 års-fødselsdag med en overdådig fest. Der skal være kendisser på gæstelisten, det skal foregå på Refshaleøen, og der skal smadres!Men hvordan holder man en stor fejring af livet, når man alligevel ikke er så glad, som man troede man var? Og hvordan skriver man om hovedpersoner, der udvikler sig, når man selv sidder fast i de samme gamle traumer? For Annas liv er ikke en recovery story. Og måske er hun heller ikke en cool og destruktiv superskurk, når det kommer til stykket, men i virkeligheden en, der kæmper for noget. Anna Juul, f. 1992 er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og har arbejdet med radio, tv og bøger. Hun har bl.a. været forfatter på programmet Den Korte Radioavis på Radio24syv. I 2019 debuterede hun med digtromanen Jeg bruger min krop som et møbel under aliasset Veronika Katinka. Anna Juul har skrevet og spillet hovedrollen i tv-serien Min Kamp, der handler om samme karakter, og hun står bag serien Fantomforhold. I 2022 udgav hun romanen Penge & Bacon.

  • af Rhonda Byrne & BM Author
    73,95 kr.

  • af Jussi Adler-Olsen
    109,94 - 223,95 kr.

    Drabschef Marcus Jacobsen møder sin bedste efterforsker, Carl Mørck, i forbindelse med en sag, som stadig sidder dybt i drabschefen. Et hjerteskærende selvmord i 2020 åbner igen efterforskningen, og snart står Afdeling Q med et uhyggeligt fletværk af sager, der vokser mellem hænderne på dem. En helt særlig opgave som tvinger Rose, Assad, Gordon og Carl til at rykke tættere sammen.Adskillige markante personers dødsfald udlægges som ulykker eller selvmord, men da Afdeling Q dykker ned i dem, peger et ufatteligt mønster på noget langt mere voldsomt, og alt tyder på, at endnu et udvalgt menneske snart skal dø.I kamp med tiden og de besværlige corona-restriktioner tager Afdeling Q med sædvanligt sammenhold og humor en indædt kamp op for at forhindre dette menneskes grusomme død.Og imens glider en helt anden sag fra fortiden mod Carl som en kvælerslange, der endelig har vejret sit bytte.

  • af Diane Chamberlain
    118,95 - 123,95 kr.

    Én forbrydelse, to kvinders møde på tværs af tid. Begge må de se sandheden i øjnene, uanset hvad den bringer med sig …1965, North Carolina. I den lille velhaverby Round Hill bor Ellie Hockley med sin familie, som har høje forventninger til hende. Hun tager den rigtige uddannelse, og hendes forlovede arbejder i byens velansete bank. Men Ellie er ikke engageret i den fremtid, som familien har planlagt for hende. Mod deres ønske bruger hun sin sommer som frivillig i borgerrettighedsbevægelsen. Men da hun bliver forelsket i én af de andre frivillige, opdager Ellie de sande fordomme blandt de mennesker, hun har omkring sig.2010, North Carolina. Kayla Carter og hendes mand har tegnet og bygget deres drømmehus i Round Hill. Det var her, de skulle have skabt et hjem sammen med deres datter. Men da Kaylas mand dør i en tragisk ulykke, ser fremtiden pludselig anderledes ud, og da en mystisk kvinde opsøger Kayla og advarer hende mod at flytte ind i huset, begynder hun at ane uråd om byens fortid.Pressen skriver: ”De to fortællinger væves smukt sammen hen mod den overraskende afslutning! Denne bog vil tryllebinde læserne.”– Publishers Weekly

  • - En manual til bestyrelsesarbejde i praksis
    af Søren Christiansen & Karina Boldsen
    238,95 kr.

    Et praktisk arbejdsredskab. Bestyrelsens rolle og ansvar er de seneste år blevet genstand for en betydelig interesse. Der er i de seneste år udgivet en lang række bøger om bestyrelsesarbejdet, og flere virksomheder og uddannelsesinstitutioner uddanner og certificerer bestyrelsesmedlemmer. I hele dette “bestyrelseslandskab” er “De 7 Trin” tænkt som den praktiske manual for bestyrelsesarbejdet, der med tjeklister og spørgeskemaer giver alle omkring bestyrelsesarbejdet et praktisk redskab.Sådan anvender du manualen. I den nyetablerede bestyrelse anbefaler vi, at bestyrelsesformanden eller en ekstern bestyrelseskonsulent er projektleder på at få gennemarbejdet og afklaret alle trin. De fleste bestyrelser strukturer bestyrelsesarbejdet efter et årshjul med fastlagte procedurer og temaer. Vi anbefaler, at alle syv trin benyttes som tjekliste mindst én gang årligt i bestyrelsens arbejde, ligesom De 7 Trin også kan anvendes som udgangspunkt og supplement for bestyrelsens strategiarbejde.

  • - Det ideologiske opbrud i blå blok
    af Christian Egander Skov
    73,95 - 236,95 kr.

    Det borgerlige Danmark er i krise. Selv om det fortsat ligner dødt løb i dansk politik mellem rød og blå blok, dækker meningsmålingerne over en dybereliggende idémæssig krise i den borgerlige lejr.Blå blok har ikke formået at forny det borgerlige projekt i takt med de økonomiske, teknologiske og kulturelle ændringer, som globaliseringen har ført med sig. Det borgerlige projekt har i alt for høj grad handlet om at forsvare individet, men i dag er det fællesskabet og det kollektive, der er under pres. I denne postliberale virkelighed kæmper en splittet blå blok for at holde sig relevante.Har de borgerlige partier overladt fornyelsen af samfundet til teknokrater og socialdemokraterne og glemt, hvad det vil sige at være folkepartier? Findes der overhovedet en samlet borgerlig blok længere? Den konservative fritænker og historiker Christian Egander Skov konfronterer det borgerlige opbrud, afdækker den idémæssige krises historiske sammenhæng og giver sit bud på en borgerlig genrejsning.

  • - Italienskkursus for danske turister
    af Alba Granizio
    89,95 kr.

    Lydbogen er et supplement til bogen "Jeg klarer mig på italiensk!". Man hører italiensk udtale af de enkelte kapitler. Det samlede materiale er et lynkursus i italiensk. Det er en smagsprøve på italiensk sprog og grammatik, som også kan danne grundlag for videre studier på egen hånd eller på sprogkursus.Indholdsfortegnelsen giver referencer til kapitlerne i bogen.1 Alfabet og udtale2 Speciel udtale3 Talord 1 til 5O4 Talord 51 til 1005 Talord 125 til 1 milliard6 Talord blandede7 Unità 1 A Firenze8 Unità 2 Che numero di telefono hai?9 Unità 3 Che ora è?10 Unità 4 AI bar Augusto11 Unità 5 Al ristorante Il Buon Gusto12 Unità 6 Ristorante e pizzeria da Michele13 Unità 7 La dieta Mediterranea14 Unità 8 Reparto alimentare15 Unità 9 Reparto abbigliamento Reparto donna16 Unità 10 Reparto abbigliamento Reparto uomo17 Unità 11 Dal Parrucchiere og Dal Barbiere18 Unità 12 All'Ente del Turismo di Venezia19 Unità 13 La Metropolitana di Roma20 Unità 14 lmbarchi per Capri21 Unità 15 Madonna di Campiglio

  • - Forord ved Per Stig Møller
    af George Orwell
    73,95 - 152,95 kr.

    Genudgivelse med forord af Per Stig Møller. Uhyggelig realistisk skildring af et fremtidssamfund, hvor tre superstater har delt verden mellem sig. Winston Smith lever i Oceanien, som beherskes af "partiet", der med Store Broder i spidsen kontrollerer alt - selv tanker lader sig pejle. Alligevel har Winston forbudte tanker, og han kommer i kontakt med andre oprørere, bl.a. pigen Julia, som han forelsker sig i, hvilket i øvrigt også er forbudt.

  • - Sådan bruger du adfærdsdesign til at skabe forandringer i den virkelige verden
    af Morten Münster
    118,95 - 232,95 kr.

    Mennesker i den virkelige verden opfører sig nemlig ikke som de mennesker, vi bygger vores alle vore sædvanlige strategier til. Morten Münster omsætter de seneste 40 års forskning i menneskers adfærd til en lettilgængelig metode i fire trin – en helt konkret håndsrækning til alle ledere og medarbejdere, som leder efter alternativer til de gængse virkemidler.

  • af Mark Wolynn
    168,95 - 278,95 kr.

    Lær at forløse de skjulte traumer i familiehistorien Mark Wolynn, der er en af de helt store lærere indenfor familieopstilling i USA, har skabt en ny banebrydende metode til at identificere og forløse nedarvede traumer. Han lærer os at blive detektiv i vores egen familiehistorie og finde frem til de hemmeligheder og ubearbejdede traumer, som vi uvidende bærer rundt på. DU ER IKKE BARE DIG er Mark Wolynns første bog oversat til dansk. Den henvender sig bredt til psykoterapeuter, familieopstillere og alle andre, der interesserer sig for epigenetik og traumeterapi. Mange af os bærer rundt på traumer som i virkeligheden ikke tilhører os. Voldsomme begivenheder i familien som et barns død, krigsoplevelser og alle former for svigt og brud kan sende bølger af chok og fortvivlelse fra den ene generation til den næste. Traumerne går i arv og indlejres i alt fra DNA til vores daglige sprogbrug. Vores forældres og bedsteforældres erindringer, følelser og kropslige indtryk kan leve videre i os. Eftervirkningerne kan give sig udtryk i stress, angst, skyldfølelse, kroniske smerter og en lang række andre lidelser, som vi ikke kan forstå eller finde nogen forklaring på i vores egen livshistorie - og som traditionel terapi derfor heller ikke altid kan hjælpe med at finde en løsning på.

  • af Hanne-Vibeke Holst
    148,95 - 228,95 kr.

    Sonja er en ener. Som ung kvinde i overklassen i 1930’erne er hendes liv stort set lagt til rette på forhånd, men hun har ikke tænkt sig at indrette sig efter konventionerne. Hun vil være kunstner. Mod sin mors vilje søger hun optagelse på en københavnsk kunstskole og tumler hovedkulds ind i avantgardens brus af utæmmet kreativitet, fornyelse og frisindede eksperimenter. Altings midtpunkt er den karismatiske og rebelske Richard Mortensen, og Sonja bliver forelsket. Men som kvindelig kunstner er det tæt på umuligt at blive hørt, og hun må tage et valg: Enten må hun spille sikkert og affinde sig med et liv i periferien, eller også må hun satse alt, trodse de dystre krigsudsigter og rejse til Paris for at forbinde sig med noget større og finde sin stemme – som kvinde, kunstner og kriger.KRIGER UDEN MASKE er en dramatisk og engagerende skæbnefortælling om den unge billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), en af de mest betydningsfulde danske modernister. Hanne-Vibeke Holst har som den første fået adgang til hendes efterladte papirer, bl.a. breve, fotografier og dagbøger, og med det som afsæt skrevet en roman om Sonja Ferlov Mancobas viljestærke ungdomsår, om hendes længsel efter frihed og hendes kompromisløse kamp for kærligheden og for at skabe universel kunst, der kan forene en menneskehed splittet af krig.

  • - En guide til, hvordan du stopper følelsesmæssig forurening på jobbet
    af Rikke Østergaard
    88,95 - 89,95 kr.

    Når vi taler om stress, taler vi ofte om for højt arbejdspres, men i virkeligheden handler det langt oftere om det udefinerbare, som vi ikke kan sætte ord på. Nemlig, at arbejdspladsen er følelsesmæssigt forurenet. Når vi har en dårlig dag, ved vi som regel godt, at det har en indvirkning på dem, der er omkring os. Det farlige ved følelsesforurening er, når vi ikke er bevidste om, hvor meget vores humør påvirker og forurener andre menneskers hverdag, og vi heller ikke ved, hvad vi skal gøre ved, når andre forurener vores dag. Ansvaret for at skabe et godt arbejdsmiljø ligger hos både ledere og medarbejdere. Men lederen har altid det største ansvar.Igennem bogen optræder Preben i skikkelse af mange forskellige personer i mange forskellige situationer, så Preben er ikke én bestemt person. Han er i os alle sammen. Han kan være en medarbejder, din chef, hvem som helst, der lige netop den dag gør, at du kommer i dårligt humør.Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben … giver dig gode råd til, hvordan du både som medarbejder og leder kan stoppe den følelsesmæssige forurening. Det handler om, hvordan vi kan stoppe smitten af dårlig stemning, brok og stress og ændre det til trivsel, motivation og produktivitet, for følelsesmæssig forurening kan ses på alle barometre. Også på bundlinjen. Det handler ikke om at ekskludere Preben, men om hvordan vi får Preben med til festen på arbejdet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.