Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Biografier

Her finder du spændende bøger om Biografier. Nedenfor er et flot udvalg af over 481.470 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Alex Frank Larsen & Victor Cornelins
    132,95 kr.

    Dette er en 3-i-én-bog:. 1: En længe ventet genudgivelse af den musikalske skolelederVictor Cornelins' erindringer, suppleret med 2: Journalist og TV-producer Alex Frank Larsens afdækning af det,som Cornelins ikke kunne fortælle. Tilsammen en rørende og stærk fortælling om to små børn, der blev revet bort fra deres fattige mødre i Dansk Vestindien for at blive udstillet i Tivoli. Alberta på 4 år døde alt for tidligt. Victor på 6 rejste sig mod diskrimination og racisme i et langt liv, der gjorde ham landskendt som en stor personlighed og den mest fremtrædende efterkommer af danske slaver. 3: Bogen markerer samtidig 125-året for hans fødsel.

  • af Bent Isager-Nielsen, Stine Bolther & Hans Petter Hougen
    139,95 - 1.379,95 kr.

    De 7 dødssynder er udgangspunktet for en række samtaler mellem retsmediciner Hans Petter Hougen og efterforsker Bent Isager-Nielsen. Hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan nemlig være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker begår de værste forbrydelser. Det er samtaler om ondskab, moral, liv og død – samlet af journalist og forfatter Stine Bolther. Og det er samtidig et unikt indblik i efterforskningsarbejdet bag en række spektakulære danske og udenlandske kriminalsager. Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

  • - En sand historie om at overleve
    af Lasse Spang Olsen
    123,95 - 199,95 kr.

    Dette er den sande historie om to mænds heroiske, men tilsyneladende umulige kamp for at overleve. En skibskok er strandet i en luftlomme i vraget af et sunket skib 34 meter under havets overflade. Med næsten ingen ilt og uden at nogen aner, at han er i live. Men nogen kommer ham alligevel til undsætning.Tre dage senere ankommer et redningsskib for at bjærge de døde. En nyuddannet dykker bliver som den første sendt ind, og til sin skræk og store overraskelse finder han kokken i live, dybt inde i det sunkne skib.Men det er først nu problemerne virkelig begynder, og de er begge i livsfare.Bogen bygger på Lasse Spang Olsens nye dokumentarfilm; på Lasses interviews med alle involverede samt blandt andet på de utrolige autentiske optagelser fra dykkerhjelme, kameraer og radiokommunikation. Og bogen er rigt illustreret med Lasse Spang Olsens egne stills, framegrabs og fotos.

  • - Vrede er mit mellemnavn
    af Lisbeth Zornig Andersen
    236,95 kr.

    Genudgivelse i pocket-format Denne nye udgave af Zornig indeholder et nyt kapitel med opdateringer. Zornig er den hudløst ærlige beretning om, hvordan et barn i det moderne velfærdsdanmark overlevede en opvækst fyldt med svigt, vold og overgreb fra de voksne omkring hende. Lisbeth Zornig Andersen skildrer med barnets øjne sin egen opvæks med hverdagens rædsler i det under-Danmark, som er skjult for de fleste. En hverdag fyldt med knytnæver, blod, misbrug, straf, sult, stank og frygt. En far, der forsvandt, en stedfar, der gjorde ondt, en mor, der svigtede. Vi følger skridt for skridt hvordan hendes brødre bliver brudt ned i et hjem, hvor man fik noget at spise, hvis man kunne samle maden op fra kogende vand, hvor et enkelt ord ved middagsbordet betød sengen, hvor en plukket blomme i haven betød røvfuld i enerum – og det, der var værre. En barndom tilbragt på værtshuse, på børnehjem og på ungdomsinstitutioner. Usentimentalt og uhyggeligt detaljeret folder Lisbeth Zornig Andersen en brutal virkelighed ud, hvor ingen voksne greb ind for hjælpe den altid tavse, snavsede, magre pige med vorter på hænderne og kronisk øjenbetændelse. Indtil hun blev gammel nok til at bruge vreden og tage livet i egne hænder. Det er også Lisbeth Zornig Andersens opråb til os andre. Hvad enten man professionelt arbejder med børn eller bare er en medborger. Hjælp disse børn!

  • - 11 fortællinger om at finde kærligheden
    af Mads Nygaard & Tine Gøtzsche
    236,95 kr.

    Vi elsker at fortælle historien om dengang, vi mødte hinanden. Vi dvæler ved detaljerne og jubler over minderne. Og vi synes, at vores egen historie er helt særligt vidunderlig. Men alle historier om kærlighedens begyndelse er vidunderlige. Derfor har vi inviteret 11 par til at dele fortællingen om dengang, de mødte hinanden. Her får du fortællinger om skolekærester, der holdt ved, om tilfældige møder og pludselige lynnedslag, om den kejtede teenager, der tog mod til sig og bød op til dans, om forelskelser i flere etaper med dramatiske brud undervejs, og om vores egen kærlighed, der var årtier om at få rigtigt fat. De medvirkende par deler generøst ud af deres første fælles timer, dage, uger. De spreder kærlighed og viser, at der ikke er én vej til forelskelsen. Der er tusindvis.

  • af Dan H. Andersen
    188,95 - 208,95 kr.

    Udvidet og gennemrevideret udgave af anmelderrost biografi om Marie Grubbe kaster helt nyt lys over hendes utrolige liv.Fortællingen om adelskvinden Marie Grubbe er en bevægende skildring af en bemærkelsesværdig kvindeskæbne. Hendes vandring fra samfundets top til samfundets bund forargede samtiden og fascinerede eftertiden. Marie Grubbe levede fra 1643 til 1718. Som purung blev hun gift med kongesønnen Ulrik Frederik Gyldenløve, men hendes utroskab førte til skilsmisse. Også hendes andet ægteskab med adelsmanden Palle Dyre blev opløst på grund af utroskab. Kun med kusken Søren blev hun lykkelig, skønt han behandlede hende dårligt. Sådan sagde hun selv til den unge Ludvig Holberg, den første af mange forfattere, der har skrevet om hendes skæbne.Dan H. Andersens biografi om Marie Grubbe er også en fortælling om Danmark for 350 år siden, fra hoffet i København til færgehuset på Falster, hvor Marie Grubbe endte sine dage. Biografien udkom første gang i 2006 og fik stor ros af anmelderne. Denne udgave er udvidet og gennemrevideret, og Dan H. Andersen har fundet oplysninger i arkiverne, som kaster et helt nyt lys over Marie Grubbes liv.

  • af Elisabeth Åsbrink
    174,95 - 269,94 kr.

    Stærk biografi om om en kvindelig kunstner, som forsøgte at udfordre samtidens syn på køn, opnåede stor succes som forfatter under pseudonymet Ernst Ahlgren - og endte med at tage sit eget liv i et crescendo af følelser og en tid, der var besat af litteratur, sex og død.Alle ville til København, for her fandtes alle tings centrum: litteraturkritikeren Georg Brandes, det moderne Nordens gudfar. Hertil tog også Victoria Benedictsson, postmesterens kone fra den svenske landsby, som fik succes som forfatter under pseudonymet Ernst Ahlgren. Uforudsigeligheden og selvstændigheden, der prægede Victoria Benedictssons liv, har fascineret læsere og forskere helt op til vor tid, ligesom hendes død også har gjort det. I 1888 begik Victoria Benedictsson selvmord på et hotelværelse i København, blot 38 år gammel. Døde hun af ulykkelig kærlighed til Brandes? Skyldtes selvmordet overgreb i barndommen? Eller var selvmordet en konsekvens af, at hun levede i et patriarkalsk system? Svenske Elisabeth Åsbrink er journalist, kulturdebattør og forfatter til flere fagbøger og romanen Forladtheden (da. 2021). Hun har modtaget en række prestigefyldte priser, bl.a. Augustprisen og Kapúscinski Award, Dansk-svensk Kulturfonds kulturpris og Samfundet De Nios pris.

  • - Kærligheden og tragedien på Peter Bangs Vej
    af Peer Kaae
    133,95 - 236,95 kr.

    Kom med i jagten på dobbeltmorderen, der gik fri i Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssag.En aften får Peer Kaae en tanke – og senere en oplysning – der sætter ham på sporet af en mand i sagen om dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, som alle har overset.’Tænk, hvis det hele var så simpelt … Ring lige til mig …’ skrev Peer Kaae i en mail til en betroet tilbage i december 2011.Den garvede true crime-journalist kaster sig herfra ud i en efterforskningsmæssig tour de force, der kommer til at strække sig over 12 år. Peer Kaae vender tilbage til Rigsarkivet og digitaliserer alle 42 kasser med hemmeligt materiale. Det giver ham et overblik som aldrig før i århundredets drabssag. Overblikket bruges til at tage et opgør med alle teorier. Også egne tidligere konklusioner kommer under pres, når nye spor forfølges i akterne om Edderkoppen, modstandsbevægelsen og omgangskredsen.Peer Kaae opdager – og tegner – et hidtil ukendt billede af ægteparret Jacobsen, der kan være nøglen til at forstå mordgåden fra 1948, der måske slutter i 2023 – efter Peer Kaae har været den halve klode rundt i sin jagt på manden – og motivet.

  • af Masha Gessen
    237,95 - 258,95 kr.

    Baseret på personlige oplevelser og et enestående kildemateriale viser den russisk-amerikanske journalist, hvordan “manden uden ansigt” skruppelløst har banet sig vej til magtens tinde.I 1999 blev den forholdsvis ukendte Vladimir Putin premierminister og umiddelbart efter præsident i Rusland. Vesten var begejstret for det nye ansigt i Kreml, men gradvist overtog Putin kontrollen med medierne og hans politiske rivaler, og kritikere blev sendt i graven eller i eksil. I sin uatoriserede biografi over Vladimir Putin tegner den russisk-amerikanske journalist Masha Gessen et portræt af en magtsyg KGB-agent, som gennem manipulation og brutalitet har samlet al magt hos sig selv og afmonteret Ruslands skrøbelige demokrati.Masha Gessens biografi over Vladimir Putin, som i sagens natur aldrig blev autoriseret, udkom første gang i 2012, er igen aktuel i forbindelse med Ruslands krig mod Ukraine, og udgives nu med et nyt forord.Om forfatteren:Masha Gessen (f. 1967) er russisk-amerikansk journalist og forfatter, LGBT-rettighedsforkæmper og en udtalt kritiker af den russiske præsident, Vladimir Putin. Gessen, der omtales med pronomenet ’de’, forlod Rusland i 2013 og lever i dag med kone og børn i New York, hvor de skriver for The New Yorker og underviser på Bard College. Gessen har modtaget en lang række prestigefyldte priser for sit arbejde, bl.a. The National Book Award.

  • af Frank Jensen
    128,95 - 236,95 kr.

    Min far var spion, er en hæsblæsende spionfortælling fra det virkelige liv. Tidligere Operativ Chef for PET finder efter sin fars mystiske død et hemmeligt rum, da han rydder op i hans arbejdsværelse. Her finder han stærkt fortrolige dokumenter, der beskriver faderens liv som hemmelig agent under 2. verdenskrig og efterfølgende under Den Kolde Krig. Et arbejde, der har været så hemmeligt, at selv ikke den danske efterretningstjeneste kender til arbejdet. Frank Jensen har brugt årevis på at grave historien om sin far frem ved at bruge sine unikke erfaring og kontakter fra sin tid som chef i efterretningstjenesten. Det lykkes ham at løfte sløret for et stykke ufortalt Danmarkshistorie ved at dele sin familiekrønike. Jensen er vokset op i et hjem, hvor han først som voksen opdager, at de navne, han kender sine familiemedlemmer under, i virkeligheden er dæknavne, mens familiemedlemmerne faktisk er agenter. Bogen fører os til spionernes frontlinje i Nazityskland, hvor PET-chefens far Ernst ved at tilfælde bliver indsat som hemmelig agent på en tysk flyfabrik. Den giver en førstehåndsbeskrivelse af skududvekslinger, bombeangreb og nærdødsoplevelser på flugt fra nazisterne med statslige hemmeligheder gemt i en barbermaskine. Vi får et unikt indblik i, hvordan en snarrådige ung spion får afgørende krigshemmeligheder og nye opgaver, selvom når han sidder i fangelejr i Sverige og vi får for første gang beskrevet, hvordan danske agenter kæmpede mod kommunistiske agenter på tysk jord efter Anden Verdenskrig. Frank Jensen afslører for første gang en hidtil hemmeligholdt ”Spioncirkel”, som har opereret i flere årtier efter krigens afslutning uden efterretningstjenesten eller regeringens kendskab.

  • af Søren Ryge Petersen
    119,95 - 270,95 kr.

    Titlen er præcis. Siden 1995 har Søren Ryge skrevet historier, især til Politiken, og med jævne mellemrum er de bedste af dem blevet samlet til en bog. I alt et par hundrede historier blev det til, som er blevet til en halv snes bøger, der tilsammen er solgt i flere hundred tusinde eksemplarer.Nu er tiden inde til den store finale. Det bedste af det bedste. Det er småt og stort, reportager og portrætter, altid den ægte vare. Søren Ryge er ikke digter – han er historiefortæller.Og specielt til denne bog har Søren Ryge afsluttet sine historier, hvor det er relevant. Hvad skete der med Pil og med Julius og Smeden og alle de andre?

  • - 10 fortællinger fra klippeøen og Ertholmene
     
    298,95 kr.

    I BORNHOLM fortæller en række kendte danskere om deres helt særlige forhold til øen i Østersøen krydret med lokale portrætter og storslåede billeder af kyst og hav året rundt.Øens varme klipper i sensommeren, en skumfyldt Østersø i vinterstorm, fortællinger om overnaturlige væsener der lever i skovenes klippesprækker og en stærk lokalkulturel identitet, der forgrener sig ud i kunstlivet og øens nye status som Danmarks gourmetmekka udenfor hovedstaden. Alt dette er Bornholm og meget, meget mere.De fleste danskere har minder om skoleture til Bornholm. Om synet af landets bedst bevarede middelalders ruin - Hammerhus og om smagen af nyrøget sild på et af øens røgerier. Og har man først tabt sit hjerte til Bornholm, så er det en forelskelse, der varer hele livet.  Bidragydere:Anita Bay Bundegaard, Klaus Bondam, Bertel Haarder, Dennis Gade Kofod, Anders Kofoed, Nicolai Nørregard, Ursula Munch-Petersen,Sandie Westh. Med fotos af Thomas A og de to dygtige bornholmske fotografer Anders Beier og Martin Birk.

  • - På reportage som patient
    af Anne Meiniche
    148,95 - 184,95 kr.

    I "Det ser fint ud på røntgen" møder vi Anne Meiniche 23 år efter en voldsom trafikulykke, der vendte op og ned på livet for hende og hendes familie med mand og fire små børn. Anne og hendes ene datter blev dødeligt kvæstet, men overlevede mirakuløst ved mellemkomst af et enestående sundhedsvæsen. Det ser fint ud på røntgen er den selvstændige efterfølger til Anne Meiniches bestseller "To kaffe og en staveplade" (2003), som er solgt i 55.000 eksemplarer.Med et skarpt blik for det sundhedsvæsen, Anne stadig færdes i, beskriver hun helt nede i patienthøjde og med udgangspunkt i egne oplevelser og erfaringer, hvordan hun har oplevet udviklingen i væsenet over årene. Anne Meiniche fortæller samtidig, hvordan et noget anderledes liv har formet sig for hende, og hvad det har haft af omkostninger for hendes nærmeste.Det ser fint ud på røntgen er skrevet med overskud og humor. Men også med blik for alle de patienter, der aldrig kommer til orde. Bogen er for alle, der har interesse for vores sundhedsvæsen: Medpatienter, pårørende og sundhedspersonale.

  • - fortællinger fra ghettoen
    af Ahmad Mahmoud
    123,95 - 198,95 kr.

    Sort land er et kig ind gennem tillukkede og friturefedtede persienner til en indvandrerghetto i Danmark – et parallelsamfund, hvor egne love og regler hersker. Ahmad Mahmoud er vokset op i Askerød som den næstyngste i en søskendeflok på syv. Han giver i Sort land et rystende billede af ghettolivet, hvor vold er daglig kost på lige fod med de arabiske retter, der tilberedes af kvinderne 24/7, så de kan står klar til familiens patriark. Indvandrerghettoen – med dens mange børn, koranskoler, bander, arrangerede ægteskaber og folk på overførselsindkomst – har sin helt egen kultur, som ingen ønsker at ændre; slet ikke dem, der lever i den. Ahmad har selv brudt et socialt mønster, og Sort land er hans opråb til andre om at følge hans eksempel – ikke mindst indvandrerkvinderne, så deres børn kan få samme chance som han!

  • af Ea Korsborg
    224,95 kr.

    Jeg har aldrig været stærkere er en biografisk selvhjælpsbog skrevet af Ea Korsborg. Om at vænne sig til et liv med kronisk sygdom og kæmpe for at bevare livskvalitet, familieliv og job.Der kan være mange spørgsmål og forandringer i kroppen før, under og efter, at du får kroniske sygdomme.• Hvordan kommer du i gang med at få en diagnose, som er adgangsbilletten til rette behandling?• Hvilke reaktioner er forventelige, og hvordan accepterer du forandringerne, der sker undervejs i sygdomsforløbet?• Hvor søger du mere information?• Hvorfor kan du ikke bare få det liv tilbage, som du havde, før du fik din kroniske sygdom, og ikke mindst: hvem kan og skal hjælpe dig?Disse spørgsmål kredser sygeplejerske Ea Korsborg om i Jeg har aldrig været stærkere. Bogen er hendes personlige og autentiske beretning om, hvordan hun efter lang tid med smerter i kroppen, musklerne og leddene, udslæt på huden og voldsom træthed og mange møder med sundhedsvæsenet, får stillet en diagnose på en kronisk sygdom. Senere følger flere diagnoser på andre kroniske sygdomme.Bogen er skrevet som inspiration og hjælp til dig, som ligeledes døjer med en eller flere kroniske sygdomme, eller til pårørende til en kronisk syg. Ea Korsborg deler ud af sine erfaringer med at tackle sygdomsforløbet, sin kamp for at bevare fodfæste på arbejdsmarkedet, relationer til familie og venner samt håndtering af diverse oplysninger og mødet med sundhedsvæsenet.

  • - klovn i livets cirkus
    af Poul Kragelund
    158,95 kr.

    Danmarks store humorist, multikunstneren Robert Storm Petersen (1882-1949) kendes af enhver – både som forfatter, maler, tegner og kabaretskuespiller. Men Storm var så meget mere. Hans humor kunne have et diskret bid og være satirisk, men lige så ofte var der både under- og overtoner af det tragiske, det tragikomiske.Det tragikomiske stod vel Storms hjerte nærmest, absolut. Det fremgår af de mange billeder med cirkusmotiver, som bogen rummer en række eksempler på. Storm følte sig i høj grad draget af cirkus- og klovneverdenens alternative univers, hvor grundværdierne er poesi, tragedie, humor, og hvor eventyret popper op. Med Poul Kragelunds Storm P. – klovn i livets cirkus er hovedvægten i tekst og billedudvalg lagt, så det tragikomiske udtryk kommer frem i lyset. Og der gives en lang række eksempler på, hvordan det tragikomiske er gedigen genvej til de eksistentielle problemstillinger, som cirkus- og klovneverdenen ( og vores fortumlede tid) rummer. Udover tegningerne, plakaterne, malerierne bringer bogens også et rigt udvalg af fotos af den slentrende anarkist og travle kunstner.

  • - I medgang og misbrug
    af Pia Brixved
    168,95 - 193,95 kr.

    Den skaldede kok alias Carsten Olsen har levet et liv i overhalingsbanen. Alt har været i overflod – både druk, kvinder og mad. ”I alt for mange år var kvinder mit misbrug. Da det var værst, så jeg 11 på én gang, hvor mange af dem troede, at de var den eneste ene. (...) I den periode måtte jeg have to telefoner for at kunne dække over mine løgne.” Allerede som elleveårig pjækkede han fra skole og søgte læreplads på Hotel d’Angleterre, som han startede på fem år senere. Siden blev han uddannet tjener på Hotel Plaza. Det var tiden, hvor eleverne gerne fik en lussing eller to, hvis de ikke gjorde, som der blev sagt, men der var også særlige oplevelser, fx med Victor Borge, Dalai Lama og ikke mindst Simon Spies: ”Han formåede altid at gøre sin entre. Det var ikke et sjældent syn at se ham komme kørende i sin store Rolls Royce – og lige meget om det var sommer eller vinter, så var han iført en kæmpe pels, som han smed bagover, når han steg ud af bilen. Han havde også altid rent tøj liggende i bagagerummet, hvis nu han blev for fuld og kom til at spilde ned ad sig selv eller brække sig.” I bogen Den skaldede kok – i medgang og misbrug løfter Carsten Olsen for første gang sløret for, hvad der forgik bag kulisserne – både før, under og efter tv-lamperne var slukket. Hvordan det var pludselig at blive et kendt ansigt, og hvad der fulgte i kølevandet på det. Og om at have et temperament, der i de yngre dage bød ham gavmildt at dele håndmadder ud og aldrig gå af vejen for en god slåskamp. ...”og i det samme han gjorde det, knyttede jeg min næve og hakkede ham en lige midt på tuden! Som en ko, der blev skudt med en boltpistol, faldt han pladask ned på jorden.” Han fortæller med ærlighed og humor om et hårdt liv – hvor han altid har gjort tingene på sin helt anden måde, og hvorfor bikermiljøet – på godt og ondt – tiltrak ham. Han beskriver sig selv som en misbruger i enhver henseende, og hans indre dæmoner har gang på gang været ved at tage livet af ham. Han har været igennem det hele; offentlig nedtur, depression, fedmeoperation, konkurs. Bogen kommer også ind på, hvordan det var at gå fra at drive restaurant Perlen i Tivoli med 47 ansatte til at miste alt – og lade sig indlægge på psykiatrisk afdeling og modtage kontanthjælp. Dette er Carsten Olsens egen fortælling – helt uden filter. Om forfatterne Olsen den skaldede kok er uddannet fra Hotel d’Angleterre og har en lang karriere med egen restaurant, catering, flere kogebøger, utallige tv-programmer og i flere omgange også titlen som køkkenchef. Samtidig har han i mere end 20 år givet den gas på den danske rock’n’roll-scene. Pia Brixved er tidligere tv-tilrettelægger igennem 11 år, hvor hun bl.a. skabte fænomenet Den skaldede kok sammen med fotograf Carsten Ringholm. Hun driver i dag tarmskylningsklinikken Colonic, hvor hun brænder for at oplyse danskerne om, hvor vigtigt det er at passe på fordøjelsen.

  • af Gunhild Lange Skovgaard
    221,95 kr.

    Glæden ved at kæmpe er en selvbiografi skrevet af den kvinde, der blev den første kvindelige professor i medicin på Rigshospitalet i 1990, som havde en international forskerkarriere, og som siden bestred en række bestyrelsesposter i både offentligt og privat regi i en relativ nær fortid, hvor mænd stadig satte dagsordenen. Glæden ved at kæmpe er en stimulerende fortælling om at ville gøre en forskel på trods af modstand fra nedgroede fagtraditioner.Hvad Gunhild Lange Skovgaard har opnået baserer sig på engagement og stædighed og at insistere på at blive ved på trods af modstand. At hun er kvinde, har igennem hendes karriere fra især 1970’erne til og med 1990’erne været ensbetydende med megen nedladenhed, obstruktion og had fra modkønnets side, men det kvalte ikke hendes lyst til at kæmpe videre. Tværtimod. Gunhild Lange Skovgaard (f. 1945) er speciallæge i dermato-venerologi og blandt pionererne i AIDS-forskningen og fra 1990-2007 professor ved Københavns Universitet på Rigshospitalet. Hun har beklædt en række poster på Bispebjerg Hospital, Finseninstituttet og Rigshospitalet og er tildelt en række priser heriblandt International Award of AIDS Research, USA 1988. Hun har siddet i en række bestyrelser, bl.a. som formand i Mødrehjælpen fra 1992-1995, formand i Care Danmark 1998-2006, i DSB’s bestyrelse 1995-2010 og DSB S-tog A/S 2008-2013. Derudover er hun stadig engageret som formand i den private velgørende forening Hellebro, der hjælper unge hjemløse og udsatte mennesker mellem 18-29 år.

  • af Andreas Fugl Thøgersen & Rasmus Tantholdt
    44,94 - 161,95 kr.

    Siden 2003 har Rasmus Tantholdt som korrespondent for TV 2 kompromisløst flyttet sig selv hen i begivenhedernes centrum – han er rejst ind, når alle andre er rejst ud. Undervejs har han sendt historier hjem om Boko Haram, Al-Qaeda, Taleban og Islamisk Stat, om landkrige og luftkrige, om soldaterliv og flygtningelejre, om revolutioner og terrorisme, og om oversvømmelser, udbrud af ebola og orkaner. I denne bog fortæller han om alt det, han har oplevet. Især beretter han om krigene i Irak og Afghanistan og om Det Arabiske Forår – og om de kvinder, mænd og børn, der i kølvandet på de konflikter er efterladt i et kaos. Det er hans fokus: Det menneskelige. At krigen altid er konkret for den enkelte. Også for ham selv, for det her er oveni historien om en mand, der har måttet stille sig selv et svært spørgsmål: Hvor mange gange kan man stå midt i en katastrofe uden at gribe ind?

  • af Lone Theils
    138,95 - 206,95 kr.

    Diana mistede livet i en voldsom bilulykke i Paris natten til den 31. august 1997. Da den chokerende nyhed gik verden rundt, sørgede millioner af mennesker over tabet af Folkets Prinsesse, et ikon og en helt ekstraordinær kvinde, der havde formået at røre deres hjerter som ingen anden i det britiske kongehus.Forfatter Lone Theils var igennem seksten år korrespondent i London, og hun var på arbejde den dag, Diana døde. I denne bog fortæller hun om den karismatiske kvinde, der i en alder af kun tyve år blev gift ind i et af de mest traditionsbundne og lukkede kongehuse i verden. Et kongehus, som på mange måder blev en spændetrøje for Diana, indtil hun fandt modet til at gøre oprør.

  • - Mine unge år
    af Jens Andersen
    188,95 - 270,95 kr.

    Om det har været skæbnebestemt er ikke til at sige, men det sidste halve år af sit liv, arbejdede Kim Larsen på en erindringsbog i samarbejde med forfatteren Jens Andersen. Heldigvis for os alle nåede de to at gennemføre en række interviews, hvor Kim Larsen åbnede op for historien sin barndom og sine rødder og ikke mindst for vejen til det store gennembrud med Gasolin. Deres mange samtaler danner basis for denne unikke og indsigtsfulde bog, som udkommer med familiens støtte og opbakning. Jens Andersen fortæller, at når de to skulle mødes, sad Kim Larsen altid klar i sit lille køkken i Odense med guitar, smøger og kaffe. Han fortæller også, at hvert møde blev afsluttet med en lille dramatisk cliffhanger, så der altid var noget at glæde sig til til næste gang. Gennem årene har mange bedt om lov til at skrive Kim Larsens erindringer, men den folkekære musiker har takket nej hver gang.  Jens Andersen kunne han dog ikke sige nej til, fordi han nærede meget stor respekt for hans forfatterskab og fordi, de havde en god kemi. Selvom de to ikke får lov at afslutte bogen sammen, så udkommer den nu i den ånd, der prægede deres unikke samarbejde og mange samtaler.

  • - En landsdommers erindringer
    af John Mosegaard
    198,95 - 268,95 kr.

    Bogens titel, Dommere tænker ikke højt, henviser til, at dommere traditionelt holder deres tanker for sig selv. Her får du et sjældent indblik i, hvad der har formet en dommer og hans tankegang.Du får øget din viden om, hvad der fra 1960’erne og frem foregik i et bondesamfund og på et universitet, om arbejdet som advokatfuldmægtig i en provinsby og som embedsmand i Justitsministeriet. Men først og fremmest får du indsigt i, hvad der foregår i en retssal.John Mosegaard, der som landsdommer blev pensioneret i 2020, skriver om de mange sager og sagstyper, han har haft med at gøre som dommer gennem 30 år. Mange af sagerne kender du fra pressen. Der røbes intet fra voteringsværelset, men meget om, hvordan man tænker som dommer.John har gjort sig tanker om meget andet end jura og har skrevet med et glimt i øjet. Det er ikke kun en erindringsbog. Du får en tankevækkende bog om vores retssamfund.

  • - Til døden os skiller
    af Tom Buk-Swienty
    44,94 - 270,95 kr.

    KAPTAJN DINESEN - TIL DØDEN OS SKILLER er andet selvstændige bind af Tom Buk-Swientys biografi om Karen Blixens eventyrlige far,Wilhelm Dinesen (1845-95). Det er de store eventyrs tid for kaptajn Dinesen. Han er på vej ind i det amerikanske vildnis, hvor han som pelsjæger omgivet af indianere søger heling efter ungdomsårenes krigsoplevelser. To år senere kaldes Dinesen hjem til familien i Danmark, men snart hvirvles han ind i den russisk-tyrkiske krig, 1877-78. Det efterlader ham i et sjæleligt mørke.Med den 24-årige Ingeborg Westenholz vender lyset tilbage, og efter en intens kurtisering flytter det nygifte par til Rungstedlund, hvor de stifter familie. Dinesen høster anerkendelse som forfatter og vælges ind i Folketinget. Men under den glansfulde overflade kæmper kaptajnen en stadig mere desperat kamp mod sine indre dæmoner.Tom Buk-Swienty er fulgt i hælene på Wilhelm Dinesen til Wisconsins dybe skove, til Tyrkiet og hjem igen til arkiver og gamle dragkister med private breve. Resultatet er en rejse igennem anden halvdel af det 19. århundredes turbulente historie og en fantastisk fortælling om Dinesens romantiske og tragiske liv. Det er historien om fædre og sønner, uro i blodet, krig, kærlighed og store danske slægter.Indlæst af Henrik Jandorf i 2014. 

  • - En biografi
    af Joakim Garff
    222,95 kr.

    Joakim Garffs prisbelønnede biografi om Søren Kierkegaard (1813-1855) SAK skildrer manden bag et af verdenshistoriens mest fascinerende forfatterskaber og kan læses som en biografisk introduktion til Kierkegaards tid og tankeverden.SAK udfolder de store fortællinger i Kierkegaards liv, men holder også et vågent øje med smådele og biomstændigheder, sprækkerne i den geniale granit, galskaben lige underneden, skriveorgiets omkostninger, økonomisk og psykologisk. Uden at digte hen over kendsgerningerne har SAK sat sig for at gøre afstanden mellem den sande historie og den gode fortælling så kort som mulig.“Et mesterværk i den biografiske genre”– Johannes Møllehave i Jyllands-Posten“Den bedste Kierkegaardbiografi nogensinde.”– Weekendavisens kritikerliste“Joakim Garffs bog om Søren Kierkegaard er ikke bare en biografi. Den er en sammensætning af Kierkegaards liv og skrift så suveræn, så udfordrende, så problematisk, konkret og perspektivrig, at det savner sidestykke i litteraturen. Læs, læs,læs.”– Poul Behrendt i Weekendavisen“SAK er ekstraordinært vellykket. (...) Historien om Kierkegaards liv bliver fortalt med en fylde og detaljerigdom, der gør SAK til en ren læsefryd. Billedlig talt er det som pludselig at opleve et liv, man kun har kendt i få sort/hvide stregtegninger, udfoldet til en helaftensfilm i farver, på det helt store lærred og med surround sound.”– Nils Gunder Hansen i Berlingske Tidende

  • - Historien om Højbjergdrabet
    af Peer Kaae
    133,95 - 199,95 kr.

    Det uopklarede drab på Marie Lock-Hansen hører til blandt Danmarkshistoriens mest myteomspundne. Hvem kom ind ad døren om formiddagen 10. november 1967, i et nydeligt hjem i Højbjerg ved Aarhus – og skød fruen i huset med koldt blod?Forfatteren til true crime-bestselleren Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej går i denne bog bag om alle teorierne, som er groet vildt gennem 50 år. Med støtte i politiets akter fra sagen portrætterer han ægteparret på Hestehavevej, deres upåfaldende tilværelse – og alle hemmelighederne bag den småborgerlige facade. Han rekonstruerer tiden omkring drabet minut for minut og følger sporene ud i Aarhus og omegn. Trådene trækkes også bagud, til de dunkle punkter i hr. og fru Lock-Hansens samliv, og baseret på research og interviews med de tilbageværende vidner i sagen lægger Peer Kaae brikkerne på ny og tegner et aldrig tidligere set billede af mordet og morderen.

  • af Mahtob Mahmoody
    148,95 kr.

    En datters gribende historie om had, vold, frygt - og kærlighed.Husker du Ikke uden min datter? Nu er datteren Mahtob blivet voksen - og fortæller for første gang sin side af den rystende historie.Forfulgt er en gribende beretning om at frygte, elske, hade og alligevel vælge at tro på det gode - så man kan tilgive og leve som et frit menneske.

  • - 818 kilometer på Caminoen
    af Lene Theill
    157,95 kr.

    Grin, gråd og gaffatape er 818 kilometer i øjenhøjde. Det er spænding, alvor og sjov. Fortællinger med glimt i øjet om herberger og vabler, stive stænger og borrelia-knæ. Om familiefejder og menneskemøder. Og det er hverken en rejseguide eller en åndelig sjælefærd. Gråd, grin og gaffatape handler om Lene Theills vandring på den franske Camino fra Saint-Jean-Pied-de-Port til Santiago de Compostella. Vi følger hende i sne, regn, mudder og ubarmhjertig sol. Op og ned ad bjerge, ad grusveje og på toppede brosten. Hun går og går. Mærker, hvordan hun bliver svækket - så stærkere og mærker stoltheden over at have overvundet fire års uopdaget Borrelia. Undervejs møder hun mennesker fra hele verden, og hun deler egne og andres livshistorier med os ledsaget af humor, holdninger og moden indsigt. Vi møder knudemanden og snakkehovedet, udstyrsfreaken, den brasilianske prins og mange andre. Men vi møder især Lene. Og hun møder sig selv. Glemte tanker, oplevelser og følelser dukker op i vandringens monotoni. Alle følelserne vil ud, og det kommer de, og Lene Theill deler det hele med os, ærligt og usentimentalt. ”Tænk, at det er mindre end et år siden, at jeg var mest syg. Lige før påske blev det så slemt med min krop, at jeg fik gigtfeber. Dengang ville det have været nemmere at blive liggende i sengen. Jeg græder igen. Jeg får tanken, at jeg måske først nu lukker op for den oplevelse, det var, at være så skide bange.” At Lene Theills personlige livsrejse skulle ende med en bog, var oprindeligt ikke en del af planen. Men det blev det undervejs, da interessen for hendes facebookupdates greb om sig.”Mens jeg gik der, slog det mig, at med 900 daglige følgere måtte der være mange flere, der kunne have lyst til at følge Caminoen fra sidelinjen og sofahjørnet. Og måske har jeg i virkeligheden skrevet den bog, jeg gerne selv ville ha’ læst, inden jeg gik Caminoen.” Lene Theill er 54 år, forfatter, journalist og grafiker. Hun har skrevet flere bøger. Senest udgav hun ”Ugeskema-revolutionen” til folkeskolelærere. Den er optaget som grundbog på seminarier landet over og er gået hen og blevet en bestseller med mere end otte tusinde solgte eksemplarer.

  • - En beretning fra Uganda
    af Susanne Possing
    144,95 - 236,95 kr.

    Med KVINDERNES LAND skildrer sociolog og udviklingsforsker Susanne Possing sit møde med en slumfamilie, et landsbysamfund og familier i en lejr for internt fordrevne i Uganda. Bogen er et indlevende vidnesbyrd om dagligdagen for kvinder, mænd og børn, hvis stemme vi sjældent hører, men mest kender som tal i en statistik, som flygtninge eller som ofre for klimakrise og fattigdom. Hvad sker der, når disse mennesker, fattige og marginaliserede som de er, forsøger at tilkæmpe sig noget, der ligner en værdig hverdag?I bogen fortæller Susanne Possing om de tanker, møderne vækker i hende. Hun oplever en splittet samhørighed, og gennem de år hun bor i Uganda, vokser en særegen følelse af forpligtelse sig stærkere. Gang på gang må hun spørge sig selv, hvor meget det, vi tager for givet i det rige, velordnede Danmark, faktisk holder? Susanne Possing (f. 1950, Kolding) er magister i sociologi. Hun har 30 års erfaring med udviklingsarbejde og køns- og aktionsforskning i Mellemamerika og det østlige og sydlige Afrika. Hun har bl.a. været optaget af mulighederne for, at kvinder og mænds rettigheder kan vinde indpas, både lokalt, nationalt og globalt. Possing arbejder med menneskeskæbner og det, der sker, når vi møder hinanden på tværs af lande, kulturer, køn, alder og klasse. I dag bor Possing i København, men rejser jævnligt til Uganda.

  • - En biografi om Inge Lehmann, kvinden, der opdagede Jordens inderste kerne
    af Hanne Strager
    119,95 - 298,95 kr.

    Inge Lehmann, 1888-1993, var geofysiker og var med til at grundlægge seismologien, en helt ny videnskab, i 1930’erne og årtierne derefter. En lidenskabelig trang til at blive til noget, havde fået hende til at overhøre alle de velmente råd fra sin familie, der på ingen måde syntes, hun skulle studere, og hun endte med at blive den første kvindelige seismolog i verden. I 1936 fremførte hun hypotesen, at Jorden har en fast indre kerne, hvilket skulle vise sig at være rigtigt. Hun trådte ind i en international forskerverden med imødekommende kollegaer, men hjemme i Danmark mødte hun akademisk snobberi, mandschauvinisme og vanetænkning.Skyggezone, af biolog og forfatter Hanne Strager, er den første biografi skrevet om Inge Lehmann. Bogen er blevet til på baggrund af en lang række breve, dokumenter og videnskabelige artikler fra Rigsarkivet og personlige breve i familiens eje, som alt sammen er med til at tegne et nyt og nuanceret billede af vores store danske seismolog.

  • af Lars Lilholt
    94,95 - 298,95 kr.

    Én af landets mest populære sangskrivere sætter ord på sit livs lyse nætter med musik, skæve Dalton-dage, kvinder og lidenskab men også et liv med dystre dage, dæmoniske drukture og en evigt, borende længsel. Lars Lilholt fortæller sin egen families historie og giver et enestående indblik i, hvad der har formet mennesket bag Danmarks største kærlighedssang "Kald det Kærlighed." "På scenen var min fornemmelse og timing fantastisk, men i privatlivet var alt kaos. Der skulle stadig gå mange år, før jeg lærte, at man må og skal lægge sine inderste drømme ud for hinandens fødder. Man skal turde lægge sine sorte huller frem i lyset. Derude er deres sugende tyngdekraft ikke så stor, og de bliver lettere at se og nemmere at undgå. Havde jeg i tide fortalt Bente om knivene, om fantasiprinsessen Birgitte, om angstanfaldende, om savnet, om tvivlen så havde livet måske set anderledes ud. Men jeg skulle først lære at være ved, hvem jeg er. "

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.