Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 5
  • 11
  • 14
  • 14
  • 15
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 505
  • 489
  • 171
  • 105
  • 49
Sprog
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 112
  • 143
  • 542
  • 140
  • 33
  • 30

Biografier

Spændende biografier om erindringer, rejser, historier og sport, samt de mest populære selvbiografrier. Her er et stort udvalg af livshistorier skrevet af personen selv eller en forfatter. Hvis det er personen selv der har skrevet bogen er det en selvbiografi/autobiografi og hvis det er en forfatter kaldes det en biografi.

  • Sportens største ledere af Peter Brüchmann Spar 26%
    - Hemmeligheden bag store præstationer
    af Peter Brüchmann & Mikael Trolle

    Kan Pep Guardiola og Alex Ferguson trylle? Er det magi, der ligger bag Vince Lombardi, Johan Cruyff og Phil Jacksons præstationer? Brüchmann og Trolle afdækker hemmelighederne bag nogle af de største og mest varige succeser i sportens historie – og bygger bro mellem bold og business ved at se på, hvad der fremmer store præstationer. Uanset om det handler om at lede og inspirere Michael Jordan, Joe Montana, Michael Laudrup eller Lionel Messi, går vejen ikke gennem magi, men gennem motivation, individuel ledelse og systematisk arbejde med mennesket frem for spilleren. I eksempler og interviews får læseren opskriften på varig succes i organisationer. Få også et helt nyt indblik i det arbejde, som hjemlige trænere som Thomas Frank, Ståle Solbakken og Kasper Hjulmand yder. Kendetegnende for disse sportsledere handler det ikke om at opnå resultater, men om at skabe dem. Forfatterne gør op med måleskemaer og simple resultatmål, for vejen til en styrket konkurrenceevne ligger i menneskers potentiale. I Champions League – såvel som i erhvervslivet.

  • Mod en ny horisont af Thomas Veber Spar 10%
    af Thomas Veber

    Hvordan føles det at runde Kap Horn i en sejlbåd? Kan man sejle over Atlanten med sine børn? Kan grise svømme? Og skal man have en sabel med ombord? Hvis du nogensinde har mødt en jordomsejler, ved du, hvor mange oplevelser de har, og hvor mange gode historier de kan fortælle. I "Mod en ny horisont" åbner en række forfattere og langturssejlere for skattekisten af spændende, inspirerende og fascinerende historier fra de syv have. Signe Dorothea Storr 20.000 sømil ombord på sejlbåden Capibara. Martin Engelhardt Kaptajnløjtnant i Søværnet og chef for sejlkutteren Svanen. Christian Liebergreen Sejlet jorden rundt solo og nonstop. Thomas Veber Til Caribien med familien i en 30 fods sejlbåd. Margareta Veber Har sejlet over Atlanten tre gange. Cille Rosentoft På langtur med mand og tre børn. Lars Bo Kirk Sejlede sammen med familien til Australien. Benedicte Riis Sejlede fra Sydafrika via Brasilien ud i Stillehavet. Malene Wilken To år i Middelhavet med familien. Mia Karlsson Har sejlet over Atlanten flere gange og har sejlet mange sæsoner i Caribien. Overskuddet fra salget af bogen går til ofrene efter orkanerne Irma og Maria som ramte Caribien i 2017.

  • Ove Glerup af Trine Wiese Spar 24%
    - fra plov til Dannebrogorden
    af Trine Wiese & Annemarie Winther

    Ove Glerup har nok at være stolt af. I dag ejer han 19 virksomheder, er medejer af yderligere 10 og grundlægger af entreprenørvirksomheden Raunstrup A/S og dørfabrikken Vest-Wood A/S. Sidstnævnte solgte han for et trecifret millionbeløb for cirka 20 år siden. Titlen tæller også godsejer og producent af landbrugsudstyr og -maskiner i virksomheden Samson Agro. Bogen afdækker Ove Glerups skarpe evne til at skabe forretning ved at forudse udviklingen i samfundet og hans intuitive begavelse for at se og udvikle menneskers potentiale. Helst omgiver han sig med mennesker, der som han selv har en håndværkeruddannelse med i bagagen, ”ka' tag’ manne timer”, det vil sige evner at knokle igennem, og er omhyggelige, både når det gælder økonomi og konkret opgaveløsning. Det er sådanne bundsolide typer, der sidder i hans mange direktioner og bestyrelser. Én person betyder imidlertid langt mere end nogen anden – hustruen Kirsten Glerup. Kirsten er ubetinget Oves vigtigste rådgiver. Siden starten på erhvervseventyret er alle væsentlige beslutninger foregået i et tæt makkerskab med hende. Bogen er udgivet i forbindelse med 50‑års jubilæet for Raunstrup A/S. Om forfatterne: Trine Wiese er journalist med ledelse som speciale. Annemarie Winther er kommunikationsrådgiver og storyteller. Sammen ejer de kommunikationsbureauet Winther & Wiese.

  • Min barndom i 60'erne af Diverse forfattere Spar 22%
    af Diverse forfattere

    Med tekster af Hanne Richardt Beck, Mogens Blom, Knud Foldschack, Elisabeth Gjerluff Nielsen, Maria Helleberg, Pia Fris Laneth, Lars Lilholt, Camilla Plum, Isabella Smith, Jes Stein Pedersen, Villy Søvndal og Jesper Theilgaard. En række fremtrædende danskere, født i årene 1950-1960, fortæller om deres barndom i et årti, der er præget af optimisme, materiel fremgang – og oprør. Det er forandringernes tid, hvor blandt andet fænomener som kvindebevægelse, p-piller, kollektiver og månelanding opstår.

  • M Train af Patti Smith Spar 21%
    af Patti Smith

    'M Train' begynder og ender på en café i New York, som er blevet Patti Smiths andet hjem gennem årene. Ved sit stambord i hjørnet drikker hun sin kaffe, laver små optegnelser på servietter, læser bøger og reflekterer over minderne og drømmene, over det som er gået tabt. Med en mild melankoli søger hun trøst i poesien og rejser gennem verden i de store forfatteres fodspor. Hun byder også på forskellige scener fra sit tidigere liv i Detroit med sin mand Fred Sonic Smith, små stunder af ren lykke og betingelsesløs kærlighed. Det her er en bog for alle, som elsker at tilbringe en eftermiddag på café, fordybet i en bog eller i verden omkring. M Train er en personlig og poetisk beretning om livet, kunsten og kærligheden. 'M Train' er Patti Smiths første bog siden bestselleren 'Just Kids', som læsere i alle generationer faldt for, og som Smith modtog flere priser for, bl.a. den prestigefyldte National Book Award.

  • At tænke som en morder PB af Kurt Kragh Spar 15%
    - Min tid i Rejseholdet
    af Kurt Kragh

    ”Jeg sad over for den attenårige Kenneth på et lille kontor på Nakskov politigård. Han ville ikke have kaffe eller wienerbrød. Noget skulle han have, så jeg havde stillet et glas vand foran ham. Kenneth sad foroverbøjet med hænderne i skødet. En spinkel og almindelig dreng at se på og uden iøjnefaldende fællestræk med en klassisk kriminel. Det var en fremtoning, der stod i skærende kontrast til det, jeg havde set på gerningsstedet. Det passede bare ikke sammen. En ting var, at de havde begået et indbrud, og måske var de også lidt vrede på kroejeren, fordi han havde smidt dem ud, men hvorfor skulle de dræbe ham og hvorfor også hans trettenårige søn?” Det makabre drab på kroejeren og hans teenagesøn er ét blandt mange drab, som Kurt Kragh har efterforsket gennem sine lange karriere i Rejseholdet. Han fortæller indgående om opklaringsarbejdet i udvalgte drabssager, men også om den helt specielle kultur i dansk politis rejsende eliteenhed. Og om sin udvikling fra grøn, uvidende politiaspirant til erfaren drabsefterforsker. Kurt Kragh, født 1950, er tidligere kriminalkommissær og souschef i Rejseholdet. I de 27 år, han var ansat, har han været efterforsker på nogle af de mest omtalte drabssager her og i udlandet. Sideløbende har han undervist på Politiskolen og i PET i bl.a. kognitiv afhøringsteknik og gerningsmandsprofilering. Efter pensioneringen i 2010 har han holdt mange foredrag om sit liv som drabsefterforsker og været medforfatter på lærebogen Viden om drab (2013). Kurt Kragh har desuden været konsulent på tv-serien Rejseholdet.

  • So long Marianne – en kærlighedshistorie af Kari Hesthamar Spar 21%
    - Indeholder sjældent materiale af Leonard Cohen
    af Kari Hesthamar

    22 år gammel rejste Marianne Ihlen i 1957 til den græske ø Hydra sammen med forfatteren Axel Jensen for at leve en mere enkel tilværelse uden de snævre borgerlige rammer hjemme i Oslo. Axel, der var norsk litteraturs store nye håb, skrev på sine romaner, mens Marianne var husmor, indtil Axel en dag forlod hende og deres nyfødte søn til fordel for en anden kvinde. En de efterfølgende grå dage gik Marianne med sin indkøbskurv ned i Hydras købmandshandel for at købe ind. Pludselig stod der en mand i døråbningen og stirrede på hende – hun kunne ikke se hans ansigt på grund af modlyset – men så hørte hun en dyb stemme, der sagde: ”We are sitting outside, would you like to join us?” Manden præsenterede sig som Leonard Cohen. Det blev starten på en smuk og intens kærlighedshistorie, der varede det meste af 1960'erne og bragte parret til Oslo, Montreal og New York og tilbage til Hydra. Og Cohen blev stedfar for hendes lille søn. Undervejs udviklede forfatteren Leonard Cohen sig til sangeren og musikeren Leonard Cohen, og han skrev en af sine smukkeste kærlighedssange nogensinde til hende. Bogen indeholder sjældent materiale af Leonard Cohen i form af private breve, digte og sangtekster, og den er illustreret med sort-hvide privatfotos af Marianne, sønnen, Axel, Leonard Cohen og kunstnervennerne på Hydra samt stemningsbilleder fra øen og Cohens hus. “En sansemættet, eventyrlig og erotisk tid … giver en sjældent fuldt udfoldet historie bag en af verdens mest kendte kærlighedssange”. 4 hjerter, Politiken “Velskrevet kærlighedshistorie med særlig appel til Cohen-entusiaster”. 5 stjerner GAFFA “Bogen er i sin kerne historien om, hvad der sker, når kærligheden udfordres udefra, og om kunstnere, der i sidste ende kun er tro mod deres kunst”. 4 stjerner Berlingske “Der er både ukendte tekster og billeder af Leonard Cohen, en historisk fortælling og frem for alt; en fortælling om en meget uselvisk kvinde, der hele tiden er i baggrunden, men samtidig svigter både sit barn og sig selv”. Bognørden “En interessant biografi om en kvinde, som leder efter sig selv, mens hun er sammen med andre og, som må tilpasse sit liv derefter.” Bogrummet “… udlandseventyret er dragende, Mariannes indre kamp for at finde sig selv og navigere i de problematiske kærlighedsforhold er interessant, og der er uden tvivl en spændende kendisfaktor i mødet med Leonard Cohen”. Bogblogger

  • Vi kommer hjem igen! af Søren Frandsen Spar 23%
    - Dagligliv og drama – Danmark-Ekspeditionen til Nordøstgrønland 1906-08
    af Søren Frandsen & Mette Karlsson

    Da Mylius-Erichsens Danmark-Ekspedition i 1906 forlod København for at sejle til Arktis, var det en enestående begivenhed, der havde hele nationens opmærksomhed. Men to års ophold i Grønland under ekstreme klimaforhold uden kontakt med omverdenen blev en hård prøvelse for de 28 deltagere. For første gang nogen sinde udgives originale dagbogstekster fra ekspeditionens to kunstnere – Achton Friis og Aage Bertelsen. Levende, underholdende og dramatiske dagbøger, der fortæller om dagliglivet på godt og ondt. Mylius-Erichsens stræben for at nå sit mål og udfordre egne grænser kostede ham og hans slædehold livet, og det er denne gådefulde historie, der har udødeliggjort Danmark-Ekspeditionen. Bogen er skrevet og redigeret af museumsinspektør Søren Frandsen og bibliotekar Mette Karlsson, og den er rigt og helt unikt illustreret med fotos samt Friis’ og Bertelsens malerier, tegninger og skitser fra opholdet i Grønland og indeholder endvidere originale bidrag af forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, Henrik Dupont og kunstneren og forfatteren Per Kirkeby.

  • Svært barn har mange navne af Camilla Johnson
    af Camilla Johnson

    Camilla Johnsons historie er en hjerteskærende fortælling om psykiske overgreb, misbrug og bagsiden af et frikirkeligt miljø i Danmark. Camilla vokser op hos en plejefamilie, hvor moren er psykisk ustabil. Camilla har kun et ønske: at blive en del af familien, men det lykkes aldrig helt, og da hun efter plejebrorens misbrug bliver sendt på efterskole, får hun ikke siden lov at vende hjem. Da hun efter en rodløs teenageperiode melder sig ind i Faderhuset og bliver adopteret af Ruth Evensen, finder hun omsider en familie og en mening. Hun trænes som leder gennem uddrivelse, knægtelse af egen vilje og militærtræning. Hun er med, da Faderhuset overtager Ungdomshuset og senere opretter en afdeling i Israel. Men en dag kan hun ikke se sig selv i øjnene mere, og det bliver et voldsomt brud med Ruth Evensen og Faderhus-familien.

  • Grin, gråd og gaffatape af Lene Theill Spar 24%
    - 818 kilometer på Caminoen
    af Lene Theill

    Grin, gråd og gaffatape er 818 kilometer i øjenhøjde. Det er spænding, alvor og sjov. Fortællinger med glimt i øjet om herberger og vabler, stive stænger og borrelia-knæ. Om familiefejder og menneskemøder. Og det er hverken en rejseguide eller en åndelig sjælefærd. Gråd, grin og gaffatape handler om Lene Theills vandring på den franske Camino fra Saint-Jean-Pied-de-Port til Santiago de Compostella. Vi følger hende i sne, regn, mudder og ubarmhjertig sol. Op og ned ad bjerge, ad grusveje og på toppede brosten. Hun går og går. Mærker, hvordan hun bliver svækket - så stærkere og mærker stoltheden over at have overvundet fire års uopdaget Borrelia. Undervejs møder hun mennesker fra hele verden, og hun deler egne og andres livshistorier med os ledsaget af humor, holdninger og moden indsigt. Vi møder knudemanden og snakkehovedet, udstyrsfreaken, den brasilianske prins og mange andre. Men vi møder især Lene. Og hun møder sig selv. Glemte tanker, oplevelser og følelser dukker op i vandringens monotoni. Alle følelserne vil ud, og det kommer de, og Lene Theill deler det hele med os, ærligt og usentimentalt. ”Tænk, at det er mindre end et år siden, at jeg var mest syg. Lige før påske blev det så slemt med min krop, at jeg fik gigtfeber. Dengang ville det have været nemmere at blive liggende i sengen. Jeg græder igen. Jeg får tanken, at jeg måske først nu lukker op for den oplevelse, det var, at være så skide bange.” At Lene Theills personlige livsrejse skulle ende med en bog, var oprindeligt ikke en del af planen. Men det blev det undervejs, da interessen for hendes facebookupdates greb om sig.”Mens jeg gik der, slog det mig, at med 900 daglige følgere måtte der være mange flere, der kunne have lyst til at følge Caminoen fra sidelinjen og sofahjørnet. Og måske har jeg i virkeligheden skrevet den bog, jeg gerne selv ville ha’ læst, inden jeg gik Caminoen.” Lene Theill er 54 år, forfatter, journalist og grafiker. Hun har skrevet flere bøger. Senest udgav hun ”Ugeskema-revolutionen” til folkeskolelærere. Den er optaget som grundbog på seminarier landet over og er gået hen og blevet en bestseller med mere end fire tusinde solgte eksemplarer.

  • Stalins datter af Rosemary Sullivan Spar 22%
    - Svetlana Allilujevas utrolige og turbulente liv
    af Rosemary Sullivan

    En gennemresearchet og afslørende biografi om Svetlana Stalin – en kvinder der var tvunget til at leve sit liv i skyggen af verdens mest monstrøse diktatorer: hendes far, Josef Stalin. Svetlana blev født i Sovjetunionens tidlige år og tilbragte det meste af sin ungdom bag Kremls mure, hvor hun var skånet for den massesult og de politiske udrensninger, der hærgede i Rusland. Men hun undgik ikke tab i sit liv. Som kun seks-årig begik hendes mor selvmord og i forbindelse med Den store Terror, udrensede hendes far systematisk en lang række af hendes familiemedlemmer. Ikke engang sin første kærlighed fik hun lov at beholde, også han fik Stalins paranoia at føle og blev idømt 10 år i gulag. Det fulde omfang af hendes fars brutalitet, gik først op for Svetlana efter hans død og i 1967 chokerede hun verdenssamfundet ved at hoppe af til vesten og efterlade sine to børn i Sovjetunionen. Hun kunne ikke længere tie, og hun kunne ikke længere bære byrden af at være sin fars datter – en byrde hun trods ihærdige forsøg aldrig kunne slippe fri af. På baggrund af dokumenter fra KGB, CIA og historiske sovjettiske arkiver og i tæt samarbejde med Svetlanas datter Olga, fortæller Rosemary Sullivan historien om Svetlanas utrolige og smertelige liv. Det er en menneskelig og psykologisk intelligent historie om en verdenshistorisk kvindeskæbne, der åbner op ind til en brutal, kynisk og lukket verden med en enorm fascinationskraft. Rosemary Sullivan (f. 1947) er en canadisk forfatter, digter og litteraturkritiker og professor emeritus ved University of Toronto. Hun har senest udgivet Anden Verdenskrigsfortællingen Villa Air-Bel (2007)

  • En svær dag af Mark Owen Spar 27%
    af Mark Owen

    Hele den dramatiske historie om drabet på Osama Bin Laden fortalt af en af de Navy Seal’s der var der selv.

  • Unge Lau af Paw Kåre Pedersen Spar 17%
    - Historien om filmmanden Lau Lauritzen junior og ASA Film. 1. del 1910-1945
    af Paw Kåre Pedersen

    Dette er 1. del af historien om filmmanden Lau Lauritzen juniors utrolige karriere i dansk film, der strakte sig fra 1929 til 1969. Det er samtidig historien om det filmselskab, som han var med til at skabe – ASA Film. Et væsentligt – men overset – kapitel i den danske filmhistorie. Lau Lauritzen jun. var filmmand i ordets egentlige forstand. Han stod i mesterlære hos sin far, den kendte stumfilmsinstruktør Lau Lauritzen senior, og lærte hos ham filmhåndværket fra grunden. Da han gør sin entré i dansk film, er det som gag-man, fotograf og manuskriptforfatter til nogle af sin fars populære Fy og Bi-film. Efterfølgende var han med til at gennemføre overgangen fra stum- til talefilm hos A/S Palladium Film, inden han debuterede som spillefilmsinstruktør i en alder af bare 24 år, og sideløbende stod for et pionerarbejde inden for dansk reklamefilm. Selvom Lau Lauritzen jun. aldrig havde stået på en teaterscene, medvirkede han i en række film som skuespiller, og blev i 1930’erne en af landets mest populære filmhelte. I de tidlige år hos Palladium Film og efter etableringen af ASA Film, var Lau Lauritzen jun. med til at skabe den folkelige tradition inden for dansk underholdningsfilm, og medvirkede sideløbende til en bølge af mere alvorlige film under besættelsen, hvor ASA lagde sig i spidsen af den danske filmproduktion. Besættelsen var samtidig en tid, hvor ASA bevægede sig ud i en farlig balancegang mellem samarbejdspolitik og modstandskamp. I sit virke indenfor dansk film samarbejdede Lau Lauritzen jun. med personligheder som Alice O’Fredericks, Ib Schønberg, Poul Reichhardt, Bodil Ipsen og Lisbeth Movin, som han giftede sig med. Samt filmproducenterne Svend Nielsen, John Olsen, Henning Karmark og Aage Stentoft. Bogen indeholder også en omfattende filmografi og detaljerede gennemgange af film som ”Barken Margrethe af Danmark”, ”Panserbasse”, ”Blåvand melder storm”, ”Pas på svinget i Solby”, ”Frk. Kirkemus”, ”Søren Søndervold”, ”De røde enge”, ”Støt står den danske sømand” m.fl. Bøgerne om Lau jun. er 60 års dansk filmhistorie set fra Lau Lauritzens synsvinkel. Denne 1. del dækker perioden 1910 – 1945.

  • Arven fra min far, sc. af Barack Obama Spar 15%
    af Barack Obama

    I disse usentimentale og gribende erindringer fortæller præsident Barack Obama om sin opvækst og sit liv som barn af en sort far og en hvid mor – og om kampen for at finde sin egen identitet. Historien begynder i New York, hvor Barack Obama får at vide, at hans far – som forlod familien, da sønnen var to år – er blevet dræbt i en bilulykke. Dødsfaldet sender Obama ud på en følelsesmæssig rejse, først til en lille flække i Kansas, hvorfra hans mors familie emigrerede til Hawaii, og derefter til Kenya, hvor han møder den afrikanske side af familien. Barack Obama var 33 år, da han skrev Arven fra min far, som giver læseren et enestående indblik i en banebrydende politikers personlige historie. "En fremragende – og ikke mindst fremragende skrevet – bog. Det er svært at komme i tanke om nulevende politikere med så levende en pen som Obama og politikere med så stor en sans for nuancer og glæde ved at observere, fundere og filosofere, sådan som det kommer til udtryk i hans bog." Tom Buk-Swienty, Weekendavisen "Det her er noget af det mest personlige, ærlige og skarpe, jeg længe har læst, skrevet af en nulevende, offentlig person – og samtidig er det alt andet end individuelt og privat (…) den mest overbevisende, intelligente og bevægende bog om identitet, jeg kan huske at have læst." Tøger Seidenfaden, Politiken

  • Fordi du skal! af Lise W. Egholm Spar 21%
    af Lise W. Egholm

    Denne bog er til inspiration for alle os, som indimellem mangler mod og vilje til at stå ved det, vi mener og gøre noget ved det, vi synes, er forkert. Det er en bog til forældre, til lærere og ledere. Det er en bog om kærlighed, engagement, opdragelse og ledelse – af børn og voksne, lyshårede og mørkhårede – og det er en bog om, hvordan man trods modstand bevarer energien og viljen til at tage kampene, når de skal tages. I 2011 blev skoleinspektør Lise Egholm kåret som Årets Leder. Det er første gang en offentlig leder er blevet kåret, men det er ikke første gang Lise Egholm har gjort sig bemærket. Hun har været en markant stemme i debatten om folkeskolens rolle i forhold til børn, socialt belastede familier, integration mv. Hun har gjort Rådmandsgades Skole, tidligere en af Nørrebros mest belastede, til en gedigen succeshistorie.

  • Cæsar af Adrian Goldsworthy
    - En biografi
    af Adrian Goldsworthy

    Den komplette biografi om Julius Cæsar, der på bare 30 år gik fra at være aldeles ukendt til at blive en af Roms mest indflydelsesrige personer med magt til at omstyrte den romerske republik. Da han i 44 f.Kr. blev myrdet af oprørte senatorer, herskede han over det mægtige romerske imperium. Cæsar var en af de dygtigste generaler, verden har kendt. Han var en karismatisk leder, charmør og en dygtig politiker. Den intense og dramatiske historie om ham har fascineret generation efter generation.

  • 20 fantastiske år med PAPA BUE af Jens Sølund Spar 16%
    - Utrolige anekdoter og oplevelser i fem verdensdele med Dannarks gennem tiderne største jazzorkester
    af Jens Sølund

    Jazzbassisten og foredragsholderen Jens Sølund har i mere end et halvt århundrede spillet i Danmarks førende jazzorkestre. Han var i over 20 år med i Danmarks gennem tiderne mest populære jazzorkester, Papa Bue’s Viking Jazzband. Han var med i dets glansperiode og medvirker på et større antal indspilninger, bl.a. ”Hun misted’ den en nat på d’Angleterre”, ”Sidder på et værtshus” og ”Olsen-banden”, der i dag er folkeeje. Han turnerede med Papa Bue i mere end 30 lande i fem verdensdele, og han var med i New Orleans, da borgmesteren overrakte Papa Bue nøglen til jazzens fødeby.I ”20 fantastiske år med Papa Bue” øser Jens Sølund af en uudtømmelig kilde. Et væld af bizarre og skæve anekdoter og oplevelser fra livet på og uden for scenen.Skønne anekdoter om bl.a. vennerne Bjarne Liller, Gustav Winckler, John Mogensen, Otto Brandenburg og Ben Webster, om sære personager og lystløgnere og ikke mindst præsenteres læseren for Arne ”Papa Bue” Jensens legendariske og uforlignelige humor.

  • Ekspeditionen af Scott Kelly Spar 34%
    - Et år i rummet
    af Scott Kelly

    Scott Kelly tilbragte rekordlange 340 dage på Den Internationale Rumstation ISS og er en af rumfartens absolutte veteraner. I erindringsbogen ’Ekspeditionen’ fortæller han personligt og indsigtsfuldt om sin utrolige rejse. Den 2. marts 2016 landede den amerikanske NASA astronaut Scott Kelly på jorden efter at have tilbragt næsten et år i rummet. Rejsen var et eksperiment, der bl.a. skal vise, hvordan et længere ophold i rummet påvirker kroppen, og er en del af forskernes forberedelse af rejsen til Mars. Med erindringsbogen ’Ekspeditionen’ tager Scott Kelly læseren med ud til en fjern og for mennesket stadig yderst fjendtlig sfære. Han beretter åbenhjertigt og eftertænksomt om sin utraditionelle vej til astronautkarrieren, om sit livs hurdler og endeligt om sin store ekspedition i det uendelige univers. Han fortæller om de skelsættende oplevelser og opdagelser, men også om de ekstreme udfordringer ved at leve så langt og så længe væk fra jorden. Om adskillelsen fra familien, vennerne og al jordelivets komfort. Om de livsfarlige og ukontrollerbare situationer i rummet, og de ofte komiske og absurde situationer ombord, hvor han lever tæt sammen med de andre astronauter på ISS – den samme mission, som danske Andreas Mogensen også var en del af. Scott Kellys erindringsbog er ved at blive oversat til 23 sprog og har ligget på New York Times bestsellerliste siden udgivelsen i oktober 2017. ”Scott Kellys beretning er et dybt medrivende, levende og personligt indblik i et år tilbragt i rummet … Om at leve vægtløs inden i en maskine på størrelse med en fodboldbane, der bevæger sig med 28.000 km i timen gennem rummet. Men ’Ekspeditionen’ er ikke kun for den rumfartsinteresserede læser, den er båret af menneskelighed, humor, spænding, surrealistiske detaljer og genkendelige glimt, der gør Kellys fortælling til et varmt og passioneret vidnesbyrd fra en af de pionerer, der er villig til at gå forrest i menneskets udforskning af det store ukendte”. – Khaled Hosseini, forfatter til Drageløberen "Dette er ikke bare almindelige astronauterindringer" Daily Mail "Glem hvad du ellers har læst" The Times "Scott Kelly har oplevet ting, de færreste af os kommer i nærheden af. Ekspeditionen giver os almindelige dødelige et på én gang informativt og gribende blik ind i eventyrene såvel som de mange hverdagsting, som de foregår, når man lever i en blikdåse i kredsløb om Jorden." Washington Post "Kellys skarpe blik på sig selv og hans fortællermæssige præcision gør også bogen til en fascinerende fortælling om livet på Jorden, og bogens værdi vokser kun af disse glimt ind bag rumhjelmens visir. Bag den store rumdragt og det funklende smil befinder sig et tredimensionelt menneske, og Ekspeditionen giver sine læsere et genilat indblik i det menneskelige aspekt af at rejse i rummet ved at være lige så opmærksom på historiens oprindelse som på dens klimaks blandt stjernerne ..." New York Times

  • Permanent Turbulens af Kasper Foss Spar 19%
    af Kasper Foss

    Bag enhver optur i musikbranchen lurer faren for en nedtur. Det har trommeslageren Kasper Foss måtte sande efter mere end tre årtiers utro tjeneste hos toppen af poppen og som en del af flittigt turnerende rockbands, hvor landevejens mange fristelser ender med at sætte spor i krop og sjæl. Permanent Turbulens er en fascinerende blanding af humoristiske anekdoter og hæsblæsende beretninger om hurtige penge, kreativ energi, selviscenesættelse, store egoer og jagten på anerkendelse. Bogen rummer desuden kritisk refleksion og selvironisk distance, der tilføjer fortællingen et nøgternt klarsyn midt i det vilde amokløb. I en ung alder blev Kasper Foss udnævnt til at være stortalent, hvilket sammen med en umættelig virketrang og eventyrlyst har bragt ham vidt omkring både genremæssigt og geografisk - fra Afghanistan, Irak og USA til en lang række europæiske lande. Men som Michael Falch gør opmærksom på i forordet, er bogen også en rejse mod at finde ens egen identitet i tilværelsens permanente turbulens.

  • Rejsen til kærlighed af Majbritte Ulrikkeholm Spar 18%
    - Sammen, hver for sig og alene
    af Majbritte Ulrikkeholm

    Rejsen til KÆRLIGHED sammen hver for sig og alene er en kvindes fragmentariske optegnelser, der tilsammen udgør en poetisk mosaik af fortællinger, digte og refleksioner.Teksterne kan læses hver for sig, men samlet læst vil de udgøre fortællingen om et menneskes rejse tilbage til sig selv og til den kærlighed, der aldrig dør. “Vi kan elske. Uanset hvad vi har oplevet. For kærligheden er for alle. Og kærligheden er alt andet end et sted, hvor vi kan glemme os selv og drukne i hinanden. Kærligheden er det sted, hvor vi bjerger os selv i land. Det sted, hvor vi husker. Alt det, vi har glemt, og som vi er nødt til at huske for virkelig at kunne elske.”Majbritte Ulrikkeholm er ud over at være forfatter til ti bøger musiker og sangskriver, og teksterne er skrevet i et poetisk sprog, der minder om tonen i hendes sange. Majbritte Ulrikkeholm modtog i 1998 Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat som komponist og tekstforfatter “For hendes evne til at få det enkle danske sprog til at blomstre og skabe billeder."

  • Anders Lassens krig af Thomas Harder Spar 21%
    - 9. april 1940 – 9. april 1945
    af Thomas Harder

    Historien om alle tiders mest berømte og dekorerede danske krigshelt og patriot. For sin indsats i britisk tjeneste under Anden Verdenskrig modtog Anders Lassen ikke mindre end tre gange Military Cross og posthumt et Victoria Cross, som den eneste ikke-brite i Anden Verdenskrig Anders Lassen var kun 20 år, da han i 1940 pga. af den tyske besættelse af fædrelandet følte sig kaldet til at melde sig i britisk tjeneste. Fem år senere faldt han i kamp kun få uger før befrielsen. I krigen fandt den hvileløse sjæl Anders Lassen et formål med sit liv og anvendelse for sine talenter. Den styrke og de færdigheder han udviste i aktiv krigstjeneste skulle blive legendariske. Under krigen deltog han med Small Scale Raiding Force – det senere Small Boat Service – i adskillige commandoraids mod tyske garnisoner på de besatte øer i Den Engelske Kanal og endnu flere mod tyske og italienske styrker rundt om i det græske øhav, hvor han mange steder stadig hyldes som den store befrier. Anders Lassens krig er en biografi og skildrer de dramatiske begivenheder, Anders Lassen deltog i, men også hans opvækst og det hvileløse sind, som drev ham ud på eventyr i en ung alder. Bogens fokus er dog de spændende og heroiske år 1940-45. Anders Lassens krig foregik i periferien af “den store krig”, men ved hjælp af ‘krydsklip’ til politiske, strategiske, propagandistiske, efterretningsmæssige, militærtekniske og andre forhold, der var bestemmende for, hvor og hvordan Anders Lassen og hans kammerater i specialstyrkerne skulle sættes ind, bringes hans krig i forbindelse med den store. Bogen er baseret på kilder, som forfatteren har opsøgt hos Lassens familie og i England, Tyskland, Italien og på de græske øer, hvor Lassen spillede en rolle.

  • Bladguld af Mads Holger Spar 27%
    af Mads Holger

    Bladguld er fortællingen om det forgangne tiårs udvikling. Omkring årtusindskiftet blev globaliseringen en realitet. Tidligere havde globalisering været en slags modeord, men mest af alt var det en abstrakt størrelse, som efter al sandsynlighed ville tegne fremtidens verden. Mads Holger fortæller her sin egen historie som repræsentant for den første generation, for hvilken globaliseringen blev virkelighed. Således foregår hovedparten af bogens handling i udlandet, eksempelvis i Moskva, Sydafrika, Dubai, Bahrain, Syrien og Istanbul, for blot at nævne nogle få steder. Et væsentligt tema er således forskellene mellem det store udland og Danmark. Et andet tema angår tiden, for mens dette århundredes første årti bød på en kolossal økonomisk velstand, så fulgte kulturen aldrig med. Derfor blev 00’erne med rette betegnet som kulturløse. En polarisering består derfor i dagens Danmark mellem typisk borgerligt sindede med præference for 00’erne og mere venstreorienteret sindede med kulturel præference for de foregående årtier. Det blev altså et valg mellem en forældet kultur eller ingen kultur. Løsningen blev for de flestes vedkommende enten at hænge fast i fortidens modkultur eller at overgive sig til nutidens åndløshed. Sidst, men ikke mindst, er der fokus på dansk presse, rampelys, smukke kvinder, røverhistorier og vellevned. Der optræder også indtil flere zigeunere i handlingen. Uddrag af bogen ”En ny klasse var opstået dengang, folk var kommet til penge, for hvilke de var gået ud og havde købt sig et klaver, på hvis tangenter de havde lært deres døtre at spille. Således var Chopin,- Hegel og Goethe dukket op i Europa, men herhjemme også Oehlenschläger, Eckersberg, Kierkegaard, H.C. Andersen og B.S. Ingemann. I denne omgang var det indtil videre kun blevet til Puff Daddy, silikonepatter og fladskærme. Det havde ikke omsat sig kulturelt. Fra politisk side havde man kun været ambitiøs med svampen ikke med kridtet, og der var noget næsten tragikomisk over folk som Jürgen Habermas, der havde udtalt, at vi nu ikke længere levede i postmodernismens periode, men i efterpostmodernismens. Noget kunne vel vanskeligt være slut, før noget andet var begyndt. Det var problemet: En umådelig vilje til at lægge afstand til fortiden, men absolut ingen interesse i at risikere noget nyt, hvorfor vi ikke kom nogen vegne.” 314 sider, omslag med flapper. Om forfatteren: MADS HOLGER er født i efteråret 1977 i København. Han er uddannet BA i teologi fra Københavns Universitet og har siden 1996 arbejdet som skribent på flere aviser og magasiner. I dag arbejder han som fast skribent på Berlingske Tidende, samt som studievært på Radio24syvs eksistentialistiske debatprogram ”Skriftestolen”. Han har tilbragt en stor del af sit voksenliv i udlandet, navnligt i den arabiske verden og i Rusland. Dette er hans tredje roman.

  • Jørgen de Mylius af Jørgen De Mylius Spar 27%
    - tak for al musikken
    af Jørgen De Mylius

    I anledning af sit 50 års jubilæum i medierne; udsender Jørgen de Mylius sine erindringer. Jørgen de Mylius blev født den 5. marts 1946. Allerede som 17-årig; da han gik i 2. g på Østre Borgerdyd i 1963 blev han tilknyttet P3's nye musikradio for at lave musikprogrammer for de unge; og lige siden har han formidlet pop; rock og beat til skiftende generationer af danskere. I 1968 uddannede han sig til journalist.Jørgen de Mylius fortæller om sin lange og utrolige karriere inden for musikken; om alle programmerne i radioen; som begyndte med Top Tyve og Efter skoletid - til Eldoradio i 2012. På tv vil mange huske ham fra en lang række portrætudsendelser af kendte musikere og også her mange programmer Superchancen; Stardust; Eldorado mv.Hos meningsdannere i pressen og i radio-regi har han i perioder været inde i varmen og i perioder ude i kulden; men hans store engagement; hans trofaste publikum og hans enorme viden om musik har båret ham igennem. I dag vil der næppe kunne findes en voksen dansker; som ikke har lyttet til eller set hans programmer.I erindringerne kommer vi bag om personen Jørgen de Mylius fra hans barndom i 50'erne i København; hvor hans musikinteresse startede ved at lytte til Radio Mercur og Radio Luxembourg til hans mange møder med kendte musikere som bl.andre The Beatles; Rolling Stones; Cliff Richard; Abba samt mange kunstnere.På privatfronten har der i næsten hele perioden været børn i hans liv. Jørgen de Mylius fik sit første barn som ganske ung med sin første kone Jytte og blev far for sidste gang i en alder af 59 i sit nuværende ægteskab med Inger.Jørgen de Mylius' liv byder på en fantastisk kavalkade af musik og oplevelser; som han nu vil dele med os. nbsp;

  • Altid frimodig af Janni Andreassen Spar 20%
    - Biografi om polarforskeren, forfatteren og eventyreren Peter Freuchen - Ny updateret udgave
    af Janni Andreassen

    Ny opdateret udgave af den roste ´biografi om Peter Freuchen, der er mest berømt for sine arktiske bedrifter som polarforsker og eventyrer i tæt samarbejde med Knud Rasmussen. Sammen oprettede de handelsstationen i Thule og udforskede ubeboede, ufremkommelige egne højt mod nord. Men i virkeligheden var Freuchen en mand med mange talenter som forfatter, fortæller, landmand, filmmand og globetrotter. ALTID FRIMODIG fortæller den dramatiske og underholdende historie om drengen fra Falster, der blev fyrbøder på Danmark-Ekspeditionen og endte som vinder af den amerikanske version af tv-quizzen Kvit eller Dobbelt. Bogen bygger bl.a. på materiale fra to hidtil ukendte Freuchen-arkiver samt fra private samlinger og er rigt illustreret.

  • Højt at flyve af Johan Schlüter Spar 22%
    - Erindringer fra et liv i lys og skygge
    af Johan Schlüter

    Johan Schlüter var helt deroppe. På stjernehimlen fløj han som én af landets mest velanskrevne og succesfulde advokater. Han havde det hele, men tabte det meste. Han mistede millioner på en langvarig retssag i Frankrig, og hans advokatfirma gik konkurs, fordi det skyldte mange millioner til underholdningsindustrien. En sag, der rammer Johan Schlüter hårdt, og nu under stor mediebevågenhed skal afgøres i retten i begyndelsen af 2018. ”Højt at flyve” er fortællingen om en mand, der gennem livet har kæmpet med sine indre dæmoner. I bogen fortæller han hele historien om op- og nedture. Om kolleger og venner, der svigtede. Om det hårde liv i den københavnske advokatverden, og om tilværelsen i toppen af det københavnske borgerskab. Om succes og lykkelige stunder. Men også om svære tider og depressioner, om konkurs, om selvmordstanker og om en familie, der er ramt, men som støtter ham hele vejen. Johan Schlüter har skrevet sin livshistorie, og fortællingen overleverer han til fuld offentlig vurdering i 'Højt at flyve'. Fjenderne går ikke ram forbi, men den, han er hårdest ved, er sig selv.

  • Glem ikke Heidi af Hans Jørgen Bonnichsen Spar 27%
    - Efterforskerens veje og vildveje
    af Hans Jørgen Bonnichsen

    "Vil man forstå politiets moral og efterforskningens etik, dens veje og vildveje, er den martrende sag om Heidi et lærestykke. Palmesøndag 8. april 1979 legede 4-årige Heidi i sandkassen uden for sin bopæl i Kolding. Det var det sidste glimt af pigen, moren fik ... Jeg klamrer mig stadig til et håb om, at nogen derude, måske gerningsmanden selv, føler trang til at lette sit hjerte." Hans Jørgen Bonnichsen er pensioneret chefkriminalinspektør. Før han blev operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), tilbragte han 20 år i Rigspolitichefens Rejseafdeling, også kaldet Rejseholdet, eller bare 'Holdet'. Navnlig én glemt sag fra den tid nager stadig Bonnichsen: sagen om Heidi, der en dag forsvandt fra et socialt boligområde i Kolding.

  • 1971-1985 af Martin Hall Spar 26%
    af Martin Hall

    1971–1985 er en højhastighedsskildring af den danske kunstner Martin Halls barndom og tidlige ungdom, en teenagekrønike der stiller skarpt på en både personlig og kulturel brydningstid i et spraglet og ramponeret København. Fra 70’ernes hårdt rastede sorthvide fotos til 80’er-dekadencens polaroidbilleder, fra glamrock til punk og fra Madame Arthur til Rockmaskinen: Turen er lang fra Francos Spanien, hvor Martin Hall som ung dreng en overgang boede, til Vesterbrogades pornobiografer. Med skarpsynede, usentimentale iagttagelser af egne forældres eventyrlyst og lettere hasarderede levemåde beskriver han 70’ernes alkoholkultur og tiltagende seksualisering, periodens voldelige politiske klima og en ny generations brud med foregående normer og værdier. Skrevet i et formildende enkelt sprog fortæller Hall om sin opvækst og dannelse som kunstner i en hektisk, episodisk byhistorie, et København hvor steder og omstændigheder danner ramme for både håb og store menneskelige tragedier. I en nutid, hvor alle gerne vil være unikke, om end helst på samme måde som alle andre, er dette fortællingen om den mest umulige af alle kunstarter: det at blive sig selv. ”Afsindigt skarp … Martin Halls evne til at reflektere og formidle sin forståelse er beundringsværdig.” ( * * * * ) GAFFA

  • Snigskytter, pb. af Lars Møller Spar 20%
    af Lars Møller

    Lars R. Møller giver et portræt af krigens ensomme ulve: snigskytterne Møllers egne erfaringer med snigskytter stammer fra "den anden side af sigtekornet" – han er mere end én gang blevet beskudt af disse spøgelseskrigere. I bogen har han vendt sin frygt til nysgerrighed og beskriver snigskytternes metoder, den psykologi, der ligger bag det overlagte drab, den teknologiske udvikling fra middelalderens langbuer til den moderne verdens computerstyrede kikkertsigter. Møller gennemgår snigskytternes historie, fra pelsjægerne i Louisianas sumpe over vinterkrigen i Finland, hvor en lille gruppe jægere på ski kæmpede imod den røde hær, til Vietnams jungle og vore dages ørkenkrige. LARS R. MØLLER, oberst i Forsvarskommandoen, er forfatter til bl.a. Operation bøllebank (2001) og Vi slår ihjel og lever med det (2010). Møller har et stort publikum blandt de danske soldater og er kendt i de danske medier som en kontroversiel debattør. Hans bøger er blevet rost for deres rå fortællestil og skarpe indsigt, der tør tage fat om emner, som andre viger tilbage for. Han er blevet tildelt fl ere dekorationer og udmærkelser, bl.a. Kommandørkorset og Ebbe Muncks mindemedalje..

  • Gullaschbaronen af Søren Ellemose Spar 13%
    - Dramaet om Harald Plum (1881-1929)
    af Søren Ellemose

    "Gullaschbaronen" er dramaet om Harald Plum, Det Transatlantiske Kompagni og Landmandsbanken.Bogen beretter den fantastiske historie om Harald Plum, der blev centrum for Danmarkshistoriens største erhvervsskandale med Landmandsbankens kollaps i 1922. Det er en erhvervshistorisk fortælling om købmandsslægten Plum i Assens, opbygningen af Det Transatlantiske Kompagni, stridighederne med ØK og H.N. Andersen, og et finansielt luftkastel, der førte til Landmandsbankens sammenbrud og truede hele landets økonomi.Efter nedturen genopbyggede Harald Plum stik imod alle odds en helt ny koncern med 50 selskaber, der blev holdt sammen med økonomisk ekvilibrisme. Målet var nu at købe nødlidende selskaber, bringe dem på ret køl og derpå sælge dem videre, men en ekstraordinær revision vælter Harald Plums finansielle korthus, der er bygget med falske garantier og decideret svindel.På sin private ø, Thorø, betaler Harald Plum i oktober 1929 den ultimative pris. Gennem omfattende arkivmateriale og politirapporter beskrives Harald Plums sidste hektiske dage på Thorø før det dobbelte selvmordsforsøg.Gullaschbaronen er et stykke dramatisk Danmarkshistorie om alle tiders største erhvervsskandale, der stadig er aktuel i lyset af nutidens finanskrise.ANBEFALES AF BØRSEN

  • Exit Hells Angels PB af Søren Baastrup Spar 19%
    af Søren Baastrup

    De var top og bund i Hells Angels. Den ene kendt fra medierne som Stein Baggers livvagt, på trapperne med en bog om sit liv. Den anden degraderet til prøvemedlem i AK81, idømt druk- og stofforbud på ubestemt tid. Men de var brødre. Indtil den ene hoppede af. I dag er ingen af dem længere med i Hells Angels. Den ene er gået til Bandidos. Den anden er gået til politiet og lever i et vidnebeskyttelsesprogram. Exit Hells Angels er en insider-beretning om det kortvarige, men skæbnesvangre parløb mellem Brian Sandberg og eksrockeren kendt som MFP. Om støttegruppen AK81, hvis opstart de begge var en del af. Om den københavnske bandekrig, hvor den ene var general og den anden frontsoldat, bevæbnet med kølle og pistol. Og om den store retssag og efterspillet i Hells Angels, der drev Sandberg i armene på Bandidos.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.