Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Man må ændre sit liv, hvis man har taget en andens.Hovedpersonen i denne bog blev i 2018 dømt for drab efter et drive by-skyderi, som var kulminationen på en blodig konflikt om 500.000 euro. Under sin afsoning gik han i exit, uden at gå til politiet, og i denne bog fortæller han sin egen historie. Om en rodløs barndom med kriminel debut som 14-årig. Om rødderne fra Ydre Nørrebro, der printede navnet Brothas på deres T-shirts, blev kvarterets førende gadebande og gik i krig mod resten af det kriminelle København – i en uendelig konflikt om underverdenen, udkæmpet af unge mænd, der kaldte sig brødre, indtil de vendte pistolerne mod hinanden.BRØDRE er en brutal og øjenåbnende fortælling om uløselige kriminelle regnskaber, der først går op, når den ene part ender i en kiste, og den anden sidder i en fængselscelle. Bogen er dokumentarisk, baseret på sagsakter og journalistisk research. Men også dybt personlig, baseret på over 100 timers samtaler med en mand fra miljøet, der levede femten år som fuldtidskriminel og betaler prisen, nu hvor hver dag er en kamp for ikke at falde tilbage til gamle vaner. Han har mistet venner og folk, som han kaldte brødre. Nogle er døde, andre blev fjender. Han har kappet båndene for at leve et liv uden kriminalitet. Bogen viser, at kampen er lang og ensom, men at exit er den eneste udvej for en gammel gangster.
I marts 2015 døde Naja Marie Aidts søn Carl i en ulykke, 25 år gammel. HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ GIV DET TILBAGE er en ærlig bog om, hvordan sorg er, hvordan den forandrer ens forhold til virkeligheden, til ens nærmeste, til tiden. Hvordan nærme sig det umulige: at skrive om sit døde barn? Formen er brudt op. Korte prosastykker henvendt til Carl veksler med lyriske passager, brudstykker fra nutiden glider over i erindringsglimt og dagbogsnotater fra fortiden og nutiden, og citater fra litteraturens stemmer flettes sammen med Naja Marie Aidts egen stemme. HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ GIV DET TILBAGE er på én gang en nøgtern beskrivelse af, hvordan livet efter er, hvordan en død finder en plads blandt de efterlevende, og en udforskning af poesiens sprog om sorg og kærlighed.
OVERLEV af Ali Najei er en kriminel coming of age-fortælling fra den københavnske underverden.Ali vokser op i Nordvestkvarteret med masser af kærlighed. Hård kærlighed. Han stjæler de første 20.000 som 12-årig. Handler hash og begår røveri som 15-årig.Ali lever godt, når han lever uden for loven. Gennem 10 år suser han videre i de kriminelles dødsdrom. Han slår og stikker sig frem, og det er hans held, at han sidder i fængsel, da hans lillebror bliver skudt ned i en kiosk i Nordvest.I dag har Ali sagt farvel til det kriminelle fællesskab, som han endte med at bruge sin ungdom på. Han har afsonet syv år for brandstiftelse, røverier, våbenbesiddelse, salg af narko og grov vold. I sin selvbiografi fortæller han om alt det, der gik galt. Men det er også en fortælling, der spreder håb og viser, at der er mennesker på begge sider af en celledør, og at ét menneske kan plante det frø, der gør forskellen på et liv i kriminalitet og et liv uden.Ali Najeis historie er et sjældent kig ind i miljøer, der normalt er lukkede, men som i denne bog portrætteres både ærligt, kærligt og kritisk.
Første bind af de berømte erindringsbøger om Lise Nørgaards barndom og ungdom i Roskilde, her som indbundet gavebog. Fra fødslen - hvor hun nærmest blev betragtet som en fejlleverance - til hun som attenårig kom i lære som journalist på Roskilde Dagblad. "Kun en pige er en storartet sædeskildring ... Det er desuden en overordentlig morsom bog." - Weekendavisen.
Den internationalt anerkendte foraftter og journalist Åsne Seierstad vender i sin nye bog tilbage til Afghanistan, 20 år efter at hun skrev den internationale bestseller Boghandleren i Kabul, og fortæller historien om dem, der flygtede, og dem, der blev tilbage.Da Kabul faldt, og Taliban overtog magten i Afghanistan i august 2021, fik Jamila plads på det første fly til Norge. Samtidig indtog krigsherren Bashir hendes hjemby. En kvindelig studerende med kun et semester tilbage på universitetet blev sendt hjem. Der fik hun besked på at gifte sig med en ukendt mand.I denne bog rejser Åsne Seierstad tilbage til Afghanistan, 20 år efter Boghandleren i Kabul. Hun fortæller historierne om dem, der flygtede fra Taliban, og dem, der blev tilbage. Det er også fortællingen om, hvordan en ung kvinde, som selv blev nægtet uddannelse, bruger islam til at kæmpe for kvinders rettigheder. Om en ung mand, der stikker af hjemmefra for at blive talibaner og kæmpe i hellig krig. Og en ung kvinde, født, mens vestlige styrker indtog landet, der tror, at hun efter jurastudierne skal ud og arbejde og være en del af samfundet.Afghanerne er et indgående portræt af tre mennesker, som går hver deres vej, og af et land i krig.
Efter 40 års medlemskab blev Danmarks mest prominente biker og berygtede rocker, Jørn Jønke Nielsen, smidt ud af Hells Angels. Jønke var en af grundlæggerne af den første skandinaviske HA-afdeling, og i fire årtier tegnede han klubben i Danmark. De sidste ti år var han et af de mest indflydelsesrige medlemmer i det verdensomspændende motorcykelbroderskab, men endte i unåde, sat i Out af det fællesskab, han loyalt havde tjent siden sine teenageår.I JØNKE – EN NY BEGYNDELSE fortæller han historien om de sidste ti år af sit liv; ture med Hells Angels, samvær og splid i klubhusene, forfatterskab og foredrag, familie og kærester – og det mødehelvede, som i takt med klubbens konflikter og interne stridigheder truer med at opløse det før så stålsatte broderskab. HA-veteranen fortæller levende om, hvordan han arbejdede for klubben, men samtidig trak sig for ikke at miste den sidste rest af respekt for de brødre, han selv havde været med til at gøre til medlemmer. Om at blive uvenner med gamle venner, livet på godt og ondt. Med en sjælden set insiderviden bringer forfatteren os videre i den historie, han allerede har beskrevet i sine tidligere selvbiografier. Læs hans beretning om vejen til en ny begyndelse.
En sommeraften i 2009 bliver en gruppe kvinder arresteret på en restaurant i Sudans hovedstad, Khartoum. Deres forbrydelse: De har bukser på. Lubna Ahmad al-Hussein var en af de kvinder, der blev arresteret den aften. Hendes held var, at hun er en kendt journalist – og havde modet og kræfterne til at gøre modstand. Hun nægtede at bøje ryggen og tage sin straf i stilhed. I stedet råbte hun op og fik hele verden til at lytte. I Sudan bliver over 43.000 kvinder hvert år anholdt for at krænke den offentlige moral. Ofte uden at vide, hvad de har gjort forkert. Straffen er pisk, fængsel eller bøde, og de bærer den i stilhed, i skam. En personlig og medrivende historie om en kvinde, der gjorde oprør mod fordømmelse, undertrykkelse og udstødelse. En kvinde, der kæmper for at give tusindvis af kvinder en stemme – og et bedre liv.
En lille humoristisk bog om pastor Ussing fra Græsted. Historierne lever stadig i byen og er en stor kilde til underholdning. En lille finurlig bog om en sognepræst, der altid kunne bringe smilet frem hos folk. Og Werner Ussings selvironi er et eksempel til efterfølgelse.
Willy Davidsen – i truckerkredse kendt som Georgia Boy – er med 45 år bag rattet og otte millioner kilometer på landevejene lidt af en asfaltlegende. Gennem ham og en flok kollegaer fortælles historien om de danske truckeres eksporteventyr med særlig fokus på de sjoveste, mest dramatiske og opsigtsvækkende historier fra bl.a. Sydeuropa, Sovjetunionen og Mellemøsten. Vi kommer rundt om alt fra smuglerier, bestikkelse, svindel og sortbørshandel til letlevende damer, kronprins Frederik og prins Joachim, den italienske mafia, spritkørsel, tragiske dødsfald og et afhugget hoved.”Jeg er lykkelig over at have siddet bag rattet i 45 år. Mit liv på landevejen har været opfyldelsen af en drøm; lige som det må være for en professionel fodboldspiller. Jeg drømte altid om at komme på hjul, og jeg har gjort min hobby til min levevej. Jeg har da også betalt en pris med overvægt, gigt, sukkersyge, et ægteskab, dårlig ryg, hæmorider i røven og det hele. Jeg har sgu haft hele pladen fuld. Men jeg er i live og elsker altså stadig mit liv og mit arbejde.” - Georgia Boy.
Uddrag fra bogen“Hendes brystvorter stivnede, da jeg førte tungen hen over dem, og nu kom reptilmennesket op i mig. Mine hænder var overalt på hendes krop. Jeg var nede imellem hendes ben foran og mærkede hendes våde trusser. Jeg mærkede hendes behåring og gled op i den smaskvåde sprække med et par fingre. Jeg vidste, hvad hun ville, og jeg blev tændt af hendes beskidte liderlighed"
Læsernes egne fortællinger fra Ugens rapport i 70'erne.
DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT er en insider-beretning om kliker og kammeratskab i landets store arbejderparti. En bog fuld af sandheder og sejlivede rygter, forfattet af et anonymt medlem af Socialdemokratiets folketingsgruppe, der med humor og bid gør status over sit parti efter ni år med Helle Thorning-Schmidt."Til festen efter kommunalvalget var regeringen kun repræsenteret af statsministeren og den nye forsvarsminister Nicolai Wammen, der havde smurt mundlæderet med vaseline og fortsatte sin charmeoffensiv over for Helle i håbet om at presse sig selv og sine nærmeste længere op i partihierarkiet. Men Wammens indbydende hvisken rungede i den mennesketomme sal. Aftenen var en regulær ydmygelse, og vi få, der var mødt frem, fik ubehagelige mindelser om valget i 2005, hvor Lykketoft blev ladt alene med hele partiets fiasko. Resten af partitoppen havde endnu en gang demonstreret, hvor stærkt sammenholdet var i nederlagets stund. Var det en slags generalprøve på sidste akt i dramaet om Helles afgang, vi var vidner til?"
Nanna Hovgaaard og Josephine Kuhn, duoen bag succes-podcasten Fries Before Guys, giver i Min mave en kærlig hånd til dig, der er gravid og ny mor.I Min mave er Fries-duoen grebet af den såkaldte ’hønefølelses’ forskellige faser, og de deler ud af deres tanker, drømme, mareridt, vittigheder og indsigter fra en periode af deres liv, hvor de begge er førstegangsgravide/førstegangsmødre. Min mave er et humoristisk og omsorgsfuldt fællesskab med plads til alle følelser – alt overskyggende er forundringen, glæden og skrækken over at være gravid og blive mor. Min mave rummer dagbogsnoter, erindringer, to-do-lister, not-to-do-lister, sms-beskeder, SoMe-opslag, interview og dialoger – det er en collagebog til en livsfase med mange flagrende følelser og tanker, der skal finde et ståsted og blive til en ny identitet som nogens mor. Fyld-ud-sider gør også Min mave til læserens egen scrapbog.
"Linse - jeg gør, hvad jeg vil" handler om den farverige bryggetøs Linse Kessler. Linse, der er kendt fra TV3s reality-hit 'Familien fra Bryggen', fortæller nu hele historien om sit barske og eventyrlige liv.Om at være barn med en tørstig mor og blive hurtig voksen. En vild ungdom som hashsmugler, med knivstikkeri, slagsmål, fængelsophold og fangeflugt. Om at strippe, falde for seje mænd og at blive mor. Om skønhed, tatoveringer, ansigtsløft og brystoperationer. Om et ubrydeligt familiesammenhold og kærlighed til hunde. Mød Linse - en ualmindeligselvstændig og handlekraftig kvinde med et kæmpe hjerte, som banker bag Skandinaviens største barm. En kvinde, der brænder max for at sætte kulør på livet.
I sin erindringsbog fortæller den nyere Danmarkshistories mest betydningsfulde madmand om sit begivenhedsrige liv – mere personligt end nogensinde før.Claus Meyer åbner op for en bevægende fortælling om sin barndom i Nykøbing Falster. Han var klassens tykke dreng, der kastede sig ind på scenen og blev en kær og vellidt klovn, mens familielivet sank i grus omkring ham. Et sultent hjerte bragte ham til Frankrig, hvor han oplevede rigtig mad og ægte kærlighed, og hvorfra han vendte hjem med en mission.I Drømmer fortæller Claus Meyer for første gang hele historien om sit liv som dansk madentreprenør. Om tv-debuten på Meyers Køkken og om en vild og pludselig berømmelse. Om åbningen af Noma og drømmen om at skabe et helt nyt nordisk køkken – og slås for det. Om at åbne danskernes øjne med kaffe, chokolade og surdej. Om at sætte Danmark på verdenskortet og om at satse i Amerika. Om den helt store forelskelse, om at score kassen og om at kæmpe sig på benene efter karrierens hårdeste nederlag.Bogen er skrevet i samarbejde med journalist og redaktør Peter Nicolai Gudme Christensen, født i 1979, der har skrevet om kultur, historie og gastronomi i Euroman og Ud & Se.
Fødselslæge Maria Milland beretter om sin ni måneder lange udstationering i Syrien, hvor hun arbejdede i al-Hol-lejren. Midt i en grum virkelighed med vold og mord var hun med til at bringe børn til verden – børn, der fødes til et liv uden fremtidsudsigter. Bogen giver et unikt og ærligt indblik i lejrens barske leve- og sundhedsforhold og i udfordringerne, der er forbundet med at udføre humanitært arbejde under særdeles anspændte og uforudsigelige forhold. Den er et velfunderet vidneudsagn fra helvedes forgård, hvor forfatteren blev strakt til det yderste både professionelt og personligt.
Hvad ville du gøre, hvis du sad i fængsel for en forbrydelse, du ikke havde begået?Danske Jane Fisher-Byrialsen er en højt profileret forsvarsadvokat i USA. I Min kamp for retfærdighed fortæller hun med afsæt i otte kriminalsager - fra den danske pædagogstuderende Malthe Thomsen til The Central Park Five - om sit arbejde og sin mission, som er at hjælpe uskyldigt dømte.Om tvivlsomme afhøringsmetoder, en kriseramt politistyrke, politisk motiverede dommere og statsanklagere, et fængselssystem, der er iskold forretning, og mennesker, ofte fra socialt dårlige kår, som fanges i et brutalt system.En beretning fra et retssamfunds bagside og et opråb fra en ildsjæl, for hvem lighed for loven er altafgørende.
From the Academy Award(R)-winning actor, an unconventional memoir filled with raucous stories, outlaw wisdom, and lessons learned the hard way about living with greater satisfaction.I've been in this life for fifty years, been trying to work out its riddle for forty-two, and been keeping diaries of clues to that riddle for the last thirty-five. Notes about successes and failures, joys and sorrows, things that made me marvel, and things that made me laugh out loud. How to be fair.How to have less stress. How to have fun. How to hurt people less.How to get hurt less. How to be a good man. How to have meaning in life.How to be more me.Recently, I worked up the courage to sit down with those diaries. I found stories I experienced, lessons I learned and forgot, poems, prayers, prescriptions, beliefs about what matters, some great photographs, and a whole bunch of bumper stickers. I found a reliable theme, an approach to living that gave me more satisfaction, at the time, and still: If you know how, and when, to deal with life's challenges - how to get relative with the inevitable - you can enjoy a state of success I call 'catching greenlights.'So I took a one-way ticket to the desert and wrote this book: an album, a record, a story of my life so far.This is fifty years of my sights and seens, felts and figured-outs, cools and shamefuls. Graces, truths, and beauties of brutality. Getting away withs, getting caughts, and getting wets while trying to dance between the raindrops.Hopefully, it's medicine that tastes good, a couple of aspirin instead of the infirmary, a spaceship to Mars without needing your pilot's license, going to church without having to be born again, and laughing through the tears.It's a love letter.To life.It's also a guide to catching more greenlights-and to realising that the yellows and reds eventually turn green too.Good luck.
Tom Buk-Swienty tager i Det ensomme hjerte læseren med på en dramatisk rejse gennem Det Tredje Rige. Bogen er fortællingen om den unge tysker Hans Horn, der under Anden Verdenskrig bliver hvirvlet ind i det nazistiske Tysklands vanvittige krig.Det ensomme hjerte er skrevet på baggrund af Hans Horns egne optegnelser. Via hans detaljerede og yderst troværdige erindringer, der bygger på dagbøger og andre samtidige personlige kilder fra krigens tid, og delvist med Hans Horn selv som fortæller, folder Tom Buk-Swienty en stor og usædvanlig fortælling ud om krigen i Europa, set gennem et følsomt og musikalsk menneske, der på første hånd oplevede de politiske forandringer og ikke mindst krigen på tætteste hold. Hans Horn emigrerede mærket for livet af krigens rædsler bagefter til Danmark, hvor han blev praktiserende læge og boede frem til sin død i 1989. Først i en sen alder blev han i stand til at omsætte sine oplevelser til ord og billeder. Han skrev det hele ned, men tegnede og malede også alt det dramatiske og skønne, han havde oplevet. Da han døde, efterlod han sig et kolossalt, gennemillustreret erindringsværk på over 5.000 sider. Det er dette helt enestående, dokumentariske materiale, der nu via Hans Horns børn, har fundet vej til Tom Buk-Swienty. "Jeg er et ubetydeligt barn af det 20. århundrede, der uden at ville det skulle blive vidne til mange mærkværdige, grusomme og skønne hændelser, mens jeg hele tiden bare prøvede at overleve på den ene eller anden måde …" Sådan indleder Hans Horn sine erindringer. Og på samme fantastiske måde fortsætter han sin beskrivelse af opvæksten i 30’ernes Tyskland, den gradvise men markante forandring i landet, nazificeringen og senere krigen og den uundgåelige indkaldelse til Wehrmacht. Derefter handlede det om overlevelse – om at ville livet og forsøge at manøvrere som tysk soldat i det krigshærgede Europa og ikke mindst overleve den forhadte Østfront. Bogen er gennemillustreret med Hans Horns egne, stærkt bevægende akvareller.
Man kunne kalde denne bog et livstestamente: Troels Kløvedal skriver om sit liv, sin familie, sin barndom og ungdom, om skønne kvinder, hvoraf han fik børn med fire, om dem og om børnebørn; om sit arbejde på teatre og andre steder i København, om årene i kollektivet Maos Lyst, om sine venner og veninder både der og andre steder, om hofballer og dannebrogsorden, og han skriver selvfølgelig om Nordkaperen, om, hvordan han ad mange omveje fandt skibet og købte det, han skriver om sine rejser jorden rundt, om dem, der var om bord – der er mange vidt forskellige skæbner, og Kløvedal har spillet en rolle i hver og en. Bogen er skrevet i lyset af den livstruende sygdom, der ramte Troels Kløvedal for et par år siden. Den er et vidnesbyrd om et levet liv, den lyser af taknemlighed over den rige og mangfoldige tilværelse, der blev ham til del: Der er ikke en gnist af bitterhed eller vrede over sygdom og svækkelse, kun glæde over livet, over kvinderne, over rejselivet, litteraturen, over verdens mangfoldighed, over alle hans smukke morgener på jorden.
Da ingen af de parterapeuter, Laura Engstrøm og hendes kæreste har gået hos, har kunnet hjælpe dem, opsøger Laura i desperation en clairvoyant. Laura er ikke overbevist om clairvoyance, men clairvoyanten Annas beskrivelse af konflikterne i hendes parforhold rammer plet, og Laura vælger efterfølgende at blive skilt. Den karismatiske Anna foreslår Laura at komme igen, og lidt efter lidt lærer Anna hende op i meditation og clairvoyance. Sammen tager de på rejser til Mexico, hvor de får nogle usædvanlige, overnaturlige oplevelser, der omsider får skeptikeren Laura til at overgive sig. Men er Laura også ved at miste grebet om sig selv? STEMMER AF SØLV er journalist Laura Engstrøms egen fortælling om de år, hvor hun gik fra at være skeptiker af natur til at åbne sit hjerte og sit sind for, at der findes en magisk virkelighed. Forlaget og forfatteren understreger, at Anna Lund i bogen er sammensat dels af elementer fra flere personer, dels af fiktive elementer. Det betyder, at Anna Lund-figurens personkarakteristikker, beskrivelser og handlinger ikke kan henføres til nogen bestemt person fra det virkelige liv.
Michael Falch spoler ved hjælp af gamle dagbøger og hundredevis af gemte breve tilbage til sin ungdomstid i grænsebyen Tønder. Han inviterer åbenhjertigt inden for i teenageværelsets kombination af lyst- og tugthus, vi hører om kæresterne og den første erotik, om venskabet med den uvorne præstesøn, om forældrenes misbrug og hjerteskærende kriser, og vi hører ikke mindst om den svære relation til faren. I samme bevægelse skildrer han Tønder som et mentalt landskab og illustrerer, hvordan 70’ernes oprørske ungdomsdrømme prægede tilværelsen i en fjern provins.
Mich Vraa tog sine læsere med storm med første bind i Dansk Vestindien-trilogien HAABET, hvori vi blandt andet fulgte de tragiske skæbner og barske vilkår for slaverne under kolonitiden. Året efter fulgte PETERS KÆRLIGHED, som særligt fortæller historien om generalguvernør Peter von Scholtens mærkværdige liv. Nu er forfatteren klar med FAITH, fortællingen om den unge fotograf Faith Netlock fra Charlotte Amalie. Faith er bosat i Charlotte Amalie mens overdragelsen af De Vestindiske Øer finder sted. Hun overværer overdragelsen af dem fra Danmark til USA med meget blandede følelser. Hun har nemlig aldrig følt, at hun var dansker, med hun ved samtidig også, at hun aldrig vil blive amerikaner. Faith er arving til Solitude-plantagen, men magtskiftet skal vise sig at få meget voldsomme konsekvenser for den unge kvinde. FAITH er beretningen om Danmarks koloni i Vestindien og tabet af samme, men endnu mere er det en intens fortælling om en stærk kvinde i et helt særligt øjeblik i historien.
Mange års frustrationer over den udvikling det offentlige sundhedsvæsen har gennemgået, blev fundamentet for overlæge i ortopædkirurgi, Steffen Jacobsens erindringsbog “Hvis De lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen”. Gennem selvoplevede anekdoter serverer overlægen et morsomt og til tider tragikomisk indblik i et sundhedsvæsen, der beskæftiger sig mere med regneark end med dets patienter.Det er tydeligt at mærke, at Steffen Jacobsen er en erfaren samfundsdebattør, og den debatterende forfatter og erfarne læge lægger ikke fingre imellem, når han leverer sin knivskarpe analyse af de danske sygehuse. Bogen er ikke bare god underholdning, den er fyldt med tankevækkende beretninger om et system, vi selv er med til at fastholde, og den kan klassificeres som vaskeægte samfundssatire.
Oplyst er fortællingen om en ung kvindes kamp for at finde sig selv og sin plads i verden. Det er en beretning om stærk familieloyalitet og den sorg, der opstår, når man bryder båndene til sine nærmeste. Skrevet med den største indsigt giver bogen et billede af, hvad uddannelse og læring betyder for et menneske.
Joakim Garffs prisbelønnede biografi om Søren Kierkegaard (1813-1855) SAK skildrer manden bag et af verdenshistoriens mest fascinerende forfatterskaber og kan læses som en biografisk introduktion til Kierkegaards tid og tankeverden.SAK udfolder de store fortællinger i Kierkegaards liv, men holder også et vågent øje med smådele og biomstændigheder, sprækkerne i den geniale granit, galskaben lige underneden, skriveorgiets omkostninger, økonomisk og psykologisk. Uden at digte hen over kendsgerningerne har SAK sat sig for at gøre afstanden mellem den sande historie og den gode fortælling så kort som mulig.“Et mesterværk i den biografiske genre”– Johannes Møllehave i Jyllands-Posten“Den bedste Kierkegaardbiografi nogensinde.”– Weekendavisens kritikerliste“Joakim Garffs bog om Søren Kierkegaard er ikke bare en biografi. Den er en sammensætning af Kierkegaards liv og skrift så suveræn, så udfordrende, så problematisk, konkret og perspektivrig, at det savner sidestykke i litteraturen. Læs, læs,læs.”– Poul Behrendt i Weekendavisen“SAK er ekstraordinært vellykket. (...) Historien om Kierkegaards liv bliver fortalt med en fylde og detaljerigdom, der gør SAK til en ren læsefryd. Billedlig talt er det som pludselig at opleve et liv, man kun har kendt i få sort/hvide stregtegninger, udfoldet til en helaftensfilm i farver, på det helt store lærred og med surround sound.”– Nils Gunder Hansen i Berlingske Tidende
I november 2016 døde Peter Øvig Knudsens mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om hende – og om at være barn af en psykisk syg. I de følgende måneder gik han i gang med sit dokumentariske arbejde som så mange gange før: Han opsøgte dem, der havde kendt hans mor, og bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler. Planen var nøgternt og sagligt at undersøge årsagerne til morens depressioner. Samtidig skulle bogen give et billede af de traumatiserende hemmeligheder bag parcelhuskvarterernes pæne facader. Men under arbejdet med bogen begyndte noget at gå i skred i forfatteren: Peter Øvig Knudsen blev ramt af en svær depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling. Min mor var besat fortæller et stykke danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev husmødre, før kvindekampen slog igennem. Og om de børn, der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel. Samtidig er bogen en stærkt personlig beretning om at skifte syn på psykisk sygdom og psykiatri, på sin mor og sig selv.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.