dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Biografier

Her finder du spændende bøger om Biografier. Nedenfor er et flot udvalg af over 480.530 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Frederik 10. fortæller til Jens Andersen
    af Jens Andersen
    181,95 - 198,95 kr.

    ”Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark”.Kong Frederik 10.’s kongeord rummer hans personlige visioner for kongegerningen.I denne bog fortæller Danmarks nye konge med egne ord om sine tanker og overvejelser bag kongeordet. Om sit forhold til kongerækken, danmarkshistorien, kristendommen og rigsfællesskabet. Om familien, ægteskabet og rejsen gennem livet – fra ung, modstræbende kronprins til moden mand, familiefar og monark.Jens Andersen, forfatter til Kronprins Frederik-biografien “Under bjælken”, har lagt øre og pen til kongens ord.

  • af Alexej Navalnyj
    268,95 kr.

    Alexej Navalnyj, der døde i et russisk fængsel i februar i år kun 47 år gammel, begyndte at skrive Patriot, kort efter han blev forgiftet i 2020. Bogen fortæller om hele hans liv: hans ungdom, hans første erfaringer med aktivisme, hans ægteskab og familie, hans engagement i og forpligtelse over for kampen for russisk demokrati og frihed – med en global supermagt, der var stålsat på at bringe ham til tavshed, som modstander. Navalnyj beretter om sin politiske karriere, om de mange forsøg på at slå ham og dem, der stod ham nærmest, ihjel, og om den utrættelige kampagne han sammen med sit team førte i opposition til et tiltagende diktatorisk regime – det hele i en page-turner med lyslevende detaljer, heriblandt gennem korrespondance fra fængslet, der aldrig tidligere har været offentliggjort. ”Denne bog er et vidnesbyrd, ikke blot om Alexejs liv, men om hans urokkelige kamp mod diktaturet – en kamp han ofrede alt for, også sit liv. Læserne vil lære den mand at kende, som jeg elskede højt – en mand med stor integritet og et utroligt mod. At dele hans historie med verden vil ikke blot ære hans minde, men også tjene som inspiration for andre til at kæmpe for det, der er rigtigt, og aldrig tabe værdien af det, der virkelig gælder, af syne,” siger Navalnyjs enke, Julia Navalnaja. Patriot er skrevet med den lidenskab, klogskab, ærlighed og det mod, som Navalnyj med rette var anerkendt for, og bogen er hans sidste brev til verden: en bevægende gennemgang af hans sidste år, tilbragt i et af verdens mest brutale fængsler, en påmindelse om det altafgørende i at værne om det enkelte menneskes frihed, og et opråb om nødvendigheden af at videreføre det arbejde, han ofrede sit liv for.

  • - I skyggen af en rocker
    af Stine Lukowski & Christina Ehrenskjöld
    129,95 - 214,95 kr.

    De bliver set som rockernes ejendom og mindre værd end klubben, brødrene og deres motorcykler.“Jeg så min søn tage kvælertag på min datter ud af det blå. Han havde set sin mor blive kvalt mange gange før, og så gjorde han det pludselig selv på sin egen lillesøster. Jeg græd og tænkte ’fuck’. Deres far kunne kneppe udenom, og han kunne slå mig, men det her betød, at jeg var nødt til at planlægge at forlade ham.”Regitze er en af kvinderne bag vesten – en af dem, der lever i skyggen af enrocker. Hendes navn er opdigtet af hensyn til hendes sikkerhed, og hun er en af seks kvinder, der hudløst ærligt fortæller om livet med en mand fra en af de klubber, som historisk er kendt for at hylde broderskab, motorcykler og frihed.Bogen inviterer læseren indenfor i den for de fleste ukendte og lukkede rockerverden og beskriver den afstumpethed, der følger med et kriminelt miljø, som er skabt af mænd, drevet af mænd og kun for mænd. Kvinderne er rockernes ejendom og betragtes som mindre værd end klubben, brødrene og deres motorcykler.Bogen er blevet til gennem dybdegående research og kildearbejde og på baggrund af lange interview med dem, det handler om: “Kvinderne bag vesten”.

  • af Lotte Kaa Andersen
    208,95 kr.

    Et ærligt, intenst og skønt genkendeligt billede af kvindelivog overgangsalder, der ikke behøver betyde undergang.Da statsministeren går på live tv den 11. marts 2020 og meddeler, at Danmark lukker ned, lukker Lotte Kaa Andersens krop også ned. Noget tungt og varmt rammer hende som en bombe. Hun kan ikke sove. Hudløs og gennemsigtig går hun gennem det forår uden at fortælle sin mand, søster eller bedste veninde om det, der sker med hende.Midt i den perfekte storm beslutter hun sig for at blive klogere på det, der sker med hende. Hun spørger sine bekendte, en astrofysiker, en influencer, en journalist, en etnolog, en sexolog, en fremtidsforsker og to forfattere om deres erfaringer med at være midt i livet – og søger ekspertråd hos en læge, en psykiater og en gynækolog.Mit hemmelige liv er en personlig og kollektiv fortælling om overgangsalder og kvindeliv. Om tab, sorg, skam og frihed. Og om at spørge, dele og række ud til andre kvinder (og en enkelt mand), når de tektoniske plader knager og brager under dig. Overgangsalderen kan føles som at krydse en ørken med en dårlig GPS, men måske behøver vi ikke at gå der alene.

  • - en selv(hjælps)biografi
    af Hella Joof
    188,95 - 208,95 kr.

    Hella Joof er elsket for sine film og bøger. I Tvilling Yndling Grævling – en selv(hjælps)biografi fortæller hun for første gang sin samlede historie. Bogen er blevet en gribende, morsom, ærlig og skarp beretning om, hvem Hella Joof er, hvad hun er rundet af, og hvordan hun håndterer livet. Med forfatterens egne ord:Dette er en selv(hjælps)biografi. Her kan du blandt andet læse om, hvordan man ikke skal gøre, og hvad man skal prøve at undgå at rode sig ud i inden for parforhold, familie, økonomi, selvbedrag, sex og kroppen generelt.Og jeg ved, hvad jeg taler om. I snart 58 år har jeg nemlig bedrevet en del grundforskning – det vil sige, jeg har stået lige i bulls eye, når folk tæt på mig har begået fejl. Og jeg har selv begået et Atlanterhav af fejl. Både fuld og ædru. Både glad og trist. Både gift og skilt. Både tyk og tynd. Både med og uden tøj.Jeg er gået ind i mange døre, og hver gang jeg er kommet til en uoverstigelig mur, har jeg taget tilløb og braget panden ind i den, i stedet for at benytte den lille grønne, ulåste låge nede i venstre hjørne, men den havde jeg ikke set. Så nu har jeg dels en bule i panden, dels opsamlet en masse brugbart materiale om livet og sorteretdet i bunker og skrevet det ned. Jeg tænker nemlig, at det vil være synd, hvis det går til spilde, for måske er der noget af det, du kan bruge. Og ellers beklager jeg. Sæt dig, det bli’r langt.Kærligst, Hella

  • - En sexbombes bekendelser
    af Jacob Wendt Jensen
    236,95 kr.

    SKUESPILLEREN”Jeg foreslog, at bogen om mig skulle hedde ’Judy Gringerlever endnu!’ Jeg oplever nemlig, at der er mange dertror, jeg er død. Det er ingenlunde tilfældet. Jeg lever i bedste velgående, og jeg har det godt. Når vi har kaldt bogen for ’En sexbombes bekendelser’, skal det selvfølgeligforstås med et glimt i øjet. Men det var også det, jeg blev kaldt tilbage i 1950’erne og 1960’erne. Nu kan du læse historien om mit liv. Min historie. Ingen andres”. Judy GringerFORFATTEREN”Jeg måtte spørge om alt, men det var svært at få Judy Gringer til at rødme. Til gengæld havde hun ikke svært ved at få mig til det. Er du klar til en tur ned ad Mindernes Allé med Judy Gringer? Hvor du ud over en af dansk films bedste komedienner gennem tiderne i fuldt flor kan møde nogle af de store mænd i dansk film. Før stog fremmest Dirch Passer men også Kjeld Petersen, Osvald Helmuth, Stig Lommer, Preben Kaas, Jørgen Ryg, Otto Brandenburg og Morten Grunwald”.Jacob Wendt Jensen

  • af Stine Buje, Esben Dalgaard & Charlotte Dalgaard Larsen
    236,95 kr.

    Den 24. juni 2021 ændrede alt sig på ét øjeblik. Esben Dalgaard fik beskeden om, at han havde modermærkekræft, og at den havde spredt sig. Virkeligheden forandrede sig for altid, men ikke kun for skuespilleren selv – for hjemme ventede hans kone Charlotte og deres to børn. Hvordan starter man samtalen med sin familie om, at man ikke ser ind i en alt for lang fremtid?I Mærket fortæller Esben og Charlotte Dalgaard hudløst ærligt om deres liv i kræftens skygge – for når man bliver uhelbredeligt syg, rammer det ikke kun en selv, men hele familien. Den sætter et vigtigt fokus på både den syge og de pårørende, og hvordan man kan reagere vidt forskelligt – den ene positiv og optimistisk, den anden depressiv, ensom og angstfuld. Begge parter får lov til at sætte ord på den krise, som en uhelbredelig sygdom skaber, mens bogen giver et indblik i en virkelighed, som berør mange danskere, patienter såvel som deres nærmeste. Selvom den tager personligt afsæt i Dalgaard-familien og kræftdiagnosen, er bogen en hjælp til alle familier, hvor et familiemedlem er alvorligt syg. Den giver hjælp til de svære samtaler, men også til at se den kærlighed og styrke, der kan spire frem af mørket.Mærket er illustreret med unikke fotos af familien taget i og omkring deres hjem. Den indeholder desuden et afskrift af de to døtres podcast 'Skal far dø?' til sidst i bogen.Esben Dalgaard er en dansk skuespiller, vært, forfatter og foredragsholder, kendt for sin medvirken i bl.a. Kastanjemanden, Tinka-serien, Dansegarderoben og Vores mand i Amerika. Charlotte Dalgaard Larsen er underholdningskonsulent og stifter og ejer af eget firma, Parties.dk.

  • - Fra koranskole til folkekirke
    af Naser Khader
    238,95 kr.

    Som barn sad han i hvid kjortel og studerede koranen i en moské i en syrisk landsby. Nu drømmer han om en dag at blive præst i sort kjole i den danske folkekirke. Naser Khader fortæller skånselsløst ærligt om store erkendelser i livet, der fører ham helt ud af islam og ind i kristendommen. Erindringsbogen viser rejsen fra drengen, der blev opdraget til at frygte Allahs straf mere end noget andet. Og om, hvordan han senere i mødet med det danske skolesystem lærte at tænke selvstændigt og kritisk. Og i det hele taget slappe mere af. Efter Muhammedkrisen arbejdede Naser Khader intenst på at reformere islam, i en mere moderat retning. Men tro blev til mistro efter Det Arabiske Forår, hvor frie valg førte den yderligtgående islamisme til magten. Efter en troskrise fandt han ro og frihed i kristendommen. Først på teologi, så på præstestudiet. Bogen viser vejen til at skifte religion uden at miste fodfæstet. Naser Khaders vigtigste guide er her Paulus, der netop selv var konvertit. Naser Khader har altid været stærkt optaget af religion. I mange år har han fortalt om islam. Nu fortæller ham om kristendommen, Jesus og Paulus. På en måde alle kan forstå.

  • af Dolly Alderton
    108,95 kr.

    At blive voksen i medgang og modgang – det er noget, journalist og forfatter Dolly Alderton kender til. Igennem sine klummer i Sunday Times, Daily Telegraph og Marie Claire, og hitpodcastet The High Low, har hun kastet sig hovedkulds ud i datingkulturen i en digital tidsalder, venskaber som de ser ud i starten af voksenlivet, kampen for at få sig en karriere og en plads i verden. I denne bog fortæller hun levende og sjovt om at blive forelsket, om ikke at være forelsket nok i sig selv, om katastrofale fester med Rod Steward-tema, om at blive droppet og om at opdage, hvor vigtige venskaber er, når man skal finde vej i tilværelsen. Alt hvad jeg ved om kærlighed er en underholdende og indsigtsfuld, feministisk og hjertevarm debut fra en britisk stemme, der ifølge flere anmeldere er Englands nye Caitlin Moran, en Norah Ephron for det 21. århundrede. Hun væver personlige fortællinger, skarpe observationer, lister, opskrifter og vignetter sammen til en historie, der vækker genklang hos kvinder i alle aldre om en tid i livet, hvor alt stadig er udefineret og åbent. Dolly Alderton er en britisk prisvindende journalist og skriver for flere af landets største dagblade, heriblandt Sunday Times og Daily Telegraph. Hun er derudover vært for The High Low, en podcast som ugentligt dækker nyheder og popkultur, og som igen og igen topper de europæiske hitlister.

  • - Et kærlighedsevangelium
    af Hella Joof & Ellen Hillingsø
    148,95 - 198,95 kr.

    Ligesom tusindvis af andre elsker Hella Joof og Ellen Hillingsø hunde. De tabte tidligt (Ellen) og sent (Hella) deres hjerter til vores firbenede følgesvende, og som hundemennesker kan de selvfølgelig ikke forestille sig et liv uden labrador, hår i maden og på tøjet, samt et generelt svineri og manglende konsekvens i deres ellers så pæne hjem. Hundens bog er deres hyldest til menneskets bedste ven, en morsom, kærlig og bedrevidende indføring i tilværelsen med hund. Så på med hundesnoren og tag med ud på en lang gåtur, hvor du undervejs kan læse om lorte-reglen, hunde i sengen, kalket afføring, tigning, svenske øjne, hundeterapi, dykke ned i brevkasser for hunde og mennesker, synge hundesange og læse digte og fortællinger om nogle af de mange hunde i vores kulturhistorie.

  • af Eske Willerslev
    228,95 - 238,95 kr.

    JAGTEN PÅ VERDENS ÆLDSTE DNA følger Eske Willerslev, fra han som ung studerende sammen med sin specialemakker finder DNA direkte i jorden og grundlægger feltet environmental DNA – og til det næsten tyve år senere lykkes ham og hans kolleger at trække de mest overraskende hemmeligheder ud af en ufatteligt gammel jordprøve, som han mener vil ændre vores liv.Eske Willerslevs store opdagelse er, at DNA ikke er bundet til kroppen, men findes overalt omkring os. Vi vader bogstavelig talt rundt på DNA, som vi afsætter, hver gang vi rører ved noget – og graver vi i jorden, kommer vi ned til fortidens DNA, der er bundet til jordens mineraler.Da Eske Willerslev som ung rejser til Grønland, tager han en jordprøve fra nogle ældgamle aflejringer, som det ikke tyder på, han kan få noget ud af. Men efter utallige mislykkede forsøg sker det ufattelige: små ødelagte DNA-fragmenter kommer til syne som en hilsen fra en fjern forhistorisk verden.Da fragmenterne til sidst kan samles som et gigantisk puslespil, vækkes et fuldstændig ukendt forhistorisk økosystem til live for øjnene af de måbende forskere. Elefantlignende mastodonter, rensdyr og harer græssede engang side om side i en grøn og frodig nordgrønlandsk skov, mens taskekrabber vandrede sidelæns i havbugtens tempererede vand.I dag er mastodonternes skov forvandlet til en gold og øde isørken. Men verden bliver varmere – og Eske Willerslev har en vision om, at hans forskning kan være med til at redde os fra klimaforandringerne. Hans plan er at bruge fortidens DNA som nøgle til fremtiden.

  • af Holger Bech Nielsen & Jonas Kuld Rathje
    148,95 - 236,95 kr.

    Teorien om ingenting handler om alt det, der ikke er noget - i hvert tilfælde ikke noget, vi rigtigt forstår.Universet er stort, og i forhold til pladsen er der forsvindende lidt i det store vakuum. Det synlige stof, vi kender og selv er lavet af, er små bølger i kvantefelter og fylder kun omkring fem procent af universets hele, mens det mørke stof og den mørke energi fylder resten.Oven i købet tyder alle observationer på, at universet udvider sig, så det synlige materiale kommer til at fylde mindre og mindre i forhold til ‘ingenting’, som der på sin vis bliver mere og mere af. Holger Bech Nielsen konfronterer i bogen andre slags ’ingenting’, som man let kommer til at tænke på, hvis man forestiller sig vores univers, bl.a.:Det ‘ingenting’, der måske var inden Big Bang – hvis man da overhovedet kan tale om et ‘inden’ Big Bang, når tiden i teorien først opstod netop med den hændelse. Og det ‘ingenting’, som man kunne forestille sig var uden for vores univers, og som er det ‘ingenting’, mange intuitivt tænker på, at vores univers må brede sig ud i, når det udvider sig. Endelig filosoferer Holger Bech Nielsen over, hvorvidt vi selv og vores bevidsthed ender som ‘ingenting’ eller noget helt andet.Holger Bech Nielsens og Jonas Kuld Rathjes forrige bog, Teorien om alt, udkom i 2019.

  • - en illustreret biografi
    af Carolyn McHugh
    299,95 kr.

    Taylor Swift er en af de mest omtalte kvinder i verden – og har for nylig gjort Super Bowl mere populært end nogensinde! Tag med ind i Taylors utrolige verden og følg en af de mest ikoniske kvinder i vor tids musikhistorie.Både kritikere og publikum lovpriser Taylors vokal og kunstneriske dygtighed som frontfigur på de krævende og nyskabende stadionkoncerter, der alle bliver udsolgt på få sekunder.Mere end 200 millioner solgte albums på verdensplanMest streamede kvindelige kunstner184,69 millioner streaminger i de første 24 timerefter udgivelse af Midnights-albummet100+ Guinness-rekorder14 Grammy-priserMest prisvindende kunstner i American Music Awards’ historieVinder af Woman of the 2010s DecadeHer får du Taylor Swifts livshistorie indtil videre - album for album ...

  • - Indfald og udfald
    af Johnny Madsen
    355,95 kr.

    Johnny Madsen er en af Danmarks mest originale kunstnere, og hans veje er uransagelige. 'Tilværelsen blev min skæbne' er fuld af indfald og udfald fra den populære rockmusiker og billedkunstner. Madsen lægger ikke fingre imellem, når han giver sit besyv med om udviklingen i Danmark de seneste år eller fortæller om livet som rockstjerne på landevejene. Erindringsglimt og historier, skitser, poesi og fortællinger fra et langt og broget liv, hvor Madsen sætter kradse spørgsmål ved vedtagne normer og skriver om, hvordan livet og tilværelsen kan arte sig. En bog fra Johnny Madsens særlige univers

  • - Fortællinger fra mit andet hjemland
    af Eva Ravnbøl
    237,95 - 253,95 kr.

    ”I må få hele universet, bare jeg må få Italien.” Komponisten Giuseppe Verdi var ikke i tvivl. Det er Eva Ravnbøl heller ikke. I godt 30 år har hun boet og arbejdet i Rom, hun har stiftet familie i den italienske hovedstad, og hun er på mange måder lige så italiensk, som hun er dansk.GUD ER ITALIENER er Eva Ravnbøls personlige portræt af det land, der blev hendes. En bog om Berlusconi, uldne undertrøjer, mode, la dolce vita og farlige appelsiner. Om fodbold, pasta, paven, scootere og farverige svigermødre. Og om corona, katastrofer og korruption.Først og fremmest er GUD ER ITALIENER dog en medrivende kærlighedserklæring til et land og et folk – og en opfordring til at lære at leve lidt mere på italiensk.Indlæst af forfatteren.

  • af Anne Frank
    74,95 - 228,95 kr.

    Anne Franks Dagbog er skrevet af den purunge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Ingen anden bog giver en så menneskelig og følsom skildring af jødernes vilkår under Anden Verdenskrig.På sin 13 års fødselsdag fik Anne Frank en dagbog, som hun straks tog i brug. Det blev starten til denne gribende beretning om hendes families dagligdag i deres skjulested i „Baghuset" og deres frygt, angst og håb frem til august 1944, hvor familien blev angivet og deporteret.Kun Annes far overlevede krigen og udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog. Anne Frank (1929-1945) var en tysk jøde, der blev verdensberømt for sin enestående dagbogsskildring af livet som jøde i det besatte Europa under Anden Verdenskrigen. Dagbogen fortæller den gribende historie om hendes og hendes families forsøg på at skjule sig for nazisterne. Anne Frank blev i 1944 sendt i koncentrationslejr sammen med sin familie, hvor hun døde i 1945.

  • - En øbropiges hemmeligheder
    af Gitte Søby Madsen & Jenni Maria Nielsen
    162,95 - 193,95 kr.

    Jenni er fra det andet Østerbro, langt fra spelt og snedkerkøkkener.Hun er født på antabus og opflasket med rejeost og discountcola, omgivet af fulde og dopede voksne.Kort efter sin mors selvmord er hun første gang udsat for jævnaldrende drenges overgreb. Hun er otte, og overgrebene bliver hurtigt hyppigere og hyppigere, drengene flere og flere.”Det bliver ligesom en Ydre Østerbro-ting,” fortæller Jenni i denne bog, der giver et uafrysteligt indblik i, hvad udsatte unge skal overkomme for at skabe deres eget liv.JENNI PÅ GADEN er en kompromisløs coming of age-fortælling om opvækst på stenbroens skyggeside. Om misbrug, vold og overgreb. Om hjemløshed. Om at kravle op fra bunden. Og om kampen for at blive en helt almindelig voksen.JENNI MARIA NIELSEN (født 1998) er pædagogstuderende og arbejder på et opholdssted for udsatte unge. GITTE SØBY MADSEN (f. 1988) er uddannet cand.mag. i dansk og er forfatter til bøger om børn og unge, der lever som udsatte.

  • af Claus Meyer & Peter Nicolai Gudme Christensen
    196,95 - 228,95 kr.

    I sin erindringsbog fortæller den nyere Danmarkshistories mest betydningsfulde madmand om sit begivenhedsrige liv – mere personligt end nogensinde før.Claus Meyer åbner op for en bevægende fortælling om sin barndom i Nykøbing Falster. Han var klassens tykke dreng, der kastede sig ind på scenen og blev en kær og vellidt klovn, mens familielivet sank i grus omkring ham. Et sultent hjerte bragte ham til Frankrig, hvor han oplevede rigtig mad og ægte kærlighed, og hvorfra han vendte hjem med en mission.I Drømmer fortæller Claus Meyer for første gang hele historien om sit liv som dansk madentreprenør. Om tv-debuten på Meyers Køkken og om en vild og pludselig berømmelse. Om åbningen af Noma og drømmen om at skabe et helt nyt nordisk køkken – og slås for det. Om at åbne danskernes øjne med kaffe, chokolade og surdej. Om at sætte Danmark på verdenskortet og om at satse i ­Amerika. Om den helt ­store forelskelse, om at score kassen og om at kæmpe sig på benene efter karrierens ­hårdeste nederlag.Bogen er skrevet i samarbejde med journalist og redaktør Peter Nicolai Gudme Christensen, født i 1979, der har skrevet om kultur, historie og gastronomi i Euroman og Ud & Se.

  • af Simon Shuster
    238,95 kr.

    Russiske faldskærmstropper nærmer sig den ukrainske præsident. Det er invasionens første nat, og fra sit tilholdssted kan Volodymyr Zelenskyj og hans toprådgivere høre skud i Kyivs gader. Russerne er tæt på nu. Alle får et gevær og en skudsikker vest. Zelenskyjs kone og to børn er ankommet, så hans mænd slukker lyset og barrikaderer sig.Kampen er her er en højdramatisk insiderberetning, skrevet af den amerikanske journalist Simon Shuster, der har unik adgang til den ukrainske præsident og hans inderste cirkel af rådgivere.Forfatteren har fulgt Zelenskyj fra komiker til ’Commander in Chief’. Fra scenen til skyttegraven. Bogen skildrer gribende og historiske forløb, før og mens krigen raser. Detaljegraden er så høj, at læseren får en følelse af at være fluen på væggen i Zelenskyjs kontor.Zelenskyjs nærmeste rådgivere har endda inviteret Shuster til at arbejde på bogen fra deres kontorer, og forfatteren har fået unik adgang til deres interne beskeder. Læseren kommer helt tæt på Volodymyr Zelenskyj, da han blev et symbol på kampen for frihed.

  • af Glennon Doyle
    161,95 - 188,95 kr.

    En gribende erindringsbog af Glennon Doyle med et kig ind i samfundet og dets kultur. Hun skriver om en længsel, som findes dybt i enhver kvinde; om det er at kæmpe for at være en god partner, datter, mor, medarbejder eller ven. Der er et vist håb om, at denne kamp vil give kvinden en følelse af at føle sig i live, men i stedet for efterlader det oftest kvinden træt og overvældet. Utæmmet snakker om følsomme emner med et kraftfuldt wake-up call. Glennon Doyle fortæller os en historie om en kvinde, der lærte, at hun ikke er en ansvarlig mor, men elsker sine børn og prøver at vise, hvordan man lever livet til det fuldeste. En historie om at finde sin vej gennem en skilsmisse og derefter få en ny blandet familie. Hvordan kan vi begynde at stole nok på os selv til, at sætte de grænser, der skal til og få fred med kroppen, anerkende vreden og hjertesorgen. Det handler om at sætte de vildeste instinkter fri, så kvinden endelig kan se på sig selv og opdage, at hun er der, hvor hun har lyst til at være. Glennon Doyle tager også emnet om forventninger til børnene, som moderskabet har i disse moderne tider, op. Først og fremmest kigger hun på de tidligere årtier, hvor der har været forskellige forventninger til moderskabet, og hvordan det har ændret sig. Hun snakker om de her memoer, som mødre får med efter de forlader hospitalet med deres børn, og memoer fungere som en slags analogi for disse 3 forskellige tiders forventninger til mødre. En utrolig fremragende bog.

  • af Puk Damsgard
    128,95 - 208,95 kr.

    På sin første rejse til det krigshærgede Yemen møder Puk Damsgård en kvindelig læge, og et venskab opstår. Den oprørske Shifa har lakeret sine negle blå – og planlægger en hemmelig flugt.Mødet bliver begyndelsen på en lang rejse fra Kairo, hvor gadehundene galoperer efter spøgelser, mod Yemens isolerede kaffebjerge og ørkener. Puk Damsgård sejler 4.800 sømil med containerskibet Titan og kører 3.600 kilometer på tværs af Yemen. Med sig har hun dagbogsoptegnelser fra en kongelig dansk ekspedition, der i 1700-tallet drog på opdagelsesrejse til landet, som blev kaldt Det lykkelige Arabien.Arabica er Puk Damsgårds personlige rejseberetning om at være grænsegænger i sit eget liv. En sanselig fortælling i konstant bevægelse gennem Mellemøsten, hvor hun har boet i næsten et årti. Et eventyr om at overgive sig til tilfældet og knytte bånd på tværs af frontlinjer og fjendebilleder.

  • af Jørgen Leth & Jørn Mader
    138,95 - 228,95 kr.

    DEN SIDSTE TOUR MED MADER OG LETH er to gamle venners tur på memory lane med masser af interessante historier fra deres tid sammen som landets mest legendariske kommentatorpar. Det er en personlig samtalebog, hvor Jørn Mader og Jørgen Leth mindes deres tid sammen i og udenfor kommentatorboksen, fra 1989 til 2003, hvor de talte Tour de France ind i danske hjerter og var med til at give cykelsporten et folkeligt gennembrud med deres særlige stil. De deler sjove minder lige fra de franske landeveje til højderne i Colombia og store øjeblikke med en usædvanlig generation af danske ryttere som Bjarne Riis, Rolf Sørensen og Jesper Skibby, fortæller med vid og bid om deres helte og skurke i sadlen og tegner et levende billede af deres hæsblæsende liv på farten med det professionelle cykelfelt, men Mader og Leth vender også blikket indad og snakker om uenigheder, jalousi, nedture og kærlighed til hinanden.

  • - Min vej ud af mørket
    af Daniel Rye
    188,95 - 232,95 kr.

    Daniel Rye samler tråden op, hvor bestselleren Ser du månen, Daniel slap, og fortæller en universel historie om at forlige sig med sin fortid og fremtid.I sommeren 2022 tog fotografen Daniel Rye til Washington for at se en af sine torturbødler i øjnene. Turen satte en eksplosion af tanker i gang og blev kulminationen på den indre rejse, han har været på, siden Islamisk Stat frigav ham. På den ene side ville han videre – leve et normalt liv, skabe en familie. På den anden side skulle han se sine traumer i øjnene, forholde sig til efterretningstjenesters spørgsmål og besøge sine medfangers efterladte.I Nærmest fri– min vej ud af mørket tager han læseren med på rejsen, fra han trådte ud i friheden efter 13 måneder som gidsel. Fra dette første skridt begyndte en ny overlevelses­kamp, den universelle kamp for at finde sig til rette imellem den, man er, den andre ser, og den man gerne vil være. Gang på gang har han troet, at han havde lagt fortiden bag sig for så igen at blive revet tilbage. Til sidst konfronterede han sig selv og sin historie.Bogen følger op på bestselleren Ser du månen, Daniel af Puk Damsgård. Men denne gang er det Daniel Ryes egen stemme, som styrer fortællin­gen.

  • af Suzanne Brøgger
    123,95 - 187,95 kr.

    ”Dengang jeg for mange år siden flyttede alene ud på landet, satte jeg straks forfatterportrætter op på væggen for at have nogen at snakke med. Hvad enten forfattere er levende eller døde, forbliver de ens nærmeste.”Suzanne Brøgger bevæger sig veloplagt og indsigtsfuldt ind i moderne kulturhistorie ved at skabe forbindelser mellem de kunstnere, forfattere, musikere og filosoffer, der har inspireret hende igennem et helt liv og har været med til at danne hende. Hun skriver i såret på egne erfaringer og favner både danske forbilleder som Agnes Henningsen, Karen Blixen og Villy Sørensen og rejser ud i verden og møder bl.a. Henry Miller og Jorge Luis Borges. Hun læser sig helt ind på vores samtid med inspirerende betragtninger om Joan Didions beskrivelse af mor-datter-forhold, Siri Hustvedts betragtninger om seksualitet og eros og Ursula Le Guins bæreposeteori og vender tilbage til myternes verden og den sumeriske gudinde Inana, der gør alt, hvad man ikke må, og intet af det, man skal. På denne måde skriver Suzanne Brøgger dugfriskt om kvindeligt begær og frigørelse til alle tider. Og hun forbinder disse nære overvejelser med betragtninger om, hvordan den kapitalistiske verdens teknologier trænger ind på den enkeltes intimsfære, og hvordan verden i hendes levetid er blevet udfordret af opbrud, krig, flygtningestrømme og klimaforandringer. Når verden er gået i stykker, kan vi kun gendanne og reparere ved at genfortælle den. Kunstnerne på væggen bevæger sig i revnernes poetik og sprækkernes dybde, hvor læseren kan træde ind og fortsætte reparationsarbejdet og fortælle videre. Danne sig selv og sin egen verden i tillid til, at livet er stort nok."På væggen" er et vidtfavnende og inspirerende værk om at blive sig selv ved at læse og lade egne erfaringer spejles i andres.

  • - En samtale med digteren Jens Rosendal om liv og forfatterskab
    af Anne Knudsen & Steen Valgreen-Voigt
    73,95 - 199,95 kr.

    Jens Rosendal fortæller åbent om følelser og livserfaring, om sit forhold til Gud og den missionske opvækst i det nordjyske. Naturen og Vadehavet står stærkt i Jens Rosendals forfatterskab. Han fortæller om at være national og modstander af EU, og han gør sig tanker om fællessangens betydning. Teksten er ledsaget af udvalgte Rosendal-sange og foto fra egnen omkring Ballum, hvor Jens Rosendal har tilbragt det meste af sit liv. I bogen medvirker Rasmus Skov Borring, der har skrevet melodier til en lang række af Jens Rosendals sange og holder foredrag og sangaftner med udgangspunkt i Jens Rosendals sangskat.

  • af Jane Fisher-Byrialsen i samarbejde med Thea Pedersen
    278,95 kr.

    Hvad ville du gøre, hvis du sad i fængsel for en forbrydelse, du ikke havde begået?Danske Jane Fisher-Byrialsen er en højt profileret forsvarsadvokat i USA. I Min kamp for retfærdighed fortæller hun med afsæt i otte kriminalsager - fra den danske pædagogstuderende Malthe Thomsen til The Central Park Five - om sit arbejde og sin mission, som er at hjælpe uskyldigt dømte.Om tvivlsomme afhøringsmetoder, en kriseramt politistyrke, politisk motiverede dommere og statsanklagere, et fængselssystem, der er iskold forretning, og mennesker, ofte fra socialt dårlige kår, som fanges i et brutalt system.En beretning fra et retssamfunds bagside og et opråb fra en ildsjæl, for hvem lighed for loven er altafgørende.

  • - En køkkenchefs bekendelser
    af Anthony Bourdain
    123,95 - 168,95 kr.

    Anthony Bourdain startede helt fra bunden - som opvasker. En skål kold porresuppe på Queen Mary vækker ham, men det er en rå østers taget lige fra havbunden ved Archachon, der tænder hans lidenskab for mad. Herfra går det slag i slag over Cape Cod til New York og Tokyo, før han til slut havner som chef på Brasserie Les Halles i New York, hvor han stadig huserer. Denne mand ved altså, hvad han taler om. Og han disker i den grad op med afsløringer om branchen: om druk, sex og stoffer, om uappetitlig omgang med fødevarer og om alle tænkelige fejltagelser, man kan begå under opfyldelsen af drømmen om at blive restauratør. Bogen filmatiseres af David Fincher, manden bag Seven og Fight Club. Oversat fra engelsk efter Kitchen Confidential af Susanne Staun

  • - Krigsbarn. Bandebror. Ekstremist. Familiefar
    af Louise Elly Meyer & Yaquob Ali
    221,95 kr.

    Ekstremist og tidligere bandemedlem afslører terrorplaner og viser vejen tilbage til samfundet.Had er et magtfulgt redskab og en trofast følgesvend. I størstedelen af sit ekstreme liv har Yaqoub Ali været drevet af had. Mit had er en hudløst ærlig og kritisk biografi om ekstremisme, had og håb. Og en afsløring af terrorplaner mod Dronningens slot Rosenborg i København, som blev stoppet af PET. Det er fortællingen om at vokse op i et krigshærget Irak, komme til Danmark og vælge en kriminel livsbane, om afsoning i fængslet og blive formand for jihadister i Kaldet til Islam. Hadet drev ham til at hjernevaske unge muslimer til ekstremisme, opfordrer til terror, undertrykke sin familie og i sidste ende rejse til Syrien for at kæmpe for Kalifatet. En ny fængselsdom og mødet med en socialrådgiver blev begyndelsen på et nyt liv med familien. Og forsøget på et farvel til det had, der har styret alt - men som også er det eneste, han ved, han er virkelig god til.

  • af Jens Anton Bjørnager & Ahmed Samsam
    231,95 - 236,95 kr.

    I seks år sidder Ahmed Samsam fængslet med en dom som terrorist for Islamisk Stat. I virkeligheden har han været agent for de danske efterretningstjenester, der vil forebygge terrorangreb i Danmark. Anholdelsen af ham bliver begyndelsen på en af de største efterretningsskandaler i nyere tid. Ahmed Samsam fortæller for første gang den samlede historie om sit voldsomme liv og de opsigtsvækkende begivenheder til en af de journalister, der har fået sagen frem i offentligheden. Som bandekriminel finder Ahmed Samsam sit kald som kriger i Den Syriske Borgerkrig. Han tager til forældrenes hjemland for at bekæmpe en brutal diktator. En dag bliver han opsøgt af to mænd fra PET, og han indleder et samarbejde, som kommer til at koste ham dyrt.Samsam-sagen bliver en del af et spind af opsigtsvækkende sager, der blandt andet tæller fængslingen af den tidligere FE-chef Lars Findsen og sigtelserne mod en række efterretningsfolk og den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

  • - Når ofre bliver helte: Seksuelle overgreb på danske børnehjem
    af Peter Øvig Knudsen
    148,95 - 238,95 kr.

    Da Peter Øvig gravede sig ned i en research om seksuelle overgreb mod børn på danske børnehjem, viste der sig et uhyggeligt billede: Overgrebene var omfattende, velorganiserede og stod ofte på over flere årtier.Samtidig viste det sig, at både børn og ansatte på børnehjemmene havde forsøgt at råbe ledelse og myndigheder op, alt sammen forgæves.Gennem otte års arbejde mødte Peter Øvig en række tidligere børnehjemsbørn, som fortalte om organiserede seksuelle overgreb, de havde oplevet på børnehjem rundt i landet, især i 1960’erne og -70’erne. Trods stor modvilje imod at bevæge sig ind i mørket med dem, tænkte han, at det var helt nødvendigt at lade deres stemmer og fortællinger blive hørt.  De tidligere børnehjemsbørns åbenhed er et lyspunkt sammen med historien om den nu 88-årige psykolog Oskar Plougmand, der i 1970 blev ansat i Børneforsorgen som tilsynsførende med omkring hundrede danske skole- og børnehjem. Som den første nogensinde begyndte han at tale med børnene, når han tog på inspektionsbesøg. Dermed opdagede han nogle af de massive overgreb, eksempelvis de tragiske forhold på det i dag mest kendte af børnehjemmene, Godhavn.Det var en af BZ’erne fra Peter Øvigs BZ-bog, Hans Horst, der præsenterede ham for Oskar i 2016 og forklarede, at han var en danmarkshistorisk helt, nemlig ”vor tids Peter Sabroe”. Sammen med de tidligere børnehjemsbørn og -ansatte fortæller Peter Øvig historien og giver rum for åbenhjertige og hjerteskærende samtaler, når børnehjemsbørnene mange år efter bryder tavsheden og ofte med store psykiske omkostninger fortæller om det mest skamfulde. Peter Øvig har valgt at fokusere på to langvarige og særligt grusomme begivenhedsforløb, som formentlig ikke er så enestående endda: Dels historien om det lutherskmissionske børnehjem Solgården i Tarm, hvor forstanderen i over femten år konsekvent misbrugte pigerne. Dels historien om Det Kongelige Opfostringshus i nordsjællandske Hellebæk, hvor skolens socialrådgiver og flere af lærerne i en tyveårig periode misbrugte drengene, blandt andet under bedøvelse. I begge tilfælde har et stort antal mennesker, dels lokalt, men også i Luthersk Missions landsledelse og i Københavns Kommune kendt til misbruget, idet både børn og ansatte anmeldte det. Men anmeldelserne blev alle afvist eller undertrykt.Dem der ikke tier handler om betydningen af at få talt om det skamfulde og traumatiserende, der er overgået små børn i statens varetægt.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.