Historie og samfund

Forskere fra Nationalmuseet og Rane Willerslev fortæller menneskets historie.En historie om mennesket er fortællingen om den konsekvens, det havde for menneskeheden, da vi ved tærsklen til den moderne civilisation splittede vores verden op i leg og arbejde. Men det er også fortællingen om, at vi har alt at vinde tilbage.Bogen tager læseren med på en rejse i tid – i dyb tid – fra de tidligste medlemmer af menneskeslægten for millioner af år siden og frem til den neolitiske revolution, der fandt sted for cirka 11.500, til 2.500 år siden, hvor store dele af menneskeheden gik fra at være jæger-samlere til at være fastboende agerbrugere. Med agerbruget blev legen isoleret og adskilt fra arbejdet. Landbrugetshusdyr og afgrøder kom til at fylde alt.Men legen behøver ikke kun at finde sted i pauserne. Rane og forskerne peger på, hvordan legen kan lukkes ind i livet påny og levere et alternativ til det moderne menneskes jagt på status. Vi har gjort det før – da vi selv var børn – og vi kan med leg genfinde vores oprindelige jeg.

Retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold er en konstant kilde til konflikter og magtkampe i international politik og i FN-systemet, hvor menneskerettighedernes indhold og betydning altid er til forhandling. Den historie kaster Kampen om ytringsfriheden lys over. Mandag den 30. november i 2009 udgår en mail fra det amerikanske udenrigsministerium til en række udvalgte amerikanske ambassader over hele kloden. Mailen handler om, at ytringsfriheden er under pres i FN-systemet. At retten til at kommunikere frit om religiøse anliggender er truet af visse muslimske stater, som forsøger at indføre et nyt, globalt forbud imod blasfemiske eller ”religionskrænkende” ytringer. Instruksen er, at disse bestræbelser skal stoppes. Og de skal stoppes nu. Mailen fra Washington er begyndelsen på en hæsblæsende politisk magtkamp i det diplomatiske maskineri i FN-systemet. Endnu et kapitel i en global værdikamp, som dybest set handler om ytringsfrihedens grænser og religionens rolle i det 21. århundrede. En konflikt, som hvert år udkæmpes af stater og statslige diplomater, og som bliver stadig mere aktuel i en digital tidsalder. Men spændingerne mellem religion, blasfemi og ytringsfrihed har været en del af FN’s historie helt fra begyndelsen. Gennem nye data, historisk arkivmateriale, feltarbejde og interviews med centrale diplomater fra hele verden giver denne bog et nyt og anderledes indblik i, hvordan retten til at kommunikere frit om religiøse forhold har været en konstant kilde til konflikter i international politik og i FN-systemet. Og bogen viser, at udfaldet af den globale værdikamp har konsekvenser for virkelige mennesker derude i den virkelige verden.

I ca. 75 korte kapitler med hver deres tema fortæller Ole Feldbæk om de personer, forhold og begivenheder der på godt og ondt har sat sit præg på Danmark historie. Hvad skete der, hvorfor, og hvad kom det til at betyde? Det får man at vide i denne imødekommende - gennemillustrerede - Danmarkshistorie der er skrevet som enhver kan være med, og som desuden er forsynet med relevant opslagsstof, kongerækker, årstalslister, biografier m.m. Det er lystlæsning på højt plan, ingen står af undervejs, og det er med til at give Danmarkshistorien tilbage til danskerne - nye som gamle, unge som ældre.

Beretningen om den længste færd, der nogensinde er foretaget med hunde og slæder. Fra Grønland langs Ishavet om Canada til Alaska og Sibirien i årene 1921-24. Knud Rasmussen forener i denne klassiske rejsebog en opdagelsesrejsende, en videnskabsmands og en digters egenskaber.

"Fra Vikingetid til Valdemarstid" beretter om Danmark i de dramatiske år mellem 950 og 1200. Her fandt flere af danmarkshistoriens vigtigste begivenheder sted: Hedenskaben veg for kristendommen, landet blev for alvor samlet, og en tid herskede danske konger over England. Samtidig skete et kulturskifte fra en nordisk til en europæisk kultur med dansk særpræg. Tiden oplevede teknologiske revolutioner som f.eks. byggeri af sten og tegl, og et mere effektivt landbrug brødfødte den voksende befolkning.En række af rigets mest betydningsfulde skikkelser – fra Harald Blåtand til Valdemar den Store – levede og virkede i perioden, hvor en fælles dansk identitet voksede sig stadig stærkere. Bogen fortæller ikke blot om konger og storpolitik, men også om dagliglivet for folk på landet og borgerne i de mange nye byer, der voksede frem.Else Roesdahl er arkæolog og historiker. Hun modtog i 2022 den prestigefyldte Erik Westerby-pris som anerkendelse for sin indsats inden for forskning i og formidling af især vikingetiden og dansk middelalderarkæologi.

I denne bog kan du læse om generationen, født i tiden mellem ca. 1940-1950 og opvokset i Aabenraa.Her er en fortælling om livet i husvildebrakkerne. Og her kan man læse om, hvordan det var at vokse op i det tyske mindretal i en vanskelig efterkrigsperiode.Læs om "Skiern Jes" - enhver husmors skræk, når vinden kom fra øst. Læs om "kaniner", der bliver døbt, og om at fange gråspurve med salt. Om Omas flyvske gebis og løse hånd, og ikke mindst kan man læse om de svævende "skytsengle", der beskyttede os børn, når faren var allerstørst.Ja, der er mange andre fortællinger i bogen. Men fælles for dem alle er, at de er skrevet med stor indlevelse og fortælleglæde - hver på sin måde. Dyk ned i et univers, der giver andledning til smil - og stof til eftertanke. God læselyst!

Historien om Danmark, det land der stod da indlandsisen efter den sidste istid trak sig tilbage og gjorde landet mellem Østersøen og Vesterhavet beboeligt. Historien om de mennesker der byggede landet fra stenalderen ca. 13.000 f.Kr. til vikingetiden ca. 1050 e.Kr. - fortalt af en af Danmarks bedste historieformidlere, arkæologen, forfatteren og museumsmanden Jørgen Jensen 1936 - 2008. Johannes Brøndsted var Jørgen Jensens store forbillede, og hans sidste store projekt at skrive sin tids oldtidshistorie lykkedes i den grad med udgivelsen af de fire bind om Danmarks oldtid fra 2001-2004 med stor succes.Denne kompakte udgave - 1152 sider mod de fire binds 2500 sider - er en loyal sammenskrivning ved cand.mag. Gert Posselt, 100% trofast mod forlægget. Gert Posselt er Jørgen Jensens eget valg. For første gang i mere end 50 år en nyskrevet oldtidshistorie med den nyeste forskning og med et større internationalt pespektiv. Et enigt anmelderkorps erklærede - med Politikens Steffen Heibergs ord - "En af de største præstationer i dansk historieskrivning nogensinde."

I denne bog fortælles historien om Hjemmeværnet som en del af den større politiske historie i Danmark – til tider en central del.Hjemmeværnet er en frivillig, militær organisation og en del af det danske forsvar. Men det er også en folkelig bevægelse, som repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning, der ved siden af civile job får en militær uddannelse, og stillersig til rådighed for forsvaret og for samfundsopgaver.Hjemmeværnets betydning – og generelle omdømme – har forandret sig i takt med såvel skiftende trusselsbilleder som vekslende samfundstendenser. Organisationen har rod i modstandsbevægelsen, som voksede frem under Danmarks besættelse1940-1945, og som fremtvang et brud med såvel den hidtil førte sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitik, som et mentalt brud med småstatskomplekset. Hjemmeværnet blev både militært og politisk en af den kolde krigs centrale organisationer. Militært som et centralt led i den tidlige koldkrigs beredskabog i den sene koldkrig som en stadig mere central del af et skrumpende dansk forsvar; politisk som en ’frontlinjeorganisation’ i den kamp om sjælene, der fandt sted. Efter den kolde krigs afslutning har Hjemmeværnet gennemgået engennemgribende omstilling, under pres fra nye trusler. I takt med forsvarets ’internationalisering’ har Hjemmeværnet således fået en ny, central rolle i det nationale krise- og katastrofeberedskab.I bogen foldes hele historien ud for første gang af historikeren Jens Ole Christensen, der til daglig er seniorforsker ved Tøjhusmuseet.

Waffen-SS udviklede sig i løbet af Det Tredje Riges historie fra en beskeden livgarde for Hitler til at være en multietnisk og transnational massehær, som over en million mand passerede igennem. Et af de mest forbløffende paradokser i moderne militærhistorie. Flertallet af soldaterne kom fra Tyskland, men styrkerne talte mænd fra hele Europa; syd og øst, såvel som nord og vest. Soldaterne i Waffen-SS blev indsat på stort set alle europæiske fronter og i alle former for krig og ugerninger. De deltog i Holocaust, blev indsat i partisanbekæmpelse på Balkan, kæmpede mod de allierede hære i Italien, gjorde tjeneste på Vestfronten og mødte Den Røde Hær på Østfronten fra Nordkap til Kaukausus. Historikerne Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith har skrevet den hidtil mest omfattende samlede historie om Waffen-SS

Med Kundskabens frugt belyser og angriber Liv Strömquist de forestillinger man(d) op igennem tiden har gjort sig og videregivet om kvindens køn. Hun har en ambition om at ændre på de vante forestillinger og gøre op med de underliggende og undertrykkende strukturer. Liv Strömquist blander humor og historieundervisning med data fra forskellige kilder, og etablerer hermed et konkret, erfaringspræget niveau.6 stjerner i ELLE 5 hjerter i Politiken 5 stjerner i FeminaLiv Strömquist modtog Dagens Nyheters store kulturpris 2015 for Kundskabens frugt, fordi den "beskriver det kvindelige køns historie på en uforlignelig måde."The Guardian kårede i 2018 udgivelsen til en af årets bedste bøger.

Tiden og præcise klokkeslæt tager de fleste af os for givet. Men vi skal ikke længere end godt 100 år tilbage, før der var forskel på tiden i den østlige og vestlige del af Danmark. Det var problematisk for tog og busser. Blandt andet derfor blev det lavet om ved indgangen til 1894. I bogen Gudhjemtid trækker Poul Duedahl tråde tilbage og fortæller, hvordan mennesker altid har forsøgt at kontrollere tiden. Og han fortæller, hvordan indførelsen af universaltid fik betydning for transport, industri og protestantisk arbejdsmoral. Bogen er den første i serien "100 danmarkshistorier", hvor Aarhus Universitetsforlag udgiver 100 bøger i løbet af de næste otte år.

Den danske flådes fartøjer og meritter gennem de sidste 500 år har i århundreder været et yndet motiv for danske kunstnere. Historien bag billedet – 50 ikoniske malerier af den dansk flåde præsenterer en række udvalgte malerier, der for manges vedkommende er ikoniske inden for danmarkshistorien og stiller spørgsmålene: Hvilket slag eller begivenhed er gengivet, hvilke fartøjer er det, vi ser, hvem var kunstneren, og hvor realistisk er gengivelsen i forhold den faktuelle begivenhed?Mange af billederne fortæller to historier. Ud over motivet på lærredet fortæller billedets tilblivelse, symbolik og brug også om tidsånden og dens påvirkning af malerens motiv. Hvert af de 50 malerier ledsages af forklarende tekst, og hvor det er skønnet nødvendigt af øvrige forklarende illustrationer.Historien bag billedet er for alle med interesse for Danmarks historie og for Flådens betydning for Danmark som søfartsnation. Bogen er gennemarbejdet og seriøs historieformidling på højt fagligt grundlag, men samtidigt velegnet til lystlæsning og opslag. Den vil fra start til slut oprulle de vigtigste begivenheder, som Flåden har været involveret i, gennem de sidste 500 år. Søren Nørby (f. 1976), cand.mag. i historie fra Københavns Universitet og ph.d. fra Syddansk Universitet. Søren Nørby har i mere end 20 år beskæftiget sig med søfarts- og marinehistorisk forskning og fungerer i dag som Søværnets historiske konsulent.Jakob Seerup (f. 1975), cand.mag. i historie og forhistorisk arkæologi. Jakob Seerup har været ansat som museumsinspektør på Orlogsmuseet, undervist i søkrigshistorie ved Søværnets Officersskole og er nu på Bornholms Museum som museumsinspektør for nyere tid.

De danske runesten er et direkte møde med Danmark og de mennesker, der levede her for 1000 år siden – og en helt enestående kulturarv. De blev rejst fra midten af 700-tallet til midten af 1100-tallet; hvor mange, der blev rejst igennem de 400 år, ved vi ikke – men i dag kender vi til ca. 260 sten fra det danske område. Lisbeth Imer er landets runeekspert og Roberto Fortuna en af landets bedste fotografer. Danmarks runesten er i tekst og enestående billeder fortællingen om denne del af vores fortid.

Inkarnationen af civilisationen og det gode liv: elegance, kunst, filosofi, litteratur, erotik, gastronomi, verdens mest spektakulære cykelløb, brede boulevarder og Middelhavskysten med det azurblå hav. Det er sådan, de fleste kan lide at tænke på det franske.Men der er et andet Frankrig - med endeløse strejker, arbejdsløshed og store forskelle på land og by, på rig og fattig. Et land præget af bureaukrati, korruption og politikerlede, de gule vestes oprør, religiøse spændinger, en uforløst kolonihistorie og - ikke mindst - årevis med voldsomme terrorangreb.I DEN RYSTEDE REPUBLIK går journalist Aske Munck med indsigt og nysgerrighed på jagt efter årsagerne til Frankrigs aktuelle problemer - med blik for både det unikt franske og for det, at mange af de franske problemer minder om dem, man slås med i resten af den vestlige verden, også i Danmark.

En sommerdag i 1840 tog Peter Faber Danmarks første foto på Gråbrødretorv i København. Den nye teknik vakte vild begejstring. Sammenlignet med maleriet var den billig og hurtig, og fotografiet var så detaljeret, at folk mente, at det viste virkeligheden selv. Men verden er ikke sort og hvid. Den står heller ikke stille, og fotografen har til alle tider sat sit eget præg på billedet. Ikke desto mindre himlede mange op over, at det objektive gik tabt, da digitale kameraer vandt frem i 1990’erne. I dag er vi skeptiske, når vi fodres med fiktive billeder skabt ved hjælp af kunstig intelligens.Sig appelsin til Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek, der siger mere end 1.000 ord med et snapshot af dansk fotohistorie fra sølvkorn til pixels.

For 150 år siden levede kvinder og mænd helt forskellige liv. Kvinder måtte ikke stemme ved valg eller tjene deres egne penge. De havde heller ikke retten over deres egen krop. Det var først, da kvinderne begyndte at organisere sig, at der skete ændringer.Læs om kvindekampen under slaveriet i 1700-tallet, kampen for fri kærlighed og Malalas kamp for at gå i skole og tale frit. KVINDER I KAMP er en cool graphic novel om kvindebevægelsens mange dramatiske kampe, som stadig inspirerer og fascinerer den dag i dag.Bogen er skrevet af den norske forfatter og journalist Marta Breen, som til daglig skriver om feminisme i de norske medier, og oversat af Maren Uthaug. De flotte illustrationer er tegnet af Jenny Jordahl.En seriøs og alvorlig, men også sjov og underholdende bog til alle køn i alle aldre.

Fås også på engelsk. ISBN: 9788772170404Frederik 5. regerede Danmark-Norge fra 1746 til sin død i 1766. Han regerede dog mest kun af navn, for kongen udviklede fra en ung alder et alkoholmisbrug, der gjorde ham ude af stand til at forvalte magten på en selvstændig måde. Regeringsansvaret måtte han derfor overlade til kompetente ministre og frem for alt til sin ven og overhofmarskal A.G. Moltke, som igennem hele Frederik 5.s regeringstid fungerede som det reelle statsoverhoved. Det var overordnet set en økonomisk opgangstid, hvor hoffet udfoldede den mest elegante pragt, mens handel og industri nød godt af Danmark-Norges neutralitet mellem krigsførende magter. På Moltkes foranledning opførtes Amalienborg og Frederiksstaden til kongens ære.Bogen indgår i Kroneserien, en serie af mindre bøger om det danske kongehus og relaterede emner udgivet i samarbejde med Kongernes Samling.

Da amerikanerne gik hver til sit er et fordomsfrit portræt af et anspændt land, hvor man er ved at miste hinanden og måske ligefrem ideen om sig selv. Johannes Langkilde landede i USA som ny korrespondent for DR, netop som Barack Obama tog hul på sin anden embedsperiode. Nu forlader han et forandret land med Donald Trump i Det Hvide Hus. Med afsæt i sine reportager og møder med helt almindelige mennesker tager han os med på en personlig rejse gennem fire omvæltende år i USA’s historie – fire år, der viser en dyb splittelse i det amerikanske samfund. Vi møder blandt andre Sue, der var salgsleder i et supermarked, men nu er hjemløs. Vi besøger KKK-leder Thomas, der er udtalt Trump-tilhænger og frygter et folkemord på den hvide amerikaner. Og vi kommer helt tæt på Terry, der har siddet i fængsel det meste af sit voksenliv og nu kæmper en hård kamp for at forandre sig i et samfund, hvor fattige sorte ikke levnes mange chancer. Gennem den almindelige amerikaners historie får læseren en forståelse af de strømninger og tendenser, der har ført til den amerikanske splittelse, og hvad det har af betydning for den fremtid, vi går i møde. Pressen skriver: »Et fremragende portræt af det USA, der til alles overraskelse foretrak Donald Trump frem for Hillary Clinton.« ***** – Per Stig Møller, Berlingske »Forbilledlig klassisk journalistik … En prima bog, der giver god besked og klar besked.« ***** – Fyens Stiftstidende »Glimrende … Der er nerve i et elegant flow, som oplagt får autenticitet via Langkildes tilkæmpede fortrolighed med sine samtalepartnere. Det er amerikanske billeder i journalistisk udgave, som giver indsigt i, hvorfor USA i dag er et splittet land. Hvordan en bevidst uforskammet mand kunne vinde valget i et land, hvor omgangstone, venlighed og lyst til fordomsfri debat er et særkende.« **** – Jyllands-Posten »Langkildes historier er gode og vedkommende og viser skæve og anderledes sider af USA.« – Bibliotekernes lektørudtalelse

Fås også på engelsk. Isbn: 9788772170480Frederik 6. regerede som konge fra 1808-1839. Før da regerede han som kronprins på vegne af Christian 7. efter at have tiltvunget sig magten ved et statskup i 1784. Det lange regentskab indledtes med de store landboreformer og andre fremsynede tiltag i samarbejde med kompetente rådgivere. Frederik 6. kom dog mindre heldigt igennem Napoleonskrigene, som for Danmarks vedkommende indebar Slaget på Reden i 1801, Københavns bombardement i 1807 og afståelsen af Norge i 1814. Frederik 6. brød sig ikke om revolutioner, men han regerede i en tid, hvor den enevældige styreform kom under pres, og måtte som konge dæmme op for tidens reformiver.Bogen indgår i Kroneserien, en serie af mindre bøger om det danske kongehus og relaterede emner udgivet i samarbejde med Kongernes Samling.

Billedrig udgivelse om Højesterets første 100 år på det tredje Christiansborg. Tine Hardens imponerende fotografier står side om side med tekststykker fra 25 af landets fremmeste kulturpersonligheder og forfattere.

Hvordan gik det til, da de første kristne munke kom til Norden og mødte vikingerne med deres tro på Odin, Thor og Valhalla? Ved at følge den franske munk Ansgar tegner forfatter Torben Bramming et levende portræt af dem tidlige middelalders Europa og overgangen til kristendom i Danmark. Nordens apostel, som Ansgar siden skulle blive kaldt, voksede op i Picardiet, det flade, frodige landskab mellem det nuværende Belgien og Paris. Som munk blev han i år 826 opfordret af Ludvig 1. til at bryde op fra den trygge hjemstavn for at rejse mod nord og udbrede det kristne budskab til de barbariske, hedenske vikinger. Flere gange på rejsen mister han alt, hvad han ejer og har med, men gennem en række drømmesyn ledes han videre på vejen, indtil han når frem og kan begynde sin mission. Ansgar rummer i sig både en Frans af Assisi og Frodo Sækker. En mand, der nødig vil forlade sit kloster og sted, men af sit kald og sine visioner er drevet ud på lange, farefulde rejser. Spændingen mellem den kristne forkyndelse og den nordiske krigerkultur og religion har været stor. Ansgar skulle prædike paradiset over for Valhalla, skæbne over for forsyn, mirakler over for fornuft. Gennem rejser rundt i Danmark, Sverige og Nordtyskland lykkes dem ham langsomt at bygge menigheder op, og han grundlægger en kirke i Slesvig samt i Ribe, lige ved siden af den nuværende domkirke. De seneste 10 år er området blevet udgravet og har vist en lang række kristne vikingegrave midt i byen, som har været med til at skrive historien om og datere kristendommen længere tilbage, ca. 100 år før de store Jellingestene blev rejst. Med "Nordens apostel" tegner Torben Bramming et levende billede af den tidlige middelalders politiske og religiøse kampe. En eventyrlig fortælling om mødet mellem syd og nord, mellem kristendom og vikingetro. OM FORFATTEREN Torben Bramming (f. 1964) er præst ved Ribe Domkirke, leder af Taarnborg i Ribe og teolog med speciale i kirkehistorie. Han er forfatter til en række bøger, bl.a. ”Brorson – sjælens digter” (sm. med Bente Bramming) og den roste ”Rantzau – den hellige kriger” fra 2016.

Otte måneder før sin død udstedte Margrete 1. et gavebrev for sin sjæls frelse. Med en stor sum penge i bagagen sendte hun pilgrimme til over 50 helligsteder i ind- og udland som stedfortrædere for dronningen selv. Bod var en vigtig del af de tidlige valfarter, men snart søgte de rejsende også hjælp til helbredelse og aflad. Reformationen og oplysningstiden fnyste ad fænomenet og forsøgte at lukke lokale pilgrimsmål. Trods hårde beskyldninger om pseudokatolicisme og gakket naturspiritualitet er valfarten i dag blomstret op igen. Tusindvis af danskere sætter kursen mod middelalderlige destinationer som Santiago de Compostela og har føjet nye ruter til, fx Amarminoen og Camønoen.Fat vandrestaven, når Martin Wangsgaard Jürgensen, redaktør ved Danmarks Kirker, beretter om pilgrimsfærdens danmarkshistorie.

Året 1814 blev skæbnesvangert for ‘ægteskabet’ mellem Danmark og Norge. Siden 1380 havde tvillingriget været vævet sammen i politik, sprog og finkultur, men efter 434 års samvær skød en svensk kronprins med krigslist og diplomatiske krumspring en kile ind i alliancen. I Danmark begræd man tabet af Norge, mens man i nord så anderledes mørkt på dansketiden, som man kaldte 400-årsnatten. Med skilsmissen vejrede nordmændene morgenluft, og en revolutionær grundlov pustede liv i håbet om, at solen snart kunne stå op igen over et selvstændigt norsk rige. Det tog mange år, før tilliden var genoprettet, og da danske skandinavister begyndte at prædike nordisk fællesskab, nægtede Norge at tro på, at eksen havde forandret sig. Bruddet var endegyldigt.Tag til skandinavisk parterapi med den norske historiker Ruth Hemstad fra Nasjonalbiblioteket og Universitetet i Oslo.

Hvad får en mand til at sende et dickpic? Altså uopfordret at sende (primært) kvinder, han ikke nødvendigvis kender godt, et fotografi af sin (som hovedregel) erigerede pik? Hvad handler det om, og hvorfor gør han det? I Mænd viser mig deres pik søger journalist Caroline Hainer svar på de spørgsmål. Omdrejningspunktet er det mandlige køn og ikke mindst mænds komplekse relation til det. Hendes undersøgelse fører os med et nysgerrigt glimt i øjet omkring et udfordret maskulinitetsbegreb, antikkens kunst, konkurrencementalitet, jura, ekshibitionisme, valgkampagner, porno og internettets mørkeste afkroge.

Læs historien om de mange gale medicinske påfund, der siden oldtiden har kostet utallige mennesker livet – men som også har ført til geniale gennembrud, der har reddet millioner af menneskeliv. Når vores tipoldeforældre tilkaldte lægen, var det med livet som indsats. Lægen troede fuldt og fast på sine evner. Patienten troede, at lægen vidste, hvad han gjorde. Begge tog fejl. Behandlingen byggede på teorier, som var 2000 år gamle. På overtro og uvidenhed. Reelt kunne lægen intet stille op mod sygdomme og epidemier. Medicin var i heldigste fald uden virkning, og den var i de fleste tilfælde giftig med ingredienser som kviksølv, opium og andre mystiske ingredienser.Man tappede blod af patienter med blodmangel. Børn fik hostesaft med dødelige morfinmængder. Kirurger udførte store operationer uden bedøvelse og rodede i såret med snavsede fingre. Patienterne døde af lægers uvidenhed og konservatisme.Heldigvis var der læger, som rejste tvivl om de gamle dogmer og gik deres egne, eksperimenterende veje. I dag virker mange af deres ideer latterlige og groteske, og ofte gik forsøgene helt galt. Indsatsen var livet, og mange betalte den højeste pris. Men de gennembrud, der fulgte, har reddet millioner af liv og har på få generationer ført til vores moderne, effektive medicin.

Rystende portrætter af de almindelige mennesker som udførte nazisternes mord.Denne bog præsenterer læserne for et katalog af udvalgte nazistiske gerningsmænd og kvinder, der deltog i mordet på regimets sindslidende og handikappede og på de europæiske jøder i de tre udryddelseslejre Belzec, Sobibor og Treblinka fra 1940-43.I denne periode ledede ’T4’ i Berlin ’eutanasi’-aktionen og ’Aktion Reinhardt’ indtil organisationens officielle ophør som ’mordcentral’ i 1943. Anders Otte Stensager gør detaljeret rede for nazisternes morderiske organisation. Hvordan var den indrettet? Hvilke opgaver skulde udføres? Men han sætter samtidig ansigt på de mennesker, som havde mord som deres daglige arbejde. Hvem var de, og hvad var deres baggrund?

Christian Bennike – født i 1986 – er barn af en optimistisk og tryg tid med en naiv tro på fremskridtet og på fornuftens uovervindelige kraft.I bogen bevidner han det skift, som har fundet sted i Vesten og i Danmark: fra optimismen fra midten af 1990’erne over forceret exces i 00’erne og eskalerende utryghed og politisk opbrud i 10’erne til nu 20’ernes radikale fortløbende kriser: klima-, finans- og energikrise, Brexit og Trump, pandemi og krig i Europa.Kriserne har ændret vores blik på politik, etik og økonomi – og på os selv. Vi mærker nederlaget for det system af ideer, som har formet verden i den første halvdel af forfatterens liv: frihandel, fri bevægelighed, åbenhed og autonomi, globalisering og tro på fremtiden. Vi troede på ”Wandel durch Handel”, på nedrustning og på, at klassekampen var slut. Vi mente, at resten af verden snart ville blive som os. I stedet har vi skabt et kontinent, som ikke kan forsvare sig selv, ikke kan forsyne sig selv, og hvor en stor del af borgerne er ulykkelige.Vi rejser med Christian Bennike rundt i Europa: til valgmøde hos Marine Le Pen, til debatter med tidens store tænkere, hjem til barndommens Fyn – og ind i film og musik, der afspejler forfatterens tid. Det hele er samlet i en jeg-fortalt beretning, som også er en fortællingen om en generation.