Historie og samfund

Den 17. september 1944 hørte generaloberst Kurt Student, grundlæggeren af Nazitysklands faldskærmstropper, det voksende brøl af flymotorer. Han gik ud på sin altan med udsigt over det flade landskab i det sydlige Holland for at se de allieredes Dakotaer og svævefly nærme sig. Og han kiggede misundeligt op på den massive demonstration af faldskærmstroppernes overmagt. Operation Market Garden skulle have afsluttet krigen ved at indtage broerne over Rhinens nedre løb. Det var en dristig plan, der slog fejl. Tabstallene var store, især for hollænderne, som satte alt på spil for at hjælpe. De tyske gengældelsesaktioner var ubarmhjertige og fortsatte, indtil krigen var ovre. Antony Beevor fortæller her den sande historie om kampene ved Arnhem. Det er en uforglemmelig og gribende beretning, der handler om meget mere end et enkelt dramatisk slag - den undersøger også, hvad krig egentlig handler om.

Den ældre generation har glemt sin rolle som vise gamle og er i stedet endt som forpustede unge.I sin nye bog Arvegods – giv visdom videre kritiserer bestsellerforfatter og pensioneret sognepræst Preben Kok sin egen generation for at have forsømt at videregive et langt livs opsparede erfaringer og indsigter. Han spørger: Har vi virkelig ikke noget arvegods, som de unge bør arve efter os?Som i sine tidligere bøger tager Preben Kok udgangspunkt i det moderne menneskes manglende grænsesætning efter 1968. Han hudfletter vores ensidige fokus på succes og evig ungdom og minder om kvaliteten i det fejlbarlige: At der i menneskets livskriser ligger kimen til forandring. Og at den dybeste frihed består i ”at blive elsket som den, der ikke er god nok".Problemet er, at manglen på visdom og overleveret arvegods giver plads til sygdomme som stress, angst og depression.Med historier fra sit personlige liv og afsæt i over 40 års erfaring som sjælesørger tager Preben Kok livtag med nogle af tidens væsentligste udfordringer som skilsmisse, præstationskultur og stress. Og så deler han det værdifulde arvegods, han selv ønsker at give videre til de yngre generationer.

“Gid vi gad er en bog uden bull-shit om ligestilling, diversitet og ligestilling”, har Steen Hildebrandt skrevet om denne bog, som er et klogt og kærligt indspark i arbejdet med ligestilling, diversitet og inklusion. En tour de force over ti års udvikling – eller mangel på samme – på området. Bogen er skrevet med kærlighed til alle, der ønsker en dybere forståelse af udfordringerne. Den indeholder et arsenal af argumenter og refleksioner, som let og tilgængeligt formidler de komplekse temaer. Den viser, hvordan ligestilling, diversitet og inklusion er en del af løsningen, ikke problemet. Er du leder eller politiker, så er der ekstra god grund til at læse med, for bogen inspirerer med viden og indsigt, som er afgørende for fremtidens lederskab. I et kurateret udvalg af artikler deler Marianne Egelund Siig sin omfattende indsigt i litteratur, politik, research og analyser på området, perspektiveret af hendes personlige iagttagelser og arbejde i feltet. Gid vi gad er til dig, der gider. Med forord af Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri

På 40 korte kapitler fortæller E.H. Gombrich menneskets historie fra stenalderen til atombomben. Han tegner et farverigt billede af krige og erobringer, store kunstværker, politiske og økonomiske fremskridt og tilbageslag.En lille verdenshistorie er en levende og let tilgængelig beretning om menneskets rejse gennem århundreder, om menneskehedens præstationer og om dybden af dens skrøbelighed."Gombrich fortæller, så det er en lyst. Om ridderen på sin ensomme borg, om opkomsten af de første byer, om krudt fra Kina og verdens åbning mod vest med Christopher Columbus ved roret... Mere opbyggelig godnatlæsning end Gombrichs guldkorn er svær at komme på." – Jes Stein Pedersen, Politiken"Vidunderlig er verden ifølge Gombrich... gennemsyret af ånd og overskud... med sans for de store, historiske figurers mangesidighed. Den må blive en klassiker." – Klaus Wivel, Weekendavisen "Nyttig belæring om, at historien er lang, og at vor tid måske ikke er den vigtigste endsige mest afgørende epoke" – Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten "Han [Eliot] slugte En lille verdenshistorie på ganske kort tid, og har nu skrevet denne fantastiske anmeldelse: “En lille verdenshistorie er navnet på en fantastisk bog. Den er en genfortælling af hele vores historie. Den handler om noget forskelligt i hvert kapitel. Den franske revolution, Napoleon, Buddha, og er som sagt bare en fantastisk bog. Jeg er blevet meget klogere på en masse og har fået en masse ny information og viden. Derfor synes jeg, du skal læse denne bog. Og den er simpelthen bare fantastisk.” Og mor kan tilføje, at En lille verdenshistorie kan anbefales til både store og små. ... Det er ganske enkelt en genial lille verdenshistorie. – Louise Trankjær og Eliot (søn), Skriv for livet "… (Gombrich) excellerer i at skabe en fornemmelse af historiens kontinuitet – hvordan den menneskelige natur ikke har rokket sig over tusind år og hvor små forskellene mellem mennesker er. En fryd." – Robert Hanks, Daily Telegraph "Heldige er de børn, der får læst denne bog højt. Kloge er de voksne, der læser den for deres egen fornøjelses skyld og kommer i kontakt med Europas humanistiske sjæl, når den er bedst." – Anthony Grafton, Wall Street JournalE.H. Gombrich (1909-2001) var en østrigskfødt kunsthistoriker. Efter endt uddannelse ved Wiens Universitet i 1935 var han uden arbejde og skrev da på opfordring fra en ven denne lille verdenshistorie for børn og unge. Han fik en afleveringsfrist på blot seks uger, som han på helt utrolig vis klarede. I 1936 flyttede han til England, hvor han levede og arbejdede resten af sit liv. Han har skrevet flere kunstkritiske og kunsthistoriske værker og har høstet stor anerkendelse for sit arbejde.

Kapitalismen har ført mange positive udviklinger med sig, men vi må vinke farvel til den, hvis vores samfund skal undgå at kollapse i fremtiden. Sådan lyder det i et klart og tydeligt sprog fra den respekterede tyske finansredaktør Ulrike Hermann. I denne bog behandler hun tidens to mest presserende emner på tværs af grænser og generationer: økonomi og klimakrise. Med sit kritiske og konstruktive blik på både klimakrise og kapitalisme leverer den internationale bestseller-forfatter tankevækkende bog, der forklarer, hvorfor hverken vindmøller eller solenergi vil redde planeten, og hvorfor en afslutning på kapitalismens tidsalder er nødvendig. For kapitalismens fokus på vækst er ikke bæredygtigt. Men hvordan skaber vi så en ny, global og grøn økonomi? Og hvordan undgår vi at ødelægge vores liberale demokratier i processen? Svaret skal ifølge Ulrike Herrmann findes i historien, hvor hun peger hun på cirkulær økonomi og afvækst. Vi skal simpelthen alle sammen på forbrugsskrump - med den britiske krigsøkonomi som forbillede, mener forfatteren.

UD AF RUINERNE er en fascinerende fortælling om det moderne Europas fødsel. Bogen følger visionen om at skabe et forenet Europa. Den giver et nuanceret og dybdegående indblik i den europæiske integrations gennembrud i årene efter Anden Verdenskrig.På et ødelagt kontinent leder europæere efter fælles løsninger, der fører væk fra verdenskrigenes blodsudgydelser. I Frankrig og Tyskland søger man især efter forslag, der kan erstatte aggressiv nationalisme med forsoning og samarbejde. Løsningen kommer fra en tidligere fransk cognacsælger, Jean Monnet, som foreslår at grundlægge en union for at forhindre nye katastrofer.I en tid, hvor Europa atter er truet af splittelse og krig, bidrager bogen med en vigtig forståelse af vores fælles historie som europæere.

Fra ca. 1950 til omkring 1980 gennemgik Virklund en enorm udvikling. Fra at være en landsby med omkring 300 indbyggere til at være en forstad med over 2.300. Det har været en stor oplevelse at tale med flere end 120 personer, der har fortalt om deres personlige skæbner, og om hvordan man i den periode satsede på en fremtid i Virklund. Det er blevet til en bog med over 100 afsnit, hvor man kan læse om en lang række foretagender inden for håndværk og industri, om gartnerier, dagligvarebutikker, spisesteder, legendariske forlystelser og meget andet. Bogen kommer også omkring den politiske baggrund og den samfundsmæssige udvikling med kirke, skole, transport, foreninger og klubber. Fokus er lagt på de mennesker, der fik tingene til at ske.

Himmerland gør sig gældende ved sin natur – kør engang en tur på vejen langs Lovns Bredning! – og er kendt fra både historien og kunstens og litteraturens verden: Her blev oldtidsminderne Skarpsallingkarret og Gundestrupkarret fundet i 1891, her boltrede Skipper Clement sig og brændte og hærgede, her er cisterciensernes Vitskøl Kloster og færgen mellem Sundsøre og Hvalpsund, her er Aggersund og herregårde som Lynderupgaard og Hessel, her er Foulum, hvor Martin A. Hansen gik rundt i sit alt for store tøj, her er Frejlev Kirke med Per Kirkebys glasmosaikker og skulptur på kirkegården, og her er Farsø og Johannes V. Jensen og  himmerlandshistorier.

Udsathed er et kernebegreb i socialt arbejde. Når man som fagperson bevæger sig ”ude i virkeligheden”, bliver det hurtigt klart, at udsathed er et sammensat fænomen. Det giver som regel ikke mening at tale om eksempelvis hjemløshed uden også at tale om misbrug af rusmidler, psykisk sårbarhed osv. Samtidig bliver det klart, at udsathed også afhænger af øjnene, der ser, og at forskere, praktikere og borgere har hver deres perspektiv.Perspektiver på udsathed giver borger-, praksis- og forskningsperspektiver på forståelsen af fem sociale problemer: hjemløshed, misbrug af rusmidler, psykisk sårbarhed, kriminalitet og prostitution. Problemerne belyses ud fra forskellige perspektiver med henblik på at besvare en række centrale spørgsmål: Hvordan beskrives og forstås det sociale problem? Hvilke indsatser peges der på og med hvilke begrundelser? Hvordan opleves indsatserne, og hvilken viden er der om, hvordan de virker? Hvilke forandringsperspektiver kan der peges på?Redigeret af Hanne Ramsbøl, koordinator i socialpsykiatrien i Skanderborg Kommune, og Steen Juul Hansen, VIA University College.

I 1886 solgte staten et plantageområde samt nogle klitter med tør marehalm, og snart var fiskerlejet ved Hornbæk forvandlet til en lille kopi af Amalfikysten. Landets første sommerhusområde var en realitet, og konceptet tiltrak danskere som et fluepapir. I Skagen var malerne en slags tidlige Airbnb-gæster, i Nordsjælland nød borgerskabet ro og fred i familiens skød, i Hvidovre fik storbyens godtfolk et lille kvadrat til kål, kartofler og skramlede lysthuse, og snart stod en rand af små weekendhytter ved enhver bynær sandstrand. Men den slags bosættelser sled på miljøet og blev ofte arkitektoniske øjebæer. Fredningslove har forhindret første parket til kysten, men ikke svækket vores længsel efter det andet hjem væk fra hverdagen.Slap af med etnolog Line Vestergaard Knudsen, lektor på Aalborg Universitet, når hun fortæller sommerhushistorie.

En novembernat i 1286 brød marsk Stig og hans medsammensvorne ind i en lade i Finderup og dolkede den sovende konge 56 gange. Sådan lyder fortællingen i hvert fald, men faktisk er både morder, mordvåben og motiv fortsat ukendte. Og det gør kongedrabet i det mørke Midtjylland til en af danmarkshistoriens mest celebre uløste kriminalgåder. Erik Klipping var den fjerde konge på blot 40 år, der blev dræbt på tronen. Hans blå blod var knap nok størknet, før viser og vås løb gennem landet, og lige siden har munke, digtere, historikere og sågar EF-kritikere fortolket mordet. Handlede det om ære og arv? En lidt for dameglad regent? Eller var Erik en magtliderlig tyran, der fortjente sin skæbne? Mysteriet fortsætter.Tag med på detektivjagt, når historiker Thomas Heebøll-Holm fra SDU efterforsker det sidste kongemord.

Stata er et af de bedste og mest brugervenlige allround-statistikprogrammer og vinder stadig større udbredelse inden for bl.a. samfunds- og sundhedsvidenskaberne. Denne guide introducerer læseren til programmet og gennemgår, hvordan Stata anvendes til videnskabelig analyse af kvantitative data. Gennem en række eksempler og øvelser med virkelige data guides læseren igennem datahåndtering, basale uni- og bivariate analyser samt lineær regression. Derudover behandles mere avancerede emner som fx illustration af resultaterne fra interaktionsmodeller. Bogen er skrevet til studerende, der ikke tidligere har arbejdet med statistiksoftware, og er således velegnet i metode- og statistikundervisningen på BA-niveau. Bogen er dog også velegnet til erfarne brugere af andre programmer og til Stata-brugere, der ønsker overblik over programmets grundlæggende funktionalitet. Kim Mannemar Sønderskov er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Til bogen hører en hjemmeside, hvor du bl.a. kan finde øvelsesdatasæt, løsninger og supplerende materiale.

Man siger, at menneskeheden rammes af en stor pandemi hvert hundrede år. Den seneste er Coronapandemien i 2020. Endnu oftere rammes vi af epidemier. For hver gang lærer vi noget nyt, ikke bare om immunitet og vacciner, men også om os selv som individer og samfund.I 1952-1953 oplevede Danmark en omfattende polioepidemi, der ramte 7.268 mennesker. Størstedelen var børn, mere end 300 døde,mens over 2.500 fik varige mén. Midt i epidemiens panik skete der et mirakel, som endte med at redde mange liv.Miraklet på Blegdammen beretter om et afgørende kapitel i dansk historie, først og fremmest fortalt af patienterne og deres pårørende. Vi møder moren, som måtte se magtesløs til, mens hendes lille dreng svævede mellem liv og død, og den lille pige, der måtte igennem mangeeksperimentelle operationer, før hendes liv blev reddet, og hendesførlighed forbedret. Vi møder de medicinstuderende, der time eftertime håndventilerede de lammede børn og sørgede for, at de fik luft i lungerne. Vi møder desuden de læger, der tog det afgørende springmod en helt ny metode, som reddede børnenes liv.Miraklet på Blegdammen er både en fortælling om, hvor komplekstog kaotisk det kan være at redde liv under en epidemi og et vidnesbyrdfra patienterne selv. Deres liv blev reddet, men de oplever – her næsten 70 år senere – senfølger i form af fornyede smerter og lammelser.Henriette Bendix og Preben Lund er journalister og har begge skrevet flere bøger.

Frimureri – er du nysgerrig? Frimureri i Danmark fortæller om, hvad frimureri er, men også hvad det ikke er. Læs om, hvad det er, der tiltrækker mere end seks millioner mænd rundt om i verden, og læs om frimureriets værdier, holdninger og relationer til det omgivende samfund.Dansk frimureri adskiller sig på væsentlige punkter fra internationalt frimureri. Trods forbud mod politisk og religiøs indblanding har netop disse to områder gennem mange år haft stor betydning for situationen, som den er i dag i Danmark. Uagtet at der i frimureriet bygges på gode værdier, er det i Danmark gået galt, og læseren får indsigt i, hvad der kan ske, når personer, som ikke har de rette evner, tildeles magt. Anden del af bogen beskæftiger sig med udviklingen i Danmark med vægt på de seneste 60 år. Der stiftes blandt andet bekendtskab med en person, som både var en stor gevinst for udviklingen, men som også foranledigede avisoverskrifter her og i udlandet. Den engelske avis The Telegraph skrev en artikel under overskriften ”Den mystiske hr. Larsen: MI5 spion, terrorist eller Walter Mitty fantast?”Slutteligt sættes der fokus på spørgsmålet om, i hvilket omfang det frimureri, vi kender, og som har været til stede i Danmark gennem 273 år, er under afvikling eller udvikling.

Et glas rødvin til maden, en joint til koncerten, en bane med vennerne. For mange en nydelse. For andre et ødelæggende misbrug.En typisk opfattelse af mennesker, der ikke kan styre deres brug af alkohol og stoffer, er, at de ligger døddrukne på bænken, sover i opgangen eller begår kriminalitet i jagten på den næste rus. Men misbrug rammer langt bredere. Mere end 180.000 danskere har et så svært forbrug af alkohol eller stoffer, at de har vanskeligt ved at opretholde et normalt liv og har behov for hjælp i form af professionel rådgivning og behandling.Misbrugsbehandling. Organisering, indsatser og behov stiller skarpt på muligheder og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Danmark og på de mennesker, som vælger den til og fra. Bogens 11 forfattere undersøger, hvordan misbrug og behandling forstås og opleves af dem, der har et problematisk brug af rusmidler, og af de professionelle, der arbejder inden for området.Kapitlerne i bogen er baseret på antropologisk, sociologisk og psykologisk forskning og dækker områder fra det historiske og organisatoriske til kortlægning af behandlingsindsatser og behov.

“Generelt en af de bedste og mest grundige aktuelle globale analyser […] Bør anskaffes i de fleste biblioteker der ønsker aktuel litteratur” – Dansk Biblioteks Center om den første udgave af Verdens Magter i 2014I 2014 lancerede RÆSON bogen “Verdens Magter”, der løbende opdateres og genudgives (senest i 2017). Den nye udgave – som udkom fredag 24. marts 2023 – er skrevet af 7 eksperter, der på bogens 352 sider giver et fuldstændigt overblik over verdens syv mest magtfulde stater. Formatet er nyt: 155 x 230 mm. Ny på forfatterholdet er Flemming Splidsboel Hansen (f.1968), hvis kapitel om Rusland afslutter bogen.

Martin Lidegaard har den faste overbevisning, at vi kan beholde vores gode liv og levere både en planet og en velfærd videre, som vi kan være bekendt. Hvis vi vil.I denne bog giver han sine bud på konkrete løsninger og den fornyelse, som tidens store spørgsmål kræver. Område for område. Bundet sammen i en ny kontrakt mellem Danmarks generationer. For aldrig har vi som samfund mødt større trusler; teknologisk, sikkerhedspolitisk og i forhold til vores trivsel, klima og natur. Omvendt har vi aldrig haft større muligheder.Martin Lidegaard skrev for fem år siden "Lad os mødes på Midten" med en opfordring, som både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen senere valgte at følge. Men den langsigtede tænkning og slagkraftige handling leverer hverken Danmarks nuværende regering eller rød og blå blok for den sags skyld.Derfor gør formanden for Radikale Venstres folketingsgruppe det klart, at midten skal være en politisk og nyskabende institution. Det kræver, at de gamle partier ikke bare er i stand til at forny den parlamentariske tradition, men også sig selv. For hvis vi blot forstår midten som et parlamentarisk kompromis, så dør den.Martin Lidegaard (f. 1966) er formand for den radikale folketingsgruppe, tidligere udenrigsminister og tidligere klima-, energi- og bygningsminister.Han er født og opvokset på Krogerup Højskole og uddannet cand.comm. fra RUC.Han har før og under sit politiske virke været informationschef i det private erhvervsliv, vicegeneraldirektør i Mellemfolkeligt Samvirke og medstifter og første formand for Danmarks grønne tænketank CONCITO og Det Politiske Akademi, der arbejder med at tiltrække flere og mere forskellige mennesker til politik.

De faste ansættelser bliver færre, de løst ansatte bliver flere og usikkerheden tager til. En voksende gruppe mennesker arbejder og lever under usikre vilkår – med skiftende korte ansættelser, som hverken fører til fastansættelser, stabil indkomst eller social beskyttelse. Guy Standing har givet dem et navn: prekariatet. Prekariatet er den første autoritative fremstilling af en ny klasse af mennesker med skiftende løsansættelser, hvis liv i periferien af arbejdsmarkedet først og fremmest er usikkert og udsat.Det store spørgsmål er, om det voksende prekariat er fanget i ubønhørlig indbyrdes konkurrence om arbejdet, eller om de fælles klassevilkår kan føre til en kollektiv politisk ånd og handlekraft. OM FORFATTEREN Guy Standing er britisk professor i udviklingsstudier ved School of Oriental and African Studies, University of London og en internationalt indflydelsesrig samfundsanalytiker og -debattør.

De Kellerske Anstalter var i mange år navnet på Danmarks største institution for udviklingshæmmede. Eller åndssvage som de blev kaldt. Institutionen kom til verden i 1865 i en baggård i det indre København, men fik hurtigt vokseværk, og inden århundredet var omme, var stenbroen byttet ud med et omfattende anstaltskompleks i Brejning mellem Vejle og Fredericia. De paladsagtige bygninger blev i årenes løb et hjem for mere end 13.000 patienter, og Danmark blev et foregangsland, når det gjaldt systematisk indsamling, overvågning og sterilisation af åndssvage. De Kellerske Anstalter var, med sine isolerede filialer på Livø og Sprogø, den institution som politikere og læger gerne holdt frem som forbillede for resten af Europa. Et bevis på hvor humant Danmark var. Men institutionen skabte ikke kun forbedrede forhold for nogle af landets svageste borgere. Den var også var udtryk for et samfundsmæssigt fravalg og med til at gøre et stadigt bredere spektrum af mennesker til afvigere. I sine velmagtsdage rummede anstalten mennesker, som man i dag ikke ville drømme om at institutionalisere, herunder en far til en dansk statsminister. Den slags kan der være gode grunde til at mindes. Men der kan også være gode grunde til at glæde sig over, at det nu er slut. I 1990 blev institutionen nedlagt. Det siges, at graden af et lands ”civiliserethed” kan måles på, hvordan det behandler sine afvigere. Hvis det er sandt, så er historien om De Kellerske Anstalter et stykke enestående danmarkshistorie.

Socialt arbejde – teorier og perspektiver giver en oversigt over det meget brede og sammensatte felt, som socialt arbejde udgør. Bogen er opdelt i to dele. Del I indeholder forskellige overordnede perspektiver på socialt arbejde: præsentation og diskussion af det sociale arbejdes felt, teorier om sociale problemer, medborgeropfattelser i socialpolitikken, udviklingen i den retlige regulering samt kundskabsformer og metodeopfattelser i socialt arbejde. I Del II introduceres det sociale arbejdes kerneområder: fattigdom, marginalisering og social eksklusion, beskæftigelsesområdet, børn-, unge- og familieområdet, hjemløshed, migration, psykiske lidelser, alkohol- og stofmisbrug og det boligsociale område.  2. udgave af Socialt arbejde – teorier og perspektiver er ført ajour i henhold til den udvikling, der i de seneste år er foregået inden for socialpolitik og lovgivning. Derudover er statistisk materiale opdateret. Bogen henvender sig til praktikere samt til studerende på diplom- og masteruddannelser inden for socialt arbejde samt kandidatuddannelsen i socialt arbejde.

Vikinger – vi danskere bliver aldrig færdige med dem. Alle dele af deres liv virker i dag eksotisk og spændende, og ingen del af vikingernes liv er mere spændende end emnet for denne bog: vikingernes største slag.Vikingetiden (ca. år 750 til ca. år 1100) var en ekspansiv og innovativ epoke i de nordiske landes historie. Handel, plyndring, krigsførelse og bosættelser førte vikingerne til alle hjørner af Europa og også endnu længere væk. Vikingernes samfund var yderst militariseret, og der var ikke forskel på krigere og civile, samfundets ledere var dets militære ledere. Alle frie mænd måtte og havde ret til at bære våben, og det var nødvendigt at kunne bruge dem. At dø i kamp var et naturligt endeligt for enhver våbenfør mand dengang.I den voldsomt populære, norske forfatter Kim Hjardars femte historiske bog om vikingerne får vi hele historien om vikingernes største slag i et smukt illustreret bind. Bogen er Kim Hjardars femte bog om vikinger på Turbine og efterfølger dermed titlerne Vikinger i krig, Vikingernes liv og færden, Vikinger – kort fortalt og Havets herskere.

Den lille herregård Rosendal lige syd for Faxe har gennem århundrederne ført en lidt tilbagetrukken tilværelse. Dens oprindelse har været ukendt, og billeder af den oprindelige herregård findes heller ikke. I bogens første del fortælles hvordan godset omkring 1554 blev oprettet af en myndig adelig dame, Ide Munk. Hendes familie hørte til den kendte og vidtforgrenede adelige Rosenkrantz-slægt. Efter hendes død blev godset længe nedarvet i denne slægt, oftest på kvindesiden eller af nevøer, og ofte som en mindre del af deres betydelige godssamlinger. Men ejernes ægtefæller var fremtrædende personer og Rosendals historie giver derfor også lejlighed til mange strejftog ind i Danmarkshistorien. Disse strejftog spænder vidt – her fortælles bl.a. om søhelten Niels Juel, om grev Danneskiold-Samsøe som driftig iværksætter af kalkindustri, og om besøg af forfatteren H.C. Andersen og guldaldermaleren J.Th. Lundbye. Historien om ejerne gennem fem århundreder sætter den kronologiske ramme for de efterfølgende tematiske afsnit. Her ligger hovedvægten på det 18. og 19. århundredes godsdrift med hovedgård og bøndergods. I større afsnit har forfatteren, mag. art. Jørgen Witte beskrevet hovedgårdens udvikling, dens fysiske indretning samt de beboere og ansatte, som havde deres liv og arbejde her. Helt afgørende for driften af godset i disse århundreder var de økonomiske og arbejdsmæssige ydelser, der kom fra fæstebønder og deres tjenestefolk, og fra møllere og andre, som var tilknyttet godset. Bogen viser bl.a. at fæsternes forhold var rimeligt gode under godsets adelige ejere i det 18. århundrede. Som noget helt særligt for et gods havde Rosendal siden det 18. århundrede betydelige indtægter af kalkudvindingen i Faxe, hvilket også beskrives indgående. Bogen afsluttes med en præsentation af den omfattende restaurering og renovering, som blev gennemført på Rosendal i årene 1999-2005. Dette afsnit er skrevet af den kendte arkitekt Niels Frithiof Truelsen (1938-2009), som forestod det gennemgribende og meget vellykkede projekt. With an English summary.Indbundet, shirtinghelbind med smudsomslag. Bogen er på 304 sider med over 150 illustrationer. Forsidebilledet er Rosendal set fra parken. Mønsteret på bogens for- og bagsatspapir er tegnet af arkitekt og formgiver Thorvald Bindesbøll. Han var søn af arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll (1800-1856), som i årene 1847-49 skabte Rosendals nye hovedbygning.Jørgen Witte, f. 1946. Mag.art. (historie) fra Aarhus Universitet. I årene 1973-89 var Jørgen Witte ansat som arkivar ved det sønderjyske landsarkiv i Aabenraa, og herefter, i perioden 1990-2001, var han borgmester i Aabenraa. Fra 2004 til 2008 opbyggede han som projektleder en dansk-tysk internetportal, Grænselandsportalen.Jørgen Witte har især forsket i sønderjysk historie i det 19. og 20. århundrede, og har bl.a. skrevet artikler om Den Slesvigske Forening 1848-52, om den preussiske landråd von Uslars juridisk-politiske kampe omkring år 1900, om den statspolitiske baggrund for København-Bonn erklæringerne 1955, samt skrevet bind 4 af Aabenraa bys historie om tiden 1945-70 (sammen med Henrik Becker-Christensen). Derudover har Jørgen Witte beskæftiget sig med personalhistorie og socialhistorie, bl.a. landarbejdernes kår 1850-90 og fattigdom i det 19. århundrede.

Dødens uhyggelige knokkelmandsskikkelse har været en del af vores forestilling om Døden i lidt over 1000 år. Dødens store billedbog er en kommenteret billedvandring gennem disse 1000 år fra den tidlige middelalders fineste håndskriftillustrationer til heavy metal-bandet Iron Maidens pladecovere.Historikerne Stefan Pajung og Søren Hein Rasmussen vil på den måde vise noget af den rige billedverden, Døden er del af. Gennem en række kronologisk fremadskridende kapitler ser vi kunstens store mestre som van Eyck, Bruegel, Dürer, Rembrandt, van Gogh, Hokusai, Posada og Dalí behandle temaer som fx ’Dødens Triumf’, ’Dødedansen’ og ’Døden og Jomfruen’.Døden er en del af livet. Stefan Pajung og Søren Hein Rasmussen har været gennem håndskrifter, ældre og nyere udgivne værker, samlinger, krøniker, romaner og digtsamlinger og besøgt museer og arkiver i Europa, Kina og Japan for at komplementere deres billede og forståelse af den.Pajung og Hein Rasmussen viser de samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge, som kunstværkerne blev til i. Med kig til tidens relevante litteratur og musik og kunstnernes forhold til kristendommens dogmer og menneskers religiøse forestillinger om efterlivet. De mener, at mange kunstværker har en ”evig” egenværdi, og de vil gerne give læseren mulighed for at studere disse i stort format og flot gengivelse.Men samtidig ønsker de at bruge kunstværkerne som indgange til forståelse af de skiftende forestillinger om dødens væsen og til det at dø. Og også til skiftende eller konkurrerende trosforestillinger i bredere forstand. Det er blevet et værk, som læseren både vil kunne finde medrivende, rørende og tankevækkende.

Jim Lyngvild er drevet af sin kærlighed til fortiden, til naturen og til den nordiske mytologi. I bogen her tager han os med på besøg i Udgård, Midgård og Asgård, og gennem eddaernes personbeskrivelser og sin viden om vikingetidens tekstiler og mode giver han et overraskende og fantasifuldt bud på, hvordan Nordens guder så ud og gik klædt.De smukke fotografier af den nordiske gudeverden illustrerer sagnene om verdens tilblivelse, Thors brudefærd, lænkningen af Fenrisulven, Lokes væddemål med dværgene, Odins rejser, Ragnarok og mange flere. Teksten er Vilhelm Grønbechs genfortælling af eddaer og skjaldeviser, en tekst der stadig står levende og medrivende her 100 år efter sin tilblivelse. Herefter bliver en række af guderne præsenteret med deres familierelationer, særlige egenskaber og kendetegn og selvfølgelig Lyngvilds portrætter.Nordens guder er for alle, der ligesom Jim Lyngvild selv holder af de gamle fortællinger, og ikke mindst er det en bog for alle dem, der holder af Lyngvilds vilde og overdådige dragter og fotografier.

Ifølge forfatteren Susanne Staun har medierne – bevidst eller ubevidst – i årevis misinformeret den offentlighed, de er sat i verden for at informere – fordi de kan, fordi de ikke kan lade være. De elsker en god historie, hellere god end sand. I Mediernes møgkællinger viser Susanne Staun, hvordan medievirkeligheden skabes med alle propagandaens virkemidler, så det ligner et karaktermord på et helt køn, eftersom medierne efterviseligt har haft held til at forme den offentlige bevidsthed ved konsekvent misinformation i tæt samarbejde med interesseorganisationer: Mødre er onde kvinder, der fremsætter falske anklager og bruger alle de væmmelige tricks med det formål at monopolisere deres børn og efterlade en hale af grædende fædre i deres kølvand. Men hverken statistikker eller den aktuelt bedste viden fra nationale og internationale forskere kan levere dokumentation for den virkelighed, medierne præsenterer.

Redigeret af Birte Poulsen og Ole HøirisMed Antikkens verden afslutter Aarhus Universitetsforlag sin store serie om den europæiske kultur- og idéhistorie. Den græsk-romerske verden har i mange henseender dannet grundlag for nutidens samfund - fra sprog, litteratur og filosofi til politiske systemer. Antikken dannede således grobund for de tre store idésystemer, der skulle komme til at bære den europæiske historie i flere tusinde år: kristendommens tolkning af den menneskelige eksistens, den verdslige videnskab baseret på observation, tænkning og logik og retssystemet udviklet ud fra den romerske statsforvaltning.I 29 artikler i Antikkens verden stiller forskere skarpt på centrale aspekter af antikkens tænkning, kultur og livsformer - fra den græske komedie og kultstatuer i græsk religion over romerske dødsriter og naturretstænkning til Paulus og tidlig bibeltolkning.Dermed giver bogen indsigt i grundlaget for hele den vestlige verdens kultur - og en baggrund for at forstå, hvorfor det netop blev de europæiske magter, der efter 1500 år blev globalt dominerende.

Den danske beskæftigelsesindsats står endnu engang foran en reformering, denne gang med det, som er døbt ”lukningen af jobcentrene”. Danmark står dermed foran en historisk mulighed for at rette op på de fejl, som medarbejdere, ledere og borgere har peget på i årevis. Men hvis vi skal skabe de rette løsninger, skal vi have modet til at se det i øjnene, som ikke har fungeret. ”Jobcenterkrisen” er en undersøgelse af netop dette.Bogen inddrager stemmerne fra borgere og medarbejdere, såvel som kronikker og læserbreve igennem flere år. Alt dette tilsættes et blik mod forskningen og inddragelse af forfatterens egne oplevelser som praktikker som bisidder for sårbare og udsatte borgere i kontakt med jobcentrene.Igennem kapitlerne dykkes ned i det store eksistentielle paradoks, som jobcentrene har været indrettet under: Er opgaven omsorg eller beskæftigelse? Og kan de to elementer fungere sammen? Rejsen bringer os omkring et blik på arbejdsforhold, høje sagsstammer, faglige normer, borgernes oplevelse af jobcentrene, lovgivningen, de store dilemmaer, sanktioner og ikke mindst beskæftigelsesindsatsens nedlukning under corona – og hvad forskningen kunne fortælle os om, hvad der skete, når indsatserne pludselig blev frivillige. Bogen belyser dermed ikke blot fortidens problemer, udfordringer og nutidens muligheder, men kommer ligeledes med bud på løsninger til fremtidens indsatser. Steffen Rasmussen er medforfatter til bøgerne ”Fremtidens Kontanthjælp” og ”Motiveret Beskæftigelse”, samt stifter af den prisvindende organisation Fundamentet. Han har senest stiftet Center For Social Nytænkning, som arbejder med at udvikle og løse udfordringer på social- og beskæftigelsesområdet.

”Mit håb står til havet”, udtalte Erik af Pommern, da han i 1429 indførte øresundstolden. Nu skulle ethvert skib, der passerede det nyopførte Kronborg, betale afgifter til den danske konge. Gevinsten blev med tiden enorm for såvel det kongelige husholdningsbudget som for lokalsamfundet i Helsingør. I mere end 400 år holdt tolden skruen i vandet, indtil globaliseringen sejlede den agterud. Flere og flere lande protesterede, og i 1857 gjorde øresundstraktaten igen farvandet toldfrit. I Rigsarkivet ligger de tommetykke regnskabsbøger nu tilbage som en uvurderlig kilde til en vigtig gren af en blomstrende verdenshandel.Hop ombord med Erik Gøbel, tidligere seniorforsker fra Rigsarkivet, når han sejler i kølvandet på sundtolden

At være europæisk muslim er det første og mest ambitiøse forsøg på en samlet fremstilling af, hvordan islam meningsfuldt kan indgå i den europæiske virkelighed. På baggrund af grundige studier i islams kilder søger Tariq Ramadan at besvare nogle af de fundamentale spørgsmål der vedrører europæiske muslimers sociale, politiske, religiøse og kulturelle integration. Det er forfatterens vurdering, at det er muligt på samme tid at leve som praktiserende muslim og være en aktiv samfundsborger.I bogen gennemgår Tariq Ramadan de vigtigste islamiske grundprincipper og de metoder, der traditionelt er udviklet med henblik på at ´oversætte´ og forstå de islamiske grundprincipper. På denne baggrund foreslår Tariq Ramadan, hvorledes europæiske muslimer bedst forholder sig til de særlige udfordringer, de stilles overfor, herunder dialogen, samarbejdet og sameksistensen med de ikke muslimske befolkninger, der udgør majoriteten overalt i de europæiske stater.At være europæisk muslim er udgivet i samarbejde med Islamisk-Kristent Studiecenter.