Historie og samfund

Hutchinson og Oltedal udkommer nu i Danmark med opfølgeren til ”Modeller i socialt arbejde”, som har været et hovedværk i socialt arbejde i det 21. århundrede.Det afgørende ved bogen er dens overblik over en lang række af teoretiske tilgange, der på forskellig vis bidrager til en forståelse af baggrunden for menneskers sociale problemer og det modsvarende valg af metodiske indsatser i socialt arbejdes praksis.Der bygges bro mellem teori og praksis i en gennemgående case fra den danske socialsektor. Casen belyser, hvordan de teoretiske perspektiver kan få forskellige konsekvenser for, hvordan socialarbejderen forstår sociale problemer og handler.Bogen er relevant for bachelor- og kandidatstuderende i socialt arbejde, studerende ved efter- og videreuddannelserne og professionelle på det sociale område.Gunn Strand Hutchinson er docent i socialt arbejde ved Nord Universitet, Det samfundsvidenskabelige fakultet.Siv Oltedal er professor i socialt arbejde ved Universitetet i Stavanger, Det samfundsvidenskabelige fakultet.

Hvorfor skal en socialrådgiver vide noget om jura?Kan man ikke bare spørge en jurist?Kendskab til lovgivning og viden om juridisk tænkning er ikke kun for advokater, dommere og andre jurister. Socialrådgivere og mange andre faggrupper skal kende og kunne anvende relevant lovstof, så borgerne kan få den rette rådgivning og støtte, og afgørelserne kan blive korrekte.Jura, forvaltningsret og socialforvaltningsret er derfor en vigtig og obligatorisk del af socialrådgiverstudiet, men også en disciplin som kan virke artsfremmed og vanskelig at trænge ind i for den nye studerende. Denne bog er derfor skrevet for at vække de studerendes interesse for og appetit på faget socialforvaltningsret.Bogen omfatter en introduktion til offentlig ret, som er den del af juraen, hvor socialforvaltningsretten befinder sig. Begreber som retssikkerhed og retskilder bliver gennemgået, og legalitetsprincippet, lovfortolkning og reglerne om saglig forvaltning forklares og eksemplificeres. Bogen gennemgår de retssikkerhedsmæssige krav i forvaltningsloven og den sociale retssikkerhedslov, ligesom offentlighedsloven og databeskyttelseslovgivningen bliver behandlet i hver sit kapitel.Bogen sidste del handler om kontrol med socialforvaltningen og borgernes muligheder for at klage over myndighedernes afgørelser. Her gennemgås emner som administrativ rekurs, tilsynsmyndigheder, Folketingets Ombudsmand og domstolsprøvelse samt mulighederne for at gøre ansvar gældende for fejl begået af offentlige myndigheder.Der er lagt stor vægt på den pædagogiske fremstilling, og bogen er forsynet med mange eksempler, figurer og oversigter, der illustrerer regler og grundsætninger. Hvert kapitel indeholder øvelser og arbejdsspørgsmål, hvor stoffet kan anvendes praktisk, enten i plenum, som gruppearbejde eller som hjemmeopgaver.

Der evalueres som aldrig før, og der eksisterer et utal af evalueringsmodeller. I denne informative og fagligt velfunderede lærebog gennemgår den kendte forsker og forfatter Hanne Kathrine Krogstrup et stort udvalg af disse modeller. I forhold til den foregående udgivelse af bogen fra 2003, afrundes Evalueringsmodeller nu af en omfattende perspektivering, der bl.a. inddrager begreber som: Evalueringers individorientering McDonaldisering af evaluering Opbygning af evalueringskapacitet Institutionalisering af evaluering Bogen beskriver, vurderer og giver et overblik over en række evalueringsperspektiver og -modeller: Klassisk effektevaluering Målopfyldelsesevaluering Realistisk evaluering Præstationsmålinger Brugertilfredshedsundersøgelser Responsiv evaluering Interessentmodellen Dialogorienteret brugerinddragelse i evaluering Kompetenceevaluering Empowermentevaluering Modellerne repræsenterer et bredt spektrum af internationalt udviklede evalueringsmodeller, der allerede anvendes eller har potentielle anvendelsesmuligheder. Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med evaluering.

En videnskabsmand sagde engang, at Salmonsens Konversationsleksikon gjorde de fleste andre bøger overflødige. Det hævdede forlaget i hvert fald i sit salgsmateriale i 1893. Og encyklopædierne solgte hurtigere, end de kunne skrives. Viden blev mere folkelig, da det nu var økonomisk muligt – og lidt trendy – at pynte stuen med et opslagsværk i 20-30 bind. Man kom ikke bare fra et hjem med klaver, men også fra et hjem med leksikon. De franske, engelske og tyske opslagsværker kunne sættes i kælderen, for Danmark havde fået sit eget. Encyklopædiernes historie er fortællingen om generationers adgang til viden og national identitet og kan stadig få folk op i det røde felt.Følg Maria Simonsen, historiker ved Aalborg Universitet, når hun gennemgår danskernes jagt på viden – fra A til Å.

Mens sager om sexchikane og magtmisbrug trækker avisoverskrifter, er hverdagsdiskrimination svær at få øje på og svær at håndtere. Men diskrimination på baggrund af stereotype forestillinger findes på mange danske arbejdspladser, hvor stødende humor, biased smalltalk og stigmatiserende bemærkninger skaber dårlig trivsel og lav præstation. For at komme hverdagsdiskriminationen til livs, argumenterer professor i diversitet og ledelse Sara Louise Muhr, må flere end de direkte berørte blive i stand til at identificere den og forstå dens eftervirkninger. Der skal ske handling på ledelsesplan for at skabe inkluderende organisationskulturer, men alle, uanset stilling i på en arbejdsplads, kan begynde at indarbejde nye vaner og rutiner, som minimerer diskrimination og blokerer for dens ødelæggende effekt. Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I serien gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Der er sket meget på Færøerne, siden Ingrid Falktoft Andersens bog første gang udkom i 2012. Færøerne er stadig kontrasternes land. Øerne er både barske og romantiske. Er det blæsende og overskyet, bryder solen alligevel ofte flere gange dagligt igennem skyerne. Kald det ustadighed eller et varieret klima. Lige meget hvad vi kalder det, er det med til at gøre øerne evigt levende og charmerende. Færøernes historie er de sidste 800 år knyttet til Danmarks, men det er ikke et uproblematisk samliv. Færøerne er ikke medlem af EU, og det har haft stor betydning, bl.a. blev det russiske marked et meget vigtigt eksportmarked. Således har Færøerne smidigt forstået at manøvrere i en ny verdensorden.Fremgangen synes at fortsætte og sætter gang i spekulationerne, om det i virkeligheden er Danmark og EU, der befinder sig i periferien.Ingrid Falktoft Andersens bog om Færøerne er en kulturhistorisk guide, hvor hun skildrer udviklingen inden for alle områder, og hvor der er stor fokus på kunst og kultur og på, hvordan de politiske forhold skifter, helt uforudsigeligt, lidt som vejret. bogen er overdådigt illustreret.

Mennesker med sindslidelser er overrepræsenterede i bl.a. jobcentre, socialforvaltninger, væresteder og på sygehuse, og psykiatriske diagnoser har en central placering i mange fagprofessionelles praksis. I de fleste tilfælde er psykiske lidelser uløseligt forbundet med sociale og sundhedsmæssige problemer. Derfor er det nødvendigt at kende de psykiatriske diagnoser og deres sammenhæng med andre problemer, men også at have et reflekteret forhold til, hvordan den måde, vi forstår psykiske lidelser på, påvirker mødet med udsatte borgere.Perspektiver på psykiatriske diagnoser giver en stringent indføring i psykiatriske diagnoser og deres symptomer efter DSM V- og ICD 10-manualerne. Derudover præsenteres de mest centrale måder at forstå psykisk sygdom på, og der sættes fokus på, hvordan forskellige forståelser af psykiske lidelser giver anledning til vidt forskellige indsatsformer.Bogen er skrevet af Bettina Myggen Jensen og Fatima Lindegaard Petersen, begge cand.psych. og lektor ved Institut for Socialt Arbejde, Metropol.

Whisky, silke og cigaretter gemt mellem søm, i hemmelige rum og under tøjet. Trillebøre fyldt til randen med brunt sukker og store dunke sprit på slæb. Opfindsomheden var stor, når billige varer skulle fragtes uden om tolderne og ind i Danmark. I århundreder har danskerne snydt og smuglet for millioner. Smuglerlandet Danmark er den første samlede fortælling om lyssky forretninger, der længe var acceptabelt tidsfordriv. End ikke gudfrygtige og ordentlige folk fik moralske tømmermænd. I bogen forfølger forfatteren smugleriet i de danske farvande og grænseområder fra midten af 1700-tallet til i dag, og han viser, hvordan staten trods fintmasket kontrol og stramme love mistede kontrollen ved vandkanten. Problemerne var især synlige i Det Sydfynske Øhav. Her havde sømænd og færgedamer vind i sejlene, tolderne lukkede øjnene, og de lokale holdt sammen modstaten. Nils Valdersdorf Jensen, historiker og afdelingsleder ved Svendborg Museum, tegner et ædrueligt portræt af Danmark som smuglerland. Udgivet i samarbejde med Svendborg Museum og Museet for Søfart

Kom ikke her og sig, at det ikke vrimler med stille-steder i Odense ... Bogen her er beviset på, at du altid kan finde et sted at puste ud og fine fornyet energi i Danmarks tredjestørste by.Odense er en storby med en høj puls, og netop derfor er det vigtigt at vide, hvor man kan finde ro og fred midt i byens larm. Her er heldigvis masser af stille oaser, hyggelige baggårde, haver, parker og flere attraktive opholdssteder langs Odense Å.Peter Olesen har udvalgt 25 steder i det offentlige rum og inviterer med Stille Odense på en opdagelsestur gennem Odense. Olesens tekst er illustreret med Henrik Bjerregravs smukke fotos. Bogen viser vej til Kongens Have, en tur langs åen, Klosterhaven, Munke Mose, Løveparken, Byens Ø og meget mere.En bog for alle odenseanere, andre fynboer og Odenses mange gæster.

Revideret og ajourført (og kraftigt udvidet) udgave af Tatere og rejsende fra 1965.Hvor kom De Rejsende fra? Hvem var de? Hvordan opstod de danske cirkus? Alt dette - og mere til.Væsentligt flere billeder end i den oprindelige udgave. Store sjældenheder mellem billederne.

I januar 1962 dumpede en tynd, mørkeblå pjece ind ad brevsprækken hos samtlige danskere. Afsenderen var Statsministeriet, og overskriften lød Hvis krigen kommer. 17 år forinden havde USA afsluttet verdenskrigen med to atombomber over Japan. De dræbte tusinder og satte gang i Den Kolde Krig mellem USA og Sovjet, der gjorde ord som prøvesprængninger, civilforsvar og radioaktivt nedfald til allemandseje. Senere råbte miljødemonstranter nej tak til atomkraft, og det sovjetiske atomkraftværk Tjernobyl nedsmeltede i en stråleregn. I dag er der igen stærke kræfter, der promoverer kernekraft som fremtidens blændende brændstof.På sikker afstand flyver Casper Sylvest, historiker ved Syddansk Universitet, over paddehatteskyen for at overskue, hvordan danskerne håndterede deres atomfrygt.

Medierne oversvømmes i dag af fordrejninger og forvanskninger. Første skridt til at dæmme op for den udvikling, er at forstå, hvad der forårsager den. I FAKE NEWS fortæller Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard letforståeligt om, hvordan opmærksomhedsøkonomien hos politikere, i medierne og blandt borgere kan føre til et postfaktuelt demokrati, i hvilket eventyrlige historier erstatter kendsgerninger som grundlag for politisk debat og lovgivning.

Der er krig i Europa. Ikke bare propagandakrig. Ikke bare hybridkrig. Rigtig krig. Vladimir Putins Rusland har taget sigte på Ukraines hær og civilbefolkning, på Ukraines selvforståelse og eksistensret. Men Rusland er også i krig mod os, mod det Vesten, som i Putins øjne kontrollerer Ukraine og vil omskabe landet til et ’Anti-Rusland’.Vi kan kun være fjender samler fem af Peter Pomerantsevs essays om krigen i Ukraine. Bogen handler om armeringen af desinformation. Den handler om de bevæggrunde og det forestillingsunivers, der har drevet Putins Rusland ud i den blodigste krig, Europa har oplevet siden Anden Verdenskrig. Men ikke mindst handler den om Ukraines modstandsånd. Og om hvordan landets modstrategier kan inspirere verden.Peter Pomerantsev blev født i 1977 i Kyiv og er opvokset i Storbritannien. Pomerantsev er tidligere tv-producer på russisk stats-tv og i dag tilknyttet Johns Hopkins University som Senior Fellow. Pomerantsev er forfatter til de internationale bestsellere "Nothing Is True and Everything Is Possible" (2014) og "This Is Not Propaganda" (2019) om det postmoderne diktatur, som han kalder det russiske styre. Pomerantsevs essays bringes i bl.a. Time Magazine, The Atlantic, The Guardian, Granta og Newsweek.

Pas på staten – Indfald og udfald om henfald og forfald kaster et kritisk blik på Danmarks udenrigspolitiske vilkår, international politik, menneskerettigheder, retsstat, demokrati, Ruslands ulovlige krig m.m. og udforsker spørgsmål om nationalisme. Gennem dybdegående analyse og refleksion søger forfatteren, Claus von Barnekow at belyse kompleksiteten af disse emner og opfordrer til en nuanceret forståelse af de politiske landskaber, der præger vores samtid.Forhenværende udenrigsminister, dr.phil. Per Stig Møller skriver i forordet, ”at Barnekows tekster udmærker sig ved klarhed og korthed. Derfor når han vidt omkring og er altid værd at følge.”Det har visse indlysende fordele, når vor politiske ledere ved, hvad de taler om, og søger at sætte sig ind i en problemstilling, inden politiske holdninger udbasuneres.I Pas på staten kommer vi vidt omkring, og emnerne inkluderer klimaforværring, koranafbrændingsidioti, russisk selvforståelse, Ungarns og Polens undergravning af Europarådet og EU, regerings- og udvalgte politikeres retorik vedrørende retsstat og menneskerettigheder, udenrigspolitiske vilkår for Danmark samt nationalisme.

Med lige dele melankoli og tro på det gode liv skriver Kasper Støvring og Rasmus Dreyer sig i essayets form frem til en placering i verden, hvor både ånd og tidsånd tages i ed.Det moderne menneske vil ikke gå glip af noget. Men det vil også logge af. Det vil være tæt på storbyerne og kulturtilbuddene, men det vil også være tæt på skov og søer. Det vil socialisere og realisere sig, men det vil også på retræte. Det vil være den perfekte familie, men også den nære og tilstedeværende ven.De to forfattere har taget et valg. De har trukket sig tilbage til provinsen. Nærmere bestemt Sorø. Herfra nu deres verden går. Og vi går med, når vi følger deres brevveksling om tilværelsens basale og presserende spørgsmål: hjemstavn, lokalmiljø, natur, kristendom, dannelse, accelerationssamfund, hamsterhjul, kirken, tilbagetrækning, historie, tid og forankring.

På årets første dag erklærede landets statsminister åben krig mod smagsdommere og eksperttyranni. Det danske samfund skulle ændres gennem en kulturkamp, der hurtigt udviklede sig til en slagmark om værdier og velfærd. I 2001 var velfærdsstaten under pres, og den stigende indvandring rejste svære spørgsmål om spise, sprog og socialhjælp. Nyliberalisten Fogh og hans borgerlige brødre havde løsningen: frit valg, selvhjælp og stramme krav til asylansøgere. Styrkeprøven foregik også uden for landets grænser med bomber i Irak og i profetens turban. Men hvad forenede de borgerlige værdikrigere i slaget om den danske kulturkamp, og lykkedes det dem at forandre samfundet?Jesper Vestermark Køber, postdoc ved Saxo-instituttet, løfter sløret for årtusindeskiftets store politiske drama.

På den dansk-vestindiske ø Sankt Jan var vold, sult og hårdt arbejde hverdagskost for de slavebundne mænd og kvinder. En novemberdag i 1733 slog de tilbage: Bevæbnet med sukkerknive snød 12-14 mænd sig ind på de danske soldaters fort og indledte et blodigt slaveoprør, der skulle blive et af de længste i Caribien. Måneders guerillakrig endte med et tragisk kollektivt selvmord, der nok afsluttede kampene, men som stadig mindes på øerne i dag. Selv om magthaverne vandt til sidst, fik oprøret kolossal betydning. Det er fortællingen om savn og overlevelsesdrift, tro og identitet, sammenhold og konflikt – og ikke mindst indgroet racisme hos en usentimental kolonimagt.Tag til Vestindien med Louise Sebro, museumsinspektør på Museum Lolland-Falster, og få en rundvisning i et mørkt kapitel af Danmarks kolonihistorie.

Danske kvinder fik stemmeret i 1915 og adgang til offentlige embeder i 1921. Men spørgsmålet om Guds ord i kvindemund gav ballade mellem konservative og liberale. Også i kirkens egne rækker fandt mange tanken om kvindelige præster ukristelig, ukvindelig og unaturlig. Først efter mange års tovtrækkeri og flere lovændringer kunne kvinder i 1948 officielt tage ordet fra prædikestolen.Opgøret med kvinden som mandens tavse støtte og kvinders ret til en aktiv udadvendt rolle begyndte med Martin Luthers reformatoriske tanker og tog for alvor til med det spirende borgerlige demokrati i midten af 1800-tallet. I Guds ord i kvindemund. Om køn og kirke gør eksperter rede for kvinders snørklede vej til præstekjolen og kirkens rolle i kampen for ligestilling – fra de første kvindelige prædikanter i 1500-tallet til i dag. Forfatterne analyserer taleforbud, Luthers teologi, præstekonen som ideal, vækkelsernes betydning, Grundtvigs kvindesyn og køn i prædikener, medier og folketing – og undersøger Folkekirkens indflydelse på kvindebevægelse, dansk kultur og demokrati.Guds ord i kvindemund. Om køn og kirke er redigeret af Else Marie Wiberg Pedersen, lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet, og udkommer i anledning af 75-året for, at den danske folkekirke tillod kvinder at indtage det ordinerede præsteembede.

Det særegne trumfer alt, det enestående belønnes, mens det almindelige og standardiserede nærmest virker kedeligt. Gennemsnitsmennesket med sit gennemsnitsliv mistænkes for at være konformt. Den nye målestok for alting er ikke blot de autentiske subjekter med originale interesser og “kuraterede” biografier, men også de unikke varer og events, fællesskaber og byer. Senmoderne samfund dyrker det singulære.Med udgangspunkt i denne diagnose udforsker Andreas Reckwitz den singulariseringsproces, der i begyndelsen af 2000-tallet foregår inden for økonomien, i arbejdsverdenen, i den digitale teknologi, på livsstilsområdet og i det politiske liv. I et forsøg på at opstille en ny teori om moderniteten viser han, hvor tæt sammenvævet denne proces er med kulturaliseringen af det sociale, hvor modsigelsesfuld en dynamik den rummer, og hvordan dens vrangside ser ud. Singulariseringens samfund kan nemlig ikke kun opvise prægtige vindere, men producerer også sine helt egne uligheder, paradokser og tabere.Andreas Reckwitz er professor i kultursociologi ved Europa-Universität Viadrina i Frankfurt an der Oder og har begået en banebrydende og retningsanvisende bog om den samtid, vi lever i.

Hilsen fra Amerika inviterer læseren med på en rejse gennem historien – en rejse, der starter i 1800-tallets Danmark og følger dem, der emigrerede til Amerika. Bogen fortæller om en gruppe danskere, der havde modet til at slippe alt og drage på en ofte farlig og strabadserende rejse mod et nyt liv på den anden side af Atlanten. Undervejs fortælles der om skibene, forholdene ombord, ulykkerne og glæderne. Gennem beretninger og billeder mærker man rejsen, mens man læser: Man ser de store dampere glide ud fra havnene, hører råbene fra mange spændte, angste og forventningsfulde emigranter og ser de viftende hænder og ulykkelige ansigter hos dem, der blev tilbage.Læseren får et unikt indblik i livet som emigrant i USA i årene omkring 1900 gennem de mange breve og postkort, danskere sendte til deres venner og familie i hjemlandet. Beretningerne placeres i en fremstilling af grundig historisk research, som fremlægges i et lettilgængeligt og levende sprog. Tilsammen udgør det en fascinerende og levende skildring af et stykke danmarkshistorie, der stadig er relevant for nutidens læsere.Gennem en omfattende research og med hjælp fra et kæmpe netværk af interesserede historikere og mennesker med interesse for udvandringshistorien er der fundet unikke og spændende ting frem fra gemmerne – beretninger, der nu bliver offentliggjort for første gang sammen med de billeder og postkort, der illustrerer dem.

Denne bog fremlægger materiale, der gennem tiderne har dannet grundlag for læren i visdomsskolerne. Du får et basis grundlag, hvorfra du kan studere videre. DET GYLDNE DAGGRY åbner op for den esoteriske lære, den hemmelige lære og alkymiens lære.INDHOLD:VidenTænkningSymbolerMysterierneGrundlagetØnskekvisten og penduletAlkymiMentale øvelserAstrologiÆgypternes LæreÆgypternes lære (fortsat)StjerneneChakranerneIndvielseTattwaerneKabbalaLivets træAuraenMagiTarokFarverAllegoriElementarånderneDe fire verdenerFarveskalerFarveskaler (fortsat)Den hemmelige ildTarokkortene (esser og billedkort)Tarokkortene (fortsat) og trumfTarok og himmelkredsenPentagrammet og arcana minorArcana minor (fortsat) og trumfLydDen store pyramideBesværgelsesritualetTrumferne i TarokTarok trumferne og forudsigelsenGnostikerneDen midterste søjlePythagorasBook TKorrespondancerRitualetRosenkreutzerneAstro-teologiGuderneHermes

Bind II fortæller om den moderne verdens hårdhændede indtog i Odsherred. Tørlægningen af Lammefjorden, vige og søer gav store landindvindinger, men prisen var høj. Samspillet imellem landet og vandet gik tabt, og idylliske havnebyer blev vendt på vrangen. Landliggerne fandt i begyndelsen af 1900-tallet til Odsherred og kyststrækninger udlagdes med stor hast til landets største sommerhusområde. Den moderne verden vandt indpas med sejlruter, jernbaner og vejanlæg, med institutioner, industrier og turisme – og med stor foretagsomhed. Kunstnerne fandt her et refugium, først i Rørvigs særlige lys og siden i hele Odsherred. Om alt dette og meget mere beretter bogen.

Berlin Berlin to byer 1945- 1989 placerer det moderne Berlin i en historisk kontekst.Hovedvægten er lagt på det politiske, men også andre indgange bidrager til illustration af byernes alvor og dårskab. Bogen er opbygget kronologisk og består af en række tableauer, idet hvert kapitel tager udgangspunkt i en bestemt lokalitet i vestbyen eller østbyen.I det 20. århundrede fremstår Berlin som et byrum, hvor et panorama bestående af helt uforenelige størrelser udfolder sig: En overrepræsentativ kejserstad, et syndens Babylon under Weimar- republikken og et totalitært styres terrorregime smykket af hagekorsbannere. I 1945 bliver byen opdelt i to væsensforskellige byer- i en vestby og en østby. Berlin bliver på yderst spektakulær vis forvandlet til et paradoksalt Berlin Berlin, to i et.

Israel har i mange år ført krig mod palæstinenserne med etniske udrensninger og krigsforbrydelser, bombninger af Gaza og Vestbredden osv. Den krig begyndte ikke i 1967 og ikke engang i 1948, men i begyndelsen af 1900-tallet, hvor zionisterne begyndte deres kolonisering og erobring af Palæstina. Og ‘løsningerne’ på den permanente krig, såsom Oslo-aftalen, er hidtil slået fejl. Spørgsmålet om zionisme er lige så centralt, som spørgsmålet om apartheid i Sydafrika var det. Zionismen er et forkert svar på antisemitismen, og den manipulerer med jødernes historie, erindringer og identiteter. Zionismen forvandler jøderne – Europas tidligere pariaer, som man havde dømt til ikke at kunne assimileres – til europæiske kolonister i Mellemøsten. Denne nationalistiske ideologi er ikke alene kriminel i forhold til palæstinenserne, men den tilbyder heller ingen løsning for jøderne, som den bevidst bringer i fare, og som den vil forlede til at være forrædere eller medskyldige. Med forord af Morten Thing.

DE OVERSETE DEKORATIONER. EN BOG OM DE SENE KALKMALERIER I DANMARKS KIRKER.Lige siden de første kalkmalerier atter så dagens lys i sidste halvdel af 1800-tallet, efter flere hundrede år bag hvidtekalken, har der været stor interesse og nysgerrighed for denne nationale kulturskat.Traditionelt har interessen især været koncentreret om de første århundreders danske kalkmalerier, de romanske kalkmalerier. De senere gotiske kalkmalerier, fra ca. 1275-1550, blev tidligere anset for dårligt malede og lidt naive, men siden har disse også fået stor opmærksomhed. Man har desuden altid været mest optaget af de figurative malerier med scener fra bibelen, helgenlegender eller dagliglivet, mens man som regel ikke har givet ornamentikken den store bevågenhed.I denne bog er de mere enkle kalkmalerier i fokus. Og efter mere end ti års undersøgelse og registrering i hele landet af de ornamentale kalkmalerier, der også indeholder dyrefabler, allegorier, bomærker og andre tegn og mærker, samt samspillet med de bygninger, malerierne er skabt i, kan forfatteren udfolde et mere fuldendt billede af, hvordan vore kirker var udsmykket i middelalderen.

"Hvis du kun skal have én bog fra Ingerfair på hylden, så skal det være denne! ’Frivilligkoordinering – Hvorfor og hvordan?’ er en omfattende grundbog, der giver dig en samlet indføring i, hvordan du skaber et bæredygtigt frivilligmiljø i din organisation eller forening.Bogen er overskueligt opbygget, så du kan bruge den som opslagsværk i dagligdagen og fordybe dig i de mere teoretiske afsnit, når du har tid. Samtidig indeholder den masser af konkrete redskaber og metoder, som du kan tage og bruge direkte til at organisere, rekruttere, fastholde og lede frivillige.‘Frivilligkoordinering – hvorfor og hvordan’ kombinerer teori og praksis i et lettilgængeligt sprog, som gør den nem at gå til uden at gå på kompromis med indholdet. Første del af bogen dykker ned baggrundene for at involvere frivillige, mens anden del giver dig de praktiske redskaber.Det er den første bog i Danmark, der stiller skarpt på frivilligkoordinering som en faglig disciplin. Den gør dig bevidst om den særlige disciplin som arbejdet med frivillige er, så du får forudsætningerne for at foretage bæredygtige valg og samtidig kan formulere dine specifikke kompetencer til din leder.”

Hvordan reagerer man som helt almindelig borger når et terrorangreb rammer ens by? Hvad går der igennem hovedet på én når hverdagens trivialiteter afløses af død og ødelæggelse for øjnene af én? Og hvordan kommer man videre efter sådan en oplevelse som menneske og som samfund?Den 11. september 2001 rammer to amerikanske rutefly med sytten minutters mellemrum hver sit tvillingetårn i New York. Kort efter brager et fly ind i Pentagon i Washington D.C. mens et fjerde fly styrter ned på en mark i Pennsylvania. På få minutter erklæres USA i undtagelsestilstand.I denne bog følger vi ti helt almindelige newyorkere på dagen for terrorangrebene og tiden der følger. Nogle befinder sig i begivenhedernes centrum andre længere væk. Nogle flygter over broerne til Brooklyn og Queens mens andre søger mod katastrofens midtpunkt eller bliver på Manhattan for at gøre hvad de kan for at hjælpe og være tæt på det hele. Nogle fremhæver frygten og vreden; andre fokuserer på fællesskabet og den samhørighed der opstår i byen i kølvandet på angrebene. Det er ti personlige beretninger fra den skelsættende dag i New York - men også overvejelser og eftertanker om livet efter 11. september. Marianne Lentz (f. 1980) freelancejournalist og cand.mag. i medievidenskab var på studieophold i USA da terrorangrebene fandt sted. Livet efter 11. september er hendes første bogudgivelse.

Selv om der er gået næsten tre tusinde år siden begrebet ”mentor” blev beskrevet første gang, holder konceptet stadig. I Danmark bliver mentorordninger ofte benyttet når udsatte unge mellem 15-25 år i en periode skal have støtte og hjælp. Ny forskning dokumenterer, at ordningen er et af de bedste redskaber til at bekæmpe kriminalitet, misbrug og vold blandt udsatte unge. Kvalificeret mentoring, forstås. Denne bog ”Mentor for udsatte unge” er en komplet guide til dig der skal være mentor for et ungt menneske. Det være sig til at kunne gennemføre deres uddannelse eller for at kunne fastholde et job, blive gode samfundsborgere eller til at kunne forvalte deres privatliv. Lær blandt andet: Hvilke kompetencer du skal have som mentor Hvilke roller du skal udfylde Hvordan mentoring organiseres Om hjernen i puberteten og de unges kamp for at få en identitet Faserne, som et mentorforløb for udsatte unge bør gennemgår, og hvordan du får det bedste ud affaserne Hvordan du sammen med den unge sætter mål og fastholder motivationen Hvordan du finder den unges evner og talenter Hvordan du hjælper den unge med at udvikle kompetencer til at gennemføre en uddannelse, blive fastholdt i job og til at mestre privatlivet Hvordan du takler udfordringer og dilemmaer Samtaleteknikker Hvilke grænser, der bør være for en mentors indsats Samtidig får du en veludstyret værktøjskasse med alle de skemaer, modeller og tjeklister, du har brug for som mentor.

I de tidlige aprildage 1848 var stemningen hektisk på Slotsholmen i København. Borgerkrigen rasede i hertugdømmerne, og bag duggede ruder diskuterede man rigets fremtid. De høje herrer skulle enes om en ny forfatning, men hvem turde de give indflydelse? ”Demokrati” var et skældsord, og det danske samfund var indrettet som en forstørret model af husstanden – med husbond i spidsen. Helt uhørt foreslog ministrene at indføre politisk lighed. Dog kun for selvstændige mænd med egen husstand. Fruentimmere, folkehold, fattige og en del flere var der ingen, der regnede med. Alligevel var forslaget nærmest revolutionerende, fordi det gav magt til en ny gruppe af hidtil magtesløse. Og resten af 1800-tallet blev en lang strid om de nye rettigheder. Kom ind i kampen med Anette Faye Jacobsen, historiker og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.