Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 10
  • 19
  • 34
  • 36
  • 38
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 479
  • 324
  • 278
  • 35
  • 16
Sprog
  • 999+
  • 999+
  • 74
  • 999+
  • 723
  • 250
  • 90
  • 44
  • 419
  • 43

Krimi & mystik

Find spændende bøger om krimi og mystik. Her er bøger om politi og kriminalhistorier. Mangler du er godt gys og er du til nervepirrende bøger, så er dette det rette sted at finde en spændingsbog. Kriminalromaner fra både danske og udenlandske forfattere.

  • Portræt af døden af Julie Hastrup
    af Julie Hastrup

    Med PORTRÆT AF DØDEN er Julie Hastrup med fjerde bind i serien om Rebekka Holm tilbage med en ny og grufuld krimigåde.To kvinder bliver med kort mellemrum fundet dræbt i Nordsjælland. Ingen af ligene bærer direkte tegn på overgreb, men begge kvinder er bizart blevet klædt ud i 80’er-tøj og placeret siddende på bænke i det fri. En seriemorder er på spil, men politiets eneste spor er, at der på begge lig er fundet små stiksår i nakken.Rebekka Holm og kollegerne må handle hurtigt for at undgå flere mord, mens Rebekka samtidig konfronteres med store omvæltninger i sit eget liv.Pressen skriver:»Julie Hastrup har atter engang ikke alene skrevet en spændende krimi, hun er også fortsat eminent til at skildre både den kriminelles syge virkelighedsopfattelse og politiets møjsommelige opklaringsarbejde … Vi ser med forventning frem til flere bind om Rebekka og hendes kreds.«**** - Henrik Tjalve, Dagbladenes Bureau»... Hastrup skriver veloplagt, afvekslende og vedkommende …«**** - Lisbeth Helleskov, Nordjyske Stiftstidende»Portræt af døden er endnu en vellykket krimi fra Julie Hastrup. Faktisk så vellykket at løbeture omkring Lyngby Sø aldrig bliver det samme igen! Det er nemlig der den første kvinde findes myrdet – siddende på en bænk iklædt designertøj fra 1980´erne. Hvorfor har hun designertøj på? Hvorfor sidder hun der og hvorfor har morderen ikke gemt liget væk?«- Jane Andersen, Bogblogger.dk»Krimiforfatter Julie Hastrup kan det der med at skrue et plot sammen. Hendes fjerde bog om politikvinden Rebecca Holm (som sagtens kan læses uafhængigt) giver gang på gang sin læser følelsen af, at 'nu har jeg regnet den ud!', men så får historien liiige et uhyggeligt tvist mere.«- Ulla Hinge Thomsen, Vores Børn Plus  

  • It - Det onde af Stephen King Spar 30%
    af Stephen King

    ”Rædslen, der ikke ville få ende før om otteogtyve år – hvis den nogensinde fik ende – begyndte så vidt jeg ved med en båd af avispapir, som sejlede i en rendesten, der svulmede af regn.” Sovebyen Derry i Maine, USA, ligner med sine parcelhuskvarterer, fastfoodrestauranter og butikker alle andre byer i provinsen. Men det er kun på overfladen. I byens kloaker ligger noget på lur og venter. Det onde. I halvtredserne besejrer en gruppe børn ondskaben. De føler sig alle udstødt og mislykkede, og den nye følelse af at høre til giver dem styrken til at drive det skrækkelige tilbage, hvor det kom fra. Siden lover de hinanden igen at samles, hvis byen nogensinde igen hjemsøges af ondskab. Mange år senere ryster en række gådefulde forsvindinger på ny Derry, og så griber Mike Hanlon telefonen og ringer til sine gamle venner. Alle forlader de hjem og familier, hverdagsliv og karrierer, for endnu en gang at trodse skrækken og møde Det onde.

  • Journal 64 af Jussi Adler-Olsen Spar 28%
    - Hardback
    af Jussi Adler-Olsen

    Vinder af De Gyldne Laurbær 2010 Dér stod han. Skikkelsen ragede op over alle som et fyrtårn. På trods af duknakkethed og skæve ben et massivt knejsende vilddyr, hvis øjne gled hen over mængden som søgeprojektører. Hun mærkede igen hans intense overvågning dybt ind i kroppen og vidste med sikkerhed, at reagerede hun ikke her og nu, så ville alt i hendes liv styrte sammen på sekunder.* Indtil for blot 40 år siden blev utilpassede eller blot uheldige danske kvinder deporteret til en lille ø, hvor ondskab, misrøgt og torturlignende metoder blev brugt til at holde orden. Hertil kom Nete Hermansen, og her fra slap hun væk: Troede hun. Den dag fortiden indhentede hende, blev det starten på en af Afdeling Q’s mest komplicerede sager. Hvad gemmer hendes fortid? Hvad hændte der hende? Hvor forsvandt menneskene omkring hende hen? Og hvem stod bag? Skønt vicepolitikommissær Carl Mørck har rigeligt at se til med en mordefterforskning, han måske var involveret i og med et privatliv, der ikke helt spiller, presser hans to stædige assistenter ham til at genåbne den sag, der for 23 år siden udspillede sig med voldsomme konsekvenser for de implicerede. Snart går det op for det lille efterforskningsteam, at sagen blot er en lille flig af noget større, der handler om overgreb af den allergroveste slags. Overgreb, som tilsyneladende stadig finder sted. Stille, roligt og indædt går opklaringsarbejdet i gang, og det kommer til at tære på Carl, ikke mindst fordi hans, Roses og Assads engagement i sagen bliver livsfarligt. Og da Carl endelig mener at vide, hvordan tingene hænger sammen, melder en ny og meget koldblodig spiller sig på banen.

  • Før stormen, pb. af Michael Katz Krefeld Spar 17%
    af Michael Katz Krefeld

    I de mindste byer findes de største hemmeligheder.Nogle gange så store, at det er nødvendigt at dræbe for at bevare dem. Den unge danske læge Maja Holm flygter til en afsides norsk kystby efter et forlist parforhold. I en blanding af døgnlange vagter og medikamenter fra sin egen lægetaske er hun ved at køre sig selv i sænk. Da en af hendes patienter dør af en overdosis, aner Maja, at der ligger mere bag. I sin søgen efter svar indleder hun et umage samarbejde med den lokale tv-journalit Stig Norland. Sammen begynder de to at efterforske, hvad der er under opsejling i den lille by, før stormen sætter ind. Snart må Maja sande, at hun også selv er i fare. For under byens overflade huserer magtfulde kræfter. Kræfter der vil gøre alt for at gennemføre deres ambitiøse og omfattende plan for byen. Før stormen er en intens thriller om mord og kynisme. Om det enkelte individ der skal ofres til fordel for de manges overlevelse.

  • Den første, bd. 1, hb. af Justin Cronin Spar 27%
    af Justin Cronin

    "Før hun blev Pigen fra det Ukendte – Hende, der kom gående, Den Første, Sidste og Eneste, som levede i 1.000 år – var hun bare en lille pige i Iowa ved navn Amy Harper Bellafonte." Da alvorligt syge kræftpatienter bliver raske efter at været blevet bidt af flagermus i Sydamerika, iværksætter den amerikanske regering et hemmeligt eksperiment på dødsdømte fanger for at undersøge, om virusset fra flagermusene kan kurere sygdom – eller bruges til at skabe den ultimative soldat. Men eksperimentet slår fejl, og pludselig er hele verden forandret. Mens civilisationen falder fra hinanden, lykkes det to personer at slippe væk og finde et midlertidigt tilflugtssted: FBI-agenten Brad Wolgast, der er et godt menneske, men som hjemsøges af de gerninger, han har gjort i embedes medfør, og den kun seksårige forældreløse Amy Harper Bellafonte, som var en del af det fejlslagne projekt. Wolgast er stærkt besluttet på at beskytte Amy mod den ondskab, der er sluppet løs i verden. Om det så skal koste ham hans liv. Men for Amy er alt dette blot begyndelsen på en meget længere rejse; en rejse som kommer til at strække sig over tid og sted. Det bliver op til hende at afslutte, hvad der aldrig skulle have været begyndt. “Læs 15 sider, og du vil blive fortryllet; læs 30, og bogen vil fængsle dig, og du vil læse til langt ud på natten. Romanen har en livagtighed, som kun episke værker skabt af fantasi og forestillingsevne kan opnå. Hvad kan jeg ellers sige? Følgende: læs denne bog, og den almindelige verden forsvinder.”– Stephen King

  • Paganinikontrakten af Lars Kepler
    af Lars Kepler

    Der er mennesker, du ville ønske, du aldrig havde mødt.For din største drøm kan blive dit værste mareridt.Og visse kontrakter kan ikke brydes.Ikke engang med din egen død … En smuk sommerdag findes en ung kvinde død, druknet i brakvand, om bord på en sejlbåd drivende i Stockholms skærgård. Senere samme dag findes en mand hængt i sin herskabslejlighed på Östermalm. Det ligner selvmord, men rummet er fuldstændig bart, hvordan er han kommet op i løkken? De to dødsfald var forblevet en gåde, hvis ikke kriminalkommissær Joona Linna havde været så forfærdeligt stædig ...  

  • Den gode datter PB af Steffen Jacobsen Spar 19%
    af Steffen Jacobsen

    ”Som at blive født i helvede, tænkte ingeniøren, da de fjernede hætten. Lysets smerte, smagen af blod, sved og opkast. Og kvindens duft. Nogen trak hans hoved bagover, men han holdt blikket rettet mod gulvet. - I har taget den forkerte, sagde han igen.” En dansk ingeniør fra oliegiganten Nobel Oil kidnappes i Venezuela af den colombianske guerillabevægelse FARC. Men aktionen løber af sporet, og bortførerne ender med at henrette gidslet, inden de selv bliver dræbt i en mislykket redningsaktion. Med én undtagelse: en dansk kvinde. Men hvem er hun, og hvad lavede hun blandt gidseltagerne? Kriminalkommissær Robin Hansen får sagen og befinder sig pludselig midt i et højspændt drama med mange aktører og gigantiske økonomiske og politiske interesser. Alle har alt at tabe, og nåde er ikke en del af spillet.

  • Frosne beviser af Nina Von Staffeldt Spar 22%
    af Nina Von Staffeldt

    En mærkelig virus hærger den grønlandske by Sisimiut, netop som sommeren og ferietiden står for døren. Et par dødsfald oveni skaber godt stof til pressens agurketid. Myndighederne er bekymrede. Det samme kan siges om de virksomheder, der har investeret i byens nye krydstogtterminal, som måske ikke når at blive færdig. I Nuuk involveres Sika Haslund, ny kommunikationskonsulent i Go Greenland, i arbejdet med at sikre, at tingene ikke kommer ud af proportioner. Sammen med journalisten Thormod Gislasson bliver hun hvirvlet ind i afdækningen af en historie, der viser sig at trække lange og dybe spor tilbage til fortiden. Gradvist går det op for Sika, at meget lidt er, som det ser ud på overfladen, og mens hun selv kæmper for at finde sit ståsted i det Grønland, hvor hun ikke har boet, siden hun var helt ung, tvinges hun til at handle mod den farlige og uberegnelige udvikling, sygdommen har sat i gang. Med en god portion nysgerrighed og mod er Sika måske netop den, der kan grave i fortiden og finde ud af, hvad der skjuler sig under den pæne overflade…

  • Noras bog, pb af Liza Marklund Spar 16%
    af Liza Marklund

    I en fashionabel villla uden for Stockholm bliver forretningsmand og tidligere rigsdagsmedlem Ingemar Lerberg fundet bevidstløs og grusomt tortureret. Hans hustru Nora er sporløst forsvundet. Annika Bengtzon får til opgave at skrive om sagen for Kvällspressen, samtidig med, at hun kæmper med sit privatliv. Hun bor sammen med Jimmy Halenius, statssekretær i Justitsministeriet. Det går ikke smertefrit at få deres nye familie med sammenbragte børn til at fungere. Hendes eksmand, Thomas, er vred og bitter, og Jimmys børn, ikke mindst hans datter, hader Annika. På Kvällspressen bliver avisens chefredaktør, Anders Schyman, udsat for voldsomme anklager i forbindelse med en gammel reportage, der sin tid indbragte ham Sveriges største journalistpris. Mens Ingemar Lerberg synker dybere og dybere ned i koma, og kritikken mod Anders Schyman forstærkes, fremtræder et mere og mere tydeligt billede af, at noget er helt galt bag de pæne facader i Stockholms whiskeybælte. Hvorfor vil nogen pine en tidligere politiker ihjel? Og frem for alt – hvor er Nora? Pressen skriver: ***** – Femina

  • Passageren PB af Steffen Jacobsen Spar 17%
    af Steffen Jacobsen

    Jacob Nellemann elsker jagt. En mand, en riffel, et dyr. Men en tidlig morgen, med dyret på kornet, er det ham, der bliver dræbt. Axel Nobel er forretningsmand. Milliardær, smuk kone, smukt hjem. Men da hans gamle kostskolekammerat dør kaster det skygger. Robin Hansen er politikommissær med hang til krigsspil og hjemlig hygge, så det passer ham dårligt at tage sagen om Nellemann. Der er bare ikke andre. Men sagen skal vise sig at handle om alt andet end vådeskud. For under overfladen lurer en anden historie. Om et skibbrud, et vrag, en strandet ung kvinde i Nordhavet. Og en person der ikke kan tilgive.

  • Strengt fortroligt af Karen Cleveland Spar 30%
    af Karen Cleveland

    Den tidligere CIA-analytiker Karen Cleveland debuterer med spionthrilleren Strengt fortroligt. Bogen er solgt til udgivelse i 24 lande, og Universal Pictures har købt rettighederne til filmen, der bliver produceret af Charlize Theron, som ligeledes skal spille hovedrollen. Vivian Miller får som dedikeret CIA-agent til opgave at afdække en række sovende russiske spionceller i USA. Hun er godt på vej til en hårdt eftertragtet forfremmelse på baggrund af et banebrydende software, som hun har udviklet. Et system, der kan identificere og afsløre russiske agenter, som lever tilsyneladende helt almindelige forstadsliv. Efter at have fået adgang til en mulig mistænkts computer falder Vivian over et fortroligt dossier, der tilhører en tophemmelig russisk agent. Men et par museklik senere er alt hvad der betyder noget for Vivian – hendes mand, hendes arbejde og selv hendes fire børn – i skudlinjen. Vivian har svoret at beskytte sit land mod alle fjender. Men nu står hun over for et umuligt dilemma. Hun er splittet imellem loyalitet og forræderi, troskab og svig, kærlighed og mistanke. Hvem kan hun stole på?

  • Dyrlæger dør ved daggry . af Anne Egede Spar 26%
    - -
    af Anne Egede

    DYRLÆGER DØR VED DAGGRY Denne krimi er blevet sammenlignet med "Da Vinci-mysteriet" og "Dinosaurens fjer" "Synet gav hende åndenød af ren og skær rædsel. Chokket ramte hende som en knytnæve i mellemgulvet og fik hende til at gispe høj­lydt efter vejret. Hun mærkede hun tabte et skridt, vaklede og måtte læne sig op ad væggen. Det føltes, som om mørket blev tættere, lukkede sig om hende, og det eneste, Kath kunne se, var silhuetten. Silhuetten af kroppen, der hang i kæderne. Armene var truk­ket op over hovedet, og den måde hovedet livløst lå ned til siden i en mærkelig vinkel overbeviste hende om, at personen derhenne var død. Hun måtte væk derfra, ud af sektionssalen, og det skulle være nu" Mod deres vilje inddrages professor i speciel patologi på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Thomas Cluster, og praktiserende dyrlæge Kath Sommer i en mordsag, hvor indtil flere dyrlæger myrdes på bestialsk vis. Sporene fører dem til Landbohøjskolen, den gamle dyrlægeskole på Frederiksberg, som viser sig at gemme på mange skumle - og farlige - hemmeligheder. Snart er Thomas Cluster og Kath Sommer de jagede, og de må indse, at for deres fjender er intet helligt - selv ikke dyrlægeeden. En stor del af bogens handling udspiller sig på Landbohøjskolen på Frederiksberg, som er det eneste sted i landet, hvor man uddanner dyrlæger. Landbohøjskolen er nu en del af Københavns Universitet. Denne bog er - af en konsulent på et af landets største forlag - blev sammenlignet med såvel "Da Vinci Mysteriet" som "Dinosaurens fjer". "Dyrlæger dør ved daggry" byder på spænding fra start til slut, det er en krimi, som er svær at lægge fra sig før sidste side er vendt.

  • Når de døde vågner PB af Steffen Jacobsen Spar 17%
    af Steffen Jacobsen

    En sen nat på havnen i Napoli taber en lastekran en container. Den knuses mod kajen, og ud vælter en mængde plasticindpakkede lig: udslidte kinesiske tekstilslaver fra kopifabrikker tilhørende Camorraen, den lokale mafia, men også italienere der er kommet mafiaen på tværs. To af de dræbte viser sig at være Lucia Forlani og hendes søn Salvatore. De forsvandt sporløst, da Camorraen havde likvideret hendes mand, fysikeren Giulio Forlani, netop som han havde opfundet teknologien til at stoppe den lukrative piratkopiering af modebranchens produkter. Sabrina D’Avalos, en ung vicestatsadvokat fra Napoli, siger ja til at genåbne den henlagte sag, fordi hun aner en forbindelse til det uopklarende mord på sin far, chefen for den italienske anti-mafia-enhed.

  • Under en sort himmel PB af Inger Wolf Spar 19%
    af Inger Wolf

    I Anchorage, Alaska findes en dansk vulkanforsker, hans kone og søn skudt i deres hjem. Drabsmanden har placeret ofrene omkring et bord med et dukkehus og en bunke aske, men der mangler én: familiens 11-årige datter. Politikommissær Daniel Trokic bliver sendt til Alaska for at bidrage til efterforskningen. Her bliver han sat sammen med kriminalassistent Angie Johnson, og snart går jagten gennem statens storslåede, men barske natur. Mens et vulkanudbrud truer, forsøger de at finde drabsmanden og den savnede pige, inden det er for sent.

  • I kampens hede, spb af Viveca Sten Spar 18%
    af Viveca Sten

    Viveca Steen slår med denne femte Sandhamnskrimi om Nora Linde og Thomas Andreasson for alvor sit navn fast som en af Nordens bedste spændingsforfattere. Serien er solgt til ti lande og er solgt i mere end hundredetusinde eksemplarer. Tv-filmatiseret med Jacob Cederholm i rollen som Thomas. Under midsommerfesten på Sandhamn kollapser en ung pige i sandet ved strandpromenaden. Da politiet endelig når frem til pigen, er hun omtumlet og chokeret. Hvad er det, der er overgået hende? Nora skal for første gang fejre midsommer med sin nye kærlighed, Jonas. Men det kommer til at gå anderledes. Jonas’ teenagedatter kommer ikke hjem som aftalt og svarer ikke på mobilen. Wilma er sporløst forsvundet. Tidligt næste morgen finder man en død krop på stranden i Skärkarlshamn. Noras barndomsven, kriminalinspektør Thomas Andreasson, kaldes til Sandhamn imens Nora og Jonas fortsætter deres desperate søger efter Wilma. Under opklaringen af mordet, forstår Thomas, hvor subjektiv sandheden kan være. Alle implicerede har deres egen version af nattens hændelser. Hvem er midsommeraftenens offer, og hvem er morder? Pressen skriver: »En veldrejet krimi: spændende og velskrevet med gode personskildringer og indimellem nærmest lyriske beskrivelser af den smukke skærgård.« - Mie Petersen, Kristeligt Dagblad **** - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten »Bogen er bestemt værd at fornøje sig med en eftermiddag på sofaen.« **** - Lisbeth Helleskov, Nordjyske Stiftstidende

  • Den niende grav af Stefan Ahnhem
    af Stefan Ahnhem

    Den svenske justitsminister forlader rigsdagen efter en hård debat. Han benytter bagudgangen for at undgå den ventende presse, men han når aldrig frem til sin bil, der står og venter på ham et stykke væk. Han synes at være forsvundet op i den blå luft, midt i magtens centrum. Dette sker et halvt år inden begivenhederne i ‘Offer uden ansigt’ fandt sted og i ugerne op til jul. Sneen og kulden holder både Stockholm og København i et jerngreb, da Fabian Risk kaldes ind for i al hemmelighed at udrede omstændighederne bag justitsministerens forsvinden. Officielt er sagen stadig Säpos ansvar, men ligesom Fabian og hans højgravide kollega Malin Rehnberg famler også Säpo i blinde. Snart viser det sig, at tingene langt fra er, som de burde være, og at stærke interesser arbejder på, at sandheden ikke skal komme frem. Samtidig bliver en kendt dansk tv-journalists hustru fundet brutalt myrdet i sit hjem nord for København. Dunja Hougaard fra øbenhavns Politis Drabsafdeling leder udforskningen, som fører hende over sundet til Sverige. ‘Den niende grav’ er en fornemt konstrueret krimi, hvor Stefan Ahnhem fortæller historien bag Fabian Risks beslutning om at forlade Stockholm og flytte tilbage til Helsingborg. Fabian og Dunja krydser hinandens spor i et vinterkoldt Skandinavien och trækkes dybere og dybere ind i en konspiration, der viser sig at være langt værre, end de nogensinde havde forestillet sig.

  • Kongens by af Søren Marquardt Frederiksen Spar 10%
    - En historisk krimi
    af Søren Marquardt Frederiksen

    Kongens by Historisk krimi om Nakskovs storhedstid af Søren Marquardt Frederiksen Den 24. februar 1628 rejser kong Chr. IV til Nakskov. Han bliver der i 21 dage. På det tidspunkt er Nakskov den 7. største by i det danske storrige, og Chr. IV har planer om at gøre byen endnu større. Han har sendt bud efter 1000 bønder, der med skovle og spader skal bygge en fæstning rundt om byen. Chr. IV håber, at det vil stabilisere det krigsplagede Nordeuropa og i stedet få handlen og velfærden til at blomstre. Tingene går dog ikke helt som planlagt, hverken for kongen eller Nakskovs borgere. I denne historiske ramme har forfatter og journalist Søren Marquardt Frederiksen placeret en brutal og billedstærk krimiintrige. Intrigen kaster lys over en af Nakskovs storhedstider, og giver samtidig et indblik i, hvordan hverdagslivet foldede sig ud i en stor dansk købstad under Chr. IV. Historiske personer Romanen bygger på de historiske personer, der faktisk levede i Nakskov, mens Chr. IV var i byen. Takket være Anders Perlestikker, der var præst i Nakskov kirke fra 1617 til 1631, har vi her et detaljeret kildehistorisk materiale om Nakskovs borgere i den periode. Præsten førte nemlig et omfattende regnskab med hver eneste borger i Nakskov; hvor de boede, hvornår de flyttede, og hvad de betalte præsten for dåb, begravelse, vielse, syndsforladelse osv. Fra Perlestikkerens regnskabsbog ved vi blandt andet, at Nakskovs byfoged, Povel Madsen, måtte stå i åbenbar skrifte foran hele kirkens menighed, fordi han havde gjort sin tjenestepige med barn. Søren Marquardt Frederiksen har desuden foretaget en omfattende research for at kunne føre læseren ind i centrale emner i 1600-tallets hverdag; såsom religion, bystyre, sygdomsbekæmpelse, bøddelvæsen, fattigdom, madlavning, prostitution, ølbrygning m.m. Om forfatteren Søren Marquardt Frederiksen er cand.mag. i litteraturvidenskab og underviser til daglig på Københavns Universitet. Han er forfatter til en række anmelderroste bøger om journalistik og kommunikation. Kongens By er Søren Marquardt Frederiksens debut som skønlitterær forfatter. Bogen udkommer 20. maj 2016 Morfeus Forlag Yderligere info: 60448830 www.morfeusforlag.dk

  • Et bjerg af løgne PB af Steffen Jacobsen Spar 19%
    af Steffen Jacobsen

    På en feltstation i Vestgrønland har Peter Holm – chefgeolog i Nobel Oil – netop analyseret de sidste prøveboringer til det, der ser ud til at blive verdenshistoriens største olieeventyr. Alle er begejstrede – den danske regering, det grønlandske hjemmestyre og ikke mindst den kinesiske udviklingsbank, som er med til at finansiere projektet. Men kort efter hjemkomsten til København og et møde i Nobel Oil findes Peter Holm brutalt dræbt. Alt tyder på, at en rabiat miljøorganisation står bag, men gerningsmanden er som sunket i jorden. Væk er også en usb-nøgle med de seneste og dybt fortrolige analyser. Mens vicepolitiinspektør Lene Jensen efterforsker drabssagen, hyrer Nobel Oil Michael Sander – eksklusiv privatdetektiv – til at finde usb-nøglen. De to enspændere er gamle bekendte og kommer til at gå i vejen for hinanden i en sag, hvor det snart står klart, at enorme økonomiske og politiske interesser er på spil, at ingen fortæller dem hele sandheden, og at de kloge narrer de mindre kloge

  • Den sidste akt PB af Mari Jungstedt Spar 21%
    af Mari Jungstedt

    Sommervarmen er trykkende, og den politiske debat sætter sindene i kog til det årlige folkemøde på Gotland. Almedalsugen er i fuld gang, og Visby myldrer af politikere, debattører og journalister. Den kontroversielle og smukke forfatter og debatredaktør på en af landets største aviser, Erika Malm, har efterladt sin mand og børn hjemme for at deltage i diskussionerne. Morgenen efter en ophedet debat om fremmedhad og racisme bliver hun fundet myrdet på sit hotelværelse. En teaterbillet til en forestilling på Romateatret, et hadebrev fra en nynazistisk bevægelse og en hemmelig elsker er de tre spor, politiet har at arbejde med. Det er politiinspektør Anders Knutas, der har ansvaret for drabssagen. Men Knutas er i krise. Skilsmissen fra konen og udsigten til et andet liv martrer ham. Og det gør ikke efterforskningen på Erika Malms morder mindre kompliceret, at en gammel sag begynder at spøge i kulissen. DEN SIDSTE AKT er 10. bog i krimi-serien med politiinspektør Anders Knutas, kollegaen Karin Jacobsson og journalisten Johan Berg.

  • Savner dig af Harlan Coben Spar 18%
    - paperback
    af Harlan Coben

    Kat Donovan er kriminalbetjent ved NYPD og single. Da hun en aften surfer på et datingsite på nettet, falder hun over en profil, der umiddelbart ligner enhver anden, men hun får et chok, da hun nærstuderer det vedhæftede fotografi. Manden på billedet er hendes tidligere forlovede, Jeff, som knuste hendes hjerte – og som hun ikke har set i 18 år. Kat bliver overvældet af håb. Måske er det nu, hun omsider kan lægge fortiden bag sig og komme videre? Men da hun kontakter Jeff, går det snart op for hende, at der er noget helt galt – og snart viser det sig, at der er kræfter på spil, som ikke viger tilbage for noget som helst i jagten på bytte. Kat bliver inddraget i en efterforskning, der sætter hendes følelser for alle, der har stået hende nær, på en prøve, og efterhånden som hun bliver suget ind i mørket, må hun mobilisere alle sine kræfter for at finde en vej tilbage …

  • Sekten (Ravn-serien nr.3) af Michael Katz Krefeld Spar 27%
    af Michael Katz Krefeld

    En mordbrand viser sig at have forbindelse til både en mystisk sekt og til de højeste kredse i det danske erhvervsliv, da Ravn får en tilsyneladende banal sag: Han hyres af den velhavende direktør Ferdinand Mesmer, som er ekspert i ledelsesstrategi, til at finde Mesmers forsvundne søn Jakob, der for 10 år siden grundlagde den nu skandaleramte sekt "Guds udvalgte". Da det viser sig, at Ferdinand Mesmer allerede tidligere har haft en privat efterforsker på sagen men som er forsvundet, indser Ravn, at det ikke bare er en banal sag om en savnet søn, men at der er langt mere på spil. Han lokaliserer Jakob og hans sidste disciple på et afsondret landsted på Lolland. Et sted som er tættere på helvedet end det paradis Jakob ellers har stillet sin menighed i udsigt. Ravns efterforskning fører ham dybt ind bag murene hos sekten, og langsomt afdækkes en både frygtelig og vanvittig hemmelighed i Jakobs og Ferdinand Mesmers fælles fortid. En hemmelighed, som får katastrofale følger for alle. "Sekten" er tredje bind i Michael Katz Krefelds serie om privatopdageren Ravn, som bor på en båd i Christianshavns kanal. De to første bind i Ravn-serien er "Afsporet" og "Savnet".

  • Tripel, pb af Ken Follett Spar 18%
    af Ken Follett

    Tre agenter fra henholdsvis Israel, Egypten og Sovjetunionen kæmper om en skibsladning uranmalm, der kan bruges til fremstilling af atombomber. 1947. Tre unge mænd mødes til en universitetsfest i Oxford uanende, at de tyve år senere vil blive dødsfjender. 1968. Den israelske efterretningstjeneste har erfaret, at Egypten, med sovjetisk hjælp, er ved at bygge en atomreaktor i den libyske ørken. For at sætte en stopper for de egyptiske planer og vinde atomkapløbet sætter Mossad sin bedste agent, enspænderen Nat Dickstein på sagen. Nat får den umulige opgave i al hemmelighed at kapre et fragtskib og stjæle 200 tons uran, uden at sporene kan føres tilbage til Israel. Men han har både KGB, den egyptiske efterretningstjeneste og en flok arabiske ekstremister i hælene. Og så er der den smukke Suzie Ashford, en mørkhåret skønhed, der kan vise sig at være hans bedste allierede eller hans værste fjende …

  • Dødesporet PB af Sara Blædel Spar 21%
    af Sara Blædel

    Dødesporet er en næsten tilgroet sti i en skov tæt ved Roskilde. Her kørte man i gamle tid de dødende ud til den store offer-eg for at ofre lidt af deres blod til guderne. Håbet var, at de så ville blive taget godt imod hinsides. Nu er der noget, som tyder på, at der igen er trafik i dødesporet. Det opdager Louise Rick - chef for Eftersøgningstjenesten ved Københavns Politi - da hun skal finde en forsvundet dreng, som gemmer sig i netop denne skov tæt ved hendes barndomsby. Efterforskingen afdækker nogle mørke sider ved lokalsamfundet, og for Louise bliver det samtidig anledning til et endeligt opgør med fortiden.

  • Mord på Malta af Dan Turèll Spar 24%
    - kriminalroman
    af Dan Turèll

    Dan Turells hovedperson - den navnløse journalist-detektiv - får en chok-meddelelse om, at hans ex-kone Helle er myrdet på en ferierejse på Malta. Han og politiinspektør Ehlers rejser straks til den eksotiske Middelhavsø for at efterforske det tilsyneladende menningsløse mord. Undersøgelsen af Helles bungalow i Bellieha Holiday Centre giver intet resultat, men da journalisten og Ehlers begynder at stille ubehagelige spørgsmål blandt den lokale befolkning, tager tingene fat. Snart er de i hælene på en morder, der efterlader sig et blodigt spor af friske lig tværs over øen. En maltesisk familie mistænkes for kynisk narkotikahandel, og hele øens politistyrke sættes ind i en ubarmhjertig menneskejagt på Én mand... ”Dette er Dan Turélls bedste krimi, handlingsbevæget, med megen farce” - Politiken ”En sand guldgrube af miljø” - Aktuelt

  • På liv og død af Peter James Spar 26%
    - Roy Grace 10
    af Peter James

    Tiende bind i den populære krimiserie med Roy Grace. Om stor forelskelse og farlig besættelse. Om enhver kvindes værste mareridt. »Rødhåret alenepige på 29. Er du gnisten, der kan fyre op under mit slumrende, ulmende sexliv? Jeg er til sjov, venskab og måske - hvem ved - endnu mere?« Da Red Westwood møder den flotte og rige Bryce Laurent gennem et online-datingbureau, falder hun straks pladask for ham. Men efterhånden som forholdet udvikler sig, opdager hun, at han har en mørk side, der har været gemt under den charmerende facade. Alt, hvad han har fortalt om sig selv, er løgn, og hvor hun før var tiltrukket af ham, er hun nu direkte bange for ham. To år senere får Red endelig smidt ham ud af sin lejlighed og får et polititilhold, men mareridtet er først lige begyndt. For Bryce er sygeligt besat af hende og vil gøre, hvad han kan for at skade alt og alle, hun holder af, inden turen kommer til Red selv. Pressen skriver: »På Liv og Død holder et godt tempo i en intens fortælling om en ung kvinde, der forfølges af sin temmelig ihærdige, opfindsomme og skrækindjagende ekskæreste, som ikke kan tage et nej for et nej. Virkelig noget, der kan holde øjnene på vid gab, selv om man har indtaget hovedpuden, i den tro at det er sovetid.« – Politiken

  • Som et blik fra helvede af Frank Jensen
    af Frank Jensen

    En terrorbombe på en cafe i det indre London dræber 23 personer. Kort tid efter findes en af PET’s kilder i terror miljøet brutalt myrdet i en ødegård i Sverige. Omkring samme tidspunkt skal en CIA-agent mødes med en vigtig kilde i en park i Ankara, men han finder kun personens afhuggede hoved.Et omfattende terrorangreb synes under opsejling. Og pilen peger på København. Med hjælp fra hemmelige agenter og flere udenlandske efterretningstjenester indleder PET en intens efterforskning for at optrevle det al-Qaida-relaterede terrornetværk.Operativ chef i PET, Martin Westh, får til opgave at samle efterforskningsholdet, der skal forhindre det forestående terrorangreb. Men i al hemmelighed skal de også indlede en intern undersøgelse. For ligesom PET får vigtige oplysninger fra sine meddelere i terrormiljøet, synes der også hele tiden at sive informationer den anden vej.

  • Hårdt prøvet af Lee Child Spar 24%
    af Lee Child

    20. bog i serien om actionhelten Jack Reacher Jack Reacher har ingen videre planer og masser af tid, så da et afsides trinbræt med det pudsige navn Mother’s Rest fanger hans interesse, godt gemt af vejen mellem endeløse hvedemarker, virker det som et fint sted at gøre ophold i en dags tid. Reacher forventer at finde et ensomt mindesmærke fra nybyggertiden, men i stedet bliver han mødt af et lille bysamfund fuld af tilknappede og vagtsomme mennesker og en bekymret kvinde, den tidligere FBI-agent Michelle Chang, der leder efter en kollega, som er forsvundet sporløst under en privat efterforskning på stedet. Reacher fatter sympati for Chang, og hans endagsophold udvikler sig hurtigt til en hæsblæsende jagt efter sandheden, der fører dem fra Los Angeles til Phoenix og ned i de dunkleste afkroge af internettet, det dybe net, og tilbage til Mother’s Rest, hvor de konfronteres med den mørkeste side af menneskeheden. Pressen skriver:"Underholdende og velsmurt thriller med en altid yderst dynamisk hovedperson i Jack Reacher." - Dansk BiblioteksCenter "Hårdt prøvet er en spændende og barsk historie, men der er alligevel plads til små pudsige/sjove episoder, så man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet." - Bech's Books "Den lever fuldt ud op til alle de andre Reacherbøger." - god-bog.dk "Den sejeste figur i en fortløbende romanserie." - Stephen King "Endnu et pletskud ... Det er ikke uden grund, at Child regnes blandt de allerbedste inden for thrillergenren: Han formår at tage en række forskelligartede elementer og klichéer og gøre dem vedkommende og originale." - Associated Press "Suveræn thriller." - New York Daily News "Lige som de tidligere bøger i serien drives handlingen frem i et actionfyldt tempo. Man er hele tiden nødt til at læse ét kapitel mere, og så endnu et og endnu et."- Bogblogger.dk "Child disker op med snirklede handlinger, bidende dialog, detaljerig baggrundsviden om spændende emner og behændigt konstrueret spænding. Men det, der får os til at vende tilbage - i millionvis - er, chancen for at kunne gå rundt og føle sig som ham den store mand midt i det hele." - Oregonian "En grum thriller ... Lee Childs Hårdt prøvet, den tyvende i hans umådeligt populære serie om Jack Reacher, rummer nøjagtig det, som læserne forventer af den veletablerede bestsellerforfatter: interessante personer, stram handling og hæsblæsende action ... læserne vil ikke blive skuffet." - Minneapolis Star Tribune "Mesteren hæver niveauet yderligere." - Booklist

  • Lærlingen af Tess Gerritsen Spar 12%
    af Tess Gerritsen

    Rizzoli og Isles serien #2 Det er en bagende hed sommer i Boston. Byens plager forstærkes yderligere af en række chokerende forbrydelser, som ender i bortførelse og død. Fremgangsmåden peger på én mand – ’Kirurgen’, seriemorderen Warren Hoyt, der er berygtet for delvist at dissekere sine ofre, og som nyligt er blevetsat bag tremmer. Politiet kan kun formode, at en efterligner er på spil, en sindssyg person, der anvender de samme irurgiske teknikker, som den galning, han beundrer så højt, benyttede sig af. Det er i hvert fald det, Jane Rizzoli tror. Da hun igen tvinges til at stå ansigt til ansigt med den morder, der gav hende både fysiske og psykiske ar, er hun fast besluttet på at gøre en ende på Hoyt og hans grusomheder én gang for alle. Men pludselig bliver Rizzoli selv et mål, da Hoyt undslipper fra fængslet og slutter sig til sin mystiske blodbror i en ondskabsfuld vendetta… Pressen skriver om Tess Gerritsen: "Ægte page-turner og særdeles velbegået krimi. Gerritsen snor læseren om sin lillefinger og leverer varen med knivskarp eksekvering, så man sidder som naglet i læsekrogen ... "Dø igen" er en hæsblæsende thriller. Her leverer Tess Gerritsen et suverænt og nervepirrende plot, som lægger ud med de foruroligende begivenheder i Botswana." - Litteratursiden.dk "Det er en yderst velskrevet krimi, der kan beskrives som en vaskeægte page-turner. Bogen er meget letlæselig og nem at bliver opslugt af. Historien og detaljerne følles autentiske, og helhedsindtrykket er virkelig godt. Kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien." - Dansk BiblioteksCenter "Bogen var meget bedre, end jeg havde frygtet ... den er velskrevet, spændende, og plottet var helt ok. Tess Gerritsen kan faktisk lave en god krimi." - god-bog.dk "En drabelig gyser." * * * * - Politiken "En bog, der er så uhyggeligt spændende, at man kan bliver helt skræmt af synet af en huskat!" - Søndag ”Gerritsen er uddannet læge, og det tilføjer bogen en særlig grad af autenticitet som man sjældent ser i genren… Bogen er let at læse, og der er blevet plads til både romantik og bloddryppende mord, og som læser holdes man fanget indtil de sidste sider… Velskrevet og spændende thriller, med et ganske fængende omslag.” -Dansk BiblioteksCenter ”Husk at låse dørene, se dig over skulderen og tjekke under sengen, inden du går i gang med bogen.” * * * * * - Krimifan.dk (5 hjerter) ”En virkelig spændende krimi – bogen er skrevet hvor der er tempo over handling, den er spændende, skræmmende og nervepirrende.” – Bogrummet ”Bogen er meget spændende, der er både action humor og en god og medrivende historie.” – Krimi-Cirklen ”Dette er en nervepirrende krimi af bedste skuffe.” - Harlan Coben ”Hvis du aldrig har læst Gerritsen før, så sørg for at regne prisen på strøm med, når du køber din første roman af hende – for du kommer til at blive oppe hele natten.” -Stephen King Tess Gerritsen er uddannet antropolog og læge. Hun er international bestsellerforfatter og fik sin første roman udgivet i 1987. I dag har hun trukket sig tilbage fra sin praksis og skriver nu på fuld tid. Tess Gerritsen bor i Maine I USA.

  • Det halve menneske af Kim Basse Spar 27%
    - Bygger på virkelige hændelser
    af Kim Basse

    Lars voksede op i det kriminelle og socialt belastede kvarter Frydenlund, hvor teenageårene var præget af vold, stoffer og rambuktyverier. Faren var alkoholiker, moren skredet, og storebroren og vennerne ”tabere” som han selv. På overfladen ser det ud til, at Lars i dag har brudt sin sociale arv: Han er blevet uddannet arkitekt og venter et barn med sin kæreste Mette, der er jurist i sin fars advokatvirksomhed. Men Mette kender ikke til Lars’ barske baggrund, der stadig hjemsøger ham, og sandheden truer nu både ham selv og hans ufødte barn. Man siger, at klæder skaber folk, men gør titler som arkitekt, havnearbejder og arbejdsløs det også? Det spørgsmål angriber Det halve menneske og sætter spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at bryde den sociale arv. Det halve menneske bygger på virkelige hændelser og er bl.a. inspireret af Tilst-sagen fra Aarhus, hvor to unge biltyve blev skudt og dræbt af politiet. Uddrag af bogen Antændt af adrenalinet går du direkte mod ham. Han siger et eller andet, men du hører kun dit eget heftige åndedræt og pulsen banke i dine tindinger. Han råber noget. Peger ind mod forretningen. Du knytter din hånd og venter, til han er tæt nok på. Han har høje tindinger, en bred næse og overskæg. Han ligner en idiot, og det er han sikkert også, sådan en af de der nævenyttige og selvfede parcelhusbumser, der kun kan fungere, hvis ligusterhækken er snorlige, og bedene er revet og uden ukrudt. Nu har han set ukrudt, der skæmmer gadebilledet i form af to maskerede rambuktyve. Du venter, til du er helt tæt på ham og kan se det hvide i hans øjne. Vreden stråler ud af dem. Hans mundvige dirrer. Han vil forme nogle ord, beordre dig til noget, du ikke har lyst til. Du mærker vreden stige op fra mellemgulvet, og du retter den mod den lille selvfede parcelhusbums. Og så svinger du armen. Du rammer ham klokkerent i hovedet og mærker hans kindben mod dine knoer. Idioten er ramt. Han falder om på jorden. Om forfatteren Kim Basse er uddannet jour­nalist og har arbejdet for bl.a. TV2 Østjylland og Nordiske Medier. Ideen til Det halve menneske affødtes af hans egen opvækst i den kriminelle og socialt belastede bydel Frydenlund i Aarhus. Erfaringerne herfra trækker han ofte på både i sit virke som journalist og som forfatter.

  • Verdens lys af James Lee Burke
    af James Lee Burke

    I den tyvende roman i serien om politimanden Dave Robicheaux fra Louisiana – serverer Burke en allegorisk fortælling om godt og ondt, en fortælling der vil skaffe ham en plads i de største amerikanske romanforfatteres panteon, skriver Esquire. Sammen med sin ustyrlige ven Clete Purcel er Dave Robicheaux på ferie et sted i udkanten af Rocky Mountains, da en fangetransport på vej til Montana forulykker. Den undvegne voldtægtsforbryder er set forsvinde fra ulykkesstedet, men det sete afhænger af øjnene, og er det måske i virkeligheden en dæmon? Og da ”dæmonen” opsøger både Robicheaux og datteren Alafair bliver det en sag for den ferierende Dave Robicheaux. I Verdens lys optræder ondskaben i mange amerikanske forklædninger. Oligarker i olie og deres ynkværdige arvinger optræder side om side med håndlangerne, de mere traditionelle kriminelle artsfæller. James Lee Burke er ifølge The New York Times Book Review ”Regerende mester i nostalgisk noir”.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.