Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 10
  • 19
  • 34
  • 36
  • 38
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 499
  • 353
  • 323
  • 35
  • 15
Sprog
  • 999+
  • 999+
  • 18
  • 728
  • 312
  • 122
  • 82
  • 34
  • 233
  • 17

Krimi & mystik

Find spændende bøger om krimi og mystik. Her er bøger om politi og kriminalhistorier. Mangler du er godt gys og er du til nervepirrende bøger, så er dette det rette sted at finde en spændingsbog. Kriminalromaner fra både danske og udenlandske forfattere.

  • Der hænger en engel alene i skoven, pb af Samuel Bjørk Spar 18%
    af Samuel Bjørk

    Der hænger en engel alene i skoven er det første bind i en spændende ny krimiserie af den norske forfatter Samuel Bjørk. En seksårig pige findes hængt i en skov. Hun er iført en gammeldags dukkelignende kjole og omkring hendes hals hænger et skilt med ordene ’Jeg rejser alene’. Stjerneefterforskeren Mia Krüger har forladt politiet. Hun har isoleret sig på en lille ø, hvor hun martres af fortiden og planlægger sit eget selvmord. Men da hendes gamle chef, den godmodige Holger Munch, opsøger hende, overtales hun til at vende tilbage til – bare så lang tid, det tager at opklare sagen om pigen i skoven. Men hun er kun den første. Da Mia Krüger opdager en forbindelse til en gammel, uopklaret sag om et kidnappet spædbarn, tager sagen en ny drejning. Er mordene en hævn over politiets uformåen dengang? Og er der en kobling til den kristne sekt, der har slået sig ned på egnen? Da Holger Munchs 6-årige barnebarn Marion bliver bortført, indser Mia, at morderens ondskabsfulde leg er personlig. Men hun indser ikke hvor personlig.

  • Det fjerde offer PB af Mari Jungstedt Spar 27%
    af Mari Jungstedt

    Det er vindstille og varmt den sommermorgen, da tre gerningsmænd begår væbnet røveri mod en pengetransport i et ellers idyllisk kvarter på Gotlands vestkyst. Røverne flygter på motorcykler mod en forladt ødegård, men da politiet finder skjulestedet, er røverne flygtet. De har efterladt sig to spor: en sportstaske med ødelagte pengesedler og liget af en mand med halsen skåret over. Anders Knutas fra det lokale politi leder efterforskningen. Personligt kæmper han for sit smuldrende ægteskab og forsøger at holde snor i sine forbudte følelser for kollegaen Karin Jacobsson. Karin plages af skyldfølelse over for den datter, hun forlod efter fødslen og først nu er ved at lære at kende. I fællesskab skal de to opklare sagen om røverne og drabet. Hvad er røvernes historie egentlig? Er de involveret i drabet? Og hvad betyder de tre initialer JTD, der er tatoveret på den dræbtes arm? Mens sporene leder Knutas og Karin femten år tilbage i tiden til en tragisk historie om et barn, er morderen i hælene på sit næste offer. Og han ved noget, de ikke ved.Det fjerde offer handler om sammenhold, svigt og relationen mellem børn og voksne. Romanen er Mari Jungstedts niende fritstående krimi i serien om politiinspektør Anders Knutas, kollegaen Karin Jacobsson og journalisten Johan Berg.

  • Hvil i fred PB af Sofie Sarenbrant Spar 23%
    af Sofie Sarenbrant

    På et celebert spa findes en kendt skuespillerinde dybt bevidstløs og et ældre ægtepar døde. Det chokerede personale tilkalder straks politiet, men alle undersøgelser tyder på, at det blot drejer sig om en tragisk ulykke og en overdosis sovepiller. Alligevel har hotelchefen en fornemmelse af, at der er noget galt, og da de nogle dage senere finder endnu en person død, er der da heller ingen tvivl: Det er drab. Kriminalassistent Emma Sköld får ansvaret for efterforskningen. Snart bliver hun klar over, at der er en sammenhæng mellem de tre hændelser, og at de leder efter en gerningsmand, der ikke er færdig med at dræbe. Hvil i fred er første bog i krimi-serien med kriminalassistent Emma Sköld.

  • Det ene fra det andet af Philip Kerr Spar 33%
    af Philip Kerr

    I 1949 i efterkrigstidens hårdt ramte Tyskland er forholdene kaotiske, og landet er som et betændt sår fuld af lyssky aftaler, voldsom grådighed og flygtende krigsforbrydere på jagt efter nye identiteter. Kort sagt en tilstand, hvor der er rigeligt at lave for den hårdkogte privatdetektiv Bernhard Gunther. Gunther væmmes over mange af sine opgaver, men der skal jo brød på bordet. Han kontaktes af en kvinde, hvis mand er forsvundet. Han var leder af den absolut mest nederdrægtige af alle koncentrationslejre i Polen. Kvinden vil ikke have sin mand fundet, hun vil have sikkerhed for, at han er død ... Men man skal træde varsomt i post-krig München, for i det besejrede og delte Tyskland er det svært at skelne ven fra fjende, godt fra ondt, det ene fra det andet. Det ene fra det andet er fjerde bind i Philip Kerrs mesterlige og originale spændingsserie Berlin Noir.

  • Manden  med et hjerte af jern af Philip Kerr Spar 33%
    af Philip Kerr

    Året er 1941, og Bernie Gunther vender tilbage fra Østfronten til et krigsplaget Berlin. Men hurtigt kaldes han til Prag af sin gamle chef, general Reinhard Heydrich, som har brug for en livvagt til at sikre sig imod den ulmende folkelige vrede i Böhmen-Mächen. På Heydrichs slot uden for Prag møder Gunther nogle af regionens ledende nazister og oplever fra første parket et kompliceret magtspil i nazisttoppen. Et magtspil, som Gunther ufrivilligt bliver en del af, da en af Heydrichs adjudanter bliver myrdet på sit værelse. Døren til værelset er låst indefra, og vinduerne forsvarligt haspet til. Bernie Gunther står over for en klassisk mordgåde, hvor morderen skal findes i den sluttede kreds af gæster. MANDEN MED ET HJERTE AF JERN er ottende bind i ­Philip Kerrs Berlin Noir-serie. Denne gang finder handlingen sted midt under Anden Verdenskrig, hvor nazisterne stadig er i offensiven, og forfølgelsen af Europas jøder tager fart. "Som i de foregående syv romaner er det en intens og spændende beretning, som Kerr disker op med. Det er sikkert og velturneret, så Kerr holder dampen oppe i den efterhånden lange saga om Bernhard Gunther, Berlin og nazisme." - Bogblogger "Den rapkæftede kommissær Bernhard Gunther er tilbage i nok en velskrevet, intens og ravnesort noir-roman. Den historiske akkuratesse er velintegreret i det velsmurte plot, Gunthers ironiske, hårdkogte fortællerstil med flittig brug af overdrivelse, sidder som regel lige i kronjuvelerne på de selvhøjtidelig, men dødsensfarlige SS-topfolk." - Kultur-cafeen "Philip Kerrs krimiserie er nået til 1941, hvor opdager Gunther skal hjælpe Reinhardt Heydrich i Prag. Det er eminent krimilitteratur." - Weekendavisen "Bind otte i Berlin Noir-serien er fremragende, og forfatterens brug af den historiske baggrund som rammen til romanen fungerer perfekt og er med til at skabe et levende og troværdigt billede af Tyskland under 2. verdenskrig." - Lektørudtalelse "Kerr skriver fænomenalt. Man føler sig grangiveligt som Gunthers alter ego, der futter rundt blandt kæderygende nazister i et krigshærget Mellemeuropa. Detaljerigdommen er ubegribelig og allestedsnærværende uden på noget tidspunkt at føles pålæsset. Personerne lever (indtil de dør pludseligt og brutalt!), og handlingen skrider rask af sted på lette fjed. For pokker, hvor er det godt." - Bogrummet

  • Sværdets bid af Martin Jensen Spar 10%
    af Martin Jensen

    Mens Winston lægger sidste hånd på sin store tegneopgave i Deerhurst, er Halfdan ved at komme sig over sine sår. Han er blevet trolovet med Emma, stormanden Oddas kusine, og har fået lovning på giftermål, så snart kong Knud giver ham jord. En nat bliver en lille landsby, der hører til Oddas besiddelser, overfaldet af ransmænd, som bortfører dens bønder, og i Oddas fravær påtager Halfdan sig at eftersætte gerningsmændene og befri gidslerne. Uroen ulmer i Wales, og måske kan der komme en trussel mod kong Knud fra den kant. Og da en af voldsmændene påstår, han sidder inde med en viden, der gælder Knuds liv, pålægger Odda Winston og Halfdan at bringe fangen til kongen. Halfdan kommer i en klemme, da han allerede har givet en bonde sit ord på, at han egenhændigt må hænge ransmanden. Før Knud lader fangen få foretræde for sig, forgives denne, og en rasende konge pålægger sine hunde at opstøve gerningsmanden. Men hvem er fangen, og hvilken trussel er det, han påstår at have kendskab til? I arbejdet med at opklare de spørgsmål oplever Halfdan, at ét er at give en mand sit ord, noget ganske andet at holde sit løfte – hvis ens egen fremtid er prisen for at gøre det. 'Sværdets bid' er femte bind i serien om Winston, Halfdan og Alfilda. I serien om Winston, Halfdan og Alfilda er tidligere udkommet 'Kongens hunde', 'Edbryder', 'En bondes ord' og 'Den tredje mønt'.

  • Ærens åg af Martin Jensen Spar 10%
    af Martin Jensen

    Halfdan er af kong Knud sendt ud på en ny opgave under påskud af at overbringe en gave fra kongen til Winston Tegner: Halfdan skal opsnuse alt, hvad han kan, om jarl Godwin. Halfdan glæder sig til at gense Winston og Alfilda, men samtidig med hans ankomst sker der et mord i klostret. Den unge novice Wilona findes kvalt på sit kammer, og abbedissen beder de to venner om at påtage sig opgaven med opklaringen, som besværliggøres af, at jarl Godwin ikke ser med milde øjne på, at ‘Kongens Hunde’ stiller for mange spørgsmål i hans jarledømme. Den myrdede novice var stormandsdatter, men hvorfor tøvede hun med at give sig hen til Vor Herre? Hvad var det for en mandsperson, som opsøgte hende i det skjulte, kort tid før hun blev myrdet? En hemmelig tilbeder eller ...? ’Ærens åg’ er sjette bog i Martin Jensens serie om Winston, Halfdan og Alfilda, der er solgt til oversættelse i flere lande, og som på kort tid er blevet en Amazon-bestseller.

  • Blomstermanden, spb af Lars Kjædegaard Spar 18%
    af Lars Kjædegaard

    Blomstermanden er morder. Han påtager sig at udføre to drab på mennesker, han ikke kender, og han kender heller ikke manden, som giver ham opgaven. Anita Hvid & Thor Belling efterforsker sagen, men kører hurtigt fast. De to ofre var begge jurister, men kendte ikke hinanden. Først da et tredje drab begås, får de to efterforskere endelig en krog i sagen, som fører dem til en klub for herrer af det bedre selskab. Blomstermanden er Lars Kjædegaards sjette bog i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling, men kan læses uafhængigt af de foregående. I serien, der kombinerer det nervepirrende plot med troværdige samtidsskildringer, følger vi almindelige mennesker i ualmindelige situationer. Pressen skriver: »Lars Kjædegaards sjette krimi er upåtrængende professionel, og som sædvanlig er han en stille fryd at læse.« **** – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten »Det er absolut lykkedes Kjædegaard at slå en sekser denne gang.« ***** – Arne Mariager, Vejle Amts Folkeblad »Det er fine, velskrevne historier om mennesker, fortalt med humor, alvor og blik for samfundets brudflader - i familie med gode, gamle Turèlls Mord-serie, hvor vejen som regel er langt mere interessant end målet. Letlæst, stemningsfyldt og bedre begavet end det meste på krimimarkedet.« **** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet »Lars Kjædegaards ”Blomstermanden” er med sin direkte samfundskritik særdeles læseværdig« – Preben Rasmussen, Flensborg Avis »Da jeg først var begyndt at læse Lars Kjædegaards nye krimi, ”Blomstermanden”, var der ingen vej tilbage. Jeg læste stort set hele krimien i ét hug på en vinterlig afslapningsdag.« – Gunhild Korsgaard, Helsingør Dagblad

  • Bag lukkede døre af B.A. Paris
    af B.A. Paris

    #1 PÅ SUNDAY TIMES-BESTSELLERLISTE. EN NEW YORK TIMES-BESTSELLER Kender du Jack og Grace? Han ser godt ud og er velhavende. Hun er både charmerende og elegant. De er stadig nygifte, men det virker allerede, som om de har alt. Man kan bare ikke undgå at kunne lide dem. Man bliver fortryllet af luksussen og den lette stemning i deres hjem, af deres imponerende middagsselskaber. Man får lyst til at lære Grace bedre at kende. Men det er ikke så let, for Jack og Grace er mildest talt uadskillelige. Nogle ville sige, at det er ægte kærlighed. Andre ville undre sig over, hvorfor Grace aldrig tager telefonen. Eller hvorfor hun aldrig kan mødes til en kop kaffe, selv om hun ikke arbejder. Eller hvorfor hun tilsyneladende aldrig tager noget med sig, når hun går hjemmefra. Og hvorfor alle vinduerne i stueetagen er sikret med metalskodder. Hvad foregår der egentlig bag de lukkede døre? Anmeldelser af denne bog: "Selvom Bag lukkede døre er skrevet i et meget letlæseligt sprog, så gemmer den virkelig på en skræmmende og barsk historie." - Bech's Books "Hvis du elskede Kvinden i toget, så læs Bag lukkede døre." - Elle "Det tog mig kun en eftermiddag at læse bogen, og jeg sad tilbage med bankende hjerte. Hvis du kan lide hektiske historier med højt tempo, vil du elske denne her." - The Sun "Bag lukkede døre er gennemsyret af troværdighed og ren og skær rædsel.- Washington Post "Læserne vil ikke kunne lægge den fra sig." - Booklist "Denne bog er 2016’s svar på Kvinden der forsvandt. Behøver jeg sige mere?"- Women’s Health UK "En af de bedste og mest skræmmende psykologiske thrillere, jeg nogen sinde har læst." - San Francisco Book Review "Bogen er både velskrevet, velkomponeret og ikke langt fra at kunne være sandfærdig." - god-bog.dk "... der er tale om virkelig spændende gyser inden for genren domestic noir."- Helle Winther Olsen, Dansk BiblioteksCenter "Det er så afgjort den mest uhyggelige bog, jeg længe har læst." - Litteratursiden.dk

  • Svar hvis du kan høre mig PB af Ninni Schulman Spar 23%
    af Ninni Schulman

    En tidlig oktobermorgen er den lokale jagtklub i Uvanå samlet. Blandt andre den nyslåede politichef ved Hagfors Politi Petra Wilander, og den knap så populære jagtentusiast Pär Sanner, der har taget sin teenagedatter Alva med. De skal bruge dagen på at jage elge i Timileskoven. Få timer senere runger lyden af et skud mellem træerne, men der er ingen elge i nærheden. Og da gruppen samles, er Pär og Alva forsvundet. Er Pär Sanner stukket af, er han blevet skudt, eller var det ham, der skød? Og hvor er Alva? Den sag skal Hagfors Politi efterforske, med deres egen politichef på listen over mulige mistænkte. For Bodil, Pärs enke, bliver tilværelsen et mareridt. For journalisten Magdalena Hansson bliver drabet en gylden mulighed. Varmlandsbladet er truet af nedskæringer, og hun er på barsel. For at redde sit job og lokalredaktionens eksistens, går hun ind i efterforskningen og sætter alt på et bræt. I Svar hvis du kan høre mig forvandles en elgjagt til et mareridt på et øjeblik. De efterfølgende seks dage bliver byens indbyggere, de mistænkte og deres relationer gennemtrævlet for at blotlægge hemmeligheder om hævn, utroskab og blodets bånd.

  • Run Rhino Run af Lars Ørlund Spar 10%
    af Lars Ørlund

    Året er 2015 og den Britiske efterretningstjeneste har en række nye projekter, et af dem er LCA – Lost Children Agency, en lille specialgruppe der, under ledelse af Laura Asmail, prøver at finde ud af hvad der sker med de godt 300 afrikanske børn, der hvert år forsvinder fra London. Rygterne går på, at børnene slagtes for at skaffe organer og naturmedicin til at stadig større marked. Efter sin fyring og deportation fra UK til Sydafrika, har Jan Steyn kastet sig over kampen for at ramme de fjerne asiatiske bagmænd der truer med, i løbet af få år, at udrydde kontinentets bestand af næsehorn og elefanter. En kamp han og en lille håndfuld tidligere ”Sæler” er parat til at ofre livet for. MEN… Både Laura og Jan finder hurtigt ud af at verden ikke er helt som den umiddelbart ser ud. For nogen langt oppe i det politiske og økonomiske system ønsker tilsyneladende ikke, at deres kampe skal lykkes. Problemet er hvem både hun og Jan overhovedet kan stole på, også blandt deres egne. Da Laura, i udkanten af London, finder et ”slagtehus” og en fryser fyldt af små børnekroppe, sender hun en agent afsted for at følge sporet efter de tusinder af illegale migranter, der forsøger at rejse fra Vestafrikas håbløse fattigdom til Europa. I Libyen forsvinder agenten pludselig, men hans sidste meddelelse tyder på at han har fundet endestationen for en række intetanende organdonorer. Laura bliver nødt til at handle hurtigt, men i tjenesten mener man ikke at en enkelt agent er værd at stable en større redningsaktion på benene for, og da Libyen samtidigt er et venligsindet land, vil en sådan aktion også give en masser politiske problemer for den siddende britiske regering. Skønt det langt overstiger hendes beføjelser beder Laura, i desperation, Jan og hans lille team af elitesoldater om at redde hendes agent. Spørgsmålet er om Jan kan være klar til et raid i et fremmed land på de få timer han har til rådighed. Problemet bliver ikke mindre af, at de foran hospitalet finder to russiske KA-50 kamphelikoptere og en ledende russisk efterretningsofficer med påtrængende behov for nye organer. Lars Ørlund, der udover en række oversættelser fra tysk, engelsk, og fransk, har skrevet 20 bøger i forskellige genrer, er absolut mest på hjemmebane med sine politiske thrillere. Historierne er fængslende læsning fra første til sidste side og emmer af indsigt. Persongalleriet? Ja om det skyldes en fortid som udenrigsjournalist for både DR. TV- og Radio eller et langt liv levet på fem kontinenter er svært at sige, men med så eksotiske beskæftigelser som dykker, lejesoldat, vildtbetjent, safarileder og storvildjæger er det ikke svært at gætte sig til hvorfra inspirationen til bøgernes mange spændende personligheder kommer. Noget andet som ifølge anmelderne kendetegner hans bøger er de fantastiske miljøer og rammer som historierne udspilles i. Dette skyldes i høj grad at bøgerne bliver skrevet på de lokaliteter hvor de foregår, hvad enten det er en nubisk ørken, en afrikansk landsby, Slummet i Hanoi eller et velhaverkvarter i Sydfrankrig. En anmelder beskrev det således: ”Lars Ørlund har ikke sin viden fra bøger, men har selv ørkensand under støvlerne. Det gør en forskel.”

  • Complete Cthulhu Mythos Tales (Barnes & Noble Collectible Classics: Omnibus Edition) af H. P. Lovecraft Spar 21%
    af H. P. Lovecraft

    The Cthulhu Mythos was H.P. Lovecraft's greatest contribution to supernatural literature. This anthology includes 23 of his weirdest tales, including 'The Call of Cthulhu', 'The Colour Out of Space', 'The Dunwich Horror' and 'The Shadow Out of Time'.

  • Tiggeren af Sofie Sarenbrant Spar 32%
    - Emma Sköld #5
    af Sofie Sarenbrant

    Stockholm hjemsøges af en række mystiske mord på rumænske tiggere. Og endnu mere mystisk er det, at alle politifolk, som interesserer sig for sagen, kommer af dage ved en ulykke. Således også Emma Sköld som havde fået mistanke om, at der var noget helt galt med efterforskningen. Men nu har hendes far - den tidligere politimester Evart Sköld – besluttet sig for at gøre arbejdet færdigt. Og Evert har et es i ærmet, for i baggrunden har han i al hemmelighed en person, der trækker i trådene. En person der længe - med risiko for eget liv - har haft mistanke om, hvem der står bag alle drabene. Og hvorfor.

  • Ingen vej tilbage af Lee Child Spar 12%
    af Lee Child

    18. bog i serien om actionhelten Jack Reacher #1 PÅ THE NEW YORK TIMES BESTSELLERLISTE Jack Reacher når omsider hele vejen fra det sneklædte South Dakota til sit bestemmelsessted i det nordøstlige Virginia, nær Washington D.C.: hovedkvarteret for militærpolitiets 110. specialenhed, hans tidligere arbejdsplads. Den gamle stenbygning er det tætteste på et hjem, han nogensinde har haft. Reacher har rejst den lange vej for at møde enhedens nye kommandoofficer, major Susan Turner, hvis dragende stemme han kun kender fra telefonen. Men det er ikke major Turner, der sidder ved kommandoofficerens skrivebord. I stedet bliver Reacher mødt med en seksten år gammel mordanklage og en tvungen genindkaldelse til hæren. Reacher er ikke den, der stikker af, når det hele brænder på, så han sætter alt ind på at finde Turner og rense sit eget navn, skarpt forfulgt af hæren, FBI, det lokale politi og fire uidentificerede bøller. Under den hæsblæsende jagt på sandheden og retfærdighed bliver Reacher i den grad sat på prøve og tvinges til at stille spørgsmål ved, hvem han er, hvad han har gjort, og om det ubundne liv på landevejen er det eneste rigtige. Jack Reacher-serien går sin sejrsgang på både engelske og amerikanske bestsellerlister, og de er oversat til mere end 36 forskellige sprog. Lee Child betragtes i dag som en af verdens største krimiforfattere. Pressen skriver om Lee Childs bøger: ”Her har vi en rigtig drengerøvskrimi, som på trods af det, også er en krimi for os kvindelige læsere. Reacher kan vist bedst beskrives som en moderne James Bond, og jeg er vild med ham.” * * * * * - Betina Nielsen, Krimifan "Mundrette dialoger, superplots, gennemtænkt geografisk og lokationsmæssig timing ... Lee Child ved, hvad han har med at gøre." - Bogsyn.dk “Actionmættet pageturner ... cliffhangers, hårdkogt og voldsomt underholdende.” - Dansk BiblioteksCenter “Simpelthen død spændende, drevent elegant og aldeles søvnrøvende.” * * * * * - Bo Tao Michaëlis, Politiken (5 hjerter af 6) “Det er ikke noget at sige til at Jack Reacher-serien går i fortjente sejrsgang. Og er hver gang at finde på toppen på både engelske og amerikanske bestseller lister.” – Krimi-cirklen “4 krimiperler.“ - Frk. Tines krimitanker "Jack Reacher er vore dages James Bond, en helt, som vi bare ikke kan få nok af. Jeg læser samtlige bøger, så snart de udgives.” - Ken Follett ”Hans hidtil bedste.” - Stephen King ”Den mest velskrevne og bedst udtænkte af Lee Childs Reacher-krimier. De bliver bare bedre og bedre.” - The New York Times ”Absolut fængende.” - The Wall Street Journal

  • Republikaneren af Lasse Holm Spar 11%
    af Lasse Holm

    "Republikaneren" er baseret på virkelige hændelser, nemlig verdenshistoriens mest omtalte politiske attentat: I Rom, år 44 før vor tidsregning, bliver diktatoren Julius Cæsar myrdet. En gruppe senatorer, ledt af Marcus Iunius Brutus, tager ansvaret for attentatet, men Cæsars næstkommanderende, Marcus Antonius, har sin egen dagsorden. Mens byens befolkning kryber sammen i frygt for den magtkamp, alle ved er på vej, bliver lægen Demetrios bedt om at obducere liget. Resultatet tyder ikke på, at Brutus og hans kumpaner er de skyldige. Men kan Demetrios nå at afsløre den rigtige morder tidsnok til at forhindre endnu en blodig borgerkrig? Og hvilken rolle spiller Cæsars arving og posthumt adopterede søn Octavian, den senere kejser Augustus? Lasse Holm står bestemt ikke tilbage for de store, internationale forbilleder, hverken hvad angår hæsblæsende handling eller minutiøs research. Med Demetrios og hans datter Philomela i centrum – og den berømte advokat og politiker Cicero som bifigur – fører bogen læseren tilbage til en tid, hvor politik var en voldelig metier, der ikke sjældent kostede sine udøvere livet. Trilogien udgør en tankevækkende parallel til vores moderne demokrati, der stadig slås med mange af de samme udfordringer som for 2000 år siden. Men først og fremmest er den en spændende historisk kriminalintrige, der efterlader sin læser klogere – både på de gamle romere, og på mennesker i det hele taget.

  • Manden fra Sankt Petersburg, pb af Ken Follett Spar 18%
    af Ken Follett

    Under en forhandling i 1914 mellem England og Rusland om en hemmelig traktat planlægger nogle russiske anarkister at myrde zarens forhandler for at hindre planens gennemførelse

  • Kuppet, pb af Daniel Silva Spar 19%
    af Daniel Silva

    Begavet underholdning og hæsblæsende spænding. Kuppet er elvte bind på dansk i den populære serie om den israelske efterretningsagent og kunstkonservator, Gabriel Allon. Den 18. oktober 1969 forsvandt Caravaggios maleri af Jesu fødsel fra San Loranzo-oratoriet i Palermo. Maleriet er kendt som et af Caravaggios sidste store værker, som han malede i 1609, da han var på flugt fra de pavelige myndigheder i Rom efter at have dræbt en mand med sværd under en duel. I mere end fire årtier har denne altertavle været det mest eftersøgte maleri i verden, og alligevel har dets skæbne været et mysterium. Indtil nu… Mens Gabriel Allon efterforsker det brutale mord på en britisk kunsthandler, kommer han på sporet af det berømte kunstværk. Jagten på det stjålne maleri fører Gabriel Allon rundt i store dele af Europa, og for at finde det ene mesterværk opdager han, at han måske er nødt til at stjæle et andet. Pressen skriver: »Silvas særlige evne er som gammel udenrigsreporter for bl. a CNN at researche sit emne til bunds og konstruere så skarpe, begavede intriger, at romanerne er meget læste. … 'Kuppet' er eminent spændende og som altid med en indbygget og ganske urovækkende aktualitet.« **** – Jesper Beinov, Berlingske

  • Det perfekte sted at dø PB af Inger Wolf Spar 25%
    af Inger Wolf

    Da en ung dansker findes død i Japans mest berømte selvmordsskov, bliver politikommissær Daniel Trokic sendt derud for at undersøge sagen. For dels har det japanske politi meget hurtigt afskrevet dødsfaldet som selvmord, og dels har nogen anonymt sendt afdødes far et brev om, at en båndoptagelse peger i en anden retning. For Trokic bliver mødet med den japanske kultur en udfordring. Japanerne bryder sig ikke om at tale åbent om tingene, og ikke engang hos politiet kan han få de informationer, han har brug for. Men trods modstanden opdager han snart, at noget er helt galt. I stedet for selvmord viser det sig at handle om et usædvanligt ondsindet drab, der trækker tråde tilbage til en af de modbydeligste forbrydelser i Japans historie.

  • Ondt vand PB af Inger Wolf Spar 25%
    af Inger Wolf

    To kvinder findes myrdet og delvist skeletterede i hver sin kuffert under en stendynge i udkanten af Århus. Der er anbragt stearinlys på stedet, og den ene kvindes hud er oversået med små mærker, der ligner bogstavet Y, den anden har en sjælden prærieblomst i håret. Politikommissær Daniel Trokic leder efterforskningen, der peger i flere retninger: det afrikanske kontinent, religiøst vanvid og et uhyggeligt møde med det danske dyrerige. Men da endnu en kvinde forsvinder, haster det for Trokic og hans team med at finde ud af, hvad drabsmanden vil fortælle med sin makabre iscenesættelse.

  • Den døende dandy PB af Mari Jungstedt Spar 21%
    af Mari Jungstedt

    En vinterkold søndagsmorgen bliver liget af den anerkendte kunsthandler Egon Wallin fundet, klynget op i en port i Visbys ringmur. Anders Knutas og kollegaerne fra Visby Politik funder ud af, at selvom kunsthandleren udadtil levede et lykkeligt og succesrigt liv, var han i færd med at forlade det hele: sin kone gennem tyve år, galleriet og villaen på Gotland. I al hemmelighed havde han planlagt at forsvinde. Hvor var han på vej hen og hvorfor? Efterfølgende bliver kunstneren Niels Dardels berømte maleri ´Den dødende dandt´ stjålet fra et kunstmuseum i Stockholm. Det viser sig, at tyveriet har en forbindelse til mordet på galleristen på Gotland. Journalisten Johan Berg er lige så opsat på at opklare sagen som politiet. Han går sine egne veje - og sætter både forholdet til kæresten Emma og deres lille datters liv på spil. Den døende dandy er fjerde bind i Mari Jungstedts serie af Gotlands-krimier med politiinspektør Anders Knutas og journalisten Johan Berg. I serien er også udkommet på dansk: Den du ikke ser, I denne stille nat, og Den inderste kreds.

  • Den dobbelte tavshed PB af Mari Jungstedt Spar 27%
    af Mari Jungstedt

    Det er junimåned, og de fire venner fra villakvarteret i Visby tager på deres årlige sommertur. I hverdagen deler de det meste: børnepasning, havearbejde, middage, fester, løbeture, hinandens fortrolighed – og har gjort det i mange år. I år har de planlagt en temarejse i Ingmar Bergmans fodspor med indlogering på Fårö og derefter et smut til Stora Karlsö. Uden børn. Men undervejs går noget helt galt. Det bliver en sag for Anders Knutas og ikke mindst kollegaen Karin Jacobsson. En sag, som går langt ud over det sædvanlige. Mari Jungstedts syvende roman borer dybt i de hemmeligheder, selv venner skjuler for hinanden. Den dobbelte tavshed er en nervepirrende psykologisk krimi, der stadfæster Mari Jungstedts position som en af Skandinaviens stærkeste krimiforfattere.

  • Ud af Mørket af Frank Peretti Spar 26%
    af Frank Peretti

    Frank Perettis medrivende thriller Dette er fortsættelsen af I Dette Mørke - og det begynder alt sammen i Bacon's Corner, et lille landsbysamfund langt væk fra alting... Et mordforsøg, et tilfælde af forveksling - eller er det tilsløring? - af identitet, og et nådesløst sagsanlæg mod en kristen skole, der kæmper for sin eksistens. Sally Beth Roe, en ung enspænder, en slags "levn fra hippietiden", befinder sig pludselig hvirvlet ind i disse bizarre begivenheder og på flugt for at redde livet, mens hun prøver på at huske sin mørke fortid og søger efter indre fred. Denne roman er tætpakket med action, og samtidig er Sally Roes rejse et indtrængende og afslørende portræt af vores tid, et spejlbillede af vores strejfen omkring og en levende påmindelse om, at alene korset har magt til at sætte os fri.

  • I Dette Mørke af Frank Peretti Spar 26%
    af Frank Peretti

    Genoptryk af Frank Perettis action-pakkede thriller Ashton er bare en typisk lille by. Men da en skeptisk journalist og en gudfrygtig præst begynder at sammenholde deres notater og tanker, opdager de pludselig, at de befinder sig midt i kampen mod en grufuld New Age-sammensværgelse, som prøver at få magten over byen og dens indbyggere - og på sigt over hele verden. Midt i spændingsfeltet er en gruppe kristne, som trofast beder for byens beboere og på forskellig vis erfarer bønnens magt. Det er en medrivende thriller, som giver et fascinerende og levende indblik i den åndelige kamp, der foregår omkring os og skærper forståelsen af behovet for bøn.Dette er nr. 1 i en to-binds serie - fortsættelsen hedder: Ud af Mørket.

  • Den ukendte hustru, pb. af Leif Davidsen Spar 19%
    af Leif Davidsen

    Den danske forretningsmand og tidligere jæger-soldat Marcus er taget med sin russiske kone, Nathalie, på flodrejse i hendes gamle hjemland. Under en landgang forsvinder Nathalie sporløst. Marcus kaster sig ud i en desperat eftersøgning, som fører ham fra hjemmet på Østerbro over det nyrige miljø i Nice til Putins postkommunistiske Rusland og det moderne Japan. Men sporene peger videre endnu: mod terrorbevægelser, stalintidens fangelejre – og en sagnomspunden forsvundet skat. Det bliver en søgen, ikke kun efter Nathalie, men også efter hendes sande identitet og det hemmelige liv, hun har levet i deres ti år lange og lykkelige ægteskab. Kender Marcus overhovedet sin kone?

  • Blid er den færøske sommernat af Jógvan Isaksen Spar 15%
    af Jógvan Isaksen

    Første bog i Jógvan Isaksens krimiserie om den færøske journalist Hannis Martinsson. Sonja Pætursdóttir bliver fundet død neden for fjeldet Støðlafjall. Politiet anser hendes død for at være et uheld, men journalisten Hannis Martinsson er ikke så sikker. Da han kort efter finder Sonjas ven død, er han overbevist om, at der er noget galt. Martinsson begynder at grave i sagen, og opdager snart en forbindelse til den mystiske skonnert "Eva" fra Paraguay, som ligger i havnen i Tórshavn. "Fremragende krimi-debut." Information "Den første færøske kriminalroman er i top." Jyske Vestkysten "Jógvan Isaksen placerer sig smukt på det litterære fuglefjeld med en nervepirrende thriller." Det Fri Aktuelt

  • Soldaterhoren af Martin Jensen Spar 30%
    af Martin Jensen

    Hermed følger historien om Thrund, der optræder i flere af Martin Jensens Eske Litle-romaner, hvorfor bogen også udkommer sammen med syvende bind, Mand af ære.

  • Trækfugle af Martin Jensen Spar 30%
    - en Eske Litle-roman
    af Martin Jensen

    Bogen udgør fjerde bind i Martin Jensens succesrige Ekse Litle-serie - nu som paperback! Sommeren 1332. Foged Eske Litle og hans sergent Bane har travlt. En sigøjnerklan har slået sig ned uden for Assens bymur, og en hærafdeling på tusind mand har meldt sin ankomst på vej til at slå en opstand ned i Skåne. Samtidig er Eskes frille Thrund søgt væk fra Assens og Eskes selskab, og hos Bane og Helvig går det heller ikke for godt, Helvig kan ikke overvinde sønnens tragiske død. Og da byens brudekrone bliver stjålet, og en mand slået ihjel under en bryllupsfest, bliver Eske og hans sergent Bane stillet over for nogle mysterier, som kræver alt af dem.

  • Helligåndens gæster af Martin Jensen Spar 30%
    - en Eske Litle-roman
    af Martin Jensen

    Krimi. Eske Litle, byfoged i Assens, har mange gøremål som lensherrens repræsentant i en urolig tid. I vinteren 1332 opklarer han endvidere sammen med sin næstkommanderende, Bane, et tredobbelt drab i det lokale klosters sygestue

  • I en mørk, mørk skov af Ruth Ware
    af Ruth Ware

    Forfatteren Nora har ikke set Clare i 10 år. Ikke siden den gang Nora brød med sit gamle liv uden at se sig tilbage. Men så dukker en invitation op ud af det blå – til Clares polterabend. Det må være den perfekte anledning for Nora til at genoptage kontakten med sin allerbedste veninde fra skoletiden? Der er lagt op til en hyggelig og sjov weekend i et hus langt ude i skoven, men der går ikke længe, før der opstår spændinger i den sammensatte venneflok. Er de der på samme præmisser? Hvorfor er Nora inviteret til Clares polterabend, men ikke til brylluppet? Og hvem er det egentlig Clare skal giftes med? Huset ligger helt isoleret fra omverdenen, der er ingen mobildækning. Og så går noget galt. Helt galt.

  • Advokaten af Steven Cavanagh Spar 12%
    af Steven Cavanagh

    #1 I EDDIE FLYNN-SERIEN Eddie Flynn plejede at være en svindler. Efter det, blev han advokat. Det viste sig at de to ting ikke var så forskellige. Det er over et år siden, at Eddie svor, at han aldrig ville sætte benene i en retssal igen. Men nu har han ikke noget valg. Olek Volchek, den russiske mafias famøse overhoved i New York, har sat en bombe fast til Eddies ryg, og har kidnappet hans tiårige datter, Amy. Eddie har kun 48 timer til at forsvare Volchek i en umulig drabsretsag, og vinde, hvis han vil redde sin datter. Under nøje efterforskning af medierne og FBI, må Eddie bruge sin knivskarpe forstand og alle tricks i svindlerhåndbogen for at forsvare sin ’klient’ og garantere Amys sikkerhed. Kan Eddie overbevise juryen om det umulige med en tidsindstiller på sin ryg? Skrevet om bogen: ” … Cavanagh har formået at skabe noget unikt.” -Kiwicrime.blogspot.dk "... er du til forrygende underholdning, fart over feltet og konspirationsteorier tilsat humor... så er denne krimi helt sikkert noget for dig!" - Bogblogger.dk ”Dette er præcis sådan en juridisk thriller skal være.” -Amazon.com "Det er en højhastigheds spændingsbog, hvor Eddie FLynn både spiller på juridiske spidsfindigheder samt snedige vinkler på sagens gang og på meget effektiv og effektfuld vis udnytter sine kontaker og evner fra tiden på den anden side af loven." - Krimifan.dk "Interessant, original og fascinerende." - Krimi-cirklen.dk ”Forestil dig elskovsbarnet af en svindlerroman og den juridiske thriller med et strejf af ’Die Hard’ smidt ind for at fuldende værket, og du begynder at få en ide om ’The Defence’.” -Austcrimefiction.org

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.