Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den norske ambassadør i Thailand findes myrdet på et bordel i Bangkok. Han havde tætte forbindelser til statsministeren, og i Oslo lægger man en plan for, hvordan en skandale kan undgås. Kriminalbetjent Harry Hole sendes til Bangkok, hvor han skal efterforske sagen ´uden at plaske for meget i vandet´, men Hole opdager snart, at sagen handler om mere end et mord - der er noget, der kribler og krabler bag væggene. Noget, der ikke tåler dagens lys. Kakerlakkerne er andet selvstændige bind i serien om den charmerende, sympatiske og drikfældige enspænder Harry Hole. »Thailand på vrangen i krimi, der endnu en gang beviser, at Norge i den grad har taget førertrøjen i skandinavisk kriminalrealisme.« - Berlingske Tidende »Man må bare hænge på, og det gør man så - med fornøjelse, for Jo Nesbø skriver godt og billedrigt fra det menneskevrimlende, forurenede Bangkok.« - Alt for Damerne »Jo Nesbø kan sit stof og giver god besked om Bangkoks kulturelle heksekedel, med overblik og uden blær. Hans norske selvironi er forfriskende fræk ...« - Information
Mit navn er Teresa Battaglia. Jeg har en hemmelighed, som jeg ikke engang selv tør kende, og for første gang i mit liv er jeg bange.Der er noget, der skjuler sig i de ældgamle skove, på de stenede bjergsider og mellem flodens isduftende, smaragdgrønne vandreservoirer. Jeg kan se det på blodsporene, og jeg ved af erfaring, at det kun er begyndelsen.Noget fortvivlende har fundet sted i disse bjerge. Noget der kræver alle mine efterforskningsevner.Mit navn er Teresa Battaglia, jeg er politikommissær, specialist i profiling, og hver eneste dag vandrer jeg gennem helvede. Mit bedste våben er ikke min pistol eller uniform – det er min hjerne. Men den forråder mig. Ikke min krop, slidt af tidens tand, eller mit forpinte hjerte. Mit klarsyn er i fare, og det betyder, at efterforskningen også er det.
En lille pige, født af en islandsk surrogatmor, forsvinder en kold dag fra sin barnevogn i Reykjavík. Elleve år senere dør en pige af mæslinger, og faren ønsker at lægge sag an mod den person, som smittede datteren. Samtidig findes en kvinde død i en forladt bil. Hvordan hænger alle disse ting sammen?Efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freya arbejder på en indviklet sag, hvor meget står hen i det uvisse og hvor der ligger en tavhed hen over det hele, som ingen vil bryde.Yrsa Sigurðardóttir er en af Islands bedste og mest populære krimiforfattere, som har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab.Tavshed er sjette selvstændige bog i krimiserien om efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freya. Tidligere titler er: DNA, Hævn, Tilgivelse, Vold og Dukken.
Den tidligere akademiker og buschauffør Albin Runge skriver i sine optegnelser fra 2012-13, at han har fuld forståelse for, at han bliver truet på livet, men de bizarre trusler fører alligevel efterhånden til, at Kymlinges politi bliver koblet på sagen.I efteråret 2018 er kommissærerne Gunnar Barbarotti og Eva Backman af forskellige årsager på det nordlige Gotland, og sagen med den sørgmodige Runge bliver igen aktuel. Noget gik tilsyneladende galt i efterforskningen i 2013. Rigtig galt. Eller? Fortællingen om den ejendommelige buschauffør fra Alster er den sjette bog om politimanden Gunnar Barbarotti, der også er en smule ejendommelig.
Christian Porsing er rejst til Berlin for at hjælpe Sigga Freitag med hendes næste bog – og for selv at lære at læse de mentale spor på et gerningssted. En dag bliver han opsøgt af en svensk journalist, der beder om hjælp til at finde pigen Ineke, der blev bortført som 9-årig i 2012. Nu er et brev, angiveligt skrevet for ganske nylig og af pigen selv, dukket op på en legeplads i en forstad til Göteborg.Da Christian og Sigga ankommer, indleder svensk politi en række razziaer i byens betændte underverden, og snart er byen på kogepunktet. Christian og Sigga må kæmpe med et genstridigt politi, en sensationslysten presse samt finde ud af, hvem og hvad de er for hinanden, hvis de skal finde Ineke i tide.Kan Christian kan få styr på sine følelser inden selvtægt og offentlig lynchning bliver dagens orden? Og hvad betyder den skygge, der synes at følge Sigga, hvor hun går og står? Station Z er 2. bind om den danskepolitiassistent Christian Porsing og den tyske profiler Sigga Freitag.
Da et svensk forældrepars elskede datter forsvinder og kort tid efter findes myrdet i en skov, går et opklaringsarbejde i gang, der kommer til at få store konsekvenser for den lille by.
Endnu en elegant og velturneret krimi i Mari Jungstedts Gotland-serie.En gruppe arkæologistuderende fra forskellige lande deltager i et udgravningskursus på Gotlands vestkyst. Under den hede højsommersol graver de med hakker og skeer og finder en havn fra Vikingetiden, som viser sig at være rig på fund. Men det bliver ikke det eneste fund, de gør. Tæt på udgravningen finder de liget af den unge hollandske studerende, Martina. Mærkerne på hendes krop tyder på, at mordet har rituelle undertoner. Politinspektør Anders Knutas og hans kolleger undersøger, om den unge kvindes død har nogen sammenhænge med en halshugget hovedløs hest, som blev fundet på en fold af nogle småpiger tidligere på sommeren. Da hestens hoved dukker op – spiddet på en pæl – vokser mystikken yderligere …
I det tidlige efterår omslutter tætte tåger Øland.I begyndelsen af 1970’erne forsvinder en lille dreng sporløst ved skumringstid i den tætte tåge. 20 år senere modtager drengens mor, Julia, hvis liv er gået i stå af sorg og savn, et opkald fra sin far, den pensionerede skipper Gerlof Davidsson. Han beder Julia vende hjem til øen, for der er muligvis et nyt spor af hans forsvundne barnebarn. Julia vender hjem til barndomsøen og sin aldrende far. Og der hører hun om den sagnomspundne øbo, Nils Kant, som engang satte skræk i hele egnen. Han var død og begravet, længe før Julias søn forsvandt, men nogen påstår at have set Nils Kant i skumringen på den ølandske slette. Skumringstimen er en del af Johan Theorins på en gang stemningsmættede og urovækkende Ølandskvartet. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. “Tilfredsstiller både den kræsne plot-gane og forventningen om kvalificeret psykologisk indsigt.” Jyllands-Posten “En uhyggelig og stemningsfuld roman, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på selv de mest garvede krimilæsere!” Femina “Man er skruet godt fast i sofaen med Theorins ø-thriller. Skumringstimen er yderst vellykket.” Weekendavisen
Ny udgave med nyt omslag.Lunacy, Alaska – indbyggertal: 506Politibetjenten Nate Burke så sin kollega omkomme i tjenesten, og han flygter derfor til den lille, afsides by, Lunacy, midt i Alaskas barske natur. Livet som politimester i en lille soveby lyder tillokkende. Men alt er ikke, som det ser ud i Lunacy, hvor vintersolen kun kigger frem et par timer om dagen, og kulden finder vej helt ind i knoglerne.Da liget af en mand dukker op i bjergene, må Nate vinke farvel til det stille liv. Mordet skal opklares, og det bliver ikke nemmere, da Nate falder for Meg Galloway, den afdødes datter.Den fængslende, romantiske spændingsroman og #1 New York Times-bestseller Nordlys er nu tilbage i en ny udgave.
En svensk litteraturkritiker med tilknytning til USA tortureres ihjel på den mest sataniske måde i et kosteskab i Newark-lufthavnen uden for New York, og morderen booker sig ind på den ledige plads i SAS-flyet SK 904 mod Stockholm. FBI underretter svensk politi, men det eneste, de får at vide, er at der er en brutal seriemorder på vej i flyet mod Stockholm – de ved bare ikke, hvem af passagererne det er.Specialenheden A-gruppen begiver sig til lufthavnen. Og det er på høje tid. Sverige er på vej til at importere sin første ægte, amerikanske seriemorder. Det er optakten til et gruopvækkende hændelsesforløb, der trækker Paul Hjelm og A-gruppen længere og længere ind mod mørkets hjerte og dybt ned i sjælens allermørkeste krinkelkroge.ONDT BLOD er andet bind i serien om Paul Hjelm og hans kolleger i A-gruppen – Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter – en specialenhed af håndplukkede politifolk med hver deres personlighed, særheder og kompetencer."Arne Dahl er med raketfart ved at skrive sig op på svensk krimis trone som fuldværdig arvtager til Sjöwall-Wahlöö.Information”Ondt blod” er topprofessionel svensk krimi og samtidig indsigtsfuld og tankevækkende satirisk samfundskritik.Jyllands-Posten”Ondt Blod” er en frysende, rystende og effektiv politi-thriller, der har mere på hjerte, end man først tror.B.T."
UNDERHUNDEN tager læseren med ind i nettets uhyggelige incel-miljø, hvor mænd lader kvindehadet blomstre. Tredje bind i Birgitte Wulffs anmelderroste krimiserie om Anne Velin.På den første dag i julemåneden bliver en kvindelig byrådspolitiker fundet knivdræbt i Aarhus. På hendes krop er der symbolske brandmærker og for hendes mund et stykke tape. Budskabet synes klart som dagen. De kvindelige politikere i Aarhus Kommune er kun alt for vant til at modtage hadmails, og politiet tøver med at tillægge nettets mørkemænd nogen betydning i forhold til drabet.Anne og hendes journalistkollega Sofie fra Radio 4’s redaktion går i kødet på mysteriet om gerningsmanden, der har lige så mange ansigter, som der findes falske profiler på det mørke net. Det haster med at finde frem til den skyldige, for alt tyder på, at morderen har tænkt sig at fortsætte. Og indtil den skyldige findes, kan enhver kvinde, der stikker næsen frem, føle sig som det næste offer, for det egentlige motiv står hen i det uvisse.Gradvist får Anne øjnene op for, hvad der er på spil i morderens bevidsthed og i den verden, han deler med sine ligesindede. Hun fordyber sig i sagen på flugt fra kaosset, der vokser på hjemmefronten. Forholdet til kæresten Lars er skrøbeligt, og det bliver ikke bedre af, at hendes mor insisterer på, at i år skal Anne komme hjem til jul.Tampen brænder, mens Anne må sande, at kvinder, bare fordi de er kvinder, risikerer mere end at blive svinet til på de sociale medier.Birgitte Wulff (født 1968 i Svendborg) er uddannet journalist og har bl.a. været kriminalreporter og skrevet biografier for fremtrædende danskere.
I serien Rød Hævn retter krimiforfatteren NIS JAKOB blikket mod lokalsamfundet i det såkaldte udkantsDanmark. Romanen er forfatterens 17. roman, siden hans første i 1999.Dødens Engle er skrevet som en Mofibo Original og blev en af de mest downloadede lyd- og ebøger på Mofibo i 2020. Nu udkommer romanen i papirudgave på Jakobs Press.Dødens Engle følger den pensionerede politimand Hans Schmidt og den unge politikvinde Louise Andersen i opklaringen af et ti år gammelt mord på en 18-årig pige i en lille landsby syd for Maribo.Bogfidusen.dk giver romanen 5 stjerner og skriver: “ En god mordgåde fra en meget alsidig forfatter."Romanen udkommer marts 2021Kort om romanenEn attenårig gymnasieelev er blevet dræbt ved en mose nær en lille landsby syd for Maribo. Hun blev voldtaget og kæmpede forgæves for sit liv. I den lille landsby kan ingen glemme mordet. Heller ikke selv om gerningsmanden fik sin velfortjente straf. Da han vender tilbage til gerningsstedet efter udstået straf, ribber det op i gamle sår hos alle involverede. Den myrdede piges mor har det svært. Øjenvidnet til forbrydelsen tænker stadig på, hvad det var, der skete, den dag pigen døde. Også den lokale rockerklub har et regnskab at gøre op med morderen. Politimanden Hans Schmidt, der i sin tid anholdt kvindemorderen, er i mellemtiden gået på pension. Men nu opsøger han den hjemvendte gerningsmand for at få ham til at forlade byen. Inden alt ender i en ny tragedie.
Sonny Lofthus har siddet i Norges bedst sikrede fængsel, siden han var atten år. Han er professionel syndebuk og tager skylden for andres forbrydelser. Som belønning får han en ubrudt strøm af heroin leveret til sin fængselscelle. Han blev ligeglad med sit liv, da hans far og store idol begik selvmord efter at være blevet afsløret i årelang korruption inden for Oslo politi. Da Sonny opdager, at hans far i virkeligheden var en ærlig mand, der blev myrdet, flygter han fra fængslet for at tage hævn – og han har meget at hævne. Jo Nesbø skildrer et Oslo i noir-toner, og i kulisserne danser kommunalpolitikerne, erhvervslivet, politiet og domstolene med dem, der er så mægtige, at de har sat sig over loven."Alle som engang har åbnet en Nesbø-bog for at læse et par linjer ved, at det kan være livsfarligt, hvis du har en ide om, at du vil bruge natten til at sove.Nordjyske Stiftstidende ★★★★★★Det er grumt godt gået.Nok er vi først på året, men der skal springes højt, hvis nogen skal vippe 'Sønnen' af pladsen som årets krimi. Og så helt uden Harry Hole.Ekstra Bladet ★★★★★★Jo Nesbø skriver som sædvanligt som en drøm – også på dansk, takket være en flot oversættelse.Jyllands-Posten ★★★★★Det er sjældent, at krimier er så fermt fortalt og samtidig er så meget mere end ren underholdning. Men Nesbø er en mester.Berlingske ★★★★★Hæsblæsende og drønspændendePolitiken ★★★★★Kulsort plot og drivende spænding.ALT for damerne ★★★★★Nesbø skriver som sædvanligt flydende, spændstigt, dialogerne lige i øjet.WeekendavisenSpændingsniveauet er højt hele vejenLolland-Falster FolketidendeSolid og underholdende krimiBørsenJo Nesbø uden Harry Hole – er det muligt? Ja, absolut. I 'Sønnen' folder Nesbø igen sit naturtalent for iscenesættelse og dramaturgi ud over 442 spændingsmættede sider.[...]'Sønnen' er – igen – en ualmindelig velskrevet roman fra Nesbøs kringlede hjerne. Det var rigtig svært at lægge bogen fra sig.Søndag
Familien Hermansson er samlet for at fejre fødselsdag, men ingenting bliver, som de har forestillet sig. Natten før den store dag forsvinder familiens sorte får, sønnen Robert, og næste nat forsvinder endnu et familiemedlem fra adressen.For at klarlægge hvad der skete de to decembernætter, må vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti finde ind til familiens allermørkeste hemmeligheder og forsøge at gøre det usynlige synligt – og det sker ikke, uden at han i nødens stund ønsker, at der findes en højere magt at ty til. Men i Barbarottis eget pointsystem om Guds eksistens er der røde tal. MENNESKE UDEN HUND er første bind i spændingsserien om vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti."‘Menneske uden hund’ er en fremragende roman fra forfatteren, som fortjent fik Palle Rosenkrantz-prisen for sin forrige udgivelse på dansk, ‘Skyggerne og regnen’.PolitikenSvensk klassekrimi.WeekendavisenNesser skriver fantastisk morsomt, men forstår også at veksletonen, så der er plads til smerten, angsten og magtesløsheden.Berlingske TidendeEn af de absolut bedste svenske – og uomgængelige – krimiforfattere er Håkan Nesser ... køb den bog. Nyhedsavisen‘Menneske uden hund’ er et mesterværk.Jydske Vestkysten
Også på Øland – den langstrakte, svenske ø i Østersøen – bringer foråret lys og liv. Men i idyllen lurer mørke hemmeligheder. Ved det gamle stenbrud i Stenvik har den pensionerede skipper, Gerlof Davidsson, fået nye naboer. Han er vendt tilbage til området for at nyde forårssolen – måske for sidste gang. Men foråret bliver ikke fredfyldt, for i takt med at sneen smelter, blotlægges gamle hemmeligheder. Desuden har et par af tilflytterne ikke respekteret øens uskrevne regler – de har bygget deres villaer ved stenbruddet alt for tæt på grænsen til den røde aflejring i kalkstensklippen, blodlaget, og den grænse har altid betydet ulykke. Blodlag er en del af Johan Theorins på en gang urovækkende og intense Ølandskvartet. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. “Samfund og samfundskritik. Tilbageblik, samtaler og anekdoter giver holdning og personlighed til karaktererne, og det bliver til en velfortalt, nærværende og meget vedkommende roman.” Metroxpress “Blodlag er velskrevet og spændende, og Theorin er mesterlig i sine personbeskrivelser.” Litteratursiden “Scenografien har sin barske charme.” Politiken “Blodlag er en poetisk hjemstavnskrimi af fineste karat.” Weekendavisen
Femte bog i Maria Adolfssons internationale bestsellerserie om den fiktive øgruppe Doggerland.To unge findes myrdet inden for bare et døgn i hovedstaden Dunker, og mordene efterlader hele Doggerland i chok.Kriminalbetjent Karen Eiken Hornby nyder sin barsel, men bliver kaldt ind for at undersøge sagen. Noget hun langt fra er tilfreds med. I særdeleshed fordi hun skal arbejde sammen med den tilknappede Astrid Nielsen, der ikke vil fortælle, hvorfor hun forlod sit tidligere arbejde.Hurtigt mistænker de to efterforskere, at dødsfaldene hænger sammen, og spørgsmålene melder sig: Hvem er morderen? Hvad er motivet bag? Er der flere dødsfald på vej? Snart opdager Karen, at der er nogen, der holder skarpt øje med hende. Den nybagte mor må løse sagen, men samtidig beskytte sit barn.
En tidlig mandag morgen gør to børn et grusomt fund: I gymnastiksalen på deres skole i Bagsværd finder de ligene af fem nøgne og stærkt maltrakterede mænd, som med matematisk præcision hænger ned fra salens loft. Det ligner mest af alt en offentlig henrettelse.Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen ankommer fra København. Og afhøringer blandt skolens personale kaster hurtigt mistanken på skolens pedel: Den lettere alkoholiserede, men begavede Per Clausen. Tilsyneladende kender han mere til de bestialske drab, end han vil ud med. Men hvad er motivet, og hvorfor dette spektakulære sceneri? Og kan Per Clausen have handlet helt på egen hånd? Hurtigt bliver det klart for Konrad Simonsen, at der må lægges låg på sagen for at hindre en blodtørstig dagspresse og menneskehob i at spolere efterforskningen. Men andre - stærkere - kræfter synes at have anden dagsorden ... SVINEHUNDE er første bind i en helt ny dansk krimiserie med chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans efterforskningsteam.
Anders, på overfladen en Mr. Perfect, tager et års orlov og forlader etablissementet i sin sejlbåd. Som sømand evner han at navigere sig frem til steder hvor hans behov opfyldes. Som menneske kolliderer han med andre kulturer på en måde, der kun i kvinders øjne kan synes elegant, såfremt de ikke formår at gennemskue ham. Selv mener han at kunne agere mentor og hjælpe kvinder ud af kriser. Selv kriser de ikke kender til. Hans måde at komme kvinder til undsætning på, udvikler sig og forhindringer, i form af andre mænd, får en hård medfart. På sin Odyssé, Danmark til Sevilla, giver han den fuld gas. Alligevel, og på trods af sin udadvendthed, ynder han at sidde alene og filosofere over alt. Lige fra det evolutionære formål med kvindens klitoris til universets udbredelse. Har altid hardcore konklusioner ved hånden og er svær at modsige. Men modsiger gerne sig selv ...
Cilla och Rolf Börjlind formår endnu en gang at forene en bidende samfundskritik med et stærkt persongalleri og blændende spænding. Efteråret 2015. Den internationale flygtningekrise har ramt Europa, og banegården i Stockholm er ét stort kaos. Blandt de mange nytilkomne er den uledsagede nigerianske pige Folami. Hun er blevet advaret mod at tage kontakt til de svenske myndigheder og hutler sig gennem tilværelsen på gaden, da hun bliver hjulpet af en tidligere hjemløs og misbruger, Muriel. Sammen søger de tilflugt i en lille hytte i de skånske skove. Men lokalsamfundet er ikke ligefrem begejstret for de nye fremmede, og da frygten fører til vold, beder Muriel sin gamle ven, kriminalkomissær Tom Stilton om hjælp. Sammen med drabsefterforsker Olivia Rönning er han opslugt af en makaber mordsag, hvor en udenlandsk dreng er blevet fundet i en skov med halsen skåret over. Sagen trækker tråde til den rumænske underverden, og da de finder endnu to børnelig, kommer Folami pludselig i søgelyset, da hun og en af de myrdede bærer identiske smykker. Sov du lille er fjerde bind i serien om det umage makkerpar Olivia Rönning og Tom Stilton. Pressen skriver: "Scenerne fra et lovløst europæisk skyggeland står, så man kan lugte råd og lightergas, og sikken slutning!" **** – Politiken "En interessant krimi om alt det, vi ikke tør se i øjnene, men som sker rundt om os. Vel skrevet og modig." ***** – Femina "Grusom læsning, men heldigvis også med opblødende lyspunkter." **** – Familie Journalen "Man fornemmer klart, at Börjlind har betydelig historiefortællingserfaring som manuskriptforfattere til blandt andet filmene om Martin Beck." **** – Jyllands-Posten "Deres bedste krimi til dato." – Københavneravisen ”På niveau med Wallander og Beck.” **** – Nordjyske Stiftstidende
Hun bor i huset ved siden af. Hun kender dine hemmeligheder … ”I må være vores nye naboer!” udbryder mrs. Lowell og vinker fra den anden side af rækværket. Jeg holder et fast greb om min datters hånd og smiler tilbage. Men i det sekund mrs. Lowell ser min mand, får hun et mærkeligt udtryk i ansigtet. I det øjeblik lover jeg mig selv noget. Vi har endelig et hjem. Min fortid er langt, langt bag os. Og jeg vil gøre alt for at sørge for, at det forbliver sådan … Jeg plejede at rengøre andre menneskers hjem – nu kan jeg slet ikke fatte, at dette hjem rent faktisk er mit. Det charmerende køkken, den rolige, utrafikerede vej, den store have, hvor mine børn kan lege. Min mand og jeg sparede op i flere år for at give vores børn det liv, de fortjener.Selvom jeg er på vagt over for vores nye nabo, mrs. Lowell, da hun inviterer os på aftensmad, er det vores chance for at få nogle venner. Hendes hushjælp åbner døren iført et hvidt forklæde, hendes hår i en stram knold. Jeg ved præcis, hvordan det er at være i hendes sko. Men hendes iskolde blik giver mig gåsehud …Lowell-familiens hushjælp er ikke det eneste, der er mærkeligt på vores gade. Jeg er sikker på, at jeg kan se en mørk skikkelse, der iagttager os. Min mand forlader huset sent om aftenen. Og da jeg møder en kvinde, som bor i nærheden, får hendes ord mit blod til at fryse til is: Hold øjnene åbne, når det kommer til jeres naboer.Har jeg begået en frygtelig fejl ved at flytte min familie hertil?Jeg troede, jeg havde lagt mine mørkeste hemmeligheder bag mig. Men kan denne rolige forstadsgade ende med at være det farligste sted af alle?
Gidselforhandleren hos Købehavns Politi, Niels Bentzon, skulle have talt hende fra det. Talt hende fra at kaste sig i døden denne sommernat på Dybbølsbro. Men han kunne ikke. Og der ligger hun så. Midt på skinnerne med baghovedet knust og en kryptisk besked skrevet på hånden. Men hvem er hun? Hvad drev hende til at springe ud fra broen? Nogen eller noget var efter hende – noget der fik hende til at foretrække døden frem for livet.Snart går det op for Niels Bentzon, at kvinden ikke er en psykisk syg stakkel men en solodanser på Den Kongelige Ballet der har været forsvundet i to døgn. Og mens København sveder og gør det næsten umuligt at trække vejret, smider obduktionen en ny bombe ind i sagen: Kvinden har tilsyneladende været druknet og er blevet genoplivet lige inden hun sprang.Niels indser snart at han står overfor en sag, hvor både Thorvaldsens værker og et antikt græsk mysterium spiller en afgørende rolle. En sag, der kaster lange skygger ind i døden.Søvnen og Døden er danske A. J. Kazinskis brag af en opfølger til den prisbelønnede bestseller Den sidste gode mand, der er udkommet i mere end tyve lande. Næste bog i serien er "Den genfødte morder".
En seriemorder er løs i Yorkshire og har krævet tre ofre på tre måneder. Elleve dage før hvert mord er et stort lilla V malet på hoveddøren til ofrets hus. De dræbte, som alle har en tilknytning til det okkulte, bliver fundet med to røde mærker på halsen og et glas aftappet blod.Da Ruby Barnett en aften kommer hjem og finder et stort lilla V på sin hoveddør, bliver det klart, at hun er tiltænkt rollen som næste offer for den såkaldte Vampyrmorder. Privatdetektiverne Kitt Hartley og Grace Edwards har blot elleve dage til at løse mysteriet og redde Rubys liv. Uret tikker …"Heksejagt i Whitby" er femte bog i serien om Kitt Hartley. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie. Kitt Hartley-serien byder læsere på spænding, humor, skæve personligheder og ikke mindst kærlighed.
En spændende krimi omhandlende den dømte og fængslede seriemorder Tom Kerr, som har tilstået et hidtil uopklaret mord, og er gået med til at vise politiet, hvor han har skjult liget. For William Wisting og cold case-efterforskeren Adrian Stiller vil genoprettelsen af mordet ikke blot afslutte den berømte drabssag. Rekonstruktionen giver samtidig også mulighed for at få Kerrs medskyldige frem i offentligheden. Dette indebærer blandt andet ham, som politiet og offentligheden kun kender som Den Anden. Politiet kender ikke meget til Den Anden medskyldige, hvilket sætter svære betingelser for politiet. Genoprettelsen af det uopklarede mord viser sig ikke at gå efter planen, da Wisting ender med en undsluppen seriemorder og flere hårdt kvæstede politifolk. Wisting kommer ud for en stor udfordring, da Kerr og Den Anden får frit spil til at finde flere interessante ofre blandt kvinder, som de er så interesserede i at jagte.
Amish-pigen og politikommissæren, Kate Burkholder, voksede op i Painter’s Mill sammen med den nu livstidsdømte morder, Joseph King. King blev udstødt af Amish-samfundet, men Kate føler sig ikke overbevist om hans skyld. Sa da King beder Kate om hjælp til at bevise sin uskyld, bliver hendes tvivl forstærket, og hun spekulerer over, om han virkelig kunne gøre det, og om han virkelig er koldhjertet nok til at tage sine egne børn som gidsler. Kate Burkholder er endnu en gang i hovedrollen, når vi genbesøger det amerikansk amishområde, og læseren kan se frem til en medrivende oplevelser, som belyser spændingerne mellem den afskårede og religiøse amishkultur og den anglo-amerikanske midtvestkultur.
I august 2007 satte Arnold Morinder sig på sin knallert for at køre til Statoiltanken i Kerranshed. Siden har ingen set ham. Mange har mistanke om en forbrydelse, mest fordi hans samlever, en vis Ellen Bjarnebo, er den, hun er, men uden lig kommer man ingen vegne. Den sag har kriminalkommissær Asunander fundet frem, da Gunnar Barbarotti møder på arbejde igen efter sin kones død. Han har brug for et skånejob, og lidt forsigtige sonderinger kan han vel foretage.SLAGTEREN FRA LILLE BURMA er femte og sidste bog om vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti fra Kymlinge. Det er samtidig den første og eneste bog om Ellen Bjarnebo, kendt som Slagteren fra Lille Burma. Den handler om en vicekriminalkommissær, der forsøger at komme til rette med sin dybe sorg, og om en kvinde, der har lært at håndtere sin. Den handler også om noget andet, for eksempel om to gamle politiefterforskninger, som kunne have været bedre, og om en rejse gennem Sverige for at opklare en såkaldt cold case."En perle af en Nesser-krimi.[...]Få kan skrive levende tanker som Nesser; ikke de struktureret gådeløsende, men de mærkelige små og store menneskelige tanker, der ikke altid kommer i logiske rækker. [...] Fuldendt, det er det - og dertil elegant, begavet og medrivende. Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet ★★★★★★Barbarotti er en af de mere facetterede figurer i en genre, hvor der går 13 på dusinet af kliché-figurer. Hans eftertænksomme, lavmælte selvironi, hans intelligente omgang med udvalgte Bibel-passager, og hans kammeratlige samtaler med Vorherre hører ikke hjemme i de gængse krimi-rammer, men giver de fem historier om Barbarotti en dybt resonerende klangbund. Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten ★★★★★Det er Nessers store kvalitet som sprogkunstner, at han får os til uden modstand at acceptere eksistensen af sådanne indre stemmer. En håbets flamme og et etisk kompas i vores bevidsthed. Søren Vinterberg, Politiken ★★★★★Det er så menneskeligt, at spændingsromanen bliver til litteratur af største karat. [...] Håkan Nesser er en gudsbenådet krimiskribent. Så er det sagt – og skrevet. Bente Wiik, Fyens Stiftstidende ★★★★★Det er krimi svøbt i menneskelig omsorg og ømhed. [...] Indsigtsfuldt og tankevækkende gør Nesser det igen. Fletter hverdagsliv, sorg og Gud ind i to gamle mordsager, så emnerne på skift belyser hinanden og gør os klogere på livet. Bent Stenbakken, Nordjyske ★★★★★ Håkan Nesser er ikke alene en af de bedst skrivende nordiske krimiforfattere, han er også ubetinget en af de kløgtigste konstruktører af intriger med mange lag og dybere mening.Jørgen Johansen, Berlingske ★★★★Det er sjældent, at en krimi har så meget at byde på som "" Slagteren fra Lille Burma"" [...] her får vi det hele og lidt til, og alt er serveret i Nessers sædvanlige lette og elegante stil; det er svært at komme i tanke om nogen, der som ham kan lege med sproget og tilpasse det enhver situation. Mie Petersen, Kristeligt DagbladSvensk mester. Håkan Nesser fremmaner gusten kvindeskæbne i de skånske skove.Bo Bjørnvig, WeekendavisenIgen skal Nesser have topkarakterer for en bog man ikke lige glemmer.Niels Søndergaard, Krimifan ★★★★★Jeg vil ikke sige mere nu end læs den. Og læs også de fire forrige, hvis du ikke har gjort det. Og til Gunnar Barbarotti vil jeg sige tak for denne gang. Det har været en fornøjelse at lære dig at kende og jeg håber, at Håkan lader mig møde dig igen i en anden sammenhæng.Krista Hampe Thorn, Bogblogger[...]en smuk roman om Gunnar Barbarottis arbejde med at håndtere sin dybe sorg over Mariannes død. [og] Endelig er plottet ualmindelig godt skruet sammen. En krimikonge i mesterklasse!Jannik Lund, Bogpusheren"
2. bog i serien om actionhelten Jack Reacher.På en gade i Chicago støder Jack Reacher ind i en ung kvinde på krykker. Idet han stopper op for at hjælpe hende, bliver de udsat for en hårdhændet kidnapning. Pludselig er Reacher lænket sammen med kvinden og låst inde i en varevogn, som ræser tværs over USA.Reacher er nødt til at vide hvem han har med at gøre. Kidnapperne siger ingenting og hans ledsager identificerer sig udelukkende som Holly Johnson, FBI-agent. Kun gradvist finder Reacher ud af mere om hende, og selvom hun ikke kunne drømme om at bede ham om hjælp, nægter han at lade hende i stikken.Da de når frem til deres afsides og fjendtlige destination, bliver Reacher kastet ind i en konflikt, hvor en gruppe højreorienterede militsfolk prøver at få opfyldt en række umulige krav til gengæld for udleveringen af den mystiske og smukke kvinde. For at overleve må Reacher og Holly Johnson arbejde sammen og stole på hinanden. Oppe imod håbløse odds, må de anvende mod og snedighed for at redde både deres egne liv og hundredvis af andres.Pressen siger:"Den sejeste figur i en fortløbende romanserie."- Stephen King"Jack Reacher er vore dages James Bond, en helt, som vi bare ikke kan få nok af. Jeg læser samtlige bøger, så snart de udgives."- Ken Follett"Absolut fængende."- The Wall Street Journal"Lee Child skal læses."- Sara Blædel"Jack Reacher-historierne er fyldt med vold og hårde personligheder ... Lee Child har skrevet endnu en spændende og actionfyldt Jack Reacher-thriller."- Bech's Books"Man fanges ind af dette her og har svært ved at lægge bogen til side. Så vær sikker på, at du har nogle timer, hvor du kan læse, når du først er begyndt på den."- god-bog.dk"Der er ingen tvivl om, at fans vil kunne lide historien og at nye læsere kan blive fans her ... 'Døden nær' er et must på spændingshylden."- Dansk BiblioteksCenter
Hvordan er jeg endt her? Sådan spørger gidselforhandleren hos Københavns Politi, Niels Bentzon, sig selv, igen og igen. Hans elskede kone, astrofysikeren Hannah Lund, er terminalt syg. Hun er rejst til Sydfrankrig, til den lille bjergby Lourdes, i et desperat forsøg på at blive mirakuløst helbredt. Og mens Niels står tilbage, alene med to små børn og udsigten til et liv uden Hannah, havner han pludselig midt i en spektakulær mordsag: En 33-årig gymnasielærer findes myrdet i en kælder på Nørrebro. Hvad der ved første øjekast ligner et fatalt knivopgør, viser sig at blive startskuddet til en sag, der trækker tråde tilbage til Jesu lidelse og død på korset i Jerusalem for 2000 år siden. Gymnasielæreren er nemlig blevet korsfæstet. Korset er blevet fjernet, det eneste politiet har at gå efter, er hullerne i håndleddene og fødderne, og en mystisk tegning på væggen i kælderen. Findes der mirakler? Ikke i Lourdes, konstaterer den dødsmærkede Hannah. Men måske i Jerusalem, den hellige by, miraklernes hovedstad? Miraklernes nat er femte, selvstændige bind i serien om gidselforhandleren Niels Bentzon og astrofysikeren Hannah Lund. Den flere gange prisbelønnede serie har solgt 300.000 eksemplarer i Danmark og udkommer i mere end tyve lande verden over. Den første bog i serien, Den sidste gode mand, er solgt til filmatisering i Hollywood. Yderligere findes den som graphic novel.
En kendt erhvervsmands barnebarn myrdes brutalt, enlangturschauffør forsvinder sporløst og en voldsom henrettelsesender chokbølger gennem politiet. Sporene pegermod tidligere militærveteraner, fremmedlegionen og tyskekriminelle med en fortid i et elitekorps, der er kendt for sinenazistiske sympatier.Politikommissær Magnus Rhode er på sagen, og samtidigefterforsker han stadig sin morfars mystiske død – en sag, dertrækker tråde tilbage til den kolde krig og Berlin i 1970’erne.Er det mon her Magnus skal finde årsagen til sin morfars død?Oveni efterforskningsarbejdet kæmper den livslystne politikommissærmed både en forflyttelse og en metoo-sag. For somsædvanligt kan Magnus Rhode modstå alt – undtagen fristelser.
En teenagepige bliver brutalt myrdet i den biograf, hvor hun arbejder, og liget slæbes ud i natten af en maskeret morder. Inden da har pigens skolekammerater modtaget en række gruopvækkende videoer fra pigen på Snapchat, hvor hun desperat beder om tilgivelse. Da liget omsider bliver fundet, er det markeret med tallet "2". Et par dage senere møder en teenagedreng samme skæbne, og endnu engang har hans venner modtaget lignende uhyggelige videoklip over de sociale medier inden mordet. Hans lig er markeret med tallet "3". Kriminalassistent Huldar Traustasson bliver inddraget i efterforskningen, denne gang med den rapkæftede Erla som sin overordnede, og med hjælp fra børnepsykologen Freyja indleder de jagten på den maskerede morder. Efterhånden som opklaringsarbejdet skrider frem, må de spørge sig selv, om der findes endnu et offer derude - et offer markeret med tallet "1". Tilgivelse er tredje selvstændige bind i Yrsa Sigurðardóttirs spændingsfyldte krimiserie om efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freyja.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.