Genrer
Pris
DKK
Formater
  • 13973
  • 11986
  • 263
  • 144
  • 84
  • 47
  • 15
  • 8
  • 7
  • 5
Sprog
  • 305
  • 24704
  • 932
  • 419
  • 50
  • 74
  • 5
  • 182
  • 29

Arkitektur og design

  • Det påklædte hjem af Luise Skak-Nielsen Spar 22% Bog Det påklædte hjem af Luise Skak-Nielsen

    Boligens tekstiler - sengetøj, gardiner, gulvtæpper, polstermøbler, dækketøj, puder og pyntetekstiler - bærer på en lang og perspektivrig historie om tidligere tiders levemåde, stil, mode og traditioner. Tekstilerne tjener både praktiske funktioner og kommunikerer status, smag og værdinormer. Bogen trækker de lange udviklingslinjer. Det er en bred bolig- og kulturhistorisk skildring med over 300 illustrationer.

    Hardback Dansk 9788798884996
    • Forlagets pris:
    • 360,00 kr.
    • Pris:
    • 279,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Mennesker først af Peter Newman Spar 26% Bog Mennesker først af Peter Newman & Annie Matan

    Bogen om Jan Gehl er skrevet af de internationalt anerkendte australske byforskere Annie Matan og Peter Newman. Den fortæller om tilbageerobringen af byen, og om Jan Gehls rolle i kampen for at sætte mennesker før andre hensyn. Mange har reageret på modernismens menneskefjendske by, men ingen med en konsekvens og metodisk tilgang som arkitekten Jan Gehl. Hans løsningsorienterede forskning, formidlet i øjenhøjde, har skabt en verdensomspændende bevægelse, der på basis af hans resultater er ved at omstøbe klodens byer. Bogen udkommer også i Washington på forlaget Island Press. "If Jan Gehl did not already exist, it would be necessary to invent him to rescue our cities." Janette Sadik-Khan, Bloomberg Associates, chef for New York City, Department of Transportation, 2007-2013

    Hardback Dansk 9788792420404
    • Forlagets pris:
    • 298,00 kr.
    • Pris:
    • 219,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Eva & Nils Koppel af Johannes Hedal Hansen Spar 22% Bog Eva & Nils Koppel af Johannes Hedal Hansen

    Arkitekterne Eva og Nils Koppel har bygget i hele skalaen fra small til XX-large. Deres livsværk omfatter både boliger og markante offentlige bygninger, som f.eks. Panum Instituttet og DTU. Koppel-parret stod for en modernistisk arkitektur i et enkelt, men personligt, formsprog, som bedst kan karakteriseres som nøgternt. Arkitekturen er stille uden at være intetsigende – tilbageholdende uden at være selvudslettende. Denne ultimative monografi om Eva og Nils Koppel afdækker deres store betydning for dansk arkitektur i 1941-1989, mens velfærdssamfundet tog form. Bogen veksler mellem kronologiske fortællinger og analyser af hovedværkerne, der sættes i perspektiv i forhold til tiden og vigtige temaer som materialevalg, detaljering og farve samt den konsekvente inddragelse af natur og kunst i byggerierne. Om forfatteren Johannes Hedal Hansen (f. 1964) er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole og arbejder som kommunikationsmedarbejder i arkitektfirmaet de Architekten Cie. i Amsterdam. Han løser desuden arkitekturhistoriske opgaver for bl.a. Realdania By & Byg. Bogens kapitel om de fire største uddannelsesinstitutioner er skrevet i samarbejde med arkitekt Jennifer Dahm Petersen (f. 1969), partner i NOVA5 arkitekter.

    Indbundet Dansk 9788792949097
    • Forlagets pris:
    • 499,95 kr.
    • Pris:
    • 387,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Nils Fagerholt af Christoffer Harlang Spar 23% Bog Nils Fagerholt af Christoffer Harlang

    Bogen er skrevet af den kendte arkitekt og kritiker Christoffer Harlang og beskriver Nils Fagerholts (f. 1933) bidrag til dansk arkitektur og design fra omkring 1960 til 2005. Niels Fagerholt er ikke blandt de mest kendte designere og arkitekter i Danmark, men en lang række prisbelønnede mesterværker har placeret ham blandt eliten inden for dansk design. Præcision, poesi og mådehold er nøglebegreber i Fagerholts arbejde, og hans sans for stil og rum vil gøre bogen til en aha-oplevelse for dens læsere.Alt materiale i bogen bærer præg af Fagerholts egne krav til kvalitet og viser en formgivningsevne, der er usædvanlig i sine strenge krav til proportionering og materialeæstetik. Bogen præsenterer med ledsagelse af Christoffer Harlangs anerkendende pen, en række originale tegninger udført af Fagerholt suppleret med gengivelse af samtidige farve- og sort-hvid-optagelser af udførte og byggede værker.

    Indbundet Dansk 9788792949721
    • Forlagets pris:
    • 399,95 kr.
    • Pris:
    • 309,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Dansk design nu af Lars Dybdahl m.fl. Spar 21% Bog Dansk design nu af Lars Dybdahl m.fl.

    Dansk design nu er den første samlede fremstilling af dansk design i det 21. århundrede. Gennem 40 rigt illustrerede temaartikler og 20 interviews kaster bogen lys over den komplekse udvikling inden for de seneste 15 års design i Danmark. Fra opbruddet i 1980’erne og 1990’erne til nutidens mangfoldighed, retrotendenser og det vide spektrum af nye designere og arkitekter. Bogen kommer bredt rundt om begrebet design med ikoniske eksempler fra beklædning, legetøj, møbler, køkkendesign, grafisk design, lyddesign, kunsthåndværk, industrielt design og arkitektur, ligesom den også forholder sig til designpolitik, bæredygtighed og velfærdsdesign. Dansk design nu er redigeret af forskningschef på Designmuseum Danmark Lars Dybdahl og indeholder bidrag af en række af landets førende designeksperter.

    Indbundet Dansk 9788792949431
    • Forlagets pris:
    • 399,95 kr.
    • Pris:
    • 314,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • BANG & OLUFSEN af Christian Frost Spar 28% Bog BANG & OLUFSEN af Christian Frost

    BANG & OLUFSEN – en kærlighedshistorie er historien om noget af det fineste, vi nogensinde har skabt i Danmark. Den lille fabrik fra Struer i Vestjylland har inspireret os og defineret os i en menneskealder, og en lang række produkter fra B&O indgår i den permanente samling på Museum of Modern Art i New York. Det er en historie om enestående design, om store personligheder, om billede og lyd samt om succes og fiasko. For kriser har der været nok af, men Bang & Olufsen har altid redet stormen af til stor glæde for de kunder, der føler en oprigtig kærlighed til den lille fabrik i Struer. I dag bevæger B&O sig fra BeoLab 90, den magtfulde topmodel, som prismæssigt befinder sig et sted i stratosfæren, til BeoPlay, der med stor succes henvender sig til den næste generation.

    Indbundet Dansk 9788771599916
    • Forlagets pris:
    • 399,95 kr.
    • Pris:
    • 286,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Dansk Byplanlægning 1992-2015 af Dennis Lund Spar 27% Bog Dansk Byplanlægning 1992-2015 af Dennis Lund

    Bogen behandler en periode, hvor fysisk planlægning er fast etableret som fagdisciplin, lige fra landsplan til lokalplan. Den tillige en periode, hvor plansystemets problemer synliggøres, fordi det fundament, som lå til grund, velfærdsstaten, er under udfasning til fordel konkurrencesamfundet, øget individualisering osv. Plansystemet kollapser efter strukturreformen 2007, hvor amterne nedlægges, og planerne bliver sproglige etuder. Heraf titlen: "den italesatte planlægning". Plansystemet må nystruktureres, mener forfatteren, der peger på problemområder, men også muligheder.

    Lærredsindbundet Dansk 9788792420398
    • Forlagets pris:
    • 378,00 kr.
    • Pris:
    • 275,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Dansk Byplanlægning I-III af Hans Helge Madsen Spar 26% Bog Dansk Byplanlægning I-III af Hans Helge Madsen, Arne Gaardmand & Dennis Lund

    Trebindsværket Dansk Byplanlægning viser knap 200 års udvikling i en til tider dramatisk historie om kampen imellem de frie kræfters spil og en planlægning, der tilsigter en ligelig og hensigtsmæssig udvikling af land og by. Fra begyndelsen mødes planlægningen af mistro og modstand fra liberale kræfter, der dog indser, at by og land må udvikles balanceret. Bind I skildrer den begyndende planlægning, kaldet "uformel" planlægning, bind II planlægningens zenit fra 1938-1992, da der for alvor kom plan over land, og bind III gør status i dag, hvor planlægningen efter forfatterens mening har brug for en gentænkning, der netop genindfører "planen," men nedtoner det store regelsystem, som er opbygget gennem årene. Bøgerne er ilagt en smuk kassette og foliepakket.

    Lærredsindbundet Dansk 9788792420374
    • Forlagets pris:
    • 798,00 kr.
    • Pris:
    • 587,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Open Source City af Christian Villum Spar 22% Bog Open Source City af Christian Villum & Niels Peter Hvillum

    Siden åbningen for 8 år siden har det kreative hus Platform4 i Aalborg været en unik og ukonventionel ramme for kunst og teknologi i form af workshops, iværksætteri, elektronik-hacking, koncerter, festivaler og alle mulige andre events. Essensen af husets ånd indfanges nu for første gang i en bogudgivelse, som sætter ord på det særlige miljø, det fællesskab og den energi som siden 2008 har været med til at sætte både Platform4 og Aalborg på det internationale kreative landkort. Bogen, der har forord af kultur- og kommunikationseksperten Christian Have, består af artikler, som er skrevet af både lokale ildsjæle og nogle af de kunst- og teknologi-superstars, der blev inviteret til Aalborg for at lege med, og som faldt pladask for det kreative fællesskab. Forfatterlisten tæller således blandt andet Amsterdam’s internationalt anerkendte iværksætter og byudvikler Eva de Klerk, den københavnske teknologi-kunstgruppe Illutron’s Christian Liljedahl og den mexikansk-svenske kunstner, Internet-aktivist og hacker Geraldine Juarez, kendt fra bl.a. Berlin-baserede FAT Labs. Bogens artikler tæller dels essays, der går bag om nogle af største projekter i husets historie og dels essays, der zoomer ud og kigger på de grundlæggende principper og værdier, som har været med til at forme huset, sætte retningen og, vigtigst af alt, skabe det store Platform4-community af kreative aktører, kunstnere, iværksættere og studerende fra nær og fjern. Hele herligheden er endvidere krydret med hundredevis af flotte billeder, der visuelt dokumenterer de spændende historier og viser hvordan det hele er gået for sig. Bogen er skrevet på engelsk.

    Paperback Engelsk 9788799873319
    • Forlagets pris:
    • 279,00 kr.
    • Pris:
    • 218,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Nyt nordisk design af Dorothea Gundtoft Spar 10% Bog Nyt nordisk design af Dorothea Gundtoft

    Nordisk design har stor indflydelse over hele verden – de centrale kendetegn er enkelheden, den minimalistiske tilgang, materialernes kvalitet og de bæredygtige produktionsmetoder. Dorothea Gundtoft fortæller om traditionen og om den nye generation af designere, som formår at forny det nordiske design, og om redaktørerne fra magasiner og blogge, som følger dem intenst. Bogen præsenterer over 70 designere og kommentatorer fra Sverige, Norge, Danmark, Finland og Island. Uanset om de arbejder med interiører eller produktdesign, eller om de kommenterer det i trykte magasiner eller på digitale medier, deler de alle en stor passion for en designstil, som har enorm international gennemslagskraft.

    Hæftet Dansk 9788711548295
    • Forlagets pris:
    • 249,95 kr.
    • Pris:
    • 223,95 kr.
    Leveringstid:   Mangler pt.
  • A New Golden Age Architecture & Design af Marianne Ibler Spar 16% Bog A New Golden Age Architecture & Design af Marianne Ibler, Kenneth Frampton, Steven Holl & mfl.

    Nu trykt i 4.Oplag !A New Golden Age er en uundværlig bog for arkitektur og designinteresserede. Den omhandler helt ny flot Nordisk arkitektur og design fra 6 Nordiske lande og fra 29 af de mest ledende Nordiske arkitektur og designvirksomheder. Forfatteren beskriver en ny Guldalder indenfor arkitektur og design.Forord er også skrevet af de amerikanske arkitekter Steven Holl og Kenneth Frampton, samt af den finske arkitekt/designer Vesa Honkonen.

    Hardback Engelsk 9788791872136
    • Forlagets pris:
    • 349,00 kr.
    • Pris:
    • 291,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Traditional Houses and Bazaars af Hans Munk Hansen Spar 32% Bog Traditional Houses and Bazaars af Hans Munk Hansen

    The architect Hans Munk Hansen has been working in The Middle-East since the 1950's. During all these years he has studied and photographed traditional buildings and cities. The photographs take the reader on a journey to the Middle East, with a side trip to Yemen, and further on to the Mediterranean’s southern shores, then proceeding as far as West Africa, while the introductory section introduces the reader to the Islamic building tradition, which reveals countless generations of experience with establishing the best possible conditions of life in what are often inhospitable climatic conditions.

    Indbundet Dansk 9788776954284
    • Forlagets pris:
    • 349,95 kr.
    • Pris:
    • 238,00 kr.
    Leveringstid:   2-3 hverdage
  • Rum til forandring af Ida Relsted Kærup (redaktør) Spar 18% Bog Rum til forandring af Ida Relsted Kærup (redaktør)

    Rigt illustreret værk om Aarhus´ nye hovedbibliotek, Dokk1, som åbnede i juni 2015, og som er en publikumssucces og har høstet international anerkendelse.Bogen fortæller stedets historie – både som et moderne bibliotek, omverdenen skeler til for inspiration, og som arkitektur, der vækker nysgerrighed og inviterer indenfor. Arkitekturfotografen Adam Mørk står for de storslåede fotos af biblioteket, og en lang række eksperter bidrager med deres svar på, hvad fremtidens bibliotek rummer og hvordan Dokk1 er et kvalificeret bud på netop dette.Bogen indeholder nedslag på elementer, der tilsammen udgør Dokk1: kunsten, byfornyelsesprojektet Urban Mediaspace, de fleksible salen, bæredygtige tiltag, den unikke legeplads og Europas største fuldautomatiske underjordiske p-anlæg. Samtidig er det fortællingen om, hvordan det at lytte til brugerne har medført, at biblioteket er blevet et åbent mødested.

    Hardback Dansk 9788789860183
    • Forlagets pris:
    • 250,00 kr.
    • Pris:
    • 204,95 kr.
    Leveringstid:   2-4 hverdage
  • Co-Creation Cards af Silje Kamille Friis Spar 12% Bog Co-Creation Cards af Silje Kamille Friis

    Nye inspirationskort til arbejdet med innovation og design, især til samarbejde mellem forskellige parter i kreativt udviklingsarbejde på uddannelser og i virksomheder, vil ”synliggøre nye fremtidsmuligheder” ifølge professor Poul Rind Christensen fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse. Kortene er udviklet af den danske designer og forsker Silje Kamille Friis, og ingen ringere end Don Norman fra The Design Lab ved University of California priser metodekortenes praktiske anvendelighed: ”These Co-Creation cards provide cues, probes, and inspiration for the four design stages of Collection (of knowledge about the existing situation), Comprehension, Conceptualisation, and Creation; the stages are repeatedly iterated until the final result is achieved. The activities of designing are most often done in groups, within which the diversity of individuals offers a rich source of ideas, creativity, and differing points of view, as well as tension, miscommunication, and disarray. This is the stage of Collaboration, often left out in design teaching. These Co-Creation Cards provide a strong contribution to students and professional practitioners both in creating new solutions and in helping collaborators to take advantage of diversity while avoiding its pitfalls. Highly recommended.”

    Engelsk 5711612023879
    • Forlagets pris:
    • 499,95 kr.
    • Pris:
    • 441,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Grundbog i grafisk design af Henrik Birkvig Bog Grundbog i grafisk design af Henrik Birkvig & Kim Bjørn

    Forhandles via DBKForfatterne gennemgår kort og klart den grundlæggende teori og underbygger den med mange illustrationer og en række konkrede eksempler fra hverdagen.

    Paperback Dansk 9788791171574
    • Pris:
    • 355,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Neon af Stefan Outzen Spar 22% Bog Neon af Stefan Outzen & Helena Helmer

    Hvad sker der, hvis Irmahønen en dag stopper med at lægge sine æg over Sortedams Sø? Kan København være København uden hønen, Gajol-manden eller alle de andre neonreklamer, der lyser byen op? Neon fortæller i smukke fotos og inspirerende tekst om hovedstadens lys og neonskilte, der sætter stemning på både sommernatten og vintermørket. Det tynde glasrør med sit flimrende lys sætter sig fast i vores hukommelse og tegner vores fortælling om byen. Stefan Outzen og Helena Helmer har i mange år været fascineret af neon. De tager dig med på nattevandring i hovedstaden og giver dig den farve­strålende historie om byens lysende kunstværker og reklamer. Bogen fortæller også om elektricitetens sejr over gassen, byens første elværker, den første neonreklame fra 1925, mørklægning under besættelsen og meget mere. Den henvender sig til alle med interesse for Københavns, lysets og elektricitetens historie. Forfatterne ønsker at inspirere til bevarelse af de gamle reklamer og at give plads til flere og nye impulser fra tage, gavle og facader. Stefan Outzen er cand.mag. i historie. Helena Helmer er fotograf.

    Indbundet Dansk 9788771186116
    • Forlagets pris:
    • 299,00 kr.
    • Pris:
    • 233,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • d'Angleterre af Fotos af Lars Gundersen Bog d'Angleterre af Fotos af Lars Gundersen & tekst af Christina B. Kjeldsen

    Hotel d’Angleterre er kendt som en af Københavns fornemste og smukkeste bygninger. Hotellets nuværende ejer, Remmen Fonden med Else Marie Remmen i spidsen, har givet FADL’s Forlag eksklusiv tilladelse til at komme med bag murene og følge årets gang på det historiske hotel og efterfølgende udgive et stort værk om d’Angleterre. Bogen ”d’Angleterre” kan derfor i både ord og billeder fortælle om en af de helt store arkitektoniske ikoner i det københavnske bybillede. I bogen følger vi først og fremmest hotellets kreative direktør Alan Evensen og hans forberedelser til årets forskellige højtider og arrangementer – som f.eks. jul, nytår, dronningens fødselsdag og modeugen. Her kommer vi helt tæt på tilblivelsen af de mange smukke, unikke og særlige blomsterdekorationer, som er med til at skabe de perfekte rammer for hotellets gæster. Bogen vil rent illustrativt fokusere på bygningens historiske arkitektur og ikke mindst den indretning og det design, der præger stedets udsmykning – her vil der særligt være fokus på Alan Evensens blomsterkreationer. Samtidig genskaber Alan Evensen gennem bogen flere af de buketter, han gennem tiden har kreeret til nogle af hotellets berømte gæster. Få et unikt indblik i årets gang på d’Angleterre!

    Hardback Dansk 9788777497773
    • Forlagets pris:
    • 199,95 kr.
    • Pris:
    • 188,95 kr.
    Leveringstid:   Mangler pt.
  • Bellahøj af Birgitte Kleis Spar 17% Bog Bellahøj af Birgitte Kleis, Jannie Rosenberg Bendsen & Mogens A. Morgen

    Bellahøjhusene blev opført i 1950’erne af en række af tidens fremtrædende arkitekter og med fire almene boligselskaber – AAB, AKB, fsb og SAB – som bygherrer. Her mødte internationale modernistiske idealer den danske funktionelle tradition, og resultatet er en bebyggelse, som både er humanistisk og moderne. Denne bog er historien om Danmarks første højhuse – om baggrunden, byggeteknikken, den fornemme arkitektur og det gode håndværk. En historie, der er tæt knyttet til de politiske og sociale bevægelser, som prægede det 20. århundredes første halvdel, og som førte til, at vi i Danmark fik en almen boligmasse af exceptionelt høj arkitektonisk kvalitet.

    Indbundet Dansk 9788792894953
    • Forlagets pris:
    • 349,95 kr.
    • Pris:
    • 288,95 kr.
    Leveringstid:   Mangler pt.
  • Børge Mogensen af Michael Müller Spar 22% Bog Børge Mogensen af Michael Müller

    Børge Mogensen (1914- 1972) var en af Danmarks mest betydningsfulde møbelarkitekter. Næsten alle danskere har oplevet hans design på nært hold, for Folkestolen, Tremmesofaen, Den spanske stol og alle de andre Mogensen-klassikere har været en del af både vores boliger og offentlige rum de seneste 70 år. Denne bog fortæller om tankerne bag Børge Mogensens vidtforgrenede møbelproduktion og placerer ham i sin samtid som en ukuelig idealist. Hans mål var at skabe demokratiske møbler: Billige og funktionelle kvalitetsmøbler til den voksende middelklasse. Bogen er rigt illustreret med mere end 200 historiske og nye fotos, skitser, tegninger og private optagelser, hvoraf mange publiceres for første gang. Bogens forfatter Michael Müller er kulturjournalist, skribent ved Weekendavisen og tilrettelægger af dokumentar- og featureudsendelser til DR P1.

    Indbundet Dansk 9788792949165
    • Forlagets pris:
    • 349,95 kr.
    • Pris:
    • 271,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Vibrationer af Karsten Ifversen Spar 22% Bog Vibrationer af Karsten Ifversen

    Vibrationer finder sted i og omkring bygninger. Gennem værker af Lundgaard & Tranberg Arkitekter viser Politikens arkitekturredaktør Karsten Ifversen, hvilken kunstart, det er at få arkitektur til at vibrere på stedet, i menneskene og med tiden. Med et filosofisk blik og i klart sprog besvarer han spørgsmålet: Hvad er god arkitektur? Tænk på Det kongelige Teaters skuespilhus ved vandet. Tænk på det cirkelrunde Tietgen Kollegiet i Ørestad. Tænk på CBS’ Kilen på Frederiksberg eller SEB Bank og Pensions hovedsæde ved Kalvebod Brygge. Alle byggerier, der forholder sig til, inddrager og tilfører omgivelserne, de er opført i, nye kvaliteter. “De tager udgangspunkt i en nordisk tradition og stedets betingelser, men deres vilje til at forny arkitekturen overskrider helt det blot lokale og bringer dem i klasse med nogle af verdens førende tegnestuer”, skriver Karsten R.S. Ifversen i bogen, hvor han forsøger at få greb om, hvad det er ved disse huse, der gør Lundgaard & Tranberg til tidens mest betydelige danske tegnestue. Med fotografier af Jens Lindhe.

    Indbundet Dansk 9788792894939
    • Forlagets pris:
    • 349,95 kr.
    • Pris:
    • 271,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Huse der har formet os af Nan Dahlkild Spar 21% Bog Huse der har formet os af Nan Dahlkild

    Huse der har formet os fortæller arkitekturhistorien bag de institutioner og offentlige rum, der har dannet ramme om danskernes hverdagsliv fra 1700-tallet til i dag. Bogen følger i otte kapitler forskellige bygningstypers opståen og forandringer, deres brug og deres storhed og fald. Den undersøger de bagvedliggende - og skiftende - arkitektoniske og samfundsmæssige idealer, der har haft betydning for deres udformning og indretning. Især inddrages sammenhængen mellem det 20. århundredes modernisme i arkitekturen og udviklingen af velfærdssamfundet. Særlig dramatiske udviklingshistorier har bygninger fra industrialismens storhedstid som f.eks. jernbanestationer, posthuse og toldkamre, hvoraf en del stadig eksisterer, men mange - selv om de i sin tid blev opført som godt håndværk af solide materialer og med århundreders brug for øje - i dag er omdannet til helt andre formål eller revet ned. Bogen undersøger bygningernes betydning på opførelsestidspunktet og kontrasten mellem datidens forestilling om holdbart og varigt byggeri i modsætning til nutidens syn på arkitektur som noget mere midlertidigt. Bogens store illustrationsmateriale tager udgangspunkt i Samlingen af Arkitekturtegninger på Danmarks Kunstbibliotek, der rummer ca. 300.000 tegninger, fotografier og modeller. En væsentlig del af bogens illustrationer har ikke tidligere været publiceret. Jørgen Hegner Christiansen har skrevet kapitlerne Undervej - til lands, til vands og i luften, Administrationens huse og Magt og kontrol, Ning de Coninck-Smith Fra Skolehuse til skolecampus, Kim Dirckinck-Holmfeld Hospitaler og galeanstalter og Nan Dahlkild Kulturens huse og Kroppens rum.

    Hæftet Dansk 9788763543552
    • Forlagets pris:
    • 248,00 kr.
    • Pris:
    • 195,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Traditionelle huse og basarer af Hans Munk Hansen Spar 22% Bog Traditionelle huse og basarer af Hans Munk Hansen

    Studiet af Mellemøstens og Nordafrikas rigdom af folkelig, anonym bygningskultur er en stor oplevelse i sig selv, men kan også danne grundlag for løsningen af nutidens enorme problemer med at bygge ordentlige byer og boliger til en stærkt voksende befolkning. Bogens titel antyder allerede, at dagliglivet i dette geografiske område, i højere grad end i andre kulturer, udfolder sig to adskilte zoner: kvinderne i boligen og mændene i basaren. Dette materiale har nu fået en særlig betydning, da størstedelen af de viste huse ikke eksisterer mere, og kun i meget begrænset omfang er blevet registreret, før de blev revet ned. Forfatterens fotografier tager læseren med på en rejse til Mellemøsten med en afstikker til Yemen og videre til Middelhavets sydlige kyster frem til Vestafrika. Undervejs introduceres læseren til den islamiske byggetradition i almindelighed og argumenterer for, at vi stadigvæk kan drage nytte af utallige generationers erfaring i at etablere de bedst mulige livsbetingelser under ofte ugæstfri klimatiske forhold. Fra midten af 1950erne og halvtreds år frem var Hans Munk Hansen aktiv som arkitekt, byplanlægger, restaurator og arkitekturhistoriker i Europa, Afrika, Asien og Amerika. Hans byggerier ligger spredt ud over kloden. Hans Munk Hansen interesserede sig tidligt for islamisk arkitektur og har i mange år været Danmarks vel nok største kender på området.

    Indbundet Dansk 9788776953959
    • Forlagets pris:
    • 349,95 kr.
    • Pris:
    • 271,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Marnas have af Steen Høyer Spar 26% Bog Marnas have af Steen Høyer

    Fra have til havekunstGennemillustreret bogværk med havekunst for havefolk og blomsterelskere. Inspireret af Karen Blixen har Sven-Ingvar Andersson fotograferet de skønneste buketter, der kan få enhver bybo til at drømme sig til egen have.Bag hækken til Marnas Have gemmer der sig den højt anerkendte og elskede landskabsarkitekt Sven-Ingvar Anderssons private legeplads og eksperimentarium. Gennem mange år fotograferede Sven-Ingvar Andersson sin have og ikke mindst sine fantastiske blomsterbuketter. Havens blomster er nu samlet i den smukkest tænkelige buket af en bog, med artikel af den lige så højt respekterede landskabsarkitekt Steen Høyer. Steen Høyers stille og fortrolige tekst er en fin indføring i havekunst, men også i Sven-Ingvar Anderssons legende og eksperimenterende univers, der kan give enhver haveejer fornyet lyst til at se på sin egen have i et nyt lys - og måske udføre nye eksperimenter. For en have er jo ikke kun et sted, der skal passes. Den er også et udtryk for de mennesker, der bor i haven. Marnas Have var et lille aftægtshus i Sydsverige med en have på 5.000 kvadratmeter. Ud af denne ikke specielt store landbohave er der kommet en lang række universer, der både forandrer sig og løfter haven til havekunst. Gennem årene fotograferede Sven-Ingvar Andersson sin have, og bogen supplerer med en plan af haven - så det er nemt at lade sig inspirere eller at kopiere ideerne. Hverdagens smukkeste buketter Inspireret af nederlandske renæssancemalere samlede Sven-Ingvar Andersson gennem hele livet de smukkeste asymmetriske og løse buketter, og fotograferede dem næsten altid i den samme uformelle krukke på et bord eller bænk. Buketterne har den samme legende og eksperimenterende karakter som haven – og er alligevel små kunstværker, som man kun kan blive inspireret af. Som arkitekt var Sven-Ingvar Andersson med til at skrive den berømte bog, Karen Blixens Blomster, om Rungstedlunds park og baronessens smukke blomsteropsatser. Hans egne fotografier og uformelle og vidunderlige buketter løfter haven helt ind i hverdagen, ind i huset og ind i hjertet. Den inspirerende pædagog Sven-Ingvar Andersson har især markeret sig internationalt i samarbejde med den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen med førstepræmien i konkurrencerne om Parc de la Villette og Menneskehedens Triumfbue i Paris.På Københavns Arkitektskole virkede Sven-Ingvar Andersson som pædagog, hvor han gennem de mange år inspirerede og påvirkede en generation af arkitekter og landskabsarkitekter med sine markante og præcise synspunkter, der var funderet i en kunstnerisk, teoretisk og funktionel praksis. Steen Høyer er professor i landskabs- og havekunst og arbejder med særligt fokus på forholdet mellem landskab og bebyggelse. I 2013 modtog Steen Høyer Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfonds hæderslegat for sit inspirerende virke med at udvikle landskabskunsten og sætte overordnede kvalitetsrammer for en bæredygtig udvikling af det åbne land. Steen Høyer formår at manifestere sig indenfor både landskabskunst, billedkunst og arkitektur, og udmærker sig særligt ved at forbinde kunstens funktionalitet med funktionalitetens kunst.

    Hardback Dansk 9788791984266
    • Forlagets pris:
    • 200,00 kr.
    • Pris:
    • 148,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Odsherreds arkitektur af Kurt Sørensen Spar 26% Bog Odsherreds arkitektur af Kurt Sørensen

    Bogen giver et overblik over Odsherreds bygningskultur og de udfordringer en fortsat udbygning med sommerhuse og servicebutikker giver for et af landets smukkeste landskaber. Det er en egn med lang arkitekturtradition, grundlagt på Vallekilde Højskole i 1880’erne med en ny æstetik, nationalromantikken, der udfordrede bjerget, Kunstakademiet. Ligesom Skagen tiltrak Rørvigs særlige lys kunstnere og efter dem fulgte velbeslåede landliggere, der med gode arkitekter bebyggede de første klitrækker. Det banede på godt og ondt vejen for kystnære bælter af sommerhuse. Næsten alle betydende danske arkitekter har bygget sommerhuse her.

    Hæftet Dansk 9788792420336
    • Forlagets pris:
    • 269,00 kr.
    • Pris:
    • 198,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Uden arkitekter af Peter Olesen Spar 22% Bog Uden arkitekter af Peter Olesen

    Dansk arkitektur bliver ikke kun til med arkitekter som skabende formgivere. Rundtomkring i vores bygningslandskab findes masser af bygninger opstået uden brug af arkitekter. Bygninger fra før vi overhovedet fik en dansk arkitektuddannelse og bygninger fra vores egen tid. Med vild kreativitet i økologiske landsbyer, i husbådskolonier, i kolonihaverne, hos kunstnere, der tegner deres egne atelierer, blandt dem, der bygger deres egne huse i trætoppene, og i de havnemiljøer, hvor små fiskerskure opstår helt uden myndighedskontrol. Peter Olesen kommer vidt omkring og besøger 40 forskellige lokaliteter. Det giver et smittende og indtagende indblik i en dansk bygningskultur, som uundgåeligt vil overraske og inspirere mange læsere. Ser Danmark virkelig også sådan ud?

    Indbundet Dansk 9788702183948
    • Forlagets pris:
    • 299,95 kr.
    • Pris:
    • 234,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Den store danske møbelguide af Per H. Hansen Spar 22% Bog Den store danske møbelguide af Per H. Hansen & Klaus Petersen

    DEN STORE DANSKE MØBELGUIDEpræsenterer over 450 klassiske danske designmøbler– både verdenskendte ikonmøbler og mindre kendtedesignperler. Den systematiske beskrivelse af møblerne omfatter producent, auktionspris samt oplysning om mærkning. Herudover præsenteres de vigtigste danskedesignere. I bogen fortælles også historien om dansk designs guldalder fra de første funktionalister til de storeeksporteventyr, og der er gode råd om køb og salg i klassikerbutikker, på nettet og på auktion.

    Indbundet Dansk 9788711444627
    • Forlagets pris:
    • 349,95 kr.
    • Pris:
    • 271,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • SCANDINAVIAN MODERN HOUSES 4 af Vibe Udsen Spar 22% Bog SCANDINAVIAN MODERN HOUSES 4 af Vibe Udsen & Per Nagel

    The most exquisite modern single-family houses and vacation houses from Scandinavia. Architecture & design in a harmony with unique, Nordic nature. Build in the period from the 30’ties and up till today by the best architects: Lund Hagem, Jørn Schütze, Wingårdh, Arrak, Bertel Udsen, Studio Granda, Knud Holscher, Reimar Pietilä, Pekka Helin.

    Indbundet Engelsk 9788798759782
    • Forlagets pris:
    • 385,00 kr.
    • Pris:
    • 298,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • HENNE KIRKEBY KRO af Per Nagel Spar 22% Bog HENNE KIRKEBY KRO af Per Nagel

    En unik kro i Danmark- et billed-epos 245 farvebillederSprog: dansk, engelsk, tysk. Tekster af: Jørgen Leth, Søren Ryge Pedersen, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, Erland Porsmose, Christel Wiinblad, Andrea Bak. - Gastronomi på højt internationalt plan - Smukke gamle bygninger, nænsomt restaureret - Moderne bygninger føjet fint ind i helheden - Eksklusiv indretning med det bedste skandinaviske og internationale design - Kunstværker af højeste karat - Enestående naturskildring

    Indbundet Engelsk 9788798759713
    • Forlagets pris:
    • 295,00 kr.
    • Pris:
    • 230,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Om bygningskulturens transformation af Christoffer Harlang Spar 22% Bog Om bygningskulturens transformation af Christoffer Harlang & Albert Algreen-Petersen

    Om bygningskulturens transformation er et uundværligt opslagsværk til alle, der arbejder med at bevare og udvikle vores bygningskulturarv. Gennem en grundig introduktion til basale metoder, håndværk og bygningstyper formidles både de helt grundlæggende elementer og den nyeste viden på området. Bogen er skrevet af en række arkitekter og forskere, som med udgangspunkt i konkrete eksempler på viden, analyser, metoder og modeller giver et bud på, hvordan bygningskulturens forvaltning og transformation kan kvalificeres.

    Hæftet Dansk 9788792949035
    • Forlagets pris:
    • 350,00 kr.
    • Pris:
    • 273,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Hack Kampmann, del 1. af Elisabeth Gehl Spar 27% Bog Hack Kampmann, del 1. af Elisabeth Gehl & Marie Louise Kampmann Soldbro

    Hack Kampmann var den dygtigste tegner og akvarelmaler blandt datidens arkitekter, hvor tegnefærdighed var en selvfølge. Bogens følger og efterforsker hans udvikling som tegner, maler og arkitekt - og med mageløse tegninger. I bogen demonstreres hans udvikling hen imod en beherskelse af mediet, og den viser også, hvorfra mange af de motiver stammer, som han senere anvender i sin arkitektur. Bind 1 viser hans modning som arkitekt, og bind 2 de utallige arkitekturværker, som han nåede at opføre. Bind 2 forventes at udkomme 2016.

    Hardback Dansk 9788792420305
    • Forlagets pris:
    • 398,00 kr.
    • Pris:
    • 291,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
 
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.