Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 40
  • 59
  • 75
  • 75
  • 77
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 643
  • 287
  • 172
Sprog
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+

Litteratur og fiktion

Bøger omhandlende fiktive fortæller kan være alt fra digte, drama, humor til de mere klassiske skønlitterære fortællinger. Her findes også et udvalg af bøger omhandlende mythologi, religion, erotik mv. Skønlitteratur er historier der tager dig ud på en fiktiv rejse fortalt af forfatteren. Her finder du et stort udvalg af skønlitterære titler.

  • Besværende kærlighed af Elena Ferrante
    af Elena Ferrante

    Delias mor, Amalia, bliver fundet druknet i bugten nord for Napoli. Hun var på vej for at besøge sin datter i Rom, men nåede aldrig frem. Hendes tøj er væk, men hun har ikke været udsat for vold. Delia vender tilbage til Napoli for at deltage i begravelsen. Hun er en kvinde der lever alene, hun har ingen børn, og har i det hele taget lagt afstand til sin barndom, hvor faderen med jævne mellemrum bankede hendes mor. De mystiske omstændigheder omkring morens druknedød tvinger imidlertid Delia tilbage og ned i den historie hun hele sit liv har forsøgt at komme fri af. Opholdet i morens lejlighed, gensynet med kvarteret hvor hun voksede op og med den voldelige far, kaster hende ud i en kaotisk erindringsproces hvor virkelighed og fantasi ikke er til at skelne fra hinanden. En tæt og intens psykologisk roman om mødre og døtre og det ubrydelige bånd af meget modstridende følelser – kærlighed, had, distance, lidenskab, der holder dem sammen. Roman blev filmatiseret i 1995.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Den klareste stjerne af Marian Keyes
    af Marian Keyes

    Ét hus. Fire lejligheder. En ejendom fyldt med hjerter. Og en ganske særlig gæst, som snart vil forandre deres liv for altid. Marian Keyes er tilbage med en ny varm og charmerende roman om beboerne i et hus i Dublin. Oppe under taget bor Katie, som fylder fyrre om et øjeblik og har verdens fedeste job som pr-chef på et pladeselskab, hvis man altså lige ser bort fra alle de afdankede og komplet ustyrlige rockstjerner. Og så er der hendes kæreste, Conall. Mon han udover tegnebogen også har hjertet på rette sted? På 2. sal bor de polske venner Jan og Andrei, som har deres hyr med den nye lejer, Lydia – et lille, henrivende pigebarn med verdens skarpeste tunge, og som, når hun kommer træt hjem fra arbejdet som taxachauffør, slår sig ned for at surfe på computeren i stedet for at tage opvasken. På 1. sal bor Jemina på 88 med sin højtelskede og lettere n’eurotiske hund, Grum, som går og venter på, at Jeminas gudesmukke stedsøn, Fionn, skal komme hjem og bo hos dem i en kortere periode, da han er blevet headhuntet som studievært på et nyt, hot haveprogram. I stuen bor det unge par Maeve og Matt, som tydeligvis er meget forelskede. Men hvorfor går de på listesko om hinanden? Hvad er det, de gemmer på? En mystisk fremmed, som kan bevæge sig frit mellem lejlighederne, er netop ankommet til huset i Dublin. Og der er store forandringer i vente for alle husets beboere. Pressen skriver: »Der er magi på hver side; både i form af et vidunderligt sprog og også, fordi der helt bogstaveligt bliver drysset stjernestøv, når beboerne har brug for en lille bitte smule hjælp.« – Femina * * * * »... en af de allerbedste til at fortælle toptunede og underholdende hverdagsdramaer med et twist.« – Alt for damerne

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Det lille bageri på strandpromenaden af Jenny Colgan
    af Jenny Colgan

    Sød og charmerende historie fra den britiske bestsellerforfatter Jenny Colgan om at turde vælge et helt nyt liv, når man er kørt fast i det, man har. Polly Waterfords liv er gået i stå. Forholdet til kæresten har længe skrantet, og nu er den tegnestue, de har drevet i fællesskab på randen af konkurs. Noget må der ske. På sin jagt efter et nyt sted at bo falder Polly over en stor toværelses med bad, som hun utroligt nok har råd til. Eneste minus er, at den ligger på en lille gudsforladt tidevandsø i det sydvestlige hjørne af England. Her slår hun sig ned og for at glemme sine sorger kaster hun sig over sin yndlingshobby: at bage. Polly bager og bager, med en beslutsomhed og en kreativitet, som hun ikke vidste, at hun havde… Og det går ikke ubemærket hen på den lille ø. Pressen skriver: »En underholdende feelgood-roman med masser af humor, dramatik og kærlighed […]« ***** – Familie Journal » […] en fin lille roman til alle os, der elsker Jojo Moyes og at få at vide, at det morads, vi sidder i, rent faktisk kan forandres. Og nårh ja – til alle os, der elsker romantik. « **** – Femina »Godt selskab til en hyggelig weekend.« – Litteratursiden

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Lyset vi mistede af Jill Santopolo
    af Jill Santopolo

    LYSET VI MISTEDE er en følelsesmæssig pageturner til dig, der elskede Jojo Moyes MIG FØR DIG og David Nicholls SAMME DAG, NÆSTE ÅR. En roman om drømme, skæbne, jalousi, tilgivelse - og kærlighed. Om parforhold på godt og ondt. Om at turde tage en chance og satse alt. Lucy og Gabe er begge studerende i New York, da de mødes første gang 11. september 2001. Mens byen er i undtagelsestilstand, finder de trøst i hinanden på en dag, der forandrer deres liv - og verden - for altid. Fordi deres første møde fandt sted under så usædvanlige og dramatiske omstændigheder, er der fra start et særligt bånd mellem Lucy og Gabe. Men da Gabe forfølger en drøm om at blive krigsfotograf og rejser til Mellemøsten, og Lucy ønsker at blive i New York og arbejde med tv, må deres veje skilles. Over de følgende tretten år er de sammen og fra hinanden af flere omgange. Størstedelen af tiden er der kontinenter imellem dem, men det særlige bånd forbliver intakt. Til sidst bliver Lucy stillet overfor et svært valg. Var det skæbnen, at de i første omgang blev ført sammen? Er det det rette valg ikke at give kærligheden en chance til? "Santopolo skriver om lidenskab, skæbne, kærlighed, og hvad det vil sige at være et godt menneske. En smuk og gribende historie, der vil begejstre læsere verden over." - Kirkus "Sammenligningerne med David Nicholls? Samme dag, næste år er oplagte, men den her har mere tyngde." - Booklist "En rørende fortælling om alt det, vi ofrer for kærligheden og vores drømme." - Real Simple "Den type bog, man læser i ét langt stræk. Fans af Samme dag, næste år af David Nicholls vil elske den." - Stylist Magazine "Årets kærlighedshistorie i 2017; med en slutning, der gør stort indtryk." - Redbook "Hav lommetørklæderne klar. Den her bog vil hage sig fast i dit hjerte fra første side og efterlade dig knust, længe efter du er færdig." - Bustle

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Alvina 1 - Skyggesøster af Chloe Esposito
    af Chloe Esposito

    Alvina Knightly. Ucensureret. Ude af kontrol. Uforglemmelig. Beth og Alvina er enæggede tvillinger. De ligner hinanden på en prik, men er som dag og nat. Beth er gift med en flot, rig italiener, bor i en luksusvilla på Sicilien og har altid været deres mors favorit. Alvina bor på et værelse i London, drikker lidt for meget og bruger uforholdsmæssigt meget tid på Tinder og Twitter. Da Alvina bliver fyret og smidt ud af sin lejlighed, siger hun ja til at besøge Beth på Sicilien. Her beder Beth en aften Alvina om at være stand-in for sig, så hun kan slippe ubemærket ud af villaen nogle timer. Da Beth den følgende morgen bliver fundet død på bunden af poolen, indser Alvina, at hun nu har en ideel mulighed for at træde ud af sin søsters skygge og få det liv, hun har ønsket sig. Hun opdager dog hurtigt, at det er sværere end som så at være Beth. For hvad skjulte hun for sin mand? Og hvorfor inviterede hun overhovedet Alvina til Sicilien i første omgang? Skyggesøster er første del af Chloé Espositos trilogi om Alvina Knightly – en spændingsfyldt fortælling om jalousi, bedrag og hemmeligheder med en vild og original antiheltinde i centrum. Trilogien er solgt til udgivelse i mere end 25 lande, og filmrettighederne er solgt til produktionsselskabet bag Fifty Shades of Grey-filmene. ”Et must i strandtasken denne sommer.” – The Telegraph ”Underholdning af bedste karat.” – Ali Land, forfatter ”Bridget Jones møder italiensk mafiafilm, krydret med de mest udsøgte scener fra Fifty Shades of Grey … Vanvittigt underholdende og perfekt læsning til strandturen.” – Amazon

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Jane Eyre af Charlotte Bronte
    af Charlotte Bronte

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Efter dig - new look af Jojo Moyes Spar 18%
    af Jojo Moyes

    Efterfølgeren til årtiets sødeste, sjoveste og sørgeligste kærlighedsroman, Mig før dig, der har solgt over 10 millioner eksemplarer på verdensplan. Halvandet år efter at Lou er blevet forladt af Will, kæmper hun stadig for at komme videre i sit liv. Dagene tilbringer hun med at arbejde som servitrice i en trøstesløs lufthavnspub, og nætterne alene i sin triste, halvtomme lejlighed. Lige indtil den sene aften, hvor det ringer på hendes dør ...

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Et rigtigt liv af Katrine Marie Guldager
    af Katrine Marie Guldager

    Filip er ikke sikker på særlig meget her i livet, men én ting ved han: Han vil ikke ende som sine forældre. Efter nogle år på kostskole, begynder han at studere jura. Han får hurtigt et godt netværk blandt de unge overklassejurister i 80’ernes København, og verden står åben. Men noget, hans farmor engang sagde, spøger i ham: Arbejde er ikke det vigtigste i livet, det vigtigste valg, man nogensinde kommer til at træffe, er, hvem man gifter sig med. Men hvordan ved man, om man vælger rigtigt? ET RIGTIGT LIV er en fortælling om jagten på lykke og kærlighed. Om den svære balance mellem familie og karriere, om forventningspres og forpligtelser, om venskaber og længslen efter at blive elsket for den, man er.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Alkymisten (paperback) af Paulo Coelho
    - Bogen hele verden taler om
    af Paulo Coelho

    Kun en sjælden gang bliver der udgivet en bog der kan forandre læserens liv. Paulo Coelhos Alkymisten er sådan en bog. Med mere end 25 millioner solgte eksemplarer overhele verden er bogen allerede en moderne klassiker.Alkymisten er den magiske historie om Santiago, en andalusisk fårehyrde der følger sin drøm om at finde en af verdens rigeste skatte. Fra sit hjem i Spanien rejser han til markederne i Tanger, Egyptens ørken og et skæbnesvangert møde med Alkymisten.Historien om de skatte Santiago finder på sin vej, lærer os den vigtigste af alle visdomme: Lyt til dit hjerte, forstå tegnene og frem for alt, følg dine drømme.Alkymisten er en af vor tids mest solgte bøger, oversat til 55 sprog og udgivet i mere end 156 lande. Alkymisten er en af verdens mest solgte bøger – en moderne klassiker, som har inspireret millioner af mennesker til at finde deres egen vej. ”Lykkelig er … læseren af Alkymisten, fordi man får lidt ad Østens og Vestens livsvisdom ind på en sølvske i et enkelt sprog med kulør og musik fra stjernerne.” – PolitikenPaulo Coelho (f. 1947 i Rio de Janeiro) er en af verdens mest læste forfattere. Mest kendt er han for Alkymisten, som har solgt over 65 mio. eksemplarer i mere end 156 lande og er oversat til 71 sprog. Den er således blandt Verdenshistoriens bedstsælgende bøger, hvilket har givet Coelho ”prisen” i Guinness’ Rekordbog som den mest oversatte bog af en nutidig forfatter. Han regnes for en af vor tids mest indflydel-sesrige personer (har fx deltaget ti gange i World Economic Forum, Davos, Schweiz).

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Dr Jekyll and Mr Hyde af Robert Louis Stevenson
    af Robert Louis Stevenson

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Alt må vige for natten PB af Delphine de Vigan Spar 25%
    af Delphine de Vigan

    Den autobiografiske Alt må vige for natten er forfatterens portræt af sin mor og en kompromisløs søgen efter sandheden om sin familie. En søgen som generøst tager læseren med hele vejen. Derind hvor det gør mest ondt, men hvor man kommer styrket tilbage. Det er en modig og til tider brutal beretning om en kvinde, der, skadet af en på overfladen idyllisk barndom, bliver knust i mødet med voksenlivet. Samtidig er det historien om en kvinde, der alligevel formår at kæmpe sig tilbage til livet og være noget for andre. Den gribende fortælling om moren er samtidig Delphine de Vigans mesterlige skildring og bearbejdning, på godt og ondt, af en epoke, som ethvert barn af halvfjerdserne vil kunne genkende. Alt må vige for natten blev tildelt Prix Roman Fnac 2011 og Prix Renaudot des Lycéens 2011 og var desuden nomineret til Prix Goncourt.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Rosie Hopkins' søde drømme af Jenny Colgan
    af Jenny Colgan

    Hvem har ikke som barn drømt om at have sin egen slikbutik? I denne søde roman får Rosie Hopkins lov til at forlade sit travle liv i London og udleve drømmen i sin gamle tantes butik i en lille engelsk landsby. Lilian Hopkins har tilbragt sit liv bag disken i slikbutikken i den lille by Lipton, men Lilians helbred er ikke, hvad det har været, og butikken har også set bedre dage. Noget må der gøres, men det er ikke nemt, for butikken gemmer ikke kun på glas med farvestrålende søde sager, men også på hemmeligheder fra Lilians unge dage under 2. verdenskrig. Lilians grandniece, sygehjælperen Rosie, indvilger lettere modvilligt i at gøre familien en tjeneste og forlader sit liv og sin kæreste i London for at tage til Lipton, få slikbutikken solgt og sin grandtante installeret på et plejehjem. Og til at begynde med er det bestemt heller ikke den fedeste tjans, men lige så langsomt falder Rosie til blandt de lokale, og hun må spørge sig selv, om det liv, hun havde i London, er værd at vende tilbage til, og hvis ikke, hvad der så er alternativet. Pressen skriver: »Det er sødt og lyserødt, men aldrig rigtig klistret. Eskapisme i yderste potens.« **** – Bogliv »Med et smil på læben vil du glide let igennem denne søde bog og ønske, du kunne blive der.« – Litteratursiden »Sød og humoristisk roman af forfatteren til Det lille bageri på strandpromenaden.« **** – Familie Journal »Så sød og skøn en historie fyldt med charmerende humor.« ***** – Lidtbedreliv »Smil mens du læser Rosie Hopkins’ søde drømme.« – Sæby Folkeblad

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Guds bedste børn af Morten Pape
    af Morten Pape

    Da Simon bliver løsladt fra fængslet, er det vigtigt for ham at få skabt en tryg tilværelse for sin familie. Derfor flytter de til Sydsjælland for at starte på en frisk, og han forsøger nu at lægge fortidens synder bag sig. I det sikrede ungdomsfængsel planlægger Mickey at flygte, og i Holmbladsgadekvartet på Amager er Jamil netop blevet udskrevet fra psykiatrisk afdeling. Jamil drømmer om at få sit liv på rette kurs, men tanken om, at Mickey og Simon for nogle år siden slog hans bedste ven Zeki ihjel, gør det vanskeligt for ham at lægge en dæmper på de spirrende tanker om ondskabsfuld hævn. Morten Pape er tilbage med endnu en socialrealistisk skildring af det Danmark, der svigtes af samfundet og systemet. Det er en barsk men indsigtfuld fortælling om unge mennesker, som er overladt til deres egen vrede og (manglende) evne til at bearbejde den.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Mænd i min situation af Per Petterson
    af Per Petterson

    6 stjerner Jyllands-Posten5 stjerner Berlingske og Børsen 5 hjerter Politiken SØNDAG, SEPTEMBER 1992. Telefonen ringer tidligt om morgenen i Arvid Jansens lejlighed på Bjølsen i Oslo. Det er Turid, hans ekskone, hun er ude af sig selv og har brug for hjælp, men hun ved ikke hvor hun er. Arvid finder hende ved den nedlagte jernbanestation på Bjørkelangen og kører hende hjem til rækkehuset på Skjetten, hvor hun har boet med deres tre piger det sidste år. Inde i huset genkender Arvid intet af det liv de har haft sammen. Han er som udslettet. I det år der er gået siden Turid flyttede, har Arvid flakket om fra bar til bar i Oslo centrum, drukket sig fuld, tjekket damer ud og taget med dem hjem, eller kørt rundt i Mazdaen, hvor han også tilbringer nætterne når sengen bliver et umuligt sted. I løbet af denne søndag i september skal han måske finde svar på hvorfor alting blev som det blev. Vigdis, hans ældste datter, ser hvad for en mand Arvid egentlig er, og derfor må hun tage afstand fra ham. Men samtidig er hun også den der har mest brug for ham. Mænd i min situation er et ømt og skånselsløst portræt af et liv i opløsning. PER PETTERSON (f. 1952) er en af de største norske forfattere i vores tid. Hans bøger er oversat til mere end halvtreds sprog. Han har fået en lang række litterære priser, bl.a. Brageprisen, Nordisk Råds Litteraturpris, Bokhandlerprisen og Independent Foreign Fiction Prize. I 2007 modtog han som den første norske forfatter The International Dublin Literary Award. Hans bestsellerroman Ud og stjæle heste er filmatiseret og filmen fik en Sølvbjørn på filmfestivalen i Berlin. ANMELDERNE SKREV »Der er et dragende sug nedad mod mørke, skibskatastrofer og pludselig død i Per Pettersons nyeste og fabelagtige roman Mænd i min situation. Den norske forfatter kan som ingen andre skrive om afbrændte eksistenser og forsagte længsler, så det giver stød langt ind i sjælen.(-) Per Pettersons sprog er som altid krystalklart, på én gang stramt realistisk og blidt poetisk. Mænd i min situation er stor kunst« – JYLLANDS-POSTEN 6 stjerner »Mænd i min situation« er nok den bedste bog, Per Petterson har skrevet siden »Ud og stjæle heste« ... et mesterværk af en samtidsroman om skilsmissernes og de opløste familiers tidsalder og med et portræt af den enlige, ensomme og usikre mand, der står med en sjælden skarphed.”.« – BERLINGSKE 5 stjerner »Per Pettersons livsværk bare vokser og vokser. Per Petterson er en i allerhøjeste grad nær-og nuværende forfatterstemme, men alligevel synes jeg, at det giver mening at se ham som et bindeled i norsk litteratur. Bag ham ligger Aksel Sandemoses alter ego Esben Arnakke og den tidligere arbejderforfatter Dag Solstad. Foran ham ligger Tomas Espedal og Karl Ove Knausgård, der har taget alter egoet et skridt videre med den nøgne autofiktion. Per Petterson passer ind i det selskab. Binder det sammen på midten.« – POLITIKEN 5 hjerter

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Sådan overlever du livet af Maren Uthaug
    - 100 gode råd til teenagere om alt fra alkohol, neuroser og forældre til sex, selfies og kærlighed
    af Maren Uthaug

    ’Sådan overlever du livet’ er 100 gode råd til teenagere og alle andre om alverdens emner som f.eks. uønsket hårvækst, kærlighed, alkohol, neuroser, jalousi, forældre, selvhad, sex, selfies og anusblegning. ’Sådan overlever du livet’ af Maren Uthaug er 100 gode råd til teenagere fra den populære forfatter og stribetegner. Med bogen ’Sådan overlever du livet’ får du eller teenageren i dit liv 100 råd om alt fra alkohol, neuroser og forældre til sex, selfies og kærlighed. Bogen, der både er skrevet af tegnet af Maren Uthaug, er lavet i stil med Maren Uthaugs populære tegneseriestribe ’Ting jeg gjorde’. I ’Sådan overlever du livet’ formår Maren Uthaug endnu engang at blandet det alvorlige, det meget lidt alvorlige og det overraskende på en frisk og nytænkende vis, som kun hun kan det.Maren Uthaug er selv mor til tre store piger, hvilket man kan mærke på bedste vis i ’Sådan overlever du livet’. Hendes kærlige, sjove, kloge og lige-i-ansigtet råd behandler alt fra billeder af kønsdele til religion og forelskelse er solid livsvisdom til de søde, skrækkelige, sårbare, skøre og skønne teenagere, der har livet foran sig. ’Sådan overlever du livet’ er den perfekte gave til teenageren i dit liv eller til dem, som stadig husker, hvordan det var at gå igennem, og til alle os som elsker at lade sig underholde i Maren Uthaugs fantastiske, sjove og virkelighedstro univers.   Maren Uthaug formår altid på skønneste vis at tage fat i nogle af livet store og små spørgsmål, bekymringer og situationer, på en måde så alle kan se sig selv afspejlet i hendes striber. Hvilket hun endnu engang har gjort med stor succes i bogen ’Sådan overlever du livet’.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Faith af Mich Vraa
    af Mich Vraa

    Mich Vraa tog sine læsere med storm med første bind i Dansk Vestindien-trilogien HAABET, hvori vi blandt andet fulgte de tragiske skæbner og barske vilkår for slaverne under kolonitiden. Året efter fulgte PETERS KÆRLIGHED, som særligt fortæller historien om generalguvernør Peter von Scholtens mærkværdige liv. Nu er forfatteren klar med FAITH, fortællingen om den unge fotograf Faith Netlock fra Charlotte Amalie. Faith er bosat  i Charlotte Amalie mens overdragelsen af De Vestindiske Øer finder sted. Hun overværer overdragelsen af dem fra Danmark til USA med meget blandede følelser. Hun har nemlig aldrig følt, at hun var dansker, med hun ved samtidig også, at hun aldrig vil blive amerikaner. Faith er arving til Solitude-plantagen, men magtskiftet skal vise sig at få meget voldsomme konsekvenser for den unge kvinde. FAITH er beretningen om Danmarks koloni i Vestindien og tabet af samme, men endnu mere er det en intens fortælling om en stærk kvinde i et helt særligt øjeblik i historien.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Undtagelsen af Christian Jungersen
    af Christian Jungersen

    På det lille Dansk Center for Information om Folkedrab på Østerbro arbejder fire kvinder: Camilla, Anne-Lise, Malene og Iben. Da Iben en dag modtager en anonym trusselsmail på engelsk, begynder mistankerne at svirre på den lille arbejdsplads. Er den fra én af aktørerne i de store folkedrab – for eksempel serberen Mirko Zigic – som de publicerer artikler om på nettet, eller er den sendt inde fra huset, for eksempel fra computeren inde hos Anne-Lise, som Iben og Malene mistænker for at lide af en personlighedsforstyrrelse?Christian Jungersens psykologiske thriller er en historie om kvinders venskab samt en filosofisk roman om ondskab på både mikro- og makroplan.En romanteknisk åbenbaring ... En suverænitet der sjældent ses i Danmark. Helt ned i detaljen er miljøbeskrivelserne fængende og på kornet.Tue Andersen Nexø i InformationFineste literære kvalitet, fuldstændig gennemarbejdet ... Uhyggelig på en gysende realistisk måde og ganske enkel klog ... Det er godt nok en mand, der har styr på den kvindelige psyke. Phew, det er, så man ryster.Christa Leve Poulsen i BørsenSindsoprivende roman ... En djævelsk dreven fortælleteknik ... En mægtig fortælling, der ikke føles en linje for lang ... Læsere, der har sukket efter nye romaner fra Anders Bodelsen og Peter Høeg, har her en fuldgod erstatning at gribe ud efter. UNDTAGELSEN har bestseller-gener i sig.John Chr. Jørgensen i Ekstra Bladet

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Det bliver ikke væk af Jørgen Leth
    af Jørgen Leth

    DET BLIVER IKKE VÆK er en samling vilde og vrisne, desperate, humoristiske og veloplagte digte om at blive gammel og træt, om at få sorte huller i hukommelsen, om at undres og forarges, blive væltet omkuld af vestenvinden og miste grebet og ævred og inspirationen - en digtsamling som trækker linjer tilbage til Jørgen Leths 1960’er volapykdigte, men nu med den rå desperation, der kommer af at skrive sig op imod døden.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø af Tove Ditlevsen
    af Tove Ditlevsen

    Forfatteren Tove Ditlevsen ville være fyldt 100 år den 14. december 2017. I den anledning udgiver Gyldendal en ny samling med hendes bedste digte udvalgt af forfatteren Olga Ravn, der også har skrevet bogens efterord. Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø indeholder digte fra hele forfatterskabet – såvel kendte klassikere som mindre kendte tekster, f.eks. hendes arbejderdigte. Tove Ditlevsen debuterede som forfatter i 1939 med digtsamlingen Pigesind og skrev siden en lang række romaner, noveller, digte og erindringer. Hun døde i 1976, 58 år gammel.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Vejen til London af Alix Rickloff
    af Alix Rickloff

    Fra forfatteren til Hemmelighederne på Nanreath Hall kommer denne gribende, historiske roman. En uforglemmelig fortælling om en ung kvinde, der bliver tvunget til at forlade Singapore og skabe et nyt liv i England. Det er dagene omkring angrebet på Pearl Harbor. Lucy Stanhope, barnebarn af en jarl, lever et liv i forkælet luksus i Singapore. En uforsvarlig handling tvinger hende til at flygte til England for at bo hos en tante, hun knap nok husker. Hvad Lucy ikke ved er, at hun skulle blive en af de sidste til at flygte fra Singapore, før krigen omspænder hele øen, og at hendes forældre ville forsvinde i den kaotiske tid efter. I sorg og helt alene skal hun se realiteterne i øjnene i det grå og kamptrætte England. Hun møder drengen Bill, en ung flygtning, og i et svagt øjeblik indvilliger Lucy i at hjælpe ham med at finde sin mor. Det umage par tager ud på en tilsyneladende enkel og ufarlig rejse tværs over landet, men Lucys liv bliver endnu mere kompliceret, da hun undervejs møder en soldat, hun kendte i Singapore. Nu bliver Lucy tvunget til at tage konsekvenserne af de valg, hun har truffet, hvis hun skal få det liv, hun har længtes efter.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Den lille prins, lyseblå softcover m. flapper af Antoine de Saint-Exupery
    af Antoine de Saint-Exupery

    "Den lille prins" er den klassiske og elskede fortælling om en pilot, der er strandet i ørkenen, hvor han møder en lille prins fra en fremmed planet. Prinsen fortæller ham om sin rejse gennem det store univers og om alle de skabninger, han har mødt og om alt det, han har lært om livet. "Den lille prins" er en poetisk og filosofisk fortælling om ensomhed og om at bryde den, om kærlighed og om livet og døden. En uforglemmelig oplevelse for børn og voksne.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Sort perle af Liza Marklund
    af Liza Marklund

    Med SORT PERLE er Liza Marklund tilbage i imponerende stil, efter at hun afsluttede sin internationale bestsellerserie om journalisten Annika Bengtzon. Og internationalt anlagt er sandelig også hendes ’sorte perle’.SORT PERLE er en svimlende fortælling gennem fire kontinenter om magt og penge, og med en powerkvinde i front, der ikke står tilbage for Annika Bengtzon, når det gælder sandheden. Det er tidligt i 1990'erne på på Manihiki. En paradisisk atol i det sydlige Stillehav. Gennem generationer har øboerne levet af at dyrke perler, og sammen med sin familie lever Kiona på den isolerede ø og fridykker ned i dybet for at høste de dyrebare østers. Men når hun kan se sit snit til det, sluger hun alle de bøger, hun kan få fat i. Og drømmer om at rejse væk. Om at få en uddannelse. Lige indtil en nat, hvor en orkan kaster en stor sejlbåd ind på revet. Minutter før båden knuses, lykkes det at bjerge en bevidstløs mand. Han er svensk og hedder Erik. Derefter bliver ingenting som før.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Til min søster af Dy Plambeck
    af Dy Plambeck

    Til min søster er en roman om søstrene Aya og Andrea. Aya føder en datter, Nola, efter at faren har forladt hende. Andrea forlader sin voldelige kæreste. I sit arbejde som historiker kommer Aya på sporet af J.P. Jacobsens ungdomskæreste Anna Michelsen. En stemme fra fortiden trænger sig på og griber ind i søstrenes liv. Aya og Andrea var teenagere i Kalundborg i 90’erne mellem Arthurs autoværksted og Johns pushere. Der var druk og øretæver i luften på King’s Pub, ræs ud over stubmarkerne, sex på kvistværelser, et brutalt hjemmerøveri, men også lyse sommernætter, et stort bibliotek og morgener på jagtmarkerne. De to søstre kører sammen til Sverige med Nola på bagsædet og et jagtgevær i bagagerummet. I den svenske skov genfinder de ungdommens fortrolighed. Mens Aya og Andrea går på provinsbar, påkører et rådyr, bader i skovsøer og fantaserer om at slå Andreas voldelige ekskæreste ihjel, nærmer de sig en skillevej, hvor et opgør med deres liv og historie er uundgåeligt. Til min søster er en kraftfuld roman om vold og drifter, seksualitet og brutalitet, moderskab og galskab. Den handler om retten til at fortælle sin historie og få sin stemme hørt og om søstersolidaritet på tværs af tider.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Om hundrede år af Anna Elisabeth Jessen
    - En sønderjysk familiekrønike
    af Anna Elisabeth Jessen

    En familiehistorie fortalt fra skiftende perspektiver, i hundrede korte nedslag fra 1914-2014, et for hvert år. Om hundrede år begynder i 1914, da første verdenskrig bryder ud. Soldaten Hans, der som dansk sønderjyde må kæmpe på tysk side, vender aldrig hjem til slægtsgården. I steder overtager svogeren Marius og søsteren Helene gården. De får fem børn hvis liv præges voldsomt af deres døve far og de spor som den store krig trækker helt op til 2014. Et medrivende tidsbillede med grumme skæbner og et skarpt blik for det usagtes evne til at forme og forkludre en familie. Hundrede års danmarkshistorie i et sønderjysk perspektiv. Pressen skriver: »Skal vi nu gennem det 20. århundrede én gang til med Besættelsen og 1968 som de evindelige omdrejningspunkter? Det kræver noget at få den historie til at fænge en gang til. Men det gør Anna Elisabeth Jessen ... et godt vekselspil mellem store historiske verdensbegivenheder og lokale forhold.« ***** – Lars Handesten, Kristeligt Dagblad ››Anna Elisabeth Jessen fortæller smukt en families historie.‹‹ ? Marie Louise Kjølbye, Information »Den respekterede radio-og tv-dokumentarist Anna Elisabeth Jessen udfordrer med Om hundrede år sit ubestridelige talent for at formidle en god historie. Det sker ved at vælge romanformen til at berette om en sønderjysk slægt gennem tre generationer, udformet som hundrede små nedslag i hverdagslivet fra udbruddet af Første Verdenskrig og frem… Udadtil fremstår de som en solidt sammentømret familie med styr på landbruget, national følelsen og Vorherre. Ingen i det nyfigne landsbysamfund skal kunne gætte, at der i løbet af de hundrede år er begået to mord, som involverer folk på slægtsgården.« – Birte Weiss, Weekendavisen ››Sønderjyden Anna Elisabeth Jessen romandebuterer med en vedkommende familiekrønike. En flot debut … en række meget præcise miljøbeskrivelser, overraskende handlinger og en passende mængde humor. Man nyder hver en side.« ***** – Hans Christian Davidsen, Flensborg Avis »Anna Elisabeth Jessen får forløst sit stof enestående godt. Intet synes hende fremmed, hvad enten det gælder de sårbare betingelser for en forelskelse eller mere brutale begivenheder. Omstændighederne vil, at familien ikke kom til at leve op til det normalbillede, man har af, hvordan en familie fungerer.« ***** – Henrik Tjavle, Dagbladenes Bureau

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Gilgamesh af Ingen forfatter
    af Ingen forfatter

    4000 år efter at man i oldtidens Irak fortalte de første historier om kong Gilgamesh – helten, der jagede evigt liv – lever hans fortælling stadig videre. Det babylonske epos er et enestående eksempel på, at en fortælling kan brænde sig gennem tiden og forblive aktuel på tværs af årtusinder. Gilgamesh - hvis forfatter er ukendt - er et af verdenslitteraturens ældste hovedværker, og i dag bliver man stadig rørt af de oldgamle følelser, som eposset skildrer med poetisk præcision: kærlighed og sorg, rastløshed og dødsangst, venskab og vildskab. Fortællingen om Gilgamesh foreligger nu i en ny dansk udgave, oversat direkte fra den akkadiske original af digteren Morten Søndergaard og hans søn, Sophus Helle, ph.d.-stipendiat i Litteraturhistorie med en kandidatgrad i Assyriologi og med en særlig ekspertise i babylonsk litteratur herunder en stor forkærlighed for netop Gilgamesh. Tilsammen har de pustet nyt liv i den udødelige fortælling.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Helle Erobreren af Anders Morgenthaler
    af Anders Morgenthaler & Marie Louise Tüxen

    LYV HURTIGERE END EN GRIS KAN RENDE Helle Anja Janning var en gudsbenådet slagter. Hun kunne lægge et snit til en svineskank, som var det en finere kunstart, og hun drømte om at erobre hele verden med sine evner, så hun kunne give sin datter, Michelle, et godt liv. Men så gik det galt. I dag er Helle arbejdsløs, Michelle er flyttet hjemmefra i vrede over sin mors svage karakter, fogeden banker på, og Helle skal i endnu en trist jobaktivering – denne gang på Nykøbing F. Sygehus. Helle står foran akutmodtagelsen, da ambulancerne pludselig vælter ind, og i tumulten bliver hun forvekslet med den sygemeldte polske turnuslæge Natalia Nowak. Så er spørgsmålet: Hvad gør man, når man er faret vild i sit eget liv, og man pludselig får chancen for at blive en anden? HELLE EROBREREN er en hæsblæsende og rørende svindlerhistorie om den stordrømmende slagtermester Helle, som for at vinde sit liv, sin værdighed og sin datter tilbage udgiver sig for at være kirurg på Nykøbing F. Sygehus.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Denne dag, et liv af Jens Andersen
    - En Astrid Lindgren-biografi
    af Jens Andersen

    „Jeg lever løs og synes, at man skal behandle hver dag, som om den var den eneste, man har,” sagde Astrid Lindgren. Hun døde som 94-årig i 2002. Ordene ”Denne dag, et liv” mødte hun første gang som ung oprørsk pige i 1925. De fulgte hende gennem livet, i kærligheden og i kunsten som et mantra, som en form for ledetråd i menneskets uforskammet korte liv: Grib det, nyd det, brug det!Den kunst forstod Astrid Lindgren, hvad enten hun befandt sig i naturen, forsvandt dybt ind i en skriveproces, legede heks med sine små slægtninge, kæmpede for børnebogens status, for unges rettigheder, eller som ældre trådte i karakter som miljøaktivist, fredsforkæmper og filantrop. DENNE DAG, ET LIV er den første nordiske Astrid Lindgren-biografi i 40 år. Den fortæller en ny historie, den går bag forfatterskabets facade, og skildrer forfatterens tanker og handlinger, kampe, nederlag og sejre, drømme og depressioner. Bogen bygger på et væld af hidtil ukendte, aldrig tidligere publicerede breve, dagbøger og fotos, samt på halvandet års samtaler med Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman, der på nærmeste hold fulgte sin berømte mors karriere og splittede forhold til berømmelse, rigdom, ensomhed, magt - og mænd.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Den lille prins, lys hardback af Antoine de Saint-Exupery Spar 17%
    af Antoine de Saint-Exupery

    "Den lille prins" er den klassiske og elskede fortælling om en pilot, der er strandet i ørkenen, hvor han møder en lille prins fra en fremmed planet. Prinsen fortæller ham om sin rejse gennem det store univers og om alle de skabninger, han har mødt og om alt det, han har lært om livet. "Den lille prins" er en poetisk og filosofisk fortælling om ensomhed og om at bryde den, om kærlighed og om livet og døden. En uforglemmelig oplevelse for børn og voksne.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Sommeren er ikke helt forbi af Maria Gerhardt Spar 32%
    af Maria Gerhardt

    Maria Gerhardts klummer og essays fra bl.a. Cover, Information og Københavner er for første gang samlet i bogform. ”Hun observerede alt på en hundrededel af et sekund, det var ikke muligt at gemme sig for hende. Hun kunne sende et blik.” Martin Kongstad ”Maria Gerhardt var ikke bange for at lange ud efter andre, men mest af alt var hun ikke bange for at blotte sig selv – i sine tekster.” Chris Pedersen Inden Maria Gerhardt sprang ud som skønlitterær forfatter, rapporterede hun i flere år fra nattelivet i dagbladet Information, skrev essays til modemagasinet Cover og startede magasinet Københavner sammen med forfatteren og kammeraten Martin Kongstad. I sine klummer og essays spiddede Maria Gerhardt sin samtid, vores omgangsformer, parforhold og måder at feste på – men lod aldrig sig selv gå fri. Maria havde et præcist øje for menneskers måder at agere i kunstmiljøer og klubmiljøer, og for storbymenneskets higen efter likes både på de sociale medier, på dansegulvet og hjemme hos mor. Klummerne giver et koncist tidsbillede af 00’ernes kompromisløse optursfølelse og 10’ernes søgen efter mening – de er et bevis på Maria Gerhardts lynende skarpe blik på sin verden og vidner om det enorme litterære potentiale, hun i sin levetid nåede at udfolde i sine tre værker, Der bor hollywoodstjerner på vejen, Amagermesteren og Transfervindue. Med Sommeren er ikke helt forbi er for første gang samlet hovedparten af de tekster, Maria i øvrigt fik udgivet som klummeskribent for en række tidsskrifter og som redaktør for sit eget magasin, Københavner.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Ind i en stjerne af Puk Qvortrup
    af Puk Qvortrup

    Ind i en stjerne er en autofiktiv roman om det ubærlige. Om at miste sin elskede, om lammende sorg og oprivende smerte, om livet med en utrøstelig, toårig dreng, der ikke forstår, hvorfor hans far pludselig ikke er der mere. Og om at føde et barn alene, tre måneder efter sin mands død. Men det er også en fortælling om livet, der langsomt melder sig igen i form af små glimt af glæde og taknemlighed – over de to børn, over selv at være i live. "Fornem entré i romanforfatternes kreds. (...) Rørende, som kun levet liv kan være det. (...) Det fine ved bogen er, at det i den grad er lykkedes at omsætte erfaringen, det selvbiografiske, til romankunst." - Weekendavisen "Ualmindeligt stærk debutroman. Forfatteren formår at skrive med en klarhed og renhed, som går direkte i hjertet på læseren." - Nordjyske, 5 stjerner "Helstøbt og bevægende fortælling om smertefuld erkendelsesrejse. Troværdig og gribende." - Kristeligt Dagblad, 5 stjerner. "Overvældende. Noget af en bedrift. Modig og insisterende roman. Hård og smuk." - Jyllandsposten, 4 stjerner "En livsbekræftende roman. Fin i sin enkelhed og stærk i sin tematik." - Information "Vidunderligt velskrevet (...) En debutroman, der formår det umulige: At sætte ord på sorgen og på dét, der følger efter: mere liv." - Litteratursiden

    • Fragt
    • 25,00 kr.
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.