Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 38
  • 57
  • 73
  • 73
  • 75
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 642
  • 273
  • 169
Sprog
  • 999+
  • 999+
  • 468
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 473

Litteratur og fiktion

Bøger omhandlende fiktive fortæller kan være alt fra digte, drama, humor til de mere klassiske skønlitterære fortællinger. Her findes også et udvalg af bøger omhandlende mythologi, religion, erotik mv. Skønlitteratur er historier der tager dig ud på en fiktiv rejse fortalt af forfatteren. Her finder du et stort udvalg af skønlitterære titler.

  • Rosa af Søren Hammer
    af Søren Hammer & Lotte

    Rosa er en kærlighedshistorie og en stærk, vedkommende skildring af de sidste besættelsesår. Baseret på Williams dagbøger fra gymnasietiden, den aldrende Williams refleksioner samt den unge Rosas breve til sin søster fortæller forfatterparret Lotte og Søren Hammer den tragiske og troværdige historie om, hvad der skete, da Rosa, en ung, smuk og ’fremmed fugl’, flyttede fra København til provinsen for at gå i gymnasiet - alt imens en kamp om at være 'på den rigtige side' i de sidste besættelsesmåneder udspillede sig.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Den rødhårede kvinde af Orhan Pamuk
    af Orhan Pamuk

    Den unge apotekersøn og forfatterspire Cem har fået et sommerferiejob uden for Istanbul. Han skal gå til hånde hos en brøndgraver. Som brønden bliver dybere, vokser et særligt venskab frem mellem mester og lærling. Cems far, som var politisk aktiv på venstrefløjen, har forladt familien, og Cem finder en faderfigur i brøndgraveren. Men en smuk rødhåret kvinde, der er på turné med et omrejsende teater i den nærliggende by, vækker lidenskaben i Cem. Og pludselig tager historien en skæbnesvanger drejning. Mange år senere vender Cem tilbage til egnen, hvor han tilbragte den skelsættende sommer. Oplevelserne har forfulgt ham hele livet, men nu opdager han, at virkeligheden er en helt anden, end han har fortalt sig selv. Orhan Pamuk har skrevet en moderne fabel om kærlighed og svigt, fædre og sønner og fortællingens magi.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Dage i stilhedens historie PB af Merethe Lindstrøm Spar 18%
    af Merethe Lindstrøm

    Et ældre ægtepar har indgået en stiltiende pagt om ikke at fortælle nogen om deres fortid. Heller ikke deres tre voksne døtre. Mens han lukker sig mere og mere inde i sig selv, prøver hun at bryde ud af isolationen og tavsheden. Hvem var hushjælpen, som de begge blev så stærkt knyttet til i en periode, men som de pludselig sagde op? Dage i stilhedens historie er et stramt fortættet familiedrama om fortielse og tavshed. Om kærligheden mellem to mennesker som har foretaget vigtige valg, som de definerer hele deres tilværelse ud fra, for så at opdage at noget ikke lader sig overse. Fortiden dukker ikke bare op igen, den har hele tiden været der. Merethe Lindstrøm har siden sin debut i 1983 udgivet flere romaner og novellesamlinger. Hun blev i 2007 første gang nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for novellesamlingen Gjestene. Men med Dage i stilhedens historie fik hun denne prestigefyldte pris for årets bedste skandinaviske skønlitterære udgivelse i 2012. Romanen er hendes første udgivelse på dansk.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Mysteriet Edwin Drood af Charles Dickens
    af Charles Dickens

    Ufuldendt roman om en ung mand der forsvinder sporløst, netop som han skal fortælle sin familie, at han ikke agter at gifte sig med den pige, der siden hans barndom har været bestemt for ham

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Vore forfædre af Italo Calvino Spar 26%
    af Italo Calvino

    Trilogien VORE FORFÆDRE fra 1950'erne udkommer for første gang på dansk i sin helhed. Allergoriske fabler om livets eksistentielle vilkår, fortrædeligheder og moralske valg fra det tidlige forfatterskab. Fortalt med Calvinos finurlige skarphed og charme.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Mysteriernes allé af John Irving
    af John Irving

    Den ældre forfatter Juan Diego er på vej til Filippinerne, og sammen med ham rejser hans drømme og minder om barndommen og hans tidlige ungdom i Mexico. 14-årige Juan har en 13-årig søster, som hedder Lupe, og hun tror, at hun kan forudse deres fremtid. Og så kan Lupe læse de flestes tanker, og hun kan som regel regne ud, hvad de værste ting, som er hændt en person, er - en evne hun gør flittigt brug af. Lupe kan dog ikke forudse fremtiden med samme nøjagtighed, men det er en frygtelig byrde at tro, man ved, hvad der vil ske i fremtiden – især hvis der vil ske noget, for et menneske man holder af. For hvad vil en 13-årig drive sig selv til at gøre, hvis hun tror, det kan ændre begivenhederne? John Irving vender tilbage med en historie, der centrerer sig omkring de temaer, han har har været elsket og beundret for, siden han i sin tid etablerede sig som forfatter. "Mysteriernes allé" er historien om Juan Diego og om de ting, der hændte ham i hans fortid i Mexico, der pludselig kolliderer med hans fremtid. En aldeles fascinerende roman om skæbne og minder.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Samtaler om natten af Jane Aamund
    af Jane Aamund

    ’Samtaler om natten’ af Jane Aamund er en livsbekræftende og ærlig beretning fra en af de mest folkekære forfattere, vi har herhjemme. I bogen finder vi Jane Aamund i Lemvig i Vestjylland. Jane Aamund er alvorligt syg. Hun bliver holdt vågen til de sene nattetimer på grund af smerte og uro. Men tiden i de sene aften- og nattetimer giver Jane Aamund tid og rum til at samle sine tanker og sine erindringer fra et langt liv. I bogen her, ’Samtaler om natten’, fortæller Jane Aamund frit om alle de ting, som for hende giver mening. I ’Samtaler om natten’ af Jane Aamund får man som læser både morsomme, lattervækkende anekdoter og beretninger om det system, hun er under behandling af, samt om de mennesker, der nu tager sig af hende. Du vil også komme til at møde personerne fra Jane Aamunds barndoms hjemegn – den slags mennesker som måske er svære at komme ind på livet af, men som man altid har hjertet nær.  ’Samtaler om natten’ handler om alt det, der var sjovt, og det der var – og er en sorg. Jane Aamunds bog er skøn, sjov og sorgfuld på en og samme tid, og hun formår med sin fantastiske pen at få alt dette til at gå op i en højere enhed på smukkeste vis.’Samtaler om natten’ er et must read for alle, som elsker Jane Aamund og hendes forfatterskab. Det er en smuk og personlig beretning fra en af Danmarks mest succesfulde og populære forfattere i nyere tid.  

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Onklerne – og deres fruer af Jane Aamund Spar 27%
    af Jane Aamund

    "Onklerne – og deres fruer handler om en mandetype, og deres fruer, der for længst er uddød. Den er en slags ”Jurassic Park” befolket af en anden tids mænd og kvinder, og hvis de genopstod en dag, ville det virkelig være morsomt at være kvinde (og mand) igen. Vi kunne godt trænge til noget at grine af i disse tider!” Jane Aamund Jane Aamunds bog Mine onkler – og deres fruer er spækket med interessante, stille, kulørte og karismatiske eksistenser fra en tid, hvor en mand var en mand og en kvinde en kvinde – og dog! Mød lille onkel Theodor; bagermester og gift med charmerende tante Ella, der lever et stormfuldt ægteskab (hvilket onkel Theodor ikke mærker meget til). Sædelighedsbetjenten onkel Christen, der ligner Clark Gable og er gift med moster Karen, onkel Johan, der kunne danse både polka, mazurka og vals og svingede et utal af damer uden om sit ægteskab og ordblinde onkel Viggo, der elskede sin kone, tante Flora, (og sin tyranniske mor) meget højt.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Kulmanden af Jens Henrik Jensen
    af Jens Henrik Jensen

    Et lyn slår ned i kulbjergene ved kraftværket i Esbjerg og afdækker liget af en ukendt mand, dræbt med knivstik. For kriminalassistent Nina Portland er en ny dramatisk sag begyndt, og fundet af endnu et lig fører kun til yderligere spekulationer om motiverne bag de gådefulde mord.Mens en mystisk skygge overvåger hvert af hendes skridt, begynder Nina Portland at følge sit eget spor, da hun får mistanke om en sammenhæng mellem de to drab og en gammel kvindes tilsyneladende naturlige død i en lejlighed i Esbjerg.Kvindens autistiske søn forsvinder, skræmt fra vid og sans. Og pludselig er Nina selv jaget vildt. Alligevel fortsætter hun sin farlige søgen efter gådernes løsning, først til Berlin, derefter til Istanbul og tilbage til Esbjerg. Og langsomt går det op for hende, at hun er kommetpå tværs af hemmelige kræfter, der er langt større end hende selv.Kulmanden er andet bind i serien med kriminalassistent Nina Portland.Om forfatteren: Jens Henrik Jensen, forfatter og journalist, slog igennem med trilogien Kællingen i Krakow (1997), Hofnarren i Murmansk (1999) og Ulven i Banja Luka (2002). Han indledte derefter den anmelderroste serie om kriminalassistent Nina Portland med Økseskibet (2004) og Kulmanden (2007). Spøgelsesfangen er tredje bind i serien. Flere af Jens Henrik Jensens bøger er solgt til udgivelse i Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Italien.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • De hængte hunde af Jens Henrik Jensen
    af Jens Henrik Jensen

    Danmarks højest dekorerede soldat nogensinde, Niels Oxen, hutler sig gennem tilværelsen i Københavns Nordvestkvarter. Den traumeramte krigsveteran lever af at samle flasker og spise madaffald fra supermarkeder. I håb om at få fred for sine dæmoner tager det tidligere medlem af Jægerkorpset sammen med sin hund til Nordjylland og slår lejr dybt inde i Rold Skov for at leve det simple liv. Men drømmen bliver til endnu et mareridt for Niels Oxen. Efter et natligt besøg på et middelalderslot i skovens udkant mistænkes han pludselig for drabet på slotsherren, en tidligere ambassadør og indflydelsesrig stifter af en tænketank. Politiets Efterretningstjeneste dukker påfaldende hurtigt op, og inden den pressede krigsveteran får set sig om, er han sammen med en kvindelig medarbejder fra PET hvirvlet ind i efterforskningen af en række gådefulde drabssager, der tilsyneladende kun har ét til fælles: Hængte hunde. De hængte hunde er første bind i en ny serie af Jens Henrik Jensen med krigsveteranen Niels Oxen.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • De mørke mænd af Jens Henrik Jensen
    af Jens Henrik Jensen

    Niels Oxen, Danmarks højest dekorerede soldat nogensinde, bor og arbejder under rumænsk identitet på et afsides dambrug i Jylland. Skjult for omverdenen slås krigsveteranen med sine traumer, samtidig med at han lever i konstant alarmberedskab. For han har en hemmelighed, som holder ham i live - men som også kan slå ham ihjel.Da en museumsinspektør bliver myrdet på et slot, udløses en lavine af voldsomme begivenheder, som involverer Danmarks justitsminister. Der er kun få, der kan skimte en forbindelse til Oxen. En af dem er hans gamle makker, Margrethe Franck fra Politiets Efterretningstjeneste. Hun har ledt forgæves efter ham i mere end et år. Da hun endelig finder ham, besegler hun også hans skæbne.Oxen ser pludselig sig selv som centrum i en menneskejagt. Nogle vil hjælpe ham. Nogle vil dræbe ham. Men hvem er ven, og hvem er fjende? Franck og Oxen slutter sig på ny sammen mod de mørke mænd, der har magten. For den jagede krigsveteran har kun to muligheder: -Gå til grunde # eller gå til angreb.DE MØRKE MÆND er en fortsættelse af første roman med krigsveteranen Niels Oxen, DE HÆNGTE HUNDEOm forfatteren:Jens Henrik Jensen, forfatter og journalist, slog igennem med trilogien Kællingen i Kraków (1997), Hofnarren i Murmansk (1999) og Ulven i Banja Luka (2002). Han indledte derefter den anmelderroste serie om kriminalassistent Nina Portland med Økseskibet (2004), Kulmanden (2007) og Spøgelsesfangen (2010). I 2012 udkom De hængte hunde, første bog i en serie med krigsveteranen Niels Oxen. Flere af Jens Henrik Jensens bøger er udgivet i en række europæiske lande.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Kafka på stranden af Haruki Murakami
    af Haruki Murakami

    På sin femtenårs fødselsdag stikker Kafka Tamura af hjemmefra. Blandt de få ting, han tager med, er et fotografi af ham selv og hans storesøster fra dengang, han var tre år, og hun var ni. De sidder på en strand og ler lykkeligt. Men Kafka kan slet ikke huske, at han har været lykkelig. Han har hverken set sin mor eller sin søster siden dengang, og hans far, som han nu flygter fra, har plantet en sælsom spådom hos ham. Han stiger på natbussen i Tokyo og påbegynder sin rejse mod øen Shikoku, som han føler sig draget imod, og hvor ingen vil finde på at lede efter ham.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Økseskibet af Jens Henrik Jensen
    af Jens Henrik Jensen

    Under et politikursus i Estland kommer Nina Portland på sporet af en russisk sømand, der var hovedpersonen i en gådefuld sag fra hendes første år i politiet. Sømanden var anklaget for at have myrdet besætningen på et skib, der blev fundet drivende i Nordsøen, men han gik fri på grund af manglende beviser.Opsat på at løse det gamle mysterium forfølger Nina Portland sporet. Det fører hende først ud i det estiske vinterlandskab, siden til London og Skotland og tilbage til Esbjerg og hendes egen fortid, hvor løgne og hemmeligheder, hun intet anede om, stiger op til overfladen.Ninas private efterforskning har imidlertid sat både britiske efterretningsagenter og islamiske fundamentalister i alarmberedskab, og da hun endelig indser, at hendes opgør med fortiden er livsfarligt, er det for sent at bakke ud.Økseskibet er første bind i serien med kriminalassistent Nina Portland.Om forfatteren:Jens Henrik Jensen, forfatter og journalist, slog igennem med trilogien Kællingen i Krakow (1997), Hofnarren i Murmansk (1999) og Ulven i Banja Luka (2002). Han indledte derefter den anmelderroste serie om kriminalassistent Nina Portland med Økseskibet (2004) og Kulmanden (2007). Spøgelsesfangen er tredje bind i serien. Flere af Jens Henrik Jensens bøger er solgt til udgivelse i Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Italien.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Spøgelsesfangen af Jens Henrik Jensen
    af Jens Henrik Jensen

    En nøje planlagt likvidering af to ledere fra den kriminelle underverden sender Esbjerg ud i en blodig bandekrig. Alligevel bliver den højt respekterede kriminalassistent Nina Portland til alles overraskelse fjernet fra efterforskningen og sendt ud på en banal opgave. Et privatfly er forulykket på vestkysten, og en passager død af sine kvæstelser. Nina skal bare ekspedere sagen rutinemæssigt, men flere omstændigheder ved ulykken vækker hendes mistanke om, at alt måske ikke er, som det burde være. Mens bandekrigen kulminerer i en regulær familietragedie, melder højtstående folk fra efterretningsverdenen deres ankomst. Dermed tager sagen om flyulykken en højdramatisk drejning, for om bord var en tophemmelig passager, som nu er sporløst forsvundet. En international skandale tager form, og Nina kastes ud i de mest kaotiske døgn nogensinde. Det bliver stadig sværere for hende at skelne mellem sandhed og løgn, og i kulissen følger en sky skikkelse begivenhedernes gang - og gør sig klar til at slå til. Om forfatteren:Jens Henrik Jensen, forfatter og journalist, slog igennem med trilogien Kællingen i Krakow (1997), Hofnarren i Murmansk (1999) og Ulven i Banja Luka (2002). Han indledte derefter den anmelderroste serie om kriminalassistent Nina Portland med Økseskibet (2004) og Kulmanden (2007). Spøgelsesfangen er tredje bind i serien. Flere af Jens Henrik Jensens bøger er solgt til udgivelse i Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Italien.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • 1Q84 Bog 2 af Haruki Murakami
    af Haruki Murakami

    Bog 2 JULI – SEPTEMBER 1984 "Tjekhov har engang sagt, at man ikke skal inddrage unødvendige rekvisitter i en fortælling. Hvis der dukker en pistol op, skal den også affyres på et eller andet tidpunkt." "Men det her er jo ikke nogen fortælling. Det er den virkelige verden." Sådan bliver handlingen i første kapitel af denne anden bog i Haruki Murakamis romanværk '1Q84' næsten bogstavelig talt skudt i gang. Et værk i tre bøger, hvis kerne er en kærlighedshistorie i slægt med de store klassikere; to elskende, som mere eller mindre ubevidst leder efter hinanden. Tengo, en ensom mand med forfatterdrømme, og Aomame, en ung kvinde på en livsfarlig mission, er de to altdominerende hovedpersoner, og som historien skifter mellem dem i dur og mol, bliver det gådefulde og dybt komplicerede spil af begivenheder, der binder dem sammen, mere og mere udfoldet. Det er en historie om en mystisk religiøs kult, en overjordisk smuk syttenårig romandebutant, en ufattelig grim og meget insisterende privatdetektiv, en tilbagetrukket gammel dame med et krisecenter, en venlig, men brutalt effektiv bodyguard, misbrugte småpiger og sært dragende historier i historien, som 'Kattenes by' og 'Luftpuppen'. '1Q84' udspiller sig i løbet af skæbneåret 1984. Og hvis vi troede, at menneskeheden var kommet helskindet gennem dette skelsættende Orwell-år, så må vi tro om igen. "'1Q84' tegner til at blive værket, hvor Murakami samler tråde i forfatterskabet og graver sig dybere ned i sine temaer." ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Kim Skotte, Politiken

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • 1Q84 Bog 1 af Haruki Murakami
    af Haruki Murakami

    Bog 1 april–juni 1984 Lad Dem ikke narre af det ydre. Med den sætning åbner Haruki Murakami denne første bog af sit romanværk i tre bøger, '1Q84'. Et værk, hvis kerne er en kærlighedshistorie i slægt med de store klassikere; to elskende, som mere eller mindre ubevidst leder efter hinanden. Tengo er en ensom mand med forfatterdrømme, og når han ikke underviser i matematik, skriver han på en roman. Hans skarpsindige og kyniske redaktør, Komatsu, overtaler ham til at omskrive en opsigtsvækkende historie, indsendt til en debutantkonkurrence af en kun syttenårig pige, den smukke, men indesluttede Fukaeri. Tengo bliver uimodståeligt draget af Fukaeris historie, og dermed trækkes han ind i et spil, som han ikke engang vagt aner konsekvensene af. Aomame er massør og kampsportsinstruktør. I romanens første kapitel sidder hun i en taxi, der er blevet fanget i en motorvejskø. Den vidende chauffør peger på en hemmelig trappe, som kan føre hende væk fra motorvejen og videre, for hun skal nå en vigtig aftale. Da Aomame skræver over gitteret til trappen, skifter verden spor, og med tonerne af Michael Jacksons 'Billie Jean' i ørerne klatrer hun nedad, for hun har en opgave, der skal lykkes, en mission, der skal fuldføres. Dette er den første af tre bøger, der tilsammen udgør romanværket '1Q84'. Bog 2 og 3 udkommer i november 2011 og juni 2012. "Det bliver svært at vente på de to sidste ... '1Q84' tegner til at blive værket, hvor Murakami samler tråde i forfatterskabet og graver sig dybere ned i sine temaer." ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Kim Skotte, Politiken

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Trækopfuglens krønike af Haruki Murakami
    af Haruki Murakami

    "Toru Okada er et meget almindeligt menneske; men mystiske begivenheder og mennesker tårner sig op omkring ham, da han hvirvles ind i trækopfuglens krønike."Denne store roman er Murakamis hovedværk. Den leger ubesværet med sprog og genre, veksler elegant mellem realisme og mystik og fører læseren ind i den japanske historie. Og som underlægningsmusik hører vi sære fugleskrig og kanebjælder i cyberspace.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Rød mand/Sort mand af Kim Leine
    af Kim Leine

    Rød mand/Sort mand er en storslået historisk roman om det første møde mellem danskere og grønlændere i starten af 1700-tallet. Om brutale sammenstød mellem præster og hedninge, om kærlighed, død og ondskab og de kræfter, der driver os mod mørket eller lyset. Rød mand/Sort mand er en selvstændig efterfølger til Kim Leines prisbelønnede bestseller Profeterne i Evighedsfjorden.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Og det var Danmark 14 af Morten Ingemann
    af Morten Ingemann

    Så er Morten Ingemann Ekstra Bladet endnu en gang klar med et udvalg af de seneste års bedste striber fra "Og det var Danmark". Morten Ingemanns striber har vundet stor popularitet på baggrund af den skarpe sarkastiske  humor, der gang på gang kærligt angriber danskerne der, hvor de godt selv ved, de er lidt galt på den. Ingemann slog igennem i 2004, da han vandt Ekstra Bladets tegnekonkurrence, og siden har han bidraget med en ny sjov stribe hver eneste dag. Trænger du til et godt grin, så er "Og det var Danmark" et rigtig godt bud.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget af Jonas Jonasson
    af Jonas Jonasson

    "Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget" er en selvstændig opfølger til verdenssuccesen "Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt". Denne gang møder vi Allan Karlsson, når han sidder på Bali og tæller ned til sin fødselsdag. Den rastløse Allan keder sig, så hans gode ven Julius, forsøger at muntre ham op. Hvordan muntrer man en hundred og et-års fødselar bedre op, end ved at give ham et adrenalinrush i en luftballon lastet med champagne? De to flyver afsted på dagen – afsted over åbent hav, men de lander midt i Det Indiske Ocean. De frygter, at alt håb er ude, men der er et skib i det fjerne. Det er godt nok fra Nordkorea, men det er da et skib. Hvordan det skal gå de to herrer kan du læse om i denne morsomme og satirefyldte roman, som vil underholde fra start til slut.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Bye Bye Blackbird af Jesper Stein
    af Jesper Stein

    Vicepolitikommissær Axel Steen får en opringning fra fortiden, da han en stegende hed sommerdag kontaktes af Kriminalteknisk Center. Der er fundet dna i en ny voldtægtssag, som matcher dna fra den såkaldte Solsortesag, et uopklaret sexdrab på en nybagt student, som rystede København i 2004. Nu – fire år efter – får Axel Steen en ny chance for at løse den sag, der i sin tid kostede ham hans ægteskab og var ved at knuse ham. Og som lige siden har redet ham som en mare. Det viser sig hurtigt, at der er flere sammenhængende sager, som sløset politiarbejde, fejl og mistro til voldtægtsofre har forhindret sammenkædningen af. Men Axel Steen ser mønsteret. Jagten går ind på en sadistisk og kynisk serievoldtægtsforbryder og drabsmand, som huserer på Nørrebro, og Axel Steen, som er tvunget i knæ af samværskonflikt om sit barn og et eskalerende hashmisbrug, går længere end nogensinde før i sit forsøg på at få stillet gerningsmanden til ansvar. BYE BYE BLACKBIRD er en rå københavnerkrimi om ofre og gerningsmænd, straf, selvtægt og de værste forbrydelser: drab og voldtægt. Som sin anmelderroste forgænger URO foregår den i et nutidigt København og på Nørrebro.Om forfatteren:Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist, og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. I 2015 valgte han at hellige sig jobbet som fuldtidsforfatter.I 2014 udkom tredje bind, Akrash og i 2015 Aisha. De udenlandske rettigheder er solgt til bl.a. Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland og Sverige.Vinder af De Gyldne Laurbær 2015.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Dybet af Michael Katz Krefeld
    af Michael Katz Krefeld

    Ondskaben kender ingen grænser.Den erfarne privatopdager Ravn får sin mest uhyggelige sag til dato, da en klient beder ham finde en gammel skolekammerat, som han ikke har haft kontakt med i 17 år. En række bestialske overfald på kvinder, der ryster København har givet klienten mistanke om, at hans skolekammerat står bag, fordi overfaldene minder om det, som han og kammeraten begik på en lille pige tilbage i 1993, og som endte fatalt. Af frygt for hævnangreb mod drengene har de siden deres frigivelse levet under politiets vidnebeskyttelsesprogram med nye hemmelige identiteter og er derfor umulige at opspore. Da endnu en kvinde bliver overfaldet og denne gang dræbt, efterforsker Ravn sagen og indleder jagten på den anonyme morder. En gerningsmand der kan være hvem som helst, og slå til hvornår det skal være. Og spørgsmålet melder sig hurtigt for Ravn, om han kender sin klients virkelige identitet og hans motiver?Dybet er fjerde selvstændige bog i Michael Katz Krefelds populære serie om privatopdageren Ravn, der bor på sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe. Serien udkommer i 20 lande.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Uro af Jesper Stein
    af Jesper Stein

    En mand findes myrdet på Assistens Kirkegård natten efter rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i 2007 - en aktion, der medførte de værste gadekampe mellem politi og demonstranter i nyere tid.Den døde er iført sort elefanthue og combatstøvler, hvilket straks kaster mistanken mod politiet, der har haft kirkegården under skarp bevogtning, mens urolighederne har stået på: Skal gerningsmanden findes blandt betjente, der i kampens hede er gået for vidt? Eller har nogen forsøgt at lægge et røgslør ud? Den unge autonome Piver kommer i besiddelse af en videooptagelse, der viser, hvad der i virkeligheden skete på kirkegården den nat, men da det går op for ham, at adskillige mennesker ønsker at få fingre i filmen, flygter han over hals og hoved. Vicepolitikommissær Axel Steen - fraskilt far med kærlighedsproblemer, et stigende forbrug af hash og udtalt dødsangst - sættes til at lede efterforskningen, der kommer til at trække tråde fra Balkans narkogangstere til bandemiljøet på Blågårds Plads og elitestrømerne i PET-bunkeren i Søborg.Jesper Stein har med sin debutroman begået en barsk og realistisk politikrimi - en Nørrebro noir - som trods sin råhed formår at formidle kærligheden til miljøet og dets befolkning.Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist, og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. I 2015 valgte han at hellige sig jobbet som fuldtidsforfatter.I 2013 udkom bind to i serien om vicepolitikommissær Axel Steen, Bye Bye Blackbird, i 2014 fulgte tredje bind, Akrash og i 2015 Aisha. De udenlandske rettigheder er solgt til bl.a. Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland og Sverige.Vinder af De Gyldne Laurbær 2015.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Kokken der holdt op med at rødme af Martin Kongstad
    af Martin Kongstad

    Mesterkokken Magne Oldenberg har ønsket at få en michelinstjerne, siden han var dreng. Men der er langt igen. Magne Oldenberg arbejder i skyggen af sin far på dennes bedagede franske restaurant. Mødet med Madeleine, en dygtig og socialt ambitiøs kvinde fra Gl. Rye, åbner hans liv, og Magne hooker op med investoren Carsten. Nu skal de have den michelinstjerne, koste hvad det vil. Kokken der holdt op med at rødme handler om de omkostninger, som følger med succes. Fortællingen foregår i de øvre lag af den københavnske restaurantscene, et miljø, som Martin Kongstad både har researchet grundigt og kender indgående fra sine mange år som madanmelder. Bogen giver et sjældent indblik i livet som stjernekok og er spækket med avancerede retter, nedrige skideballer, rutineret druk, societyliv og poetiske madåbenbaringer. Under ekstravagancen og de uendelige gentagelser i køkkenet ligger historier om ikke at elske sin egen far, og om at måtte give afkald på kærlighed i karrierens navn. Martin Kongstad (f. 1963), opvokset på Østerbro i København. Debuterede som skønlitterær forfatter i 2009 med Han danser på sin søns grav, som han modtog Debutantprisen for. I 2013 udkom Fryser jeg.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Lokumsbogen 2019 af Sten Wijkman Kjærsgaard Spar 17%
    - Jubilæum: 20 år på bagen!
    af Sten Wijkman Kjærsgaard & Ole Knudsen

    Det er i år 20 år siden DEN STORE LOKUMSBOG udkom. Lokumsbøgerne har ialt solgt over 200000 eksemplarer, og der er stadig ingen grænser for, hvad man kan læse og studere i den årligt tilbagevendende hit-bog. Sport, mord, musik, tosser, rumfart, Jesus, mad - ja, du ikke bare griner, når du læser, du bliver også klogere. Fyldt med utrolige illustrationer. Og i alverdens farver. Kønskvotering: 60 procent kvinder, 100 procent mænd.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Hudibras 2019 af Jacobsen Spar 10%
    - Dansk humor i streg med tegnernes egen tekst
    af Jacobsen, wow, Quist, mfl.

    Humor i streg. Grin til hele familien. Siden 1945. Alle humoristiske danskere vil elske denne udgave. Kulturarv. ....kan sælges hele året.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Den sidste Neandertaler af Claire Cameron Spar 15%
    af Claire Cameron

    Endelig på dansk. Bogen som har taget hele verden med "storm" om fortællingen om den sidste Neandertaler, og den nyeste forskning kædet sammen i en medrivende roman. Forrygende fortælling om to kvinder, adskilt af 40.000 år.Læs og bliv klogere på om vi har noget til fælles med Neandertalerne.Skrevet lige så medrivende som HULEBJØRNENS KLAN (J.Auels) om forhistorien.Kan læses af alle. En medrivende fortælling om to kvinder, adskilt af årtusinder, men forbundet af en skelsættende, personlig rejse, der forandrer dem begge. Den anerkendte forfatter Claire Cameron trækker på de nyeste videnskabelige data i sin udforskning af et misforstået folkefærd, og hun fortæller en velresearchet, spændende og dybt bevægende historie, der opfordrer os til at se med nye øjne på, hvad det vil sige at være menneske 40.000 år tilbage i fortiden lever den sidste neandertalerfamilie en omvandrende tilværelse. Efter et knusende hårdt år er de meget få, men Pige, den ældste datter, er lige ved at blive voksen, og hendes familie beslutter at gøre den årlige vandring familiernes mødested for at finde en mage til hende. Men den nådesløse natur kræver snart sine ofre, og Pige står alene med at tage sig af hittebarnet Skravl. Alligevel begiver hun sig ud for at finde de få, der måtte være tilbage af hendes art. Da vinterens farer hastigt nærmer sig, forstår Pige, at hun har en sidste chance for at redde sit folk, men at det kan koste dyrt. I nutidens verden arbejder arkæologen Rosamund Gale om kap med tiden til langt ind i sin graviditet for at blive færdig med at udgrave de netop fundne rester af et neandertalerskelet, før hun skal føde sit barn. Fortællinger om forhistoriske mennesker har tryllebundet læsere i evigheder – eller i hvert fald siden udgivelsen af Jean Auels fænomenale bestseller Hulebjørnens klan fra 1980. Claire Camerons fængslende, nye roman Den sidste neandertaler udforsker samme periode med betydelig større litterær kunnen ... Denne levende og til tider melankolske roman afslører, hvor meget vi har med fra dem, der levede længe før os. - USA TODAY Claire Cameron er født i 1973 og voksede op i Toronto. Hun studerede historie og kultur på Queen's University. Hendes første roman var den intense spændingsroman The Line Painter. Hendes anden roman, The Bear, blev en bestseller i Canada og en række andre lande, og filmrettighederne er under forhandling. Romanen var longlisted til den litterære pris Baileys Women’s Prize for Fiction. Camerons tekster er blevet bragt i The New York Times, The Globe & Mail, The Los Angeles Review of Books samt The Rumpus. Hun er fast skribent på det litterære website The Millions. Hun bor i Toronto sammen med sin mand og sine to sønner

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Og hver morgen bliver vejen hjem længere og længere af Fredrik Backman
    af Fredrik Backman

    ”Et lille mirakel. En gribende og rørende fortælling om tiden, der en dag rinder ud for os alle.” Blekinge Läns Tidning Farfar og Noah sidder på en bænk ved et lille torv og snakker. Farfar og Noah kan tale om alt. Om livets spørgsmål, stort og småt, matematik, hyacinter og om at vokse op. Farfar fortæller Noah om dengang, han blev forelsket i farmor, og hvordan det var at miste hende mange år senere. For kort tid siden. Han kan stadig se hende lyslevende for sig. Men noget er anderledes, end det plejer. For mens farfars erindringer bliver mere og mere fjerne, rykker det øjeblik, hvor hukommelsen glemmer, tættere på, og det, der sker her og nu på bænken, bliver vigtigere. “Tusind og nok et tusind og flere følelser. En uforglemmelig fortælling om, hvordan det er at glemme, at man har glemt.” Sydsvenskan ”En fortælling, som bør nydes og genlæses, om en dreng, hans far og farfar, der prøver at sige farvel.” San Francisco Chronicle, US

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Syv sind af Lotte Kaa Andersen
    af Lotte Kaa Andersen

    Syv sind handler om tvivl, opgør og forbudte tanker. Om syv menneskers stræben efter at lykkes på deres egne og på andres præmisser. Cille lever en priviligeret tilværelse med mand og børn, men efter et skænderi med Ask gør hun noget radikalt, for visse ord kan ikke tages tilbage. Kåre nyder livet på sin bakketop i Klampenborg, men en nabostrid forpester den gode stemning, og hvordan får han en mand ud af sønnen Lukas? Line og Peter er flyttet til Dubai, men kroppen, tankerne, hele eksistensen smelter i ørkenvarmen, noget er ikke helt, som det skal være. Syv sind er tredje og sidste bind i Lotte Kaa Andersens trilogi, der begyndte med Hambros Allé 7-9-13 og fortsatte med 100 dage. Tilsammen udgør de et satirisk og stærkt underholdende portræt af livet på solsiden i årene omkring finanskrisen og frem til i dag. Pressen skriver: »Lotte Kaa Andersens letflydende pen klæder hende, når hun som her er sjov, spids og satirisk, og den får kant af den alvor, der også er på spil på siderne.« – ***** Berlingske »Underholdende satire over nutidens overfladeliv og statusjagt. Lotte Kaa Andersen skriver en underholdende, journalistisk prosa.« – Information »Med sin slagfærdige prosa udstiller hun vores drømme om det perfekte liv. Lotte Kaa Andersen har et udpræget talent for træfsikre formuleringer. Hun både spidder sine personer og forstår dem.« – **** Politiken »Veloplagt uden at være overgearet, udleverende uden at blive dømmende, satirisk uden at mangle empati. Sådan er Lotte Kaa Andersens trilogi om den grønne grens skrøbelige bæreevne under og efter 00ernes finanskrise.« – Weekendavisen » Bidende satire, når det er bedst, og en blændende afslutning på trilogien, der startede med ”Hambros Allé 7-9-13” og ”100 dage”. « –****** Familie Journalen (03.12.2018) »Der er masser af klichéer i Kaas bog, masser af sandheder og virkelig meget underholdning. Læs den for at forstå, at ulidelig lethed findes, mænd kan være for groomede, og kvinder kan være for forkælede, og penge bliver man ikke mere eller mindre lykkelig af.« – ***** Femina (29.11.2018) »Lotte Kaa Andersen forstår at skrue en opbyggelig roman sammen, så læseren ender trygt og godt, når de sidste sider vendes.« –**** Kristeligt Dagblad (08.12.2018) »Lotte Kaa Andersen vil både kritisere og underholde og kører kækt og ironisk derudad i en jargon, som er en mellemting mellem damebladets smarte og klummens friske tone. På den måde lykkes det hende både at cementere de værste klicheer om den glatte overklasse og hænge de markante samfundstendenser ud undervejs, såsom de ulidelige selfies af den lykkelige, pletfri familie på ferie f. eks.« – Jyllandsposten

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • 1500 på stribe af Morten Ingemann Spar 15%
    af Morten Ingemann

    Skøre vittigheder, gakkede pointer, lumre tegninger og spiddende samfundssatire, der ofte maner til et øjebliks eftertænksomhed og altid får én til at trække på smilebåndet. Sådan er tegneren Morten Ingemanns elskede, farverige og dybt humoristiske univers. Morten Ingemann er en af Danmarks allerbedste satiretegnere. Hans udtryksfulde streg er uovertruffen og altid med det velkendte glimt i øjet. Denne gavebog i stort format indeholder hele 1500 af Morten Ingemanns allerbedste striber gennem de seneste år. Her kan man le og græde over alle de bedste og alle de allerværste striber – i herligt selskab med gutterne fra Valhøj Bodega, konen og manden i ægtesengen, de elskede dyr og alle de andre sjove og skæve eksistenser, der befolker Ingemanns gale univers. Alle striberne stammer fra Ekstra Bladet, hvor Morten Ingemann igennem snart 15 år har underholdt læsere med sin daglige Og det var Danmark-stribe. Det er gennem årene blevet til adskillige tusinde striber og vittigheder, alle tegnet og udtænkt som en kærlig kommentar til os alle sammen. En gavebog med og mange timers god underholdning til én, man holder af. Morten Ingemann arbejdede gennem en årrække som layoutchef i magasinbranchen. Han slog for alvor igennem som bladtegner, da han vandt Ekstra Bladets tegnekonkurrence i 2004. Siden har der dagligt været en Og det var Danmark-stribe i avisen. Fra 2005 er striberne hvert år udkommet som bog og kalender. Morten Ingemann er også en fremragende maler og satiretegner, hvilket han demonstrerer i bøgerne Kongerækken – forfra og bagfra (2008) og 41 statsministre (2011), der er blevet til i samarbejde med Bent Falbert. Står desuden sammen med Svend Schat-Holm bag bogen Golf (2015). Se også: www.morteningemann.dk

    • Fragt
    • 29,95 kr.
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.