Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 24
  • 41
  • 54
  • 54
  • 54
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 839
  • 205
  • 88
  • 35
  • 10
Sprog
  • 999+
  • 999+
  • 508
  • 73
  • 14
  • 119
  • 83
  • 12
  • 12

Skønlitteratur

  • Her var en mand af Jeffrey Archer
    af Jeffrey Archer

    Her var en mand er sidste bind i Clifton-krøniken. Jeffrey Archer afslutter den medrivende saga om familierne Cliftons og Barringtons turbulente liv. Den verdensberømte forfatter Harry Clifton er i fuld gang med at skrive sit næste store værk, mens hans hustru, Emma, afslutter sine ti år som bestyrrelsesformand for Bristol Royal Infirmary. En uventet telefonopringning spænder imidlertid ben for dén plan. Sebastian Clifton og lady Virginia er meget imod deres vilje nødt til at opsøge gamle bekendte i fængslet. Giles Barrington er på vej ud af politik. Nye vinde blæser i England, og Giles må så småt indstille sig på et mere almindeligt familieliv sammen med sin østtyske kone Karin. Lady Virginia er til gengæld helt på vej ud af landet for at undslippe sine kreditorer, men så dør hertuginden af Hertford, og lady Virginia får en lys idé.

  • Den der lever stille af Leonora Christina Skov
    af Leonora Christina Skov

    Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om den ensomme Christina, der vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis bare hun opfører sig almindeligt, får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Og om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. ”Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem”, siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst endelig over. Den, der lever stille er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden. Leonora Christina Skov (f. 1976) har senest udgivet den anmelderroste, autofiktive bestseller Den, der lever stille, som beskriver Leonoras opvækst og et barns higen efter forældrenes kærlighed og anerkendelse. Tidligere har Leonora skrevet romanerne: Hvor intet bryder vinden, Førsteelskeren, Silhuet af en synder, Champagnepigen og Rygsvømmeren. Hendes forfatterskab er oversat til tysk, hollandsk, tjekkisk, norsk og spansk. Hun er litteraturanmelder ved Weekendavisen, mag.art. i litteraturvidenskab og har modtaget Kunstfondens treårige arbejdslegat. Leonora Christina Skov blev i 2019 tildelt boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær, blandt andet for sin roman Den, der lever stille. Leonora har en populær Instagram-profil, hvor hun deler tanker og fotos fra sit forfatterskab.

  • Kniv af Jo Nesbø
    af Jo Nesbø

    Harry Hole er begyndt at drikke igen. Rakel – den eneste kvinde han nogensinde har elsket – har smidt ham ud, og han er blevet fyret fra sit job på Politiskolen. Som afdanket legende får han dog allernådigst lov at skubbe rundt med papirer og tage sig af rutinesager hos politiet. Harry stilles over for et valg: at gå til bunds med det samme – eller at rejse sig og gå under senere. Da han ikke har mere at miste, begynder han en ensom jagt på en gammel fjende. I KNIV drives Oslo Politis mest sagnomspundne efterforsker ind i et helvede, han ikke i sine værste mareridt har kunnet forestille sig.

  • Solsøsteren af Lucinda Riley Spar 26%
    af Lucinda Riley

    I dette sjette bind i Lucinda Rileys storslåede bestsellerserie De syv søstre følger vi den smukke søster Electra og bliver taget med på en bevægende rejse fra den hektiske atmosfære på Manhattan til Afrikas storslåede åbne vidder. Electra D’Aplièse virker umiddelbart som en kvinde, der har alt. Hendes gudesmukke udseende har skaffet hende et job som topmodel i New York, og med det er fulgt rigdom og berømmelse. Men under overfladen er modellivet knapt så lyserødt, og efter nyheden om hendes adoptivfar, Pa Salts, død, bryder Electra helt sammen. Hendes venner er alvorligt bekymret for hende, men måske viser der sig en vej ud af den sump, Electra befinder sig i, da hun en dag modtager et brev fra en fremmed kvinde, der hævder at være hendes bedstemor. Godt halvfjerds år tidligere, i 1939, rejser den unge kvinde Cicily Huntley-Washington til Kenya fra New York for at slikke sårene efter at have fået knust sit hjerte. Her skal hun bo hos sin gudmor Kiki ved bredden af den smukke Naivasha-sø. Og skæbnen vil det sådan, at Cicily inden længe er gift og sidder alene og afskåret fra omverdenen i et hus i den øde Wanjohi-dal uden noget at tage sig til, indtil hun en dag finder et efterladt spædbarn …

  • De syv søstre af Lucinda Riley
    af Lucinda Riley

    Den internationale bestsellerforfatter Lucinda Riley udfolder sit fortælletalent som aldrig før i dette medrivende første bind i en ny stor serie baseret på legenden om stjernebilledet De syv søstre. Schweiz 2007. Maia D’Apliese og hendes fem søstre er blevet kaldt hjem til deres barndomshjem Atlantis – en stor, smuk villa ved Genèvesøen – da deres elskede far, den sky mangemillionær, som de kalder Pa Salt, er død. De er alle blevet adopterede som små, og nu har Pa Salt efterladt dem hver især en ledetråd, der kan føre dem tilbage til deres sande ophav. Maias ledetråd fører hende til den anden side af Jorden, til en forfalden herskabsvilla i Rio de Janeiro i Brasilien. Rio 1927. Midt i byens storhedstid har Izabela Bonifacios far store forhåbninger om at gifte sin datter ind i aristokratiet. Samtidig arbejder arkitekten Heitor da Silva Costa på det, der skal blive den berømte Kristusstatue, og planlægger en rejse til Paris for at finde den rette skulptør til opgaven. Den lidenskabelige Izabela længes efter at se verden og overtaler sin far til at lade hende tage med Silva Costa til Paris, inden hun skal giftes. Dér, i Paul Landowskis studie og i Montparnasses livlige caféer, møder hun den ambitiøse, unge skulptør Laurent Brouilly og indser, at hendes liv aldrig vil blive det samme igen. Pressen skriver: »I virkeligheden burde jeg elske komplicerede værker allerhøjst – men nogle gange er de bedste læseoplevelser dem, der "kun" har til formål at rive os med til en lidt mere glamourøs side af verden. Sådan en forfatter er Lucinda Riley, og hun skriver fantastiske romaner.« **** – Femina »[...] et absolut must-read! Det er en fantastisk historie om kærlighed og tab. Læs den!« ****** – Charlotte Weisenfeld, chri chri »Lucinda Riley har gjort det igen …« – Valdemarsro.dk

  • De sidste timer af Minette Walters
    af Minette Walters

    For de fleste er Den Sorte Død afslutningen. For en lille modig flok varsler den en ny begyndelse. Året er 1348 – Den Sorte Død gør sit indtog i England. Ingen kender til sygdommen, ingen ved, hvordan den spredes, og hvor hurtigt den dræber. Kirken proklamerer, at sygdommen er Guds straf over mennesker, der lever syndige liv, men den usædvanligt veluddannede og selvstændige Lady Anne går imod kirken og forsøger at beskytte det lille samfund, Develish, på andre måder end ved bodsgerninger og bønner. Hun skaber sig fjender, deriblandt sin egen datter, men også venner blandt tyende og fæstebønder, og hendes beslutninger kommer til at kræve mod, udholdenhed og opfindsomhed. DE SIDSTE TIMER er en medrivende historisk roman. Med Lady Anne af Develish har vi fået en ny stærk heltinde – en handlekraftig leder, en frelsende engel og en kætter. "DE SIDSTE TIMER er en rigtig god oplevelse og ganske enkelt råber på en fortsættelse." 4 stjerner, Nordjyske Stiftstidende "Hvis man gerne vil læse om den sorte død og 1300-tallets feudale samfund, så er De sidste timer et godt sted at finde underholdning." Bogblogger.dk "Historisk underholdning … Henvender sig til læsere af f.eks. Ken Folletts ”Kingsbridge-romanerne” og Ildefonso Falcones ”Havets katedral” og ”Jordens arvinger”. Lektørudtalelse "Det er fascinerende og meget overbevisende historieskrivning, hvor jeg som læser holdt opmærksomheden fanget hele vejen …" Drustrupsbogblog.dk, 5 af 5 stjerner "DE SIDSTE TIMER er gribende, barsk og til tider ganske dyster. En fortælling om medmenneskelighed – og om manglen på denne. Om klasseskel, sygdom og død i en tid, hvor kirken ofte har det sidste ord. Er man til historiske romaner, synes jeg, at man skal prøve denne!"Bechsbooks.dk "Fortællingen er gribende og bliver hurtigt til sene nattetimer … kan læses bredt af alle, der elsker en god historie …"Skrivforlivet.dk "Storslået historisk roman om Den Sorte Døds hærgen i England." Litteratursiden.dk ”En fascinerende indføring i en katastrofal tid, og frem for alt et vidunderligt vidnesbyrd om den menneskelige ånds styrke. Jeg blev fanget fra første side.” JULIAN FELLOWES (forfatter til romanen Belgravia og manden bag Downton Abbey) ”Det kan godt være, Minette Walters har skiftet genre, men hun har ikke mistet den største gave en forfatter kan have – evnen til at skabe personer, der vækker læserens interesse, og evnen til at skabe et plot, der holder opmærksomheden fanget. De sidste timer er en gribende og original roman.” BBC HISTORY MAGAZINE ”Det er mesterligt gjort, når Walters subtilt og dygtigt skildrer lidelsen og den uorden, det skaber i et feudalt samfund, når en livstruende sygdom rammer, og Gud tilsyneladende er gået fra forstanden. Som i hendes bedst sælgende spændingsromaner, er det psykologiske drama gribende.” DAILY MAIL Minette Walters er internationalt kendt og anerkendt som forfatter til en lang række spændingsbøger. Hun er blevet tildelt flere prestigefulde priser deriblandt Edgar Allan Poe Awarden og hele to CWA Gold Daggers. Hun bor i området Dorset det sydøstlige England. Hun har holdt 10 års pause og er nu tilbage fuld af vitalitet og fortælleglæde.

  • Dukkeværkstedet af Elizabeth Macneal
    af Elizabeth Macneal

    "En fantastisk selvsikker debutroman med en autentisk følelse af tid og sted ... seriøst spændende." - Ian Rankin ? London, 1850. I Hyde Park strømmer folk til for at se byggeriet af Crystal Palace. Det gælder også unge Iris, der har taget en fridag fra arbejdet i Mrs. Salters Dukkeværksted. I parken møder hun den sære konservator Silas, der drømmer om at udstille sin samling af bizarre udstoppede dyr på Verdensudstillingen. Deres møde bliver for Silas starten på en altødelæggende besættelse - og skæbnesvangert for Iris, der også drømmer om at slå igennem som kunstner. Da hun accepterer jobbet som model for en af tidens eksperimenterende kunstnere, bliver det starten på et helt nyt liv. Dukkeværkstedet er en historisk og psykologisk roman, der tager læserne med til Jack the Rippers London. En by der i 1850erne er fuld af farer og menneskelig ulykke, skræmmende mænd og freakshows på den ene side, og kvindefrigørelse, moderne kunst, videnskab og arkitektur på den anden. Byen og dens skæbner er lige så sanseligt og urovækkende beskrevet som Paris i Patrick Süskinds Parfumen ? "En skræmmende, vidunderligt stemningsfuld fortælling om kærlighed, kunst og besættelse." - Paula Hawkins, bestsellerforfatter

  • Kvinderne fra Thy af Maria Helleberg Spar 25%
    af Maria Helleberg

    Konger og dronninger, guldalderens kunstnere og forfattere – dem har Maria Helleberg skrevet romaner om i 30 år. Nu vender hun blikket mod sin egen vilde familiehistorie. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet. Pressen skriver: »en stor fortællers værk. Med sansede og nærværende personer – som set på et filmlærred. Maria Helleberg har begået et stykke medlevende romankunst, der både er kraftfuldt og dirrende af nerve.« ***** – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad »et på en gang ømt og skarpt signalement af, hvad det var for vilkår, kvindeliv var underlagt i årene efter 1864. […] som læser er man taknemmelig for, at Maria Helleberg har formidlet billedet af sine to formødre så levende og nuanceret.« ***** – Henrik Tjalve, Fyens Stiftstidende »Mænd burde den-onde-lyne-mig også læse med. For i Hellebergs bøger er der meget at hente. Hun tegner nemlig historiske perioder knivskarpt, og både hendes mande- og kvindefigurer emmer af kød, blod og begær. […] Herlig læsning.« **** – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet »en fremragende fortælling […] Maria Helleberg udnytter al sin litterære, psykologiske og genremæssige sikkerhed til at trække de to kvinder frem af glemslen og skabe et slægtsdrama, som i al stilfærdighed gør et stort indtryk. […] Portrætterne står skarpt og pålideligt og fint afstemt. Maria Helleberg har fundet den gode balance mellem det enestående og det tidstypiske.« **** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten »Maria Helleberg fortæller med indlevelse […] hun giver den for fuld skrue, og man bliver både godt underholdt og oplyst « **** – May Schack, Politiken »Læsere af historiske romaner og slægtsroman får en oplysende og medlevende skildring af kvindeliv på landet omkring år 1900 […] Romanen er handlingsorienteret, og gennem personerne gives et godt tidsbillede, som fx forskellen på levevis i by og land, afholdsbevægelsen, "de hellige" samt læsningens og teatrets fascination.« – Birgit Sloth, Lektør ...

  • Smaragdsliberen af Anne-Cathrine Riebnitzsky
    af Anne-Cathrine Riebnitzsky

    En poetisk og livsbekræftende fortælling om tilværelsens skrøbelighed. Den jødiske smaragdsliber Pierre Levy falder død om med hjertestop, men vender mirakuløst tilbage til livet. Ingenting er som det var, men Pierre genoptager at spille skak med sin barndomsven, den muslimske juveler Youssef, og går i gang med det, som skal blive hans livs mesterværk: slibningen af en usædvanlig stor smaragd. Pierres fredelige verden i sliberiet står i stærk kontrast til hans datters liv. Zara rejser rundt i verden som kunsthistoriker, og under kortlægningen af gamle hulemarier kidnappes hun i grænseegnen mellem Georgien og Aserbajdsjan, mellem kristendom og islam.? Stillet overfor dødens nærvær kæmper både Zara og Pierre for at bevare blikket for skønheden i livet. Anne-cathrine Riebnitzsky Født og opvokset på Fyn, og uddannet fra Forfatterskolen i København. Sprogofficer, forfatter og foredragsholder. Hun modtog De Gyldne Laurbær for romanen Forbandede yngel 2013.

  • Min mormor / For altid af Exley
    af Exley & Helen

    Mormødre er så rare, så rundhåndede, de flyder over med kærlighed. Tak til en elskelig mormor, for din store gavmildhed, din venlighed og alle de sjove ting.

  • Huset ved nattens ende af Catherine Banner
    af Catherine Banner

    Fantastisk fortælling om en familie gennem et turbulent århundrede på en lille ø på kanten af Europa. På den lillebitte ø Castellamare ud for Sicilien hjælper lægen Amedeo Esposito to børn til verden i løbet af den samme nat – det ene barn er hans kones, det andet hans elskerindes. En skandale uden lige i det lille samfund, og Amedeo må opgive at praktisere som læge. I håb om at skabe sig et nyt liv på øen overtager Amedeo den lukkede bar Huset ved Nattens Ende. En beslutning der får store konsekvenser for Amedeo og hans efterkommere, som kommer til at kæmpe for barens overlevelse, efterhånden som det 20. århundredes store begivenheder, når ud til den lille ø på Europas yderste kant. Pressen skriver: »et stjerneskud af en historisk roman. […] Det her er sommer, feriedrinks, dramaer og solnedgange i en middelhavsduftende blanding.« ****** – Femina »Det er en vild, farverig, fabulerende og skøn bog. […] Det er en gedigen, god historie« – Holstebro Onsdag »Familieromanen storcharmer sig ind på læseren […] Det er en fornøjelse at læse så helstøbt og velskrevet en roman« – Helle Winther Olsen, lektør

  • Kvinder uden mænd af Shahrnush Parsipur
    af Shahrnush Parsipur

    Fem kvinder mødes i en have uden for Teheran. Langt fra samfundet og familiens bånd finder de en ny start. Men hvad har en rig enke, en ung prostitueret, to gammeljomfruer og en skolelærer, der gerne vil være et træ, egentlig til fælles? I Kvinder uden mænd skildrer Shahrnush Parsipur fem kvinder i et samfund domineret af mænd – deres liv, deres drømme og deres håb – og fortæller undervejs en poetisk og magisk historie om kærlighed, undertrykkelse og frihed i 1950’ernes Iran. Udkommer i Gyldendals SKALA-serien for genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede. “Parsipur er en modig, talentfuld kvinde og frem for alt en stor forfatter.” - Marjane Satrapi, forfatteren bag Persepolis

  • Kvinderne på slottet af Jessica Shattuck
    af Jessica Shattuck

    Umiddelbart efter Anden Verdenskrigs afslutning vender Marianne von Schneesingen tilbage til det forfaldne slot, hvor hun før krigen afholdt store fester for den tyske overklasse. Marianne er enke efter en modstandsmand, og hun har lovet sin mand at samle andre enker efter modstandsfolk på slottet. Men Marianne opdager snart, at verden har ændret sig i en grad, hun ikke troede mulig. Kvinderne på slottet er en fængslende og stemningsfyldt fortælling fra en af historiens mest turbulente perioder. Romanen giver et dramatisk og nuanceret portræt af krigen og dens menneskelige konsekvenser.

  • Sommerfugleværelset af Lucinda Riley Spar 26%
    af Lucinda Riley

    Ny stand-alone roman fra Lucinda Riley. En gribende fortælling om en familie, hvor alle har sit at kæmpe med, om kærlighed der aldrig ruster, og et hus der gemmer på en stor hemmelighed. Posy Montague nærmer sig sin halvfjerdsårs fødselsdag og bor stadig i sit smukke engelske barndomshjem, Admiral House. Her tilbragte hun sine første år, her fangede hun sommerfugle i haven sammen med sin elskede far, og senere hen voksede hendes egne børn også op i huset. Men det er ved at være tid til at træffe en stor og svær beslutning. På trods af alle minderne og den fantastiske have, hun har brugt så meget tid på at anlægge og passe, så forfalder huset, og Posy ved, at tiden nok er kommet til at sælge det. Og det er ikke det eneste, Posy har at gruble over. Hendes ældste søn, Sam, og hans søde kone, Amy, lever et usselt liv takket være Sams uduelighed som forretningsmand, og hendes yngste søn, Nick, planlægger at vende hjem efter at være flyttet til Australien ti år tidligere. Og som om det ikke var nok, dukker Posys første store kærlighed, Freddie, også op ­­– Freddie der knuste hendes hjerte halvtreds år tidligere og nu vil genoptage forbindelsen. Men hvad Posy ikke ved, er, at både Freddie og Admiral House bærer på en hemmelighed, der vil forandre hendes liv for altid.

  • Folkets skønhed af Merete Pryds Helle
    af Merete Pryds Helle

    Den danske forfatter, Merete Pryds Helle, har med bogen "Folkets Skønhed" skabt en spændende slægtskrønike baseret på hendes egen families historie. Bogen begynder i 1930´erne og handler om Marie, der vokser op i et fattigt hjem på Langeland. Kærligheden blomstrer, da hun møder Otto, en ung elektrikerlærling med klare blå øjne. Sammen beslutter de sig for at flytte til København, hvor de vil skabe en ny og bedre fremtid. Desværre går planen ikke helt som håbet, da fortiden på Langeland sidder i dem på godt og ondt. Merete Pryds Helle er en anerkendt dansk forfatter, der har høstet adskillige priser og legater. Hun har udgivet mange bøger, men er især kendt for hendes talrige romaner. Et gennemgående tema i hendes forfatterskab er interessen for virkeligheden, hvilket også ses i "Folkets Skønhed". Romanen er fyldt med gode, psykologiske portrætter, som giver læseren et unikt indblik i en hel generations idehistorie. Med sin historie om Marie og Otto, afspejler bogen samfundsudviklingen i Danmark, fra hovedbeskæftigelse i landbruget, til industriarbejde i byerne i 50erne, og højkonjunkturen i 1960erne. Bogen er velegnet for enhver læser, der udover at få fat i en velskrevet slægtskrønike, ønsker at tilegne sig noget viden om Danmarks historie. "Folkets Skønhed" er en spændende og smuk fortælling om en generations kamp for et bedre liv. Det er en fortælling fyldt med håb, ønsker og drømme. Romanen er den perfekte gaveidé for alle personer, der kunne have glæde af en god historie - en historie om folkets og samfundets udvikling.

  • Haabet af Mich Vraa
    af Mich Vraa

    1787. På slavefregatten Haabet bryder et blodigt oprør ud blandt de sorte i lastrummet. Under dæk er to kvinder i de desperate menneskers vold: kaptajnens og den nygifte skibslæges unge hustruer. Inden slaveoprøret brutalt slås ned, har det ændret en række menneskeskæbner for altid. HAABET er en grum beretning fra en tid da Danmark skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Et kapitel i rigets historie som i mange år blev fejet ind under gulvtæppet, er her blevet til en fortælling om kynisk udnyttelse og ufattelig ondskab, men også om kærlighed og overlevelse under umulige vilkår.

  • Ræk mig stjernerne af Jojo Moyes Spar 26%
    af Jojo Moyes

    Jojo Moyes er tilbage med en medrivende roman om fem kvinder baseret på en sand historie. En fortælling om stærkt venskab og ægte kærlighed – og om at have modet til at gøre en forskel. Kentucky 1937. Da den unge engelske kvinde Alice siger ja til at gifte sig med en flot, rig amerikaner, aner hun ikke, hvad det er hun går ind til. Få måneder efter brylluppet sidder hun i et stort hus langt ude på landet uden et venligt ord eller en kærlig berøring fra sin mand, der tilsyneladende har mistet al interesse for hende. Heldigvis for Alice viser der sig en vej ud af den ubærlige situation, da hun møder Margery, der lever livet, som det passer hende. Margery har en mission: Som del af Eleanor Roosevelts rejsende biblioteksprogram skal der bringes bøger ud til fattige familier i afsides beliggende hytter i bjergene, og sammen med et par af byens andre unge kvinder melder Alice sig til tjeneste. Under den store åbne himmel og gennem det uvejsomme terræn oplever Alice, Margery og de andre frihed, fællesskab og en ny glæde ved livet. Men glæden får en brat ende, da byen vender sig mod dem, og spørgsmålet er, om kvindernes venskab og tro på hinanden kan redde dem ud af en håbløs situation.

  • Hvis der skulle komme et menneske forbi af Thomas Korsgaard
    af Thomas Korsgaard

    Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden nogensinde at glemme, hvor man kommer fra. Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende. - Kristeligt Dagblad Fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse ... Her er en debutant, der kan skrive. - Berlingske

  • Serotonin af Michel Houellebecq
    af Michel Houellebecq

    Florent-Claude Labrouste er 46 år gammel og ansat i Landbrugsministeriet. Han bor sammen med sin tyve år yngre japanske kæreste Yuzu i en luksuslejlighed i Paris, men er led og ked af sit job, og sin unge, smukke kæreste har han kun foragt til overs for. Han begynder så småt at lege med tanken om at slå hende ihjel, men beslutter sig i stedet for at forsvinde frivilligt. Han opsiger sin stilling, forlader sin kæreste og indlogerer sig på et af de få hoteller i Paris, hvor man stadig må ryge. Herfra drager han ud på landet i et Frankrig ødelagt af globalisering og EUs landbrugspolitik, og hvor landmændene slider med at få enderne til at mødes og nu er modne til oprør. Det eneste, der stadig holder ham oppe, er stadig højere doser af det antidepressive middel, Captorix – og tanken om måske igen at møde sin tidligere kæreste Camille. Men er det i det hele taget muligt at være lykkelig i det moderne vestlige samfund? Forfatteren kan opleves på Louisiana Literature 22.-25. august 2019. Pressen skriver: »Houellebecq er Le Monstre Sacré i fransk litteratur, og han hvæser, syder og sprutter som et rigtigt uhyre, hvad skal han ellers gøre, hans kritik fører ingen steder hen. Men selv ikke han kan finde rigtig ro i den absolutte nihilisme, tror jeg.« *****– Jyllands-Posten »En stor roman og en lille verdenshistorie. Michel Houellebecqs syvende spektakulære roman er fuld af antidepressiver, onani, samtidsdiagnose, menneskehad og dannelse – og længsel efter lykke.« – Information »Barokt humoristisk og ætsende spydig.« ***** – Berlingske »Med Sérotonine cementerer Houellebecq sit ry som en af vor tids bedst skrivende samfundsrevsere og den menneskelige ensomheds skjald, der rammer plet i sin ofte sydende vittige samtidskritik.« – Weekendavisen »Michel Houellebecq lever op til sit rygte om at holde sit forvredne spejl op for det moderne samfund… Og så adskiller romanen sig ved på sin egen bagvendte måde at åbne døren til noget ellers uset i Houellebecqs univers: muligheden for kærlighed til en kvinde.« ***** – Kristeligt Dagblad »Det fantastiske ved Houellebecqs nye roman er, at den tager gravalvorlige emner op, som man samtidig kommer til at le ad… Houellebecq er i storform og manifesterer med Serotonin, at han er en af Europas største nulevende forfattere.« – Pov.international »Houllebecq er en forfatter som de er bedst – en slags tidssvarende shaman med en frygtindgydende indsigt som almuen bævende og varsomt føler sig draget af. Denne slags indsigt er ikke én-til-én med virkeligheden naturligvis, men slags forstærket essens eller spejling vi kan drage nytte af hvis vi formår det. Shamanen levede også på kanten af sit samfund, på en gang udstødt og i centrum. Ligeså med Houllebecq og hans hovedpersoner. De befinder sig på kanten af den verden resten af os har taget for givet, og kan derfor se på det med en anden klarhed. « – Solidaritet »Serotonin er et brag af en bog. Det er Houllebecq, når han er allerbedst… Houllebecq forstår at skrive antihelte frem, så man både har medlidenhed med deres uformåen og raser over deres kvindehad og misantropi. « – Bogblogger.dk

  • Kodenavn Alice af Kate Quinn
    af Kate Quinn

    1947. I en verden præget af efterveerne fra Anden Verdenskrig står den amerikanske collegepige Charlie St. Clair og er gravid, ugift og på nippet til at blive smidt ud af sin meget anstændige familie.Charlie klamrer sig samtidigt til det desperate håb, at hendes elskede kusine Rose, som forsvandt under krigen i det nazi-besatte Frankrig, stadig er i live, så da Charlies mor slæber hende med til Europa for at få ordnet hendes lille problem, stikker hun af til London, fast besluttet på at finde ud af, hvad der skete med den kusine, hun elsker som en søster. 1915. Den Store Krig er et år gammel, og Eve Gardiner brænder efter at bidrage i kampen mod tyskerne. Det får hun uventet chancen for, da hun rekrutteres som spion og sendes ind bag fjendens linjer i det besatte Frankrig, hvor hun oplæres af spionernes dronning, den fascinerende Lili med kodenavnet Alice, som styrer et omfattende netværk af hemmelige agenter lige for næsen af fjenden. 30 år senere bor Eve i et forfaldent hus i London, ensom og fordrukken, hjemsøgt af det bedrag, der endte med at flå Alice-netværket i stumper og stykker. Lige indtil en ung, amerikansk pige braser ind i hendes hus og taler om en person, hvis navn Eve ikke har hørt i årtier. Det sender dem begge ud på en færd for at finde sandheden – uanset hvor den fører hen. "Denne pageturner rummer både modige heltinder, skurke man elsker at hade og spørgsmål om liv og død. Quinns mange facetterende historie og levende karakterer vil tiltale alle læsere."- Library Journal "En blændende fortalt,indsigtfuld roman." - 5 hjerter- Femina

  • Den evige ild af Ken Follett
    af Ken Follett

    Ny stor roman til dig, der ligesom millioner af læsere verden over elskede JORDENS SØJLER. I sin seneste roman, DEN EVIGE ILD, som er en selvstændig efterfølger til de to populære middelalderromaner JORDENS SØJLER og UENDELIGE VERDEN, tager Ken Follett os med tilbage til den gamle katedralby Kingsbridge og byder endnu en gang på lyslevende historisk underholdning. ENGLAND 1558. Da den protestantiske Elizabeth 1. bliver dronning af England, vender resten af Europa sig mod England, og i kulissen i Paris venter kusinen, den unge, katolske Maria Stuart, som mange mener, er den retmæssige arving til Englands trone. Elizabeth opretter derfor landets første efterretningstjeneste, der skal advare hende om mulige sammensværgelser og attentatplaner. I denne efterretningstjeneste kommer den unge Ned Willard i tjeneste som hemmelig agent i en tid, hvor den religiøse ekstremisme fører til vold rundtomkring i Europa, og hvor også Neds egen hjemby, den gamle katedralby Kingsbridge, er præget af religiøse stridigheder. Gamle venskaber og loyalitetsbånd smuldrer, og selv befinder Ned sig på den forkerte side i forhold til den pige, han længes efter at gifte sig med, Margery Fitzgerald. Dengang som nu er den sande fjende ikke de stridende religioner, men kampen står mellem dem, der går ind for frisind og tolerance, og de tyranner, der vil underlægge alle andre deres syn på verden – koste hvad det vil. Pressen skriver: »Follett skriver, så man føler, man er der […] Læs den.« *****– Femina »Ken Follett skriver flydende og uprætentiøst, han kan sit historiske stof ned i imponerende detaljer, og han er en mester i håndværket at lægge den helt store mosaik.« **** – Politiken »[…] forrygende, medrivende underholdning.« ***** – Ekstra Bladet »Når Ken Follett er bedst, bliver man både underholdt og klogere af hans bøger, og det er tilfældet her.« *****– Børsen »Den evige ild er en roman om stridende religioner og historiske begivenheder pakket ind i menneskeskæbner, som Follett gør så fremragende.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Med en imponerende historisk detaljerigdom folder Ken Follett i Den evige ild vores fælles fortid ud som en populærromantisk spionthriller […]« **** – Berlingske ***** – Familie Journal »Follett mestrer at koge indviklede storpolitiske intriger ned til forholdsvis enkle, spændende fortællinger […]« – Weekendavisen »Tredje, selvstændige del af Kingsbridge-serien er en farverig og underholdende historisk roman. Ken Follett har endnu en gang leveret varen.« – Litteratursiden

  • Min geniale veninde af Elena Ferrante
    af Elena Ferrante

    Min geniale veninde er historien om to piger der vokser op i en fattig del af Napoli i 50’erne. Den fortælles af forfatteren Elena, der i bogens optakt netop har fået at vide at hendes barndomsveninde Lila er sporløst forsvundet fra sit hjem i Napoli. Lila har taget alle sine ejendele med sig og skåret sit ansigt ud af alle familiefotografierne i hjemmet. Og netop fordi Lila har villet udslette sin egen historie, beslutter Elena sig for at skrive den. Da historien begynder i 1958, er pigerne otte år gamle, fulde af liv, men født ind i en verden der er præget af fattigdom, vold og hård opdragelse. De skiller sig ud ved deres begavelse, og Lila især ved sin suverænitet. Hun frygter ingenting, og drengene frygter hende.Lilas forældre vil ikke betale for datterens videre skolegang og Lily bliver som fjortenårig sat til at arbejde i familiens skomagerværksted. Fuld af vrede og frustration opgiver hun læsningen helt og aldeles, mens Elena fortsætter. Lila begynder i sin længsel efter skønhed og liv at tegne elegante sko som ingen har råd til at købe. Efterhånden som hendes skønhed folder sig ud, tiltrækker hun de unge rå drenge i nabolaget som en magnet, og hendes liv fyldes af flirt og uforpligtende forhold til mænd der kun har blik for hendes skønhed. Bogen slutter da pigerne er seksten, med Lilas bryllup med en rig ung fyr fra byen. Et bryllup der er ladet med spændinger og som i første omgang skiller de to piger ad. Min geniale veninde er et stærkt og psykologisk nærgående portræt af et usædvanligt venskab, og om de ulige betingelser mennesker har for at realisere sig selv.

  • Det brænder på Ramblaen af Daniel Sánchez Pardos Spar 18%
    af Daniel Sánchez Pardos

    Stemningsfuld og spændende roman, der tager læseren rundt i Barcelona, til fods og i hestevogn, blandt høj og lav, fra byens paladser til skumle natklubber. Oktober 1874. Den unge Gabriel Camarasa er lige vendt tilbage til Barcelona med sin familie efter at have tilbragt et par år i eksil i London. Gabriel skal læse på arkitektskolen i Barcelona og allerede den første dag møder han under dramatiske omstændigheder Antoni Gaudí, der allerede går på skolen. Gabriel tiltrækkes af den mystiske Gaudi, der gør sig bemærket med sin viden og sine ideer på arkitektskolen, men som også har kontakter til byens underverden. De to indleder et venskab, og da Gabriels far bliver fængslet for brandstiftelse og mord, må Gabriel trække på både Antoni Gaudís skarpe vid og skumle forbindelser for at få opklaret, hvem der i virkeligheden står bag. Pressen skriver: »Årets historiske roman.« ****** – Femina »[...] en særdeles helstøbt og berigende oplevelse.« – Litteratursiden

  • Hvor flodkrebsene synger af Delia Owens Spar 35%
    af Delia Owens

    Opvæksten på marsken i udkanten af den lille by Barkley Cove på North Carolinas kyst har givet Kya Clark kaldenavnet “marskpigen” hos de lokale. Efterladt af sin mor og søskende hos sin alkoholiserede og voldelige far lever Kya en barsk tilværelse, hvor hun må lære at klare sig selv. På trods af hendes status som udstødt, får hendes naturlige skønhed to af byens unge mænd til at få øjnene op for Kya, og et nyt liv åbner sig for hende - men rygterne om marskpigen er mange, og da liget af det lokale hotshot Chase Andrews dukker op, er de lokale ikke sene til at mistænke Kya og det skrøbelige liv hun har kæmpet så hårdt for at opbygge er i fare.Med sin gribende og stormfulde fortælling om overgangen fra barn til voksen viklet ind i en spændende mordgåde er ude hvor flodkrebsene synger  en fængslende roman, som udtrykker en nutidig og samfundskritisk bekymring for vores forståelse af naturen.

  • Damen som købte en bus og bare kørte af JUDY LEIGH
    af JUDY LEIGH

    Livet begynder ved 75.Det er aldrig for sent at opleve sit livs eventyr Evelyn Gallagher fortryder bitterligt den hurtige flytning til plejehjemmet i Dublin. Selvom hun er femoghalvfjerds og lige blevet enke, så er hun langt fra døden nær. Så en morgen, mens hele hjemmet sover, trisser Evelyn ud gennem porten for aldrig at vende tilbage. Hun begiver sig af sted på en roadtrip, som tager hende til Liverpool og Bretagne. Her køber hun en minibus og begynder sit livs eventyr. Men det er ikke alle, som synes, at store eventyr er passende for en dame i Evies alder, slet ikke hendes søn Brendan og hans kone Maura. Sammen begiver de sig ud for at lede efter Evelyn. Da de endelig finder hende, får de sig en overraskelse, for mens Brendan og Maura har opgivet håbet om kærligheden, så har Evie det slet ikke.

  • Blækhat af Sissel-Jo Gazan
    af Sissel-Jo Gazan

    Rosa vokser op i Aarhus i 80erne blandt hippier, graffitikunstnere, BZere og venstreradikale. Hun bor sammen med sin mor, der går meget op i svampevidenskab og i kampen mod kapitalismen og mindre op i, hvem Rosas biologiske far er. Som voksen forsker Rosa i street art og har specialiseret sig i den anonyme street art-kunstner Blækhat, der provokerer og fascinerer hele verden med sin humoristiske, politiske kunst. Efter et forlist kærlighedsforhold rejser Rosa i Blækhats fodspor og ender i Berlin, hvor hun pludselig kommer meget tæt på gåden om, hvem hun selv er. Blækhat er en rørende og overraskende roman om familiehemmeligheder, om oceandybe venskaber og livskraftig kærlighed og om de politiske ekstremer, der enten skiller os ad eller binder os sammen.

  • Den hemmelige datter, spb af Shilpi Somaya Gowda Spar 18%
    af Shilpi Somaya Gowda

    Gribende og tankevækkende roman om adoption, moderkærlighed og mødet mellem to kulturer - og om at være født i et land i fattigdom, hvor man er uønsket alene på grund af ens køn. Den hemmelige datter starter i 1984 i en lille indisk landsby, hvor kvinden Kavita føder sit andet barn. Også denne gang er det en datter, og også denne gang må hun give sit barn bort, da hun og hendes mand kun har råd til at opfostre et barn: en søn. Pigen Asha havner hos et barnløst ægtepar i Californien, der giver hende den trygge barndom, hun ikke ville have fået i Indien. Efterhånden som Asha bliver ældre, kommer der dog et ønske om at finde sine rødder, og hun rejser derfor til Indien i håb om at finde sine biologiske forældre, men ender med at finde noget ganske andet end det, hun havde håbet på. Pressen skriver: "Hele den første del af bogen er skrevet så hudløst, fint og rørende, at jeg kom gennem flere meter køkkenrulle." - Femina "[Gowdas] beskrivelser af Indien er rene pletskud. De er fulde af smukke og ikke mindst grusomme detaljer ..." Weekendavisen "Smukt fortalt historie med ægte indlevelse og forståelse for de smerter, hver enkelt går rundt med."- Søndag "Nuanceret nordamerikansk roman om kulturforskelle og adoption, som for engangs skyld også forsøger at se tingene fra den biologiske mors side. Det er en meget levende fortælling." - Helsingør Dagblad

  • Øen (paperback) af Victoria Hislop
    - Kreta, Spinalónga, Spedalskhed. Forfatteren til Postkort fra Grækenland, Den sidste dans, TRÅDEN, HJEMKOMSTEN og SOLOPGANG
    af Victoria Hislop

    Bogen der stadig ligger på bestsellerlisterne siden udgivelsen i 2011. Sygdommen spedalskhed, spiller en betydende rolle i britiske Victoria Hislops roman om fire generationer af kvinder.Det er en voluminøs og stort anlagt roman, som både spænder over et langt tidsrum, og som berører de store spørgsmål om liv og død, kærlighed og svig, begær og hengivelse, krig og fred. Handlingen foregår i Pláka, en lille landsby på Kreta. Dertil kommer Alexis fra London for at finde ud af, hvad der egentlig skete med hendes mor og hendes familie, en historie, som moderen gennem hele Alexis’ opvækst har været tavs om. Ved afrejsen giver moderen hende et brev, som hun beder hende tage med til en gammel veninde, og hun lover Alexis, at veninden vil fortælle hende det, hun vil vide. Da Alexis ankommer til landsbyen, opdager hun, at øen Spinalonga, hvor der i mange år fandtes en stor koloni, et helt samfund, for spedalske, ligger lige ved den landsby, som hendes mors familie kom fra. Og så, gennem samtaler med moderens barndomsveninde, rulles den store og tragiske historie op, hvor både sygdommen, menneskenes ustadige og trofaste hjerter, slægts- og klassebevidsthed, kampen for at overleve både fysisk og mentalt, væves ind i historien om Alexis´ familie – en familie, som var hjemsøgt af tragedier, krige og lidenskab samt deres nære tilknytning til spedalskhedskolonien Spinalonga. Romanen beretter om denne landsby og ø gennem en periode på ca. 70 år. Det er en bevægende fortælling, som først og fremmest har sin styrke i den troværdige skildring af sygdommen og forholdet mellem de smittede og friske, om de rene og urene af hjertet, og om hvordan sygdommen skiller forældre og børn og ægtepar, hvordan den fremkalder de forfærdeligste lidelser fysisk og mentalt, og ikke mindst hvordan uvidenhed og myter om denne sygdom til stadighed præger mennesker i vor tid. Victoria Hislop har studeret engelsk på St. Hilda’s College, Oxford, og har skrevet rejse-litteratur for aviser, tidsskrifter mm. Hun er en pålidelig fortæller, som har researchet grundigt til denne roman, både hvad angår sygdommen, som i Bibelen gør de spedalske til "urene" og i formidlingen af kretisk kultur, landskab, arbejds-liv osv. Romanen har desværre også sin aktualitet ved, at spedalskhed er et af de store sundhedsproblemer i dag. Sygdommen er nu udryddet i Europa, men fx i Indien bliver der diagnosticeret op mod 200.000-300.000 nye tilfælde årligt.Victoria Hislop har studeret engelsk på St. Hilda’s College, Oxford, og har skrevet rejse-litteratur for aviser, tidsskrifter mm. Hun er en pålidelig fortæller, som har researchet grundigt til denne roman, både hvad angår sygdommen, som i Bibelen gør de spedalske til "urene" og i formidlingen af kretisk kultur, landskab, arbejds-liv osv.

  • Krigen har ikke et kvindeligt ansigt af Svetlana Aleksijevitj
    af Svetlana Aleksijevitj

    Nobelprisen i litteratur 2015 Politiken, seks hjerter Berlingske Tidende, seks stjernerKristeligt Dagblad, seks stjernerJyllands-Posten, fem stjerner Historisk vidnesbyrd i prosa-drama ”Ved Stalingrad var der så mange dræbte, at hestene holdt op med at være bange for dem. Normalt bliver de skræmt. En hest vil aldrig træde på et dødt menneske. Vi samlede vores egne døde op, men tyskerne lå spredt ud over det hele. Frosne … Iskroppe … Jeg var chauffør, jeg kørte kasser med ammunition, og jeg kunne høre, hvordan deres kranier knustes under bilens hjul … Deres knogler … Og jeg var lykkelig …” *** Da Tyskland i 1941 går over grænsen til Sovjetunionen og bryder ikkeangrebspagten fra 1939, begynder det der i Sovjetunionen benævnes ”Den store Fædrelandskrig”. Omkring en million russiske kvinder melder sig til Den Røde Hær og ikke blot til traditionelle kvindelige opgaver som at bære sårede væk fra slagmarken og fungere som sygeplejersker. Mange insisterer på at få egentlig militære opgaver, og som piloter, snigskytter og kampvognsførere kæmper de side om side med mændene. Efter krigen bliver de i modsætning til mændene ikke betragtet som helte, men mødt med mistænksomhed og ofte ligefrem foragt. Derfor tier de. Indtil Svetlana Aleksijevitj i 1978 begynder at opsøge dem rundt om på fabrikkerne og i deres hjem og beder dem fortælle deres historie. Krigen har ikke et kvindeligt ansigt består af over 200 kvinders vidnesbyrd, en mangfoldighed af stemmer, der sammen med forfatterens refleksioner danner en helt særegen stil, en slags prosa-drama eller lyrisk dokumentar. Bogen er den første i forfatterens store projekt om at beskrive den store historie fra det lille menneskes perspektiv i korværket Utopiens stemmer. Oversat af: Tine Roesen.

  • Lejlighedssange af Stine Pilgaard Spar 24%
    af Stine Pilgaard

    Lejlighedssange er et netværk af fortællinger om en gruppe mennesker, der er bundet sammen af andelskronen, arbejdsweekender, gårdfester og internetproblemer. Mød kirurgen Elizabeth, der ikke lægger fingrene imellem, heller ikke når hun gengiver den utroværdigt taktfaste lydkulisse fra overboernes sexliv, mormor og hendes ’veninde’ Ruth, der grundlagde en livslang kærlighed i et landskab af køer, kirker og forbud, Lotte fra det progressive kollektiv i stuen, der belastes af en meget stærk retfærdighedssans og romanens fortæller, en yngre kvinde, der for nylig er flyttet ind med sin kæreste. Hun skriver horoskoper og sange til enhver lejlighed, og snart fyldes hendes stue af de andre beboere, når mærkedagene nærmer sig: »Lejlighedssangen er per definition en succes, sætningerne kalder på hinanden, folk sidder bare og venter på det næste rim, siger jeg, lejlighedssangen er en gestus i sig selv, det er genrens største force.« Pressen skriver: »Selv om den er besnærende letlæst … og stiller sig uprætentiøst an, så er der masser af kunstnerisk formgivning, kompositoriske koncepter og litterære referencer på spil i Lejlighedssange. De virker bare uden at knirke, fordi form og indhold i denne roman går op i den smukkeste enhed. Sammen med hendes uforlignelige øre for det talte, danske sprog og sansen for den sarkastiske drejning af enhver situation, kan Pilgaards kunstneriske subtilitet godt illudere ukunstlet 'lige ud ad landevejen-prosa', men her skal man ikke lade sig narre. Det, Stine Pilgaard præsterer er langt sværere end at skrive en god lejlighedssang.« – Solveig Daugaard, Information »Det er, som det forhåbentlig fremgår, langt hen ad vejen virkelig meget oplivende morsomt at læse Stine Pilgaards skønlitterære rapport fra et stykke hverdagsdanmark, smukt pointeret, sprogligt suverænt, som det er, men »Lejlighedssange« bliver ikke ringere af, at den også rummer en kærlighedsalvor/ lidenskab/ besættelse/ tvivl, der blandt andet handler om jegfortælleren selv og den, hun lever sammen med...« – Søren Kassebeer, Berlingske »Lejlighedsangeren er uafbrudt morsom og velformuleret, ligesom bogens forskelligartede gentagelses-figurer, hvor bestemte teksttyper, overskrifter og formuleringer kommer igen, giver dette fine bud på en moderne kollektivroman en musikalsk vellykket komposition.« **** – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten »Stine Pilgaard har et udpræget parodisk talent, så man klukler, når hun spidder sine personer og punkterer familieharmonien. … Stine Pilgaard er en ny og forfriskende stemme i litteraturen, og hun kan skrive som et vandfald. Hun er ikke den første, der har hudflettet familien, men sjældent er det gjort så morsomt som her.« ***** – May Schack, Politiken »Pilgaard afdækker i et verbalt festfyrværkeri relationerne mellem mennesker, der tilfældigt er ført sammen, deres særheder, svagheder, drømme og fantasier. På en både morsom og finurlig måde gestalter hun sine karakterer med stor empati og viser deres behov for at pynte på den vanskelige virkelighed; festsangene opsummerer et liv og foregøgler den harmoni, det savnede.« ***** – Preben Rasmussen, Flensborg Avis »"Lejlighedssange" er en forrygende forårsbebuder, og i modsætning til erantis og vintergækker er den driftssikker hele året.« – Holger Ruppert, Lokalavisen Frederiksberg

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.