Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Gyldendal Skala serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Sylvia Plath
    73,95 - 208,95 kr.

    I 1953 vinder den 19-årige Esther Greenwood en måneds praktikophold i New York på et modemagasin. Som del af en gruppe talentfulde unge kvinder bliver hun indlogeret på hotel og inviteret ind i New Yorks fashionable verden med modeshows og fester. Esther vil gerne være digter og er en klartskuende og ret så nådesløs iagttager af det liv, der omgiver hende, men selv er hun mere og mere apatisk. Hjemkosten til Boston, hvor Esther bor med sin mor, bliver et chok. Hun får afslag på det skrivekursus, hun har ansøgt om, og sommeren ligger skræmmende tom foran hende. Efter et mislykket selvmordsforsøg bliver hun indlagt på psykiatrisk hospital. En glasklokke har sænket sig over hende. GLASKLOKKEN er nyoversat i af Mette Moestrup og Olga Ravn.

  • af Shahrnush Parsipur
    73,95 - 173,95 kr.

    Fem kvinder mødes i en have uden for Teheran. Langt fra samfundet og familiens bånd finder de en ny start. Men hvad har en rig enke, en ung prostitueret, to gammeljomfruer og en skolelærer, der gerne vil være et træ, egentlig til fælles? I Kvinder uden mænd skildrer Shahrnush Parsipur fem kvinder i et samfund domineret af mænd – deres liv, deres drømme og deres håb – og fortæller undervejs en poetisk og magisk historie om kærlighed, undertrykkelse og frihed i 1950’ernes Iran. Udkommer i Gyldendals SKALA-serien for genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede. “Parsipur er en modig, talentfuld kvinde og frem for alt en stor forfatter.” - Marjane Satrapi, forfatteren bag Persepolis

  • af Simone de Beauvoir
    73,95 - 173,95 kr.

    De uadskillelige er en roman om venskabet mellem de to piger Sylvie og Andrée. Allerede fra første møde bliver Sylvie fascineret af den smukke og vidende Andrée - hun vil gøre alt for at vinde hendes opmærksomhed og få hende til at gengælde sin kærlighed. Et tæt venskab vokser frem, men hele tiden i skyggen af Andrées stormfulde forelskelser, lunefulde temperament og dominerende mor. Sylvie prøver at få Andrée til at kæmpe for sin frihed og tidens begrænsende konventioner, men inden de ser sig om, er det for sent.Bogen er et unikt indblik i det venskab og den tid, der fik afgørende indflydelse på Simone de Beauvoirs liv og forfatterskab. Det er en roman om kærlighed og venskab, om frihed, restriktioner og store tab.Udgives i SKALA-serien i Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreens oversættelse, med efterord af Lilian Munk Rösing og Sylvie Le Bon de Beauvoir. 

  • af Chris Kraus
    73,95 - 208,95 kr.

    Chris, en eksperimenterende filminstruktør på næsten 40, forelsker sig øjeblikkeligt og uopretteligt i sin 56-årige akademikermands yngre kollega Dick. Chris indvier manden Sylvère i sin voldsomme betagelse, og idéen om en slags kunstprojekt med Dick i centrum opstår. Fra hver sin position går parret sammen i gang med at skrive kærlighedsbreve til objektet Dick. Chris er i sin erotiske besættelse kreativt forløst som aldrig før, men pludselig befinder hun sig i spidsen af et altopslugende trekantsdrama, der udfordrer og truer hele hendes livsforståelse. I LOVE DICK er en afsindig vittig, selvironisk og tåkrummende roman om desperat forelskelse og en radikal og yderst konkret kunstnerisk afsøgning af størrelser som begær og patriarkat. ”Den bedste bog, der er skrevet om mænd og kvinder i det 20. århundrede.” The Guardian

  • af Jean Genet
    73,95 - 187,95 kr.

    Den unge franskmand Jean vagabonderer rundt i 1930’ernes Europa på jagt efter eventyr. Han ernærer sig som tyv og trækkerdreng og elsker ufølsomme, barske elskere. For ham er de som blomster, smukke og skrøbelige. Drevet af sin kærlighed til det onde rejser Jean fra land til land – ind og ud af fængsler, fra elsker til elsker. På gaden i Barcelona møder han den enarmede alfons Stilitano, som er en sjover uden lige og vidunderligt forræderisk. Det er kærlighed ved første blik. Tyvens dagbog er en poetisk og løssluppen skildring af tilværelsen som udskud i Europas underverden. Jean Genets autofiktive roman om begær og forbrydelse betragtes som et hovedværk i det 20. århundredes franske litteratur. Jean Genet (1910-1986) var kendt og berygtet for sine autofiktive romaner om homoseksualitet, vold og erotik. Tyvens dagbog udkom i 1949 og skildrer Genets unge år på Europas landeveje. ”En af de stærkeste og mest vitale livsfortællinger, der nogensinde er skrevet” – The New York Post

  • af James Baldwin
    73,95 - 187,95 kr.

    Amerikaneren David driver rundt i Paris, da han en aften møder den italienske bartender Giovanni. David er netop blevet forlovet med den eventyrlystne Hella, men tiltrækningen til Giovanni er for stærk, og Hella er i Spanien. Snart flytter han ind på Giovannis værelse, men da Hella vender tilbage til Paris tre måneder senere, må han vælge mellem de to. Davids valg får tragiske konsekvenser. ”Giovannis værelse” er en kærlighedshistorie om identitet og begær i 1950’ernes Paris. Udkommer i SKALA-serien i Pia Juuls oversættelse. James Baldwin (1924-1987) var en amerikansk forfatter og borgerrettighedsaktivist. Han skrev indgående om den afroamerikanske oplevelse i USA og skabte furore ved at skrive om kærlighed mellem to hvide mænd i ”Giovannis værelse”. ”Voldsom og ulidelig smuk.” - San Francisco Chronicle ”En af de få forfattere af vores tid.” - Norman Mailer

  • af Joan Didion
    74,95 - 187,95 kr.

    Angst og glamour præger Joan Didions barske Hollywood-roman INTET GÆLDER – en helt central bog i det 20. århundredes amerikanske litteratur, som nu for første gang foreligger på dansk. Bogen udkommer i Skala-serien, der består af genopdagede hovedværker, også bøger, der tidligere har været glemt, misforstået eller dømt ude. Gyldendal Skala er nye klassikere til en ny tid.

  • af Francoise Sagan
    73,95 - 173,95 kr.

    Henrivende og selvoptagede Cécile er sytten år, og hun går ikke synderlig meget op i at opføre sig ordentligt. Endelig fri af sin kostskoles strenge reglement tager hun med sin far – en charmerende og dameglad enkemand uden de store ansvarsfølelser – på sommerferie i en villa på den franske riviera. Med sig har de farens nyeste veninde, den bekymrings- og tankeløse Elsa. Middelhavet glitrer, de går med store hatte og på kasino, Cécile indleder en affære med en jurastuderende der er ”høj og næsten smuk”, det er løsslupne dag i faderens selskab og den brændende sol. Men da den afdøde mors veninde, Anne, slutter sig til selskabet og begynder at knytte tætte bånd til faren og blande sig i Céciles opdragelse, lægger Cécile en plan, der skal skille de to voksne ad, en plan der får tragiske og uforudsete følger. Francoise Sagans udgav sin debutroman Bonjour Tristesse som 18-årig i 1954 til ramaskrig ikke bare i Frankrig, men verden over. Den sensuelle og dekadente roman var en tvetydig hyldest til den seksuelle frigørelse og historien om en fremmelig pige, der på en gang ved for meget og for lidt om den omverden, hun forsøger at kontrollere.

  • af Marguerite Duras
    173,95 kr.

    LOL V. STEINS HENFØRELSE er en af Marguerite Duras’ bedste romaner. En fransk klassiker om trekantsdramaer, erotiske dagdrømme og ubeskrivelig længsel. Hos Duras er forelskelsen både uendelig genkendelig og ekstrem gådefuld, når den unge Lol V. Stein fortaber sig i kærlighedens morads. LOL V. STEINS HENFØRELSE udkommer i SKALA-serien i Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreens nyoversættelse.

  • af Clarice Lispector
    73,95 - 173,95 kr.

    Et hastigt glimt af den unge pige Macabéa på gaden i Rio de Janeiro er nok til at forfatteren Rodrigo S.M. bliver besat. Han kredser om hendes skikkelse og historie og forsøger at indfange og fortælle om hendes usynlige liv i den store millionby.Med sin helt egen dragende skønhed, poesi og humor fortælles Macabéas historie – og historien om dens fortæller, som forsøger at berette hendes liv.Stjernens time udkommer i Gyldendals Skala-serie for genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede. 

  • af Joan Didion
    73,95 - 152,95 kr.

    Slæber sig mod Betlehem er titlen på Joan Didions ikoniske essaysamling fra 1968. Bogen udkommer i SKALA-serien for genopdagede mesterværker. Den er og bliver det mest væsentlige portræt af USA og særligt Californien i 1960’erne, der er skrevet, og den blev et kæmpe gennembrud for Didion. Bogen er en milepæl inden for New Journalism-genren og handler om alt fra John Wayne til selvrespekt og det titelbærende essay fra San Franciscos Haight-Ashbury-kvarter, som var selve hjertet i hippie-bevægelsen. I bogen beskriver Didion et USA, som er ved at falde fra hinanden i jagten på stoffer, sex og frihed, og hendes oplevelse af opløsning og forskydning i tiden er en rød tråd gennem værket. Hvis man vil forstå USA, og hvis man vil forstå 1968, er denne bog uomgængelig.

  • - roman
    af Marlen Haushofer
    73,95 - 208,95 kr.

    En midaldrende kvinde finder sig pludselig indespærret bag en mystisk glasvæg, der afgrænser et bjergområde hvor hun tilfældigt er alene i en jagthytte. Med dagbogsnotater fortæller hun om de følgende års robinsonade.

  • af Lucia Berlin
    73,95 - 187,95 kr.

    Med rå humor og en helt særegen hverdagspoesi skildrer Lucia Berlin hårdtarbejdende kvinder: rengøringskoner, sygeplejersker, omstillingsdamer og alkoholiserede alenemødre. Det er knivskarpe noveller om fattigdom, misbrug, menneskelighed, kærlighed, uvidenhed – og overlevelse. Bogen er en del af Gyldendal Skala-serien. Gyldendal Skala er oversat skønlitteratur fra det 20. århundrede. Gyldendal Skala udgiver genopdagede hovedværker, også bøger, der tidligere har været glemt, misforstået eller dømt ude. Gyldendal Skala er nye klassikere til en ny tid.

  • af Clarice Lispector
    73,95 - 152,95 kr.

    En støvet, sort, næsten forhistorisk kakerlak – det er hvad skulptøren G.H. møder, da hun åbner sin stuepiges garderobeskab. Hun smækker straks skabsdøren i – men en uimodståelig fascination er vakt. Mødet med kakerlakken åbner døren til hidtil lukkede rum, til en spirituel krise, og stiller spørgsmålstegn ved selve G.H.s identitet og placering i universet."Passionen ifølge G.H." er en filosofisk betragtning over livet. Det er en desorienteret og forvirret kvindes fascinerende tilbageblik på sit liv og sin placering i verden. En udforskning af selverkendelsen, men også af ordenes og sprogets betydning og udfordringen i at møde andre mennesker.Nyoversat af Tine Lykke Prado og med forord af Eva Tind.

  • af Ursula K. Le Guin
    73,95 - 187,95 kr.

    Genly Ai er rejst til planeten Vinter, et isdækket og ukendt sted, hvor beboerne selv kan vælge og ændre deres køn, som de vil. Hans mål er at fremme Vinters inklusion i Ekumen, en voksende intergalaktisk civilisation. I Vinters ene kongerige møder han modstand, mens han i planetens andet kongerige møder en tilsyneladende venligtsindet regering, der dog snart får sendt ham i fangelejr. Missionen bliver livsfarlig, og for at nå sit mål må Ai overvinde kløften mellem sit eget verdenssyn og den fuldstændig anderledes virkelighed og kultur, der møder ham på Vinter."Mørkets venstre hånd" af Ursula K. Le Guin er et hovedværk inden for science fiction-genren og en aktuel roman om kultursammenstød og flydende identiteter. Romanen er nyoversat af Siri Ranva Hjelm Jacobsen og er med efterord af Olga Ravn.

  • af Agota Kristof
    73,95 - 152,95 kr.

    Da Tobias Horvath er 26 år, har han levet et årti som Sandor Lester, på flugt fra sin barndom og sin skæbne. Ingen kender hans historie, og når folk spørger ind til den, lyver han. Hans nye liv består af den samme endeløse rutine: Stå op, tage tøj på, tage bussen hen til den fabrik, han arbejder på, tage hjem til sit kærlighedsløse forhold til Yolande. Men han drømmer. Han drømmer om Line, den idealiserede version af den pige, han kendte som barn. Og en dag dukker Line op i hans nye land og konfronterer ham med både hans fortid og hans nutid."I går" af den ungarske forfatter Agota Kristof (1935-2011) er en bog om at leve i eksil. Det er en roman om at flygte, ikke bare fra et land, men også fra sig selv. Om at genopfinde sig selv, om tidens gang, om næsten ubærlig venten, men også om den store umulige kærlighed og drømmenes magt. "I går", der udgives i Gyldendals Skala-serie for genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede, er med nyt efterord af forfatteren Dy Plambeck.

  • af Fumiko Enchi
    73,95 - 187,95 kr.

    "Kvindemasker" er et ildevarslende trekantsdrama, en mystisk besættelsesfortælling om hævn og bedrag og en stærk psykologisk udforskning af sorg og jalousi. Ibuki er forelsket i den unge enke Yasuko, som sprudler af både vid og skønhed. Men ikke kun Ibuki er fortryllet, også hans bedste ven, psykologen Mikamé, er tiltrukket af Yasukos særegne aura. Hvad der bringer Ibuki flest kvaler, er det besynderlige bånd mellem Yasuko og hendes svigermor, en kunstnerisk dannet og charmerende midaldrende kvinde, som edderkoppeagtigt manipulerer forholdet mellem Yasuko og de to mænd, der elsker hende.Annette Thorsen Vilslev har oversat romanen fra japansk og har også skrevet bogens efterord.Udgives i Gyldendals Skala-serie for genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede.

  • af Gwendolyn Brooks
    116,95 - 187,95 kr.

    "Maud Martha" er den amerikanske forfatter, underviser og borgerrettighedsaktivist Gwendolyn Brooks' (1917-2000) autofiktive fortælling om Maud Marthas liv og skæbne, fra hun er 6 år, og indtil hun har født sit første barn og er gravid med sit næste.Det er historien om at komme fra beskedne kår, hvor forældrene må kæmpe for at beholde deres hjem, og om at vokse op i en familie, hvor søsteren er meget smukkere end hende selv. Begge erfaringer, den af fattigdom og den af ikke at være smuk nok, hjemsøger Maud Martha op igennem livet og i hendes parforhold med Paul. Den Paul, som hun venter sit barn med, men som hun er overbevist om hellere ville giftes med en, der var lidt lysere brun.Det er historien om hele tiden at opretholde håbet og optimismen, selvom den hårde realitet er, at de to aldrig vil komme videre fra deres lille lejlighed fyldt med kakerlakker i en by, hvor de dagligt konfronteres med deres hudfarve og deres livsvilkår. Hvor det at være sort betyder at være låst fast i fattigdom og et liv, der i bedste fald får lov at gå ubemærket hen. "Maud Martha" er en smuk og barsk fortælling fortalt i 24 vignetter, der i al sin lyriske enkelthed indkapsler Maud Marthas barndomsminder, familieliv, ægteskab og erfaringer af at leve som sort kvinde i 1950’ernes Chicago. "Maud Martha" udgives i Gyldendals Skala-serie for genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede.

  • af Brigitte Reimann
    186,95 kr.

    Østtyskland, efterkrigstiden. Elisabeth er 24 år og har netop gennemgået et brutalt brud med sin bror Uli. Imellem denne åbning og slutningen, hvor vi får forklaringen på bruddet, hører vi historien om deres barndom under 2. verdenskrig, deres fælles ungdom, forholdet til forældrene og de to søskendes utrolig tætte og kærlighedsfulde forhold. Elisabeth er overbevist kommunist, men samtidig en kunstnerisk sjæl, og med sit bramfrie væsen og sine store kunstneriske ambitioner kommer hun gang på gang i konflikt med partiet og tidens stramme konventioner, både ift. opførsel og kunstnerisk udfoldelse.Søskende er en stærk fortælling om, hvordan et totalitært styre kiler sig ned gennem en ung kvindes liv og får fatale konsekvenser for alt fra hendes familieliv over hendes kærlighedsliv og professionelle virke. Romanen udkom for første gang i 1963, men blev censureret af DDR-styret. Nu udkommer den for første gang på dansk - i sin fulde form.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.