Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Der er dømt ægte Sherlock Holmes-stemning i Johan Rundbergs fængslende og velskrevne serie om det umage detektivmakkerpar Månvind og Hoff i 1880’ernes Stockholm. Vinteren holder Stockholm i et jerngreb, og på børnehjemmet i Drottninggatan kniber det med at skaffe mad og brænde nok til at holde sulten og kulden fra døren. 11-årige Mika har boet her hele sit liv. For at kunne overleve i 1800-tallets barske Stockholm har hun udviklet et stærkt overlevelsesinstinkt og en ualmindelig skarp sans for detaljer. Denne evne kommer hende til gode, da der en nat afleveres et spædbarn til børnehjemmet af en skrækslagen ung mand. Samme nat er der blevet begået et mord, og Mika bliver bedt om at give et signalement af manden til politiet. Hendes iagttagelser får kriminalkommissær Hoff til at bide mærke i hendes detektiviske talent, og snart hvirvles Mika ind i en mørk og dyster mordsag. Farerne lurer alle vegne, men Mika har ben i næsen og et hjerte, der banker for retfærdighed. Natteravnen er en medrivende og begavet detektivroman med et sprudlende persongalleri. Fortalt med både historisk indlevelse og et usædvanligt sprogligt overskud. Om forfatteren:Johan Rundberg (f. 1973) er forfatter og bosat i Stockholm. Han har skrevet en række børne- og billedbøger for de 9-12-årige. Johan Rundberg modtog for Natteravnen både Augustprisen 2021 for bedste børne- og ungdomsbog, Crimetime Awards pris for bedste børnekrimi samt Barnens Romanpris 2021 i kategorien Årets spændingsbog.
Der er igen bud efter detektiverne Mika Månvind og Valdemar Hoff. Her i 1800-tallets Stockholm kræves både snuhed og mod, når detektiven pludselig befinder sig lidt for tæt på begivenhederne.
Der er igen bud efter detektiverne Mika Månvind og Valdemar Hoff. Her i 1800-tallets Stockholm kræves både snuhed og mod, når detektiven pludselig befinder sig lidt for tæt på begivenhederne. Mens Mika passer sine pligter på Allmänna Børnehjem, flokkes tilskuerne på byens gader omkring en populær forestilling med en knivkaster. Blandt dem er to af de andre forældreløse børn, som pjækker fra skole. Da Mika senere finder en snusdåse hos en af dem, vækkes hendes mistanke om, at de er blandet ind i noget, der er langt farligere, end de selv aner. Men inden Mika får set sig om, ender hun selv med at blive anklaget for en forbrydelse, hun ikke har begået. Med hjælp fra sin makker Valdemar Hoff forsøger hun at samle trådene, og langsomt går det op for dem, at de står over for en særligt snedig modstander. Undervejs kommer Mika i tvivl om, hvem der er ven, og hvem der er fjende. En tvivl, der næsten ender med at koste hende livet … I et kapløb med tiden kommer de vidt omkring, lige fra byens mere dunkle sider og til selskab på det fornemme Ridderhuset. Om forfatteren:Johan Rundberg (f. 1973) er forfatter og bosat i Stockholm. Han har skrevet en række børne- og billedbøger for 9-12-årige. For sin første bog om detektivmakkerparret Månvind og Hoff, ”Natteravnen” (dansk udg. 2022), modtog Johan Rundberg flere litterære priser.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.