Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 2
  • 2
  • 2
  • 2
  • 2
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 210
  • 209
  • 174
  • 119
  • 89
Sprog
  • 592
  • 999+
  • 20
  • 999+
  • 999+
  • 320
  • 210
  • 594
  • 72
  • 32

Sport og fritid

  • Den gamle mand og havet af Ernest Hemingway
    af Ernest Hemingway

    Den gamle mand og havet er den klassiske fortælling om en gammel fisker, Santiago, der efter 84 døgns uheld atter forsøger sin lykke i Golfstrømmen, hvor de store fisk befinder sig. Den treddelte historie om manden, der drager alene ud på havet, er ikke blot historien om en fiskers hverdag, men også historien om menneskets vilkår og kamp med døden. Ernest Hemingway (1899-1961) har med Den gamle mand og havet skrevet en fascinerende skildring af fiskerens ukuelige sejrsvilje og kamp med sit store bytte på det vældige hav. I 1953 modtog han Pulitzerprisen for Den gamle mand og havet og året efter modtog han Nobelprisen i litteratur.`Bogen har bevaret mytens, folkeeventyrets, sagaens, den sande poesis klarhed og jævnhed, umiddelbare sandhedsforhold. De forskellige ting og episoder "betyder" ikke noget, de er. Og det er det inderste kendemærke for stor poesi."- Jens Kruuse, Jyllandsposten`Med Den gamle mand og havet har han formet et billede så lysende og klart, så følsomt og fast og fejlfrit, at det har tendens til at forvandle sig til symbol.´- Tom Kristensen, Politiken"... en klassiker, der kan tåle at blive læst igen og igen." - LitteratursidenErnest Hemingway, 1899-1961, en af det 20. århundredes vigtigste og mest indflydelsesrige USA-forfattere. Har ry som stoisk, macho og eventyrer. Fortællestilen er sproglig skrabet med få adjektiver - antydningens teknik - som tjente til inspiration for andre forfatetre. Han led af depressioner og begik selvmord i 1961. Nobelpris 1954.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Atlas over danske ferskvandsfisk af Redaktion Henrik Carl Spar 21%
    af Redaktion Henrik Carl & Peter Rask Møller

    Atlas over danske ferskvandsfisk er det mest omfattende værk om de danske ferskvandsfisk, der nogensinde er udgivet. Atlasset rummer opdaterede udbredelseskort for alle oprindelige danske ferskvandsfisk og hovedparten af de arter, der gennem tiden er indført til Danmark. For hver art er der grundige afsnit om systematik, kendetegn, udbredelse og biologi. Bogen indeholder desuden generelle afsnit om fisk, fiskenes levesteder, deres artsrigdom på forskellige levesteder og i forskellige dele af landet. Herudover findes et afsnit om fiskenes indvandring efter istiden og et afsnit om sygdomme hos ferskvandsfisk. Atlas over danske ferskvandsfisk er rigt illustreret med fotos af fiskene, særlige kendetegn, deres levesteder og meget mere. Bag bogen står Henrik Carl, Jørgen G. Nielsen og Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, og Gorm H. Rasmussen og Søren Berg fra DTU Aqua.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • I harmoni med hesten af Ute Lehmann Spar 27%
    af Ute Lehmann

    At være i harmoni med sin hest er mange rytteres drøm.Både erfarne ryttere og begyndere vil have glæde af at læse om Ute Lehmanns grundlæggende simple træningsmetoder samt avancerede teknikker, som alle er rettet mod et samvær mellem dyr og menneske, som er præget af de blidest mulige påvirkninger.Denne bog giver indsigt i hestens væsen – fremmer forståelsen og afhjælper konfliktfyldte misforståelser. Alle påvirkninger af hesten kan og bør blive lige så lette som den berøring der får en papirbåd til at bevæge sig på vandet.Ute Lehmann er født i Tyskland i 1968, men har siden 1998 boet og arbejdet med træning af heste og deres mennesker i Danmark. Hun er en af vore fremmeste og mest anvendte hestetrænere i dag.Bogen er smukt illustreret med fantastiske, sanselige og inspirerende farvefotos fra den jyske vestkyst.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Lydløse jægere af Patrik Olofsson Spar 27%
    af Patrik Olofsson & Klaus Dichmann

    En pragtbog om nogle af naturens mest lyssky og sjældne fugle, uglerne. Bogen illustrerer og beskriver de 7 danske uglers udseende,deres skjulte liv og uhyggelige lyde, som ofte har sat vores fantasi igang og forbinder dem med visdom såvel som mørkets kræfter. Læs om Stor hornugle, Natugle, Kirkeugle, Slørugle, Perleugle, Skovhornugle og Mosehornugle, men også de sjældnere gæster fra nord og øst: Høgeugle, Spurveugle og Sneugle

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • ØRNEFLUGT af Carl Christian Tofte Spar 25%
    - Kunsten at se på rovfugle
    af Carl Christian Tofte

    192 sider, stort format, indbundet. Fuglemaleren Carl Christian Tofte har skabt et usædvanligt, på en gang flyvsk og jordnært værk om at se på rovfugle - et værk fyldt med glæde, viden, indsigt og oplevelser. Nu forstår man bedre, hvad der får folk til at blive hardcore ornitologer … og så er Tofte jo en fremragende illustrator, hvilket han bl.a. har bevist i bogen TRANEDANS, der genudgives dette forår. Medrivende skildringer af rovfuglenes liv, iblandet dagligdags oplevelser og specielle iagttagelser - samt ikke mindst Carl Christians helt fantastiske akvareller af ørnetræk, rovfugleskruer, rovfuglenes kendetegn mv. Specielt gode rovfuglesteder og oplevelser på trækstederne bliver beskrevet så alle, der har oplevet dem, nikker genkendende og endnu flere får lyst til at være med.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Naturen i Danmark, bd. 2 af Kaj Sand-Jensen
    - Geologien
    af Kaj Sand-Jensen & Gunnar Larsen

    Læs om det danske områdes geologi gennem mere end 500 millioner år. Om hvordan jordskorpebevægelser, klimaforandringer og naturlige, kemiske processer har skabt vores landskaber, som de ser ud i dag.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Knob og stik af Gordon Perry Spar 14%
    - Blokke, taklinger, fortøjninger, stopperknob, bændsler, løkker, fastgøringer og surringer.
    af Gordon Perry & Steve Judkins

    Dette er en uundværlig bog for dig, som vil udforske mulighederne inden for tovarbejde. Hvad enten du er erfaren eller nybegynder, vil du have stor glæde af denne bog. Gennem tydelige illustrationer og enkle forklaringer, lærer du trin for trin, hvordan du skal lave blandt andet løkker, løbeknob og øjer, splejsninger, bændsler og surringer. Bagerst i bogen finder du en omfattende ordliste, som vil være til hjælp. Lyt til bådsmanden. Han giver dig mange nyttige råd med på vejen.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Naturen i Danmark, bd. 4 af Kaj Sand-Jensen
    - Skovene
    af Kaj Sand-Jensen & Peter Friis Møller

    Det store overblik og den detaljerede indsigt i den danske skov: Naturen, mennesket og skovene, De økologiske sammenhænge, Skovens levende organismer, Skovtyper i Danmark og Skovens betydning og fremtid 1 million bogstaver, ca. 200 tegninger og ca. 400 fotografier. ”Stort, ambitiøst og indsigtsfuldt” ” andet og mere end opregning af talrige naturfænomener, det er et værk der peger fremad ved hele tiden at tænke i konsekvenser ...”

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Kend de spiselige vilde planter af Helle Buchardt Boyd
    - og undgå de giftige
    af Helle Buchardt Boyd

    Den nordiske natur byder på spiselige oplevelser hele året! Masser af ting i naturen kan spises, men bogen her har fokus på de ting, der faktisk smager godt og som kan spises med behag. Vore forfædre vidste det og brugte det i langt større udstrækning end vi gør i dag. Det vil forfatter Helle Buchardt Boyd gøre noget ved og lære os igen at sætte tænderne i naturen og lære af dens variation. Og hun understreger, at man hverken behøver være natur-uddannet eller gourmetkok for at finde gode spiselige ting i naturen. Alle kan være med!Velegnet som tag-med-lommeguide for familier, daginstitutioner, spejdere og andre naturskattejægere. Bogen indeholder nøje beskrivelser, masser af flotte fotos, findested og advarsler, hvis der findes giftige "fætre" som skal undgås. Endelig angiver bogen hvornår de enkelte planter er bedst og hvad de hedder på både latin, engelsk, tysk, norsk og svensk.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Fluefiskerens Grundbog af Steen Ulnits Spar 34%
    af Steen Ulnits

    Fluefiskeri er en smuk kunstart, der kræver ro, præcision, viden og erfaring. Der hersker en vis grad af mystik omkring disciplinen, men i virkeligheden kan alle lære det. Habile lystfiskere, som ikke før har prøvet kræfter med fluefiskeri, vil med Fluefiskerens grundbog få en god indføring i emnet, mens der også er nørderi og finesser at finde for connaisseurer. Bogen er krydret med både forklarende illustrationer og inspirerende billeder. I Fluefiskerens grundbog får læseren al den basale viden til at komme i gang: historien bag metoden, kendskab til udstyret, teknikkerne og selvfølgelig en masse gode eksperttips fra forfatteren Steen Ulnits, som er et veletableret navn i lystfiskerverdenen. Han er uddannet fiskeribiolog og erfaren lystfisker med adskillige bøger om lystfiskeri bag sig, blandt andre bestselleren Lystfiskerens Felthåndbog.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Rovfugle i felten af Carl Christian Tofte Spar 15%
    af Carl Christian Tofte & Klaus Malling

    Rovfugle i felten er den ultimative bog til bestemmelse af rovfugle i naturen. Den er rigt illustreret og pædagogisk opbygget, så den kan bruges både af begynderen og af feltbissen. • Bogen dækker de 39 arter af rovfugle, der kan ses i Europa • Grundig tekst om genkendelse af fuglene i naturen, udbredelse og biologi • Over 400 illustrationer af voksne og unge fugle i flugt og siddende, samt dragtvariationer • Særlige plancher med rovfugle man nemt kan forveksle. Tegneren Carl Christian Tofte har tilbragt lang tid i felten sammen med forfatteren for at tegne fuglene i flugt så naturtro som muligt. Han har tidligere illustreret bl.a. Politikens store fuglebog, Fugle i farver og Fuglene på foderbrættet.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Ung eller gammel? af Bruno Hespeler Spar 21%
    - en håndbog for jægere
    af Bruno Hespeler & Bernd Krewer

    Det er et udtryk for godt jægerhåndværk at man er i stand til at fastslå kønnet og alderen på et stykke klovbærende vildt på alle tider af året. Kun på den måde er man i stand til at følge bestandenes trivsel og gennemføre en afbalanceret afskydning. Men de færreste har den fornødne praktiske erfaring til at vide præcis hvad det er, man skal kigge efter for at se, om et af dyrene i en rudel er et smaldyr eller til at vurdere, om en stor hjort også er gammel. Samtidig findes der et utal af myter, for eksempel om aldersbestemmelse af råbukke, som man skal vide at manøvrere uden om! Denne bog gennemgår på en enkel og praksisnær måde, hvordan man kan aldersbestemme kronvildt, dåvildt, råvildt, muflon og vildsvin på baggrund af kropsbygning og adfærd, og fortæller, hvordan denne viden kan bruges konstruktivt i jagtudøvelsen.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • SPISELIGE SVAMPE af Peter Nielsen Spar 15%
    - og lækre svamperetter
    af Peter Nielsen

    Smuk lille bog i "Den Hvide Serie". Kun et lille antal af alle de svampe, man finder i naturen, er værd at spise, men det er vigtigt at lære dem at kende. Her bringes vellignende tegninger af de bedste og vigtigste spisesvampe samt deres evt. giftige dobbeltgængere. Her er også opskrifter på en række delikate svamperetter. Peter Nielsen er tegner, forfatter – og inkaneret svampejæger. 96 sider, illustreret. Indbundet. Tegninger Peter Nielsen

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Havfisk og fiskeri af Bent Muus
    af Bent Muus & Jørgen G. Nielsen

    En overskuelig og meget omfattende guide til Nordeuropas havfisk. Bogen beskriver og illustrerer mere end 300 forskellige fiskearter, deres byttedyr, fiskemetoder og hvad de anvendes til. Bogen omhandler samtlige de fisk man finder i de danske farvande og viser ved udbredelseskort, hvor de i øvrigt findes i Europa. Bogens mange hundrede tegninger står stadig efter over 40 år siden udgivelsen af 1. udgaven, som det ypperste blandt fisketegninger i verden.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Danmarks vilde lægeplanter af Birgit Kristiansen
    - - og deres anvendelse før og nu
    af Birgit Kristiansen, Ina Giversen & Leon Brimer

    I det indledende kapitel gives der eksempler på, hvordan forskellige kulturer over hele verden har anvendt plantestoffer i forebyggelse og sundhedsfremmende behandling gennem tiderne. Kemiske stofgrupper præsenteres, og der gives eksempler på, hvilke plantedele der anvendes, og hvordan de præpareres. Endelig ridses lovgivningen for fremstilling og markedsføring af natur-lægemidler og kosttilskud op. Herefter følger en grundig beskrivelse af 100 vilde, danske planter, som i århundreder er blevet anvendt i folkemedicinen, og som i dag er genstand for en stigende interesse fra den moderne lægevidenskab. Hver plante beskrives med dansk og latinsk artsnavn, familie, de vigtigste botaniske karakterer, blomstringstid, voksested og hyppighed. Det præciseres, hvilke plantedele og indholdsstoffer der anvendes. Der gives eksempler på plantens traditionelle anvendelse mod forskellige lidelser, og den nutidige anvendelse som lægeplante beskrives. Endelig opsummeres resultater fra de nyeste videnskabelige studier, som kan understøtte plantens funktion i kosttilskud, naturlægemidler og lægemidler.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Dansk pattedyratlas af Hans Baagøe Spar 26%
    af Hans Baagøe & Thomas Secher Jensen

    For første gang et værk om samtlige danske pattedyr – til lands, til vands og i luften. Deres udbredelse, biologi og levevis beskrevet og rigt illustreret med kort, tegninger og fotos. Værket er baseret på over 4000 frivilliges indsamling af data for samtlige 88 danske pattedyrarter.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • La Corsa Rosa af René Preuthun Spar 28%
    - Historier fra et cykelløb. Giro d'Italia 1909-2016.
    af René Preuthun

    Bagsidetekst Det kan godt være, at Tour de France er verdens førende cykelløb, men lige i baghjulet på det befinder Giro d’Italia sig, og det indtager efter manges mening førstepladsen, når det kommer til den største dramatik, de vanskeligste etaper, de vildeste bjerge, det dårligste vejr, de flotteste ruter, de smukkeste kyssepiger og de skøreste fans, og løbet er uden tvivl det mest uforudsigelige af de tre store Grand Tours: Touren, Vueltaen og Giroen. 99 gange er Giroen blevet kørt og har begejstret verdens cykelfans, og det er highlights fra alle disse fantastiske udgaver af løbet, som La Corsa Rosa – historier fra et cykelløb fortæller på en levende og superspændende måde i denne unikke bog. For første gang på dansk stifter læserne bekendtskab med Giro d’Italia, og det er i selskab med superstjerner som Binda, Coppi, Bartali, Koblet, Anquetil, Gimondi, Merckx, Hinault, Saronni, Moser, Indurain, Pantani, Contador og Nibali, som alle har malet vejene i Støvlelandet lyserøde med den store, brede pensel. Og det er maling, der aldrig kan vaskes bort. W IL GIRO! – GIROEN LEVE! Uddrag af bogen På denne dag, der bød på alskens modbydelige vejrlig, lukkede Merckx først, på trods af en punktering, personligt et hul på 10 minutter til en udbrydergruppe, for derefter, i snestorm, at køre solo til toppen af det legendariske bjerg kun iført en kasket, bukser, sin kortærmede Maglia La Maglia Iridata – (italiensk for VM/regnbuetrøjen) og sorte handsker. Det var en fuldstændig forkommen verdensmester, der kom i mål, og han har senere udtalt, at Lavaredo var den største udfordring i hans liv – ”La più grande fatica della mia via.” Nogle vil måske mene, at Mont Ventoux-etapen i Tour de France i 1970, hvor han kollapsede på målstregen, var større. Men uanset hvad, så vidste størstedelen af hans konkurrenter fra og med Lavaredo-etapen, at de fremover skulle være glade for bare at blive nummer to. Om forfatteren René Preuthun er uddannet lærer med speciale i historie. Det er denne historieinteresse, der har drevet ham til at skrive tre andre bøger om cykelsportens historie: For enden er regnbuen (2004) om VM’s historie, De Store Klassikere (2008) om cykelsportens største endagsløb og Der er et yndigt løb (2015) om Post Danmark Rundt. Han har desuden skrevet indlæg på Danmarks største cykelsite, Feltet.dk. Han er også krediteret for flere artikler i det officielle program for VM i landevejscykling i Danmark i 2011.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Pattedyr i Norden af Ole Frank Jørgensen Spar 23%
    af Ole Frank Jørgensen & Jan Kjærgaard Jensen

    Den første nye håndbog om nordens pattedyr i mange år beskriver og illustrerer alle de 118 pattedyrarter, der findes i Norden i dag – både oprindeligt hjemmehørende, udsatte og indslæbte arter. PATTEDYR I NORDEN giver dig en række let tilgængelige bestemmelsesnøgler baseret på fotos og tegninger. Nøglerne gør det muligt at finde frem til navnet på et dyr, du kun fik set i et kort glimt af mellem skovens træer eller hjælper dig til at finde ophavsdyret til eksempelvis fodspor, ædespor og rester i uglegylp. Hver art illustreres og beskrives med navne, kendetegn, forvekslingsmuligheder, levested og udbredelse, føde og levevis. Desuden gives der praktiske anvisninger på, hvordan du finder frem til dyret eller spor efter det.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Den smidige hest af Charlotte Beck Ascanius Spar 10%
    - Styrk din ridning med smidiggørende øvelser til din hest
    af Charlotte Beck Ascanius

    Vores rideheste er atleter, og vi forlanger, at de dag efter dag fungerer optimalt. Men som alle andre atleter kan man forbedre både deres præstation og deres velvære ved at holde dem smidige og løsgjorte. God ridning kan gøre meget, men ved hjælp af strækøvelser kan hestens præstation forbedres betydeligt. Den erfarne dyrlæge og hestekiropraktor Charlotte Beck har skrevet en fremragende og lettilgængelig bog, der gennem gode beskrivelser og illustrationer gør det enkelt for alle at forbedre deres hests smidighed og præstation. Bogen er trykt i solidt materiale, der kan tages med i stalden, og med spiralryg så den er let at holde opslået, mens man udfører øvelsen. I bogen er der links til en række små videoer, hvor man kan se den præcise udførelse af øvelsen. I e-bogen, kan man se øvelser og billeder på sin smartphone. Bogen er til dig, der vil have mere ud af din ridning og ovenikøbet få et fantastisk tæt forhold til din hest.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Træer og buske i landskabet af Helge Vedel Spar 30%
    af Helge Vedel & Jette Dahl Møller

    Træer og Buske i Landskabet er en praktisk feltbog til alle almindelige træer og buske fra skove, hegn og andre naturlige voksesteder. Hver af de 130 arter beskrives med voksested, højde, kendetegn og anvendelse. De mange smukke og præcise illustationer gør det nemt at kende de forskellige arter fra hinanden.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Sidste tog til Boston af Tonny Vorm
    - Maratonløbets historie
    af Tonny Vorm

    Engang var maratonløb forbeholdt et lille broderskab af elitesportsfolk og lidende excentrikere. I dag er det en milliardforretning, der tiltrækker både modeindustrien, masserne og berømthederne. Hvordan er det sket? Jagten på svar bringer os fra sir Arthur Conan Doyles London over koldkrigstidens Prag til New Yorks hårde asfalt i en personlig fortælling krydret med stemningsfulde reportager, underholdende anekdoter og interview med løbestjerner, eksperter og historikere. Find også ud af, hvorfor kvinderne først fik lov at løbe maraton ved OL i 1984. Hvordan den danske guldalder i 1980’erne blev skabt? Hvor hurtigt afrikanerne egentlig kan løbe? Og vil vi også løbe maratonløb i fremtiden? Sidste tog til Boston er en underholdende indføring i maratonløbets historie. Den henvender sig til både eliteløberen og motionisten samt enhver med interesse for sport og samfund. Tonny Vorm er litteraturkritikker, oversætter og forfatter - og en særdeles habil løber på alt fra 400 meter til 50 miles.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Dieselmotor håndbog af Andrew Simpson Spar 11%
    af Andrew Simpson

    Denne bog om maritime dieselmotorer er en del af RYA’s (Royal Yachting Organization) storsælgende serie af håndbøger, som er skrevet for lystsejleren. Den er letlæst med detaljerede farveillustrationer, som sætter læseren i stand til at tilegne sig den kundskab og de hemmeligheder, som alle bådejere bør kende.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Strøm om bord af Andrew Simpson Spar 11%
    af Andrew Simpson

    I og med at afhængigheden af elektriske systemer vokser, er det betryggende at vide, at man har en god indsigt i, hvordan man undgår fejl, og også hvordan man reparerer disse på sit 12 volts anlæg om bord. Denne bog giver en grundig vejledning i, hvordan du installerer, bruger og vedligeholder det elektriske system. Strøm om bord kigger også på problemløsning, strømbesparelse, landstrøm, og korrosionsbeskyttelse.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Sommerfuglene i Nordeuropa af Lars Trolle Spar 23%
    af Lars Trolle

    Sommerfuglene i Nordeuropa viser og beskriver alle de ca. 150 dagsommerfuglearter, der findes i Danmark og Nordeuropa.. Hver art vises med én eller flere farvetegninger og beskrives med en udførlig tekst om kendetegn, levested, adfærd og udvikling. Dertil kommer ajourførte oplysninger om udbredelse, bevaringsstatus og sammenligningsplancher over arter, der ligner hinanden. Sommerfugle i Danmark indeholder foruden artsbeskrivelserne afsnit om sommerfuglenes liv og om at anlægge en sommerfuglesamling. Bogen kan bruges af både børn og voksne. Birgitte Rubæk har tegnet de smukke og præcise illustrationer.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Kom i form til halvmaraton på 100 dage af Anders Ejbye-Ernst
    af Anders Ejbye-Ernst

    Kom i form til halvmaraton på 100 dage er skrevet af eliteløberen og sundhedsjournalisten Anders Ejbye-Ernst og henvender sig til løbere på alle niveauer lige fra begynderen, der skal i form uden skader til den erfarne motionist, som jagter nye personlige rekorder. Bogen kommer hele vejen rundt om alle løberlivets aspekter lige fra udstyr, kost og motivation til træning og konkurrenceforberedelse. Træningsfilosofien er inspireret af eliten men tilpasset bredden. Følger du træningsprogrammerne, vil du stå med en effektiv guide, der vil booste både din form og sundhed. Selvom bogen handler om, hvordan du bliver klar til halvmaraton, er de mange tips og tricks om udstyr, motivation, kost, træning og konkurrenceforberedelse almengyldige for alle løbere, uanset om du træner mod 5 kilometer eller maraton. Har du bogen ved din side, så vil du have svar på de fleste af de spørgsmål, der opstår gennem dit liv som løber. Målet med bogen er ikke kun, at du gennemfører et halvmaraton – det er du fortsætter med at løbe bagefter. Sundhedseffekterne af løbetræningen er nemlig gigantiske og giver dig både livskvalitet og et længere liv. Derfor er bogen baseret på langsigtede løsninger, der styrker din motivation og krop – to faktorer der er altafgørende for du kan løbe ud i fremtiden. Formålet med bogen er at den skal kunne gøre alle løbere kloge. Derfor er den baseret på ny idrætsforskning men skrevet på almindelig hverdagsdansk, så alle kan forstå den. Ved siden af de mange opskrifter på forbedret form, sundhed og skadesminimering er bogen krydret med Anders’ personlige træningserfaringer som topatlet gennem næsten 20 år. Her får læseren en praktisk indsigt i de konsekvenser, det har for kroppen, når man træner forkert – og rigtigt. Om forfatteren:

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Skrivekridtets fossiler af Sten Lennart Jakobsen
    af Sten Lennart Jakobsen & Palle Gravesen

    Praktisk, letanvendelig og righoldigt illustreret guide til Skrivekridtets fossiler inklusive kridtets tilblivelse, findesteder, slægtskabet til nutidens dyr, indsamling og præparation.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Et liv med to hjul. af Henrik Elmgreen Spar 16%
    af Henrik Elmgreen

    De store øjeblikke, de store personligheder og de gode anekdoter – oplevet gennem mere end 50 år i et liv med to hjul. - forord af Brian Holm - 352 sider - mere end 400 illustrationer Cykelsporten har været en stor del af forfatterens liv, siden han i midten af 1950’erne blev fascineret af 6-dagesløbene i Forum. Efter en kort og ikke særlig succesfuld aktiv karriere, fulgte han et godt råd: Stå af cyklen og bliv leder i stedet. Sportsleder på Ordrupbanen og på vinterbanen, speaker ved løb på bane og landevej, initiativtager til og løbsdirektør for etapeløbet Danmark Rundt, arrangør af VM og diverse europamesterskaber og World Cups på bane, arrangør af 6-dagesløb i Forum, Ballerup, Herning og Moskva m.m. Forfatter og redaktør af bøger og tidsskrifter om cykelløb samt i en årrække TV 2’ cykelekspert i Tour de France-studiet

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Danmarks nye skove af Jørgen Nimb Lassen Spar 21%
    - Hådbog i skovrejsning og skovudvikling
    af Jørgen Nimb Lassen & Jørgen Bo Larsen

    Denne bog sammenfatter mere end 20 års erfaring med nyere tids skovrejsning i Danmark og er uundværlig læsning for alle, der beskæftiger sig med, overvejer eller planlægger skovrejsning. Bogen viser, hvordan man rejser og udvikler nye skove, og giver også indblik i skovens historie, muligheder og flersidige formål. Bogen indeholder desuden et idékatalog, der skal give inspiration til anlæg af nye skove, og en tjekliste med de overvejelser, man bør gøre sig, når man anlægger en skov. Bogen er skrevet af eksperter i skovrejsning og -udvikling, Jørgen Nimb Lassen og Jørgen Bo Larsen. Siden Folketingets beslutningen i 1989 om at fordoble det danske skovareal har de to forfattere fulgt skovrejsningen i Danmark, og deres erfaringer viderebringes i denne ambitiøse, lærerige og rigt illustrerede bog. Bogen kan læses af alle med interesse i skovrejsning, træer, natur, skov og landskab og skal især medvirke til forbedret skovrejsning i Danmark. Se i øvrigt Landskabsværkstedets hjemmeside www.landskab.nu.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Grønland af Carsten Egevang Spar 22%
    - Dyrenes og Menneskenes Land
    af Carsten Egevang

    NU NEDSAT PRIS! GRØNLAND - Dyrenes og Menneskenes Land er en fotobog med motiver af Grønlands dyreliv og lokalbefolkning, som det aldrig tidligere er vist. Gennem Carsten Egevangs billeder er vi med helt tæt på fugle og pattedyr i skildringen af deres tilpasning til det barske arktiske miljø. Vi er med på isbjørnefangerens hundeslæde, med bag kikkertsigtet på sælfangst og med i jollen efter hellefisk, alt sammen med den fantastiske grønlandske natur som baggrundsscene. Et pragtværk på dansk og engelsk, som kombinerer fotos af international klasse, biologisk viden og indsigt i den grønlandske fangstkultur. Carsten Egevang er biolog med speciale i arktiske havfugle og ansat på Grønlands Naturinstitut i Nuuk. Gennem sit feltarbejde i fjerne egne af Grønland har han oparbejdet et unikt udvalg af naturbilleder. Hans foto ”Big fjord, Little auks” blev i 2009 kåret som vinder i kategorien ”Wild places” i BBC´s Wildlife Photographer of the Year.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Havets dyr og planter af Marianne Køie
    af Marianne Køie & Aase Kristiansen

    Havets dyr og planter beskriver ca. 700 arter af dyr og planter fra tang til sæler, fx havsvampe, muslinger, krebsdyr, søpindsvin, fisk, laver, alger og blomsterplanter. Bogen omfatter alt hvad man kan finde fra stranden og ud til 20 (undtagelsesvis 40) meters dybde og dækker de nordeuropæiske havområder. Foruden kendetegn giver bogen oplysning om arternes biologi og anvendelse. Susanne Weitemeyers smukke og præcise tegninger sikrer korrekt artsbestemmelse.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.