dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om 1800-1899

Her finder du spændende bøger om 1800-1899. Nedenfor er et flot udvalg af over 43 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Fængslets fødsel
    af Foucault
    297,95 kr.

    I den brederer offentlighed blev Foucaults store undersøgelse af straffens forvandling fra skafot til fængsel kendt for den pointe, at vi gennem fængslet selv skaber de forbrydere, vi har brug for. Vi løser ikke et problem, men vedligeholder en disciplinering, som vi umærkeligt sender ud i alle samfundets kroge. Overgangen fra de spetakulære henrettelser til de snilde opbevaringer i forbedringshuse med resocialiseringsprogrammer var ikke et udslag af humanisme, men af behovet for mere og mere differentieret disciplinering, jf. senest Terrorpakken. Derfor er Overvådning og fængsling vedkommende læsning som aldrig før.

  • - En bog for alle og ingen
    af Nietzsche
    271,95 kr.

    Gennem en række "taler", lagt i munden på den persiske vismand Zarathustra, beskriver Nietzsche sine tanker om bl.a. viljen til magt og den evige genkomst. Der er således ikke tale filosofisk analyse og argumenteret kritik, men filosofiske visioner - udkast til en ny dionysisk (og magt-elementær) fremtidsfilosofi med stærkt eksistentielt anslag: det gælder om at magte sig selv i en verden efter Guds død.

  • - En biografi
    af Joakim Garff
    222,95 kr.

    Joakim Garffs prisbelønnede biografi om Søren Kierkegaard (1813-1855) SAK skildrer manden bag et af verdenshistoriens mest fascinerende forfatterskaber og kan læses som en biografisk introduktion til Kierkegaards tid og tankeverden.SAK udfolder de store fortællinger i Kierkegaards liv, men holder også et vågent øje med smådele og biomstændigheder, sprækkerne i den geniale granit, galskaben lige underneden, skriveorgiets omkostninger, økonomisk og psykologisk. Uden at digte hen over kendsgerningerne har SAK sat sig for at gøre afstanden mellem den sande historie og den gode fortælling så kort som mulig.“Et mesterværk i den biografiske genre”– Johannes Møllehave i Jyllands-Posten“Den bedste Kierkegaardbiografi nogensinde.”– Weekendavisens kritikerliste“Joakim Garffs bog om Søren Kierkegaard er ikke bare en biografi. Den er en sammensætning af Kierkegaards liv og skrift så suveræn, så udfordrende, så problematisk, konkret og perspektivrig, at det savner sidestykke i litteraturen. Læs, læs,læs.”– Poul Behrendt i Weekendavisen“SAK er ekstraordinært vellykket. (...) Historien om Kierkegaards liv bliver fortalt med en fylde og detaljerigdom, der gør SAK til en ren læsefryd. Billedlig talt er det som pludselig at opleve et liv, man kun har kendt i få sort/hvide stregtegninger, udfoldet til en helaftensfilm i farver, på det helt store lærred og med surround sound.”– Nils Gunder Hansen i Berlingske Tidende

  • af Nietzsche
    202,95 kr.

    Den muntre videnskab er oversat fra tysk efter Die fröhliche Wissenschaft (1882), som er det værk, hvori den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900) første gang påpegede "Guds død" og det værdi- og sandhedstab, som det faktisk indebar - og den nødvendige omvurdering af alle værdier, som endnu udestod, med livsløgn og fremmedhed til resultat. Den videnskab, som Nietzsche her bedriver og kalder munter - gennem 342 aforismer og 63 lyriske epigrammer - er af en ganske anden karakter end normalt i akademiske kredse: kritisk, spiddende, anekdotisk, paradoksal, polemisk og overalt båret af et dionysisk overskud, der får tankerne til at boble frem i et forsvar for livet. Det ekspressive i Nietzsches filosofiske stil og livsindstilling folder sig her ud med stor kraft, både i dybtgående analyser af moral- og værdispørgsmålet og i mere euforiske længsler efter nysyn - bogen var skrevet i Genova, Columbus' fødeby - og en ny dannelse i livets tjeneste. Oversat og med indledning af Niels Henningsen, der også har taget sig af Således talte Zarathustra (DET lille FORLAG 1999), Moralens oprindelse (DET lille FORLAG 1993) og Ecce Homo (DET lille FORLAG 1994).Omslag ved Hovedkvarteret.

  • - Hvordan man bliver, hvad man er
    af Nietzsche
    176,95 kr.

    Ecce Homo er oversat fra tysk efter samme latinske titel, der er Pontius Pilatus' påpegende ord om Jesus før domfældelsen: "Se, hvilket menneske!" Den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900) låner frækt - han var jo en skarp kritiker af kristendommen - de pompøse ord for at minde om sig selv på et tidspunkt, hvor hans forfatterskab omsider var på vej ud til en større læserkreds, takket være Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet foråret 1888. Ecce Homo blev til i det følgende efterår, som skulle blive Nietzsches sidste aktive fase, inden sammenbruddet i januar 1889 berøvede ham tankens klare brug. Nietzsche var blevet bekymret for, om man nu ville forstå ham korrekt - og historien (især efter søsterens og nazismens misrøgt) skulle vise, at det var med god grund. Bogen er derfor tænkt som en kritisk præsentation af Nietzsche selv, hans livshistorie, intellektuelle udvikling og hans forfatterskab, men det er herudover en grandios tour de force, der næsten lyver og overdriver lige så meget som den præciserer og er funklende klar og skarp i sine iagttagelser. Mod slutningen lyder det således: "Jeg kender min lod. Erindringen om noget vældigt vil engang være knyttet til mit navn - erindringen om en krise som aldrig før på jorden, om den dybeste samvittighedskollision, om en afgørelse fremmanet mod alt, hvad der hidtil var blevet troet, fordret, helliggjort. Jeg er ikke noget menneske, jeg er dynamit!" -Med indledning af Niels Henningsen, der også har stået for de danske udgaver af Den muntre videnskab, Således talte Zarathustra og Moralens oprindelse.

  • af Søren Kolstrup, Anette Eklund Hansen & Lars K. Christensen
    155,95 kr.

    Danskerne er en nation af lønarbejdere. Tre ud af fire voksne under pensionsalderen er erhvervsaktive. Af de erhvervsaktive er mere end 90% lønarbejdere. 1,7 mio. danskere er i dag medlemmer af en fagforening. Vil man forstå ikke bare Danmarkshistorien, men også baggrunden for tidens aktuelle diskussioner om f.eks. arbejdstid, velfærdsreformer og solidaritet, kommer man ikke uden om at beskæftige sig med arbejderklassens og arbejderbevægelsens historie. Der er gennem årene skrevet mange bøger om specielle sider af denne historie, fra arbejdernes kultur og levevilkår til biografier over kendte politikere. Denne bog samler hele historien på en let tilgængelig, men samtidig grundig måde. Værket kan fungere som en uundværlig håndbog i kraft af dens veludbyggede indeks og temaartikler, som sætter læseren ind i tværgående temaer som kultur og demokrati. Bogen er tænkt som et oversigtsværk, som henvender sig både til almindeligt interesserede læsere såvel som til de, der ønsker en introduktion til et nærmere studium. Bogen er rigt illustreret og kan læses blot for den gode histories skyld...

  • - nordamerikanske indianere i det 19. århundrede
    af Vagn Lundbye
    348,95 kr.

    Bogen rummer ca. 250 billeder og fotografier, som skildrer indianere i USA og Canada. Flertallet af fotografierne er først nyligt offentliggjort i Amerika og præsenteres hermed også for første gang for danske og skandinaviske læsere.Bogen rummer også en bred indføring i den indianske tanke samt oplysning om sprog, myter og kulturområder, ligesom der forrest er anbragt en indiansk tidsliste.

  • - en bog for frie ånder
    af Nietzsche
    288,95 kr.

    Nietzsches første skrift efter opgøret med Schopenhauers og Wagners forløsnings-metafysik og mistro til livet. Med 'Menneskeligt, alt for menneskeligt' (1878) tiltræder Nietzsche sit eget dionysiske spor med forkastelse af metafysikkens blændværker og al religions (kristendommen inklusive) dyrkelse af asketiske værdier og dyrkelse af hinsidesverdener og frelse. Den kritiske filosofi for 'frie ånder' begynder her - med 638 tankeskarpe aforismer.

  • - forbandelse over kristendommen
    af Nietzsche
    167,95 kr.

    Antikrist består af materiale, Nietzsche havde tiltænkt et større projekt (´Omvurdering af alle værdier´), men i september 1888 opgiver og supplerer med nyskrevne tekstforløb i samme ånd. Den 30. september blev det sidste punktum sat, men værket udkom - pga. Nietzsches sammenbrud i januar 1889 og sikkert også pga. det kontroversielle indhold - først i 1895, og da i en noget retoucheret udgave. Nietzsche bedriver dog ikke religionskritik i den gamle stil (jf. Feuerbach, Marx og Freud): kristendommen er ikke så meget et problem, fordi den er usand, et bedrageri osv., men fordi den er usund! Den lider af og hviler på sygelige instinkter: en unatur, der ikke vil livet og lysten, men døden, frelsen og lidelsen. Derfor er Nietzsche i sin ´Forbandelse over kristendommen´ (undertitlen) ikke optaget af at afsløre bluffnumre, men af at vise, hvordan kristendommen opstod, hvilke morbide kræfter der bragte den til verden og orkestrerer dens ideologi, magtregime osv. Det er en dissektionsøvelse, vi er vidne til: den allerede døde Gud og hans vældige organisation er under den skarpe og funklende skalpel, hvis lære også er, hvad vi - den europæiske civilisation - fik sat over styr med kristendommen, og hvilke dårligdomme vi fik i stedet. Antikken blev trampet ned, og renæssancens nysyn blev ædt op af reformationen - vi har med andre ord sovet gevaldigt i timen og ladet de dummeste og mest livsfornægtende ideer drive os rundt i manegen. Nu må den galskab høre op! Nu må vi træde i eksistens og blive os selv - deraf den afsluttende ´Lov mod kristendommen´, der i kort form vil afvikle og afslutte en lang og uhyrlig misforståelse. - 'Antikrist' er kritisk analyse af den mest skarpe karakter, sprogligt gnistrende, ja til tider meget morsom. Peter Thielst, der har nyoversat teksten og forsynet den med grundige noter, har også leveret indledningen og i et appendiks arrangeret en række af de breve, Nietzsche skrev til Brandes.

  • - og offentlige fruentimmere 1863-1919
    af Anne Cornelius
    117,95 kr.

    Over 400 kvindeskæbner er hentet ud af politiets gamle forbryderalbum og præsenteret med portrætter, synderegister og rettens dom.Der findes i udvalget både kvindelige tyve, bedragersker og barnemordere, men også et stort kapitel med københavnske prostituerede, der blevtvangsregistreret hos politiet med foto.

  • - studier i Nietzsches firsermanuskripter
    af Jørgen Hass
    206,95 kr.

    I 1982 udkom Jørgen Hass’ dybdeborende bog om Nietzsche. Det var før Nietzsche-bølgen skyllede ind over Danmark. Nu hvor næsten alle Nietzsches vigtigste værker er oversat til dansk, er interessen ikke blevet mindre, og Hass' bog er stadig relevant.

  • - dansk byplanlægning 1830 til 1938
    af Hans Helge Madsen
    398,95 kr.

    Om planlægningens begyndelse i Danmark, indgår som bind I i Danmarks byplanlægning I-III.

  • - en nordatlantisk krønike [#1]
    af Jóanes Nielsen
    298,95 kr.

    'Brahmadellerne' er første bind i Jóanes Nielsens nordatlantiske krønike om forfatteren og politikeren Eigil Tvibur og de to færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur, som han er rundet af. Begge slægter kendetegnes ved, at deres ståsted både er kristent og trækker tråde fra både hedenskab, overtro og andre verdensreligioner. Det sker ikke uden sværdslag. Med dette udgangspunkt følger vi deres indbyrdes konflikter og afhængighed i samspil med resten af de nordatlantiske lande. 'Brahmadellerne' er historien om arbejdere og arbejdsgivere, kristne og overtro, vold og kærlighed, mænd og kvinder, Danmark og Færøerne og ikke mindst længslen efter at gøre sig fri af fortid og slægtskab. 'Brahmadellerne' rejser spørgsmålet om det overhovedet er muligt. “I al sin umanerlighed er det en umådelig charmerende og i grunden uimodståelig bog, der uanstrengt formår at spænde fra Kingos »Far verden, far vel« til Dusty Springfield” – Erik Skyum-Nielsen i Information “… fængslende og vildtvoksende (…) Der er en vældig, oceanisk fortællekraft i Jóanes Nielsens færøske krønike ‘Brahmadellerne'” – Anders Juhl Rasmussen i Kristeligt Dagblad “Færøsk krønike med slagkraft.” – Anette Jensen i Flensborg Avis “Skrøner, historiske facts og ren fiktion er blandet godt og grundigt i den muntert skælmske roman ‘Brahmadellerne'” – Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten “Jóanes Nielsen er en kulturfæring, der ikke tror på nationens særlige mission, men kender den godt nok til at sætte sig ned, når de andre rejser sig, og vide, hvilke gravstene man skal lade sit vand på for at få de andres pis i kog.” – Thomas Bredsdorff i Politiken “Et brag af en roman. (…) Man bliver prisværdigt klogere på livet i et lille samfund og det evigt kringlede menneskesind. Læs, læs, læs.” – Anne Wehner, Bogblogger.dk

  • - Søren Kierkegaards journaler, notesbøger, hæfter, ark, lapper og strimler
    af Johnny Kondrup, Joakim Garff & N. J. Cappelørn
    148,95 kr.

    Fortæller historien om Kierkegaards efterladte papirer fra hans død i 1855 til deres deponering på Det Kgl. Bibliotek i 1945.Udgivet i samarbejde med Søren Kierkegaard Forskningscenteret og Det Kgl. Bibliotek."En fryd for øjet." - Johannes Møllehave i Kristeligt Dagblad

  • af Helene Strange
    268,95 kr.

    Helene Stranges store værk om Sværkeslægten tager sin begyndelse i 1720. Vi følger tre generationer af stærke sværkesønner: Den traditionsbundne og viljestærke Søren Sværke, hvis kærlighed til hustruen Else forbliver ugengældt. Sønnen Klaus, der kæmper med den foregående generations ufortalte hemmeligheder og truslen mod Sværkeslægtens stærke fællesskab. Og Morten Sværke, der i tredje generation leder udflytningen af gården fra landsbyen og sikrer familiens fællesskab. Men som også betaler prisen - et kompromis med kærligheden.Helene Strange kender den falsterske bondekultur indefra. Hendes blik for bondesamfundets hverdag i det 18. og 19. århundrede tilbyder os både indlevelse i de enkelte personers skæbner og en rig indlevelse i landbrugssamfundets mange kulturformer. Sværkeslægten er en saga om menneskets evne til at ændre forholdene til det bedre.Sværkeslægtens oprindelige otte bind foreligger med denne udgave i en trebindsversion. Nærværende bind samler Søren Sværke (1929), I fædrenes spor (1931) og Slægtens arv (1934).

  • - billeder til det 19. århundredes samfunds- og kulturhistorie
    af Gerda Bonderup
    388,95 kr.

    -

  • - Poes samlede
    af Edgar Allan Poe
    53,95 - 108,95 kr.

    Edgar Allan Poe var kortprosaens mester og høstede verdensberømmelse med sine korte fortællinger. Men han arbejdede også to gange med den lange form, og det er disse to værker, der nu foreligger på dansk i samme udstyr som ’Samlede fortællinger I-II’ (2007).Romanen 'Arthur Gordon Pyms eventyr' er en farverig og ramsaltet beretning fra de store have og handler om titelfigurens mange og blodige eventyr, efter at en uimodståelig trang til at se verden har lokket ham til at tage på hvalfangerfærd som blind passager. Det bliver en hæsblæsende rejse til verdens og menneskets yderste grænser.Med prosadigtet 'Heureka' stræber Poe efter filosofisk at sammentænke alle tings ordning. Det er hans forsøg på at beskrive Universets fysiske sammensætning, oprindelse, udvikling og endeligt, og da Universet og Mennesket i Poes udlægning deler både stof og skæbne – begge dele er skabt af atomer og eksisterer i en uafbrudt tilstand af splittelse – bliver 'Heureka' samtidig et smukt sindbillede på Menneskets jordiske vilkår.Med denne udgivelse i anledning af 200-året for forfatterens fødsel foreligger Edgar Allan Poes fiktion for første gang samlet på dansk."Poes kultklassiker i fremragende oversættelse. Forlaget Klim afslutter med bravur deres Edgar Allan Poe-udgivelser med 'Arthur Gordon Pyms eventyr' og 'Heureka'."Bo Tao Michaelis, Politiken"En grundig, omstændeligt detaljeret sørøverroman, men umiskendeligt poe'sk. Hans-Jørgen Birkmose føjer nu 'Arthur Gordon Pyms eventyr' fra 1838 til sine gode gerninger."Torben Brostrøm, Information"Hans-Jørgen Birkmoses oversættelser af Poe er med rette blevet rost. Jeg slutter op i fakkeltoget."Klaus Rifbjerg, Weekendavisen"Poes to 'lange' er ikke til at komme uden om. Jeg kan ikke andet end gyse, når jeg betragter amerikanerens evne til at gribe fremtiden i sublime stjernestunder."Mogens Rude, Jydske Vestkysten"Det er stort arbejde. Hele Poes palet af galskab, realisme, nørderi, ironi og sprogleg er dækket ind, og det eneste utilfredsstillende er, at udgivelsen nærmest underspiller sin egen kvalitet, herunder at det er første gang, 'Heureka' bliver oversat."Jakob Levinsen, Jyllands-Posten"'Arthur Gordon Pyms eventyr & Heureka' viser, at Poe sagtens kunne skrive langt på den intense og fortællende måde – samt på digterisk vis filosofere over mennesket og universet."Fyens Stiftstidende"... fremragende dansk oversættelse."Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad

  • af Charles Baudelaire
    198,95 kr.

    Bogen fra 1863 er Baudelaires bedste kunstkritiske arbejde. Med udgangspunkt i den gådefulde Constantin Guys, der som tegnende reporter var vidne til en række af århundredets vigtigste begivenheder, indkredser Baudelaire den flygtige skønhed i de nye storbyer med deres dandyer, flanører, ludere, caféer, vogne. I en intens og dynamisk tekst beskrives pompen i det militære, det galante og elegante liv, men også den moderne krigs gru. I centrum står analysen af det kunstige, af moden, af kvinden som guddom og slave. Og af kunstneren, der i menneskemængden jager det nye i en verden, hvor intet skal bestå.

  • - Dansk Nyklassicistisk Møbelkunst 1790-1850
    af Mirjam Gelfer-Jørgensen
    388,95 kr.

    Oversigt over hele spektret af dansk klassicistisk møbelkunst i perioden ca. 1790-1850. Klassicismen behandles i lige så høj grad som udtryk for ideologiske bevægelser som udtryk for et stilistisk fænomen. (English edition available: Mirjam Gelfer-Jørgensen: The Dream of a Golden Age (2004), EAN: 9788772458984)

  • - fra britisk koloni til verdens største demokrati
    af Niels Brimnes
    438,95 kr.

    Indiens historie gennem de seneste godt 250 år er en dramatisk og fascinerende fortælling, der på mange måder afspejler væsentlige omvæltninger i den store, globale historie.Ved indgangen til 1700-tallet var Indien blandt de mest udviklede og velstående områder i verden. Ved indgangen til 1800-tallet var Indien situation ændret dramatisk og i al væsentlighed under britisk kontrol. Indien blev imperiets juvel, verdens største koloni og på mange måder symbolet på imperialismens verdensorden.Ved indgangen til 1900-tallet indtog Indien en fremtrædende plads i afkoloniseringen. Uafhængighedskampen blev en af de første og mest spektakulære med Gandhi som den helt centrale skikkelse. Som en af de første kolonier fik Indien selvstændighed i 1947 og trådte ind i kredsen af suveræne stater som verdens største demokrati. I modsætning til de fleste andre nationer i de tidligere koloniområder har det indiske demokrati vist sig levedygtigt.Samtidig har Indien gennem hele 1900-tallet været et af verdens fattigste lande, og endnu i dag er der flere fattige mennesker i Indien end noget andet sted på jorden. Ved indgangen til dette århundrede og i lyset af globaliseringen har landet imidlertid oplevet en betydelig økonomisk vækst. Væksten kommer langt fra alle til gode men giver dog håb om, at også Indiens mange fattige på et tidspunkt går en bedre fremtid i møde.Indiens historie efter 1739 rummer centrale dele af det kernestof, som forudsættes dækket i faget historie på gymnasiet: kolonisering, imperialisme, afkolonisering og globalisering. Desuden vil store dele af bogen kunne bruges i faget samtidshistorie på HHX.Anden udgaven rummer mindre opdateringer om Indien og den nye globale verdensorden, en udvidet beskrivelse af den aktuelle politiske situation og samfundsudvikling omkring valgene i 2004 og 2009 samt et nyt kildesæt om Commonwealth Games 2010, Anna Hazare og Niels Holck sagen. Bogens øvrige kapitler er blot gennemgået for at rette op på mindre fejl og mangler, så 2. udgave med rimelighed kan bruges side om side med første udgaven.

  • - Et moderne livs fortælling
    af Knud Peder Jensen
    148,95 kr.

    I over tre år har Knud Peder Jensen, som er historiker og bosidddende på Fur, arbejdet på at studere og skrive den første egentlige biografi om Jeppe Aakjær - hans liv og hans digtning. Resultatet er blevet en storslået fortælling, der både rummer afhandlingens karakter med grundig og velovervejet behandling af de mange data og livs-stumper, men samtidig er holdt i en fortællende form. Og spændende, som en roman, har Jeppe Aakjærs liv været. Fra fødsel, 1866 - til en relativt tidlig død i 1930, på et tidspunkt hvor Jeppe Aakjær stod på toppen af sin karriere, og i sine fire binds erindringer kunne se tilbage på et fantastisk og forunderligt liv. Fantastisk og forunderligt fordi han så at sige selv med sine valg og sin vilje skabte sit eget liv. Derfor er biografiens undertitel meget betegnende "En moderne livsfortælling". Aakjær var nemlig om nogen dansk forfatter moderne. Han startede omtrent sit liv med at gøre oprør med det vedtagne, mod konventionerne. Og selv om han var "enestekarl" hjemme på Aakjær, da han første gang for alvor førte pennen til papiret, så var han allerede fra begyndelsen af 1880´erne på vej væk fra bondesamfundet. På vej ind til den store by, hvor uddannelse, arbejde, liv og digtning var mulig på måder, de gamle end ikke drømte om. Men det kneb gevaldigt med for alvor at komme i gang. Også med kærlighedslivet. I næsten 15 år dannede han par med storbondens datter Marie Bregendal. Hun ofrede sig, økonomisk, for ham, og drev pensionat i København. Senere blev han lykkeligt gift med billedskæreren Nanna Krog. Også hun ofrede sig og skabte senere den atmosfære på Jenle, der dannede rammen om bondeforfatterens liv og digtning de sidste 25 år af hans liv.

  • af Helene Strange
    268,95 kr.

    Da Kirsten Sværke er blevet enke, tager hun - for at sikre børnene en rimelig fremtid - som den første kvinde hånd om den gamle slægtsgård. Hendes bekymring for sønnen Rasmus vokser, da han på grund af sit svage helbred må bryde med den århundrede gamle familietradition og træde ud af bøndernes række for at komme i væverlære. Kirsten Sværke er en stærk kvindeskikkelse, og først da gården brænder, overlader hun ansvaret for familien til den politisk aktive søn, Henrik, og dennes kone, Sofie. Helene Strange kender den falsterske bondekultur indefra. Hendes blik for bondesamfundets hverdag i det 18. og 19. århundrede tilbyder os både indlevelse i de enkelte personers skæbner og en rig indlevelse i landbrugssamfundets mange kulturformer. Sværkeslægten er en saga om menneskets evne til at ændre forholdene til det bedre.Sværkeslægtens oprindelige otte bind foreligger med denne udgave i en trebindsversion. Nærværende bind samler Tro i liv og død (1941) og Den sidste Sværke (1941).

  • af Victor Hugo
    253,95 kr.

    ”Sidste dag for en dødsdømt” er en af Victor Hugos tidlige bøger, udgivet første gang i Frankrig i 1829. Det er en fortælling om en unavngiven dødsdømt mands sidste timer. Læseren kan med gru følge med i jeg-fortællerens rædsler og overvejelser, før han henrettes ved guillotinen i Paris. Gennem tilbageblik fortælles også om domsfældelsen, livet i fængslet og de straffefanger, der venter på at blive sendt til galejen. Bogen indeholder dels den oprindelige tekst fra 1829, dels en sketch og et langt forord tilknyttet 1832 udgivelsen, hvor forfatteren for første gang vedstod sig at have skrevet ”Sidste dag for en dødsdømt”.

  • - Nietzsche om mennesket
    af Ole Morsing
    99,95 - 183,95 kr.

    Filosoffen Friedrich Nietzsche er berømt og berygtet for at lægge Gud i graven med sloganet "Gud er død", der stadig kan stå som overskrift på de fleste vigtige filosofiske strømninger i dag. Men Nietzsche er meget mere end bare Guds bedemand. Han har også et vigtigt positivt tankegods at byde på, som kan befrugte det moderne, individualistiske menneskes forståelse af sig selv og dets livssituation.Nietzsche lægger stor vægt på, at livet skal leves i det 'dennesidige'. Efter Guds død er mennesket nødt til at skabe sine egne værdier. Nietzsche ser ikke dette som et egoistisk eller voldeligt projekt. Han er derimod optaget af, hvordan mennesker kan lære at elske livet i medgang og modgang ved at rumme både kaos og kærlighed, liv og død - uden at søge tilflugt i håbet om et bedre liv efter døden. Et budskab, der kan falde i god jord i et samfund som det danske, hvor mange lever som pligtopfyldende borgere uden en religiøs tro."Styrke og svaghed - Nietzsche om mennesket" viser os vejen ind i filosoffens fascinerende tankeunivers og sætter som noget nyt i den danske Nietzscheforskning for alvor fokus på de ofte oversete positive budskaber i Nietzsches filosofi, som ligger langt fra den nihilisme, eftertiden ofte fejlagtigt har forbundet med ham.

  • af Herman Melville
    187,95 kr.

    Israel Potter er Herman Melvilles stadig aktuelle, vittige og dybt satiriske roman om "det dristige, principløse, hensynsløse, griske, uendeligt ambitiøse og i det ydre civiliserede, men i hjertet barbariske Amerika."Helten fra den amerikanske uafhængighedskrig er hemmelig agent i Paris, engelsk krigsfange og amerikansk sørøver, og siden tilbringer han 50 år i forhutlet exil i London. Da han omsider vender hjem, er det som et grumt dementi af den idealistiske myte om USA som frihedens og de grænseløse muligheders land.Israel Potter er den eneste af Melvilles romaner, der bygger på virkelige begivenheder, men det er begivenheder, som er glemt og fortrængt af den nationale ideologi.

  • - en brydningstid i dansk medicin
    af Morten A. Skydsgaard
    338,95 kr.

    Ole Bang var professor i terapi og hans tanker om lægebehandling kom til at præge en hel generation af læger. Hans karriere udspandt sig i en lægevidenskabelig brydningstid, hvor den mere end totusind år gamle hippokratiske medicin stod for fald. Ved begyndelsen af Bangs karriere var brækmidler, iglebehandling og åreladninger selvfølgelige behandlinger, som enhver læge havde stor tiltro til. Dette var ikke tilfældet ved slutningen af hans karriere, hvor lægevidenskaben var mere optaget af at studere menneskekroppen med mikroskop og lave dyreforsøg i de første lægevidenskabelige laboratorier.

  •  
    388,95 kr.

    De danske byer var blevet grundlagt i middelalderen, og efter den hektiske bydannelse fulgte mere end tre århundreders tilsyneladende stilstand i bysystemet. Fra middelalderen havde man arvet et bysystem, hvor alle væsentlige bysamfund var privilegerede købstæder, der var udstyret med principielt de samme rettigheder og pligter. Købstæderne fik en økonomisk, politisk og fysisk form, der i store træk blev bevaret frem til industrialiseringen. Perioden kan derfor kaldes købstædernes klassiske periode. Bogens gennemgående tema er, at dette imidlertid ikke betød, at købstæderne var stillestående og uforandrede. I ti artikler fremlægges den nyeste forskning inden for byhistorien om købstæderne i tiden mellem reformationen og industrialiseringen.

  • - et tema i Hegels og moderne filosofi
    af H. C. Wind
    183,95 kr.

    Den tyske filosof G.W.F. Hegel, havde stor indflydelse på sin samtid og umiddelbare eftertid, men har i det tyvende århundrede nok været bedst kendt som instpirator for Karl Marx´ dialektiske filosofi. Efter marxismen og de øvrige ideologiers fallit har europæiske og amerikanske tænkere genopdaget Hegel, og har navnlig genoptaget hans tanke om anerkendelse. Disse Hegel-fortolkere har på forskellig måde vist, at anerkendelsestanken både er en teori om magt og om konflikter, og en forestilling om disses løsning. Således bliver anerkendelsesbegrebet centralt for enhver, der vil forsøge at forstå historie som andet end ren evolutionisme. Når historien handler om anerkendelse, handler den også i videre forstand om kultur og om værdier.

  • - Menneskeliv og gudstjeneste
    af A. M. Allchin & A.M. Allchin
    288,95 kr.

    Bogen indledes med en skildring af Grundtvigs liv. Derefter følger bogens to hovedafsnit: Det første redegør for grundtræk og sammenhæng i Grundtvigs tænkning gennem analyse af fem af dens centrale temaer, almenkulturelle såvel som teologiske, mens det andet følger ham gennem kirkeåret og - under inddragelse af et omfattende citatmateriale - viser, hvordan han i sin dobbelte egenskab af prædikant og salmedigter formulerer troen i hver af højtidernes gudstjenester.

  •  
    418,95 kr.

    De to første bind af Danske Bystudier beskrev byerne i en tid, da de var del af et langt større omgivende landbrugssamfund. Med industrialiseringen indledtes en proces, der førte frem til, at rollerne blev byttet om mellem land og by. Den moderne by blev skabt i denne proces. Tredje bind af serien fortæller om byernes historie i en tid med store omvæltninger gennem en præsentation af de danske byers historie og historiografi i perioden ca. 1840-2000.Byrummet var genstand for store forandringer i dette tidsrum. Byerne fik tilføjet forstæder, og sideløbende blev landlige områder inddraget, så der blev skabt plads til stationsbyer og satellitbyer. Byplanlægningen udviklede sig til landsomfattende planer, der regulerede arbejdsdelingen mellem byerne og stræbte efter at tilpasse dem til den internationale bykonkurrence. Befolkningsgrupper søgte at sætte deres politiske vilje igennem ved at "erobre" byens rum, ligesom man tilstræbte at give storbyen mere menneskelige dimensioner ved at indrette sig med små "samfund i samfundet": kvarterer, forlystelsessteder, forsamlingsbygninger og institutioner. Disse bygninger og pladser er den dag i dag omdrejningspunktet i de fleste byer.I moderne tid har byerne således domineret samfundets udvikling, og en forståelse af byudviklingen er derfor blevet en forudsætning for at forstå nutidens historie: Det nuværende bysystem er i store træk identisk med det bysystem, der blev dannet under industrialiseringen, ligesom normerne for bylivet - urbanismen - stadig er domineret af erfaringerne fra de sidste ca. 160 års byhistorie.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.