dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om ACT

Her finder du spændende bøger om ACT. Nedenfor er et flot udvalg af over 16 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Acceptance and Commitment Therapy
    af Russ Harris
    348,95 kr.

    ACT (Acceptance and Commitment Therapy) har vist sig at være særdeles effektiv ved behandling af depression, angst, stress, afhængighed, spiseforstyrrelser, skizofreni, borderline personlighedsforstyrrelse og flere andre psykiske lidelser. ACT bygger på adfærdsterapi og kognitiv terapi, men med en ny og overraskende vinkel. Frem for at have fokus på at reducere eller helt undgå ubehag, vil man i ACT lære teknikker til at acceptere det ubehag, der alligevel ikke kan ændres eller kontrolleres, og i stedet lægge vægt på at skabe et indholdsrigt og værdibaseret liv. Denne introduktion til ACT har til hensigt at gøre den komplekse teori og praksis tilgængelig og brugbar for en bred vifte af fagfolk: fra coaches og rådgivere til psykologer, psykiatere og alle, der arbejder professionelt inden for sundhedssektoren. Med en enkel og klar gennemgang af de seks kerneprocesser – accept, kontakt med nuet, defusion, selvet som kontekst, værdier og engageret handling – samt masser af eksempler fra praksis, kan du med denne bog hurtigt og effektivt implementere ACT-teknikker i dit arbejde med klienter.

  • - Guide til mental styrke i sport, kunst og erhvervsliv
    af Kristoffer Henriksen & Jakob Hansen
    233,95 - 271,95 kr.

    Kender du fornemmelsen af, at nervøsitet, tvivl og bekymringer presser sig på,når du skal præstere optimalt under pres? Hvis du er passioneret og ambitiøs, kender du til at skulle præstere under pres. Med ambition og passion følger dog også tvivl om, hvorvidt man er klar nok, frygt for at mislykkes og bekymring over konsekvenserne, hvis forventningerne ikke indfries. Disse følelser er helt naturlige, når du står overfor vigtige opgaver. De er ikke i sig selv et problem, men kan blive problematiske, hvis du handler på dem. Du skal lære at acceptere følelserne som naturlige følgesvende i stedet for at kæmpe imod dem. Det vigtige er, hvad du gør, og ikke hvordan du føler, mens du handler. Som sportspsykologiske konsulenter i Team Danmark igennem mange år har bogens forfattere stået ved siden af nogle af verdens bedste atleter under EM, VM og OL, og hjulpet dem til at levere toppræstationer, når presset harværet allerstørst. Med udgangspunkt i ACT (Acceptance Commitment Therapy) og mindfulness tager forfatterne et kontroversielt afsæt i forhold til, hvad der skal til for at præstere under pres. De afliver mange af de myter, derhersker omkring “mentalt stærke performere”, for eksempel at de altid føler selvtillid, aldrig er nervøse og altid ser muligheder frem for begrænsninger. Du bliver med cases og øvelser guidet til at udvikle mental styrke til at præstere under pres gennem fire konkrete trin. Bogen henvender sig til alle, der forventes at levere præstationer på højeste niveau: supermotionister, eliteatleter, musikere, skuespillere, sangere, erhvervsledere, sælgere og studerende. Og ikke at forglemme: deres trænere, mentorer og undervisere.

  • - Overvind din usikkerhed med ACT
    af Russ Harris
    297,95 kr.

    Er der en kløft mellem det liv, du lever, og det liv, du gerne vil leve?Mange kender det: Vi ønsker os et bedre job, vores eget firma eller et lykkeligere kærlighedsliv. Men vi mangler selvtillid. Angsten kommer i vejen, og vi tøver med at forfølge vores drømme. Livet sættes på pause, mens vi udkæmper en indre krig med os selv.Russ Harris repræsenterer metoden ACT (Acceptance and Commitment Therapy), der baserer sig på den nyeste adfærdspsykologiskef orskning. Trin for trin hjælper han dig med at kortlægge dine egne værdier og udvikle selvtillid, så du kan skabe et meningsfuldt liv. Selvtillid er ikke en følelse, vi passivt skal afvente, men en måde at handle på, forklarer Harris – som i bogen punkterer mange myter om selvtillid og succes.

  • - Kom videre med ACT
    af Russ Harris
    297,95 kr.

    Et slag fra virkeligheden kan antage mange forskellige former: et dødsfald i den nærmeste familie, en alvorlig sygdom eller skade, et handicappet barn, en fallit, et forræderi, en skilsmisse eller en uforklarlig ulykke. Fælles for dem alle er, at de gør ondt! Og mange os er ikke særlig gode til at håndtere smerten. Med udgangspunkt i den psykologiske behandlingsmetode ACT (Acceptance and Commitment Therapy) beskriver Russ Harris, hvordan vi, ved at fokusere på indre ressourcer og i højere grad bruge hjertet frem for hjernen, kan finde en vej ud af livets store kriser. Russ Harris har en unik evne til at formidle ACT på en klar og tilgængelig måde, og i bogen guides du igennem processerne skridt for skridt.

  • - Illustreret guide til, hvordan du stopper kampen og lever livet
    af Russ Harris & Bev Aisbett
    210,95 kr.

    Denne bog er en illustreret miniudgave af Russ Harris' internationale bestseller Lykkefælden. Vores idealer om, hvad lykke er, og hvor lykkelige vi skal være, gør os ofte endnu mere ulykkelige og frustrerede.I bogen gør Russ Harris op med fire overordnede myter om lykke:Myte 1: Lykke er den naturlige tilstand for menneskerMyte 2: Hvis du ikke er lykkelig, er der noget galt med digMyte 3: For at skabe et bedre liv må vi udrydde alle negative følelserMyte 4: Du bør være i stand til at kontrollere, hvad du tænker og føler.Ved hjælp af den mindfulness-baserede tilgang ACT (Acceptance and Commitment Therapy) viser Russ Harris og Bev Aisbett teknikker til, hvordan du undgår at falde i 'lykkefælden' og i stedet finder ind til ægte velvære og et rigt og meningsfuldt liv.

  • - En brugsbog til klienten
    af Susan Møller Rasmussen & Ole Taggaard Nielsen
    210,95 kr.

    Med denne introduktion til Acceptance and Commitment Therapy (ACT) præsenterer forfatterne en helt ny retning inden for kognitiv terapi. ACT er en accept- og eksponeringsbaseret behandlingsform, som er forankret i den nyeste psykologiske forskning. Med ACT arbejdes der hen imod at udvikle psykologisk fleksibilitet, så man bliver i stand til at udleve personlige værdier frem for at befinde sig i en uendelig kamp mod sine egne negative tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Mindfulness er en vigtig del af ACT. Evnen til at være i kontakt med nuet trænes, fordi det er en vigtig proces i udviklingen af psykologisk fleksibilitet. ACT handler om at tage imod det, som livet tilbyder, og peger på en vej ud af lidelse ved at rette fokus på det, som virkelig betyder noget i ens liv. ACT er en behandlingsform, der anvendes på tværs af mange symptombilleder som f.eks. angst, depression, PTSD, misbrug, kroniske smerter og spiseforstyrrelser. Frem for alt er ACT en særlig måde at være i verden på og som sådan til gavn og inspiration for alle mennesker.Introduktion til ACT er en bog til klienten i et ACT-forløb, men kan også læses af fagfolk, professionelle behandlere og andre, der er interesseret i at lære ACT at kende.Introduktion til ACT er en bog til klienten i et ACT-forløb, men kan også læses uafhængigt heraf. Bogen kan også læses af fagfolk, professionelle behandlere og andre, der måtte være interesseret i at lære ACT at kende.

  • - Styrk parforholdet med ACT
    af Russ Harris
    173,95 - 210,95 kr.

    "Find den rigtige partner, så vil du blive hel og forblive dybt forelsket for resten af livet uden at gøre noget for det" er en populær kærlighedsmyte, som kun vil give dig problemer. For sandheden er, at den perfekte partner og det perfekte parforhold ikke findes, og at alle par i perioder kæmper med kærligheden.I denne selvhjælpsbog, som bygger på metoden ACT (Acceptance and Commitment Therapy), får du hjælp til alene eller sammen med din partner at slippe kontrollen, åbne dig, handle på dine værdier og engagere digøge intimitet, forbundethed og omsorg ved hjælp af mindfulnessreducere smertefulde konflikter og bilægge gamle uoverensstemmelseropbygge et tæt, kærligt og meningsfuldt parforhold på baggrund af dine værdier.Vælg kærligheden er skrevet til alle, der ønsker at forbedre deres parforhold - eller ethvert forhold, som betyder noget fx til børn, forældre og venner.Russ Harris er læge, terapeut, foredragsholder og forfatter til bl.a. Lykkefælden.Oversat fra engelsk af Søren Søgaard.

  • - om at være professionel med følelser
    af Maja Nørgård Jacobsen & Berit Mus Christensen
    308,95 kr.

    Selvfølgelig spiller dine følelser en rolle, når du som psykolog, pædagog, socialrådgiver eller lærer sidder over for en klient, elev eller borger. Og det er helt i orden!Med basis i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og den mentaliseringsbaserede tilgang (MBT) argumenterer bogens forfattere for normaliteten af selv stærke, tabuiserede følelser i arbejdet med mennesker. Med praktiske eksempler sætter de fokus på, hvordan sådanne følelser opstår i en professionel hverdag. Bogen giver dig anvendelige redskaber og øvelser, som kan styrke din evne til at håndtere disse almindelige udfordringer professionelt. Første del beskriver metoderne ACT og MBT. I anden del præsenteres almindelige følelsesmæssige udfordringer i arbejdet med mennesker herunder irritation og vrede, utålmodighed, skuffelse, utilstrækkelighed, betagelse m.m. Tredje del vedrører følelser rettet mod rammerne for arbejdet med mennesker. Med mig selv som redskab henvender sig til alle professionelle, der arbejder med mennesker – f.eks. terapeuter, psykologer, lærere, socialrådgivere, behandlere, pædagoger, mentorer samt social- og sundhedspersonale.

  • - en mindful kalender
    af Sanne Roesen
    228,95 kr.

    Det kan være svært at fastholde sit nærvær i en travl hverdag. Mindful kalenderen minder dig dagligt om at være nærværende. Det kan være, at du er eller har været stressramt og ønsker støtte til at fastholde fokus, så du får en hverdag med nærvær og mindre stress. Eller du har måske været på mindfulnesskursus og har svært ved at fastholde mindfulness, efter kurset er afsluttet.Her får du en kalender, der kan understøtte din personlige udvikling mod et balanceret og stressfrit liv.Bogen indeholder udover en almindelig kalenderfunktion, tips og ideer til en mindful hverdag, små ånde­drætsøvelser, dagens juhu-liste og en ’trivselsmåler’, der registrerer dit daglige humør. Dertil et drys mandalas til fornøjelse og fordybelse. Kalenderen er uden dagsangivelser, så det giver mulighed for at starte op med det samme og stadig have et fuldt kalenderår.Nærvær hver dag er første kalender i en redskabsorienteret serie, Vi ønsker med disse kalendere at give personer med fx stress, angst eller depression en nemmere og mere overskuelig hverdag. Fokus i kalenderne er at opbygge større psykologisk robusthed. Man får daglige råd og påmindelser, der skal understøtte den proces, man er i med små virksomme skridt. Alle kalendere tager udgangspunkt i ACT (den tredje bølge af kognitiv terapi), der har baggrund i evidensbaserede undersøgelser og indeholder redskaber, der tager afsæt i den posi­tive psykologi.

  • - 2. udgave
    af Russ Harris
    296,95 kr.

    Er du fanget i lykkefælden – som så mange andre?Den måde, de fleste af os jagter lykken på, er faktisk med til at gøre os ulykkelige og gøde jorden for stress, angst, nervøsitet og depression, mener Russ Harris. Han præsenterer i denne gennemreviderede og opdaterede udgave af LYKKEFÆLDEN – der er en bestseller i hele verden – hvordan du kan komme ud af lykkefælden og opleve større tilfredshed og mening i dit liv.Bogen bygger på metoden ACT (Acceptance and Commitment Therapy), som er en anerkendt og forskningsbaseret metode til at styrke trivslen i livet.LYKKEFÆLDEN indeholder teknikker og øvelser som hjælper dig med at:• Reducere stress og bekymring• Håndtere ubehagelige tanker og følelser på en mere effektiv måde• Bryde selvdestruktive mønstre og vaner• Overvinde usikkerhed og manglende tro på dig selv• Skabe et rigt, tilfredsstillende og meningsfuldt livBogen er for alle – fra topledere til salgsmedarbejdere, pædagoger til forskere, astronauter til pensionister. Uanset, om du mangler troen på dig selv, lider af en sygdom, opleversmerte eller sorg, har en stresset hverdag eller har psykiske problemer, så kan du lære, hvordan du skaber en indre og mere stabil lykkefølelse.

  • - Skab et bedre liv med ACT
    af Georg H. Eifert, Matthew Mckay & John P. Forsyth
    198,95 kr.

    Har du problemer med vrede? Har du tidligere forsøgt at kontrollere din vrede uden held?Hvis du svarer ja ti de to spørgsmål, kan denne bog give dig en helt ny tilgang til vreden - og et nyt håb. Du skal ikke længere bruge energi på at beherske eller fjerne din vrede. I stedet skal du sætte en stopper for, at vrede følelser dikterer, hvem du er, og hvordan du lever dit liv.Denne selvhjælpsbog er baseret på behandlingsformen ACT (Acceptance and Commitment Therapy), og den kan hjælpe dig til at slippe vreden og begynde at leve livet fuldt ud. For at nå dertil må du lære at acceptere dine vrede følelser uden at dømme dem eller prøve at beherske dem.Med teknikker, der er baseret på øvelser i mindfulness, lærer du at betragte dine vrede følelser, og øvelser i at 'definere dine værdier' hjælper dig til at finde frem til, hvad der virkelig betyder noget for dig. Dermed kan du engagere dig i kort- og langsigtede mål. der realiserer dine værdier. Undervejs i processen forsvinder den magt, vreden har haft over dit liv.

  • - Tab dig varigt med ACT og mindfulness
    af Russ Harris, Ann Bailey & Joseph Ciarrochi
    184,99 - 228,95 kr.

    Hvor mange slankebøger skal vi købe, før vi forstår, at det ikke virker? Hvor mange år skal der gå med hårde slankekure, hvor man taber sig ... og tager på igen ... og derefter kritiserer sig selv for ikke at kunne holde sin idealvægt?Slip slanketyranniet er ikke en bog om slankekure. Det er en bog om at bygge bro mellem det, du ønsker at gøre, og det, du rent faktisk gør. Bogen indeholder et unikt program - og en 7 ugers bootcamp - der viser dig vejen til velvære og varigt vægttab. Du lærer, hvordan du kan ændre vaner og adfærd, selv når du oplever negative følelser og mangler motivation. Bogen og programmet bygger på den psykologiske metode ACT (Acceptance and Commitment Therapy) og på mindfulness. "Bogen vil være et værdifuldt, anderledes og meget anvendeligt værktøj for dig, som ønsker at tabe dig. ACT er fremfor alt en særlig måde at være i verden på og er som sådan til gavn for alle mennesker."- Fra bogens forord af Ole Taggaard Nielsen, psykolog og indehaver af ACT Klinikken.

  • - Guide til at slippe tvangstanker- og handlinger
    af Bruce M. Hyman & Cherry Pedrick
    228,95 kr.

    Nogle børn kalder det ’Klister på hjernen’. Som OCD-ramt føler man sig styret af jeg-fremmede tvangstanker og -handlinger. De føles absurde og uvelkomne, og de OCD-ramte kan overvældes af angst og stærkt ubehag, hvis de forsøger at bekæmpe tankerne og handlingerne. Det drejer sig derfor ikke blot om at ’kunne tage sig sammen’, og for pårørende og udenforstående er det svært at forestille sig, hvilke kræfter de OCD-ramte er oppe imod. Bogen er en selvhjælpsbog med et selvstyret program, der bidrager til at frigøre den OCD-ramte for OCD’ens snærende bånd. Den gennemgår den vigtigste og til dato bedst dokumenterede behandling for OCD, som er kognitiv adfærdsterapi (KAT), og hvornår denne kan være hensigtsmæssig at supplere med medikamental behandling, men kommer også ind på den nyeste form for adfærdstearpi ACT (Acceptance and Commitment Therapy). Bogen falder i fire dele: Del 1: forklaring af OCD, og hvordan lidelsen diagnosticeresDel 2: gennemgang af det sevstyrede program trin for trinDel 3: indføring i forskellige symptomer og former for OCDDel 4: støtte og netværk Bogen øger forståelsen af og indsigten i OCD’ens magt. Den gennemgår de grundlæggende former for OCD: kontroladfærd (tjekking), vaske- og rengøringstvang, ordens- og gentagelsestvang, rene tvangstanker, samlemani og skrupuløsitet. Bogen anviser forslag til og eksempler på, hvordan børn og voksne kan tage kampen op mod tankernes og handlingernes tyranni, når den trænger sig på – hvad enten det er hjemme, i skolen eller på arbejdet. Henvender sig primært til personer med OCD, der ønsker at tage kampen op mod OCD’ens snærende bånd. Derudover psykologer og psykiatere, der ikke har speciale i OCD, samt pårørende, der ønsker at vide mere om OCD og støtte den OCD-ramte.

  • - Behandlerens guide til ACT i teori og praksis
    af Rikke Kjelgaard
    204,95 - 318,95 kr.

    Drømmer du om at lære de effektive, evidensbaserede og håndgribelige strategier, som skaber vilde og varige forandringer for dine klienter og for dig selv? Samtaler som forandrer er behandlerens guide til ACT i teori og praksis. Bogen er skrevet af Rikke Kjelgaard, en af Danmarks største kapaciteter inden for ACT (Acceptance and Commitment Therapy). Her får du som behandler en grundig introduktion til ACT med masser af kliniske eksempler og øvelser. Du bliver præsenteret for de grundlæggende begreber og for modellens bærende principper. Du får en gennemgang af kerne­processerne i ACT samt eksempler på, hvordan disse processer udspiller sig i det terapeutiske møde. Du følger med i en række samtaler som netop demonstrerer kerneprocesserne. Du lærer at lave sagskonceptuali­se­ring, at skabe fleksibilitetsprofiler, og du lærer, hvordan du designer dine egne metaforer. Du får desuden en række generelle tips til, hvad du skal gøre – og hvad du skal undgå at gøre – for at skabe samtaler, som forandrer.

  • - Selvhjælpsbog til kronikere
    af Birgitte Bentsen
    168,95 kr.

    En kronisk sygdom er en ubuden gæst, der er trådt ind i dit liv og som er kommet for at blive. Uanset hvad du gør, kan du ikke få den til at forlade dit liv igen. Og det kan være svært at acceptere. Spørgsmålet er, hvordan finder du dig til rette i dit liv sammen med den ubudne gæst? Med udgangspunkt i ACT (Acceptance and Commitment Therapy) tager psykolog Birgitte Bentsen dig med på en rejse til et meningsfuldt liv. Ved hjælp af enkle øvelser bliver du bedre til at acceptere de svære livsudfordringer, der er forbundet med en kronisk sygdom. Du bliver opmærksom på de kritiske tanker og svære følelser og lærer at håndtere dem på en anvendelig måde. Du får rettet dit fokus på det, som du værdsætter og får indstillet dit kompas efter den værdifulde retning. Bogen er første skridt på en rejse, hvor du kan leve et frit liv sammen med sygdommen. Om forfatterenBirgitte Bentsen er autoriseret psykolog fra Aalborg Universitet. Birgitte har i sit arbejde koncentreret sig om at forstå, hvorledes vi psykisk bliver påvirket af at være ramt af sygdom, og hvilken betydning den psykiske reaktion har for vores hverdag. Birgitte er i dag privatpraktiserende psykolog. Hun tilbyder behandling via individuelle- og gruppeforløb. Hun tilbyder desuden supervision og undervisning af psykologer med henblik på autorisation og tværfagligt personale.

  • - Lev i nuet
    af Ernst Bohlmeijer & Monique Hulsbergen
    148,95 - 168,95 kr.

    Drop forestillingen om ‘at leve lykkeligt til dine dages ende’.• Opgiv kampen mod psykisk smerte.• Lær at lægge mærke til dit indre liv og at forholde dig til dit liv, som det er her og nu.• Find ud af, hvad der virkelig betyder noget for dig i livet, og handl derefter. Troen på evig lykke har dybe rødder i vores kultur, og derfor kæmper vi imod, når livet er svært. Vi jagter evig lykke og gør alt, hvad vi kan, for at undgå tristhed, tvivl, angst, smerte og usikkerhed. Men livet er ikke let. Når vi lærer at acceptere, at livet også er svært og gør ondt, kan vi leve mere tilfredsstillende liv. Metoderne i Mindfulness for begyndere er baseret på en accept af de psykiske bekymringer og på at øge den enkeltes psykologiske fleksibilitet. Accept gør det muligt at leve et nærværende liv, som er baseret på ens egne værdier. Når det lykkes, vil man dagligt opleve mere frihed og større livskvalitet. Forfatterne har sammensat et ni-ugers forløb med mindfulness og øvelser i Acceptance and Commitment Therapy (ACT), der lærer dig at leve i nuet og iagttage dine tanker uden at være kritisk over for dem. Ved at bruge et par minutter dagligt finder du ud af, hvad der virkelig betyder noget for dig, og du lærer at leve et liv, der er baseret på dine egne værdier. Ernst Bohlmeijer er professor ved Twente universitet og har en særlig interesse i narrativ psykologi og mindfulness.Monique Hulsbergen er psykolog og psykoterapeut og har egen psykologisk praksis. Hun har skrevet flere bøger om mindfulness.Oversat fra engelsk af Mette Lindbjerg Jørgensen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.