Bøger om Adoption

"Kære Zoe Ukhona" er en fantastisk fortælling om hvor lykken og meningen med livet ligger, når man har været igennem en følelsesmæssig rutsjetur. Pelle Hvenegaard er på blind date med Caroline en smuk dansk sommeraften. En date som faktisk var tæt på at blive aflyst, men hvor noget som ligner skæbnen alligevel lader daten finde sted. Pelle Hvenegaard ved med det samme at Caroline - HUN skal være mor til hans børn!En stormende forelskelse gør det til en selvfølge, at de to skal stifte og skabe en familie sammen. Men som for flere og flere par - kom denne familie ikke så let endda. De var ufrivilligt barnløse! Efter flere mislykkedes fertilitetsforsøg, tager Pelle og Caroline beslutningen om at adoptere - en beslutning som skulle føre dem videre på den følelsesmæssige rutsjetur. Pelle Hvenegaard beskriver i bogen, på den mest ærlige, komiske, sørgelige og hjertevarme måde, hvordan han og hans kone skal igennem et adoptionshelvede, inden de kan låse op for døren til deres hjem på Christianshavn, med deres lille datter Zoe Ukhona på armen. Vigtigst fortæller bogen om partnerskab og hvordan man tackler livet når det ikke går som planlagt, men også hvilken ubeskrivelig glæde og lykke det er, når meningen med livet viser sig - når man endelig bliver forældre. Pelle Hvenegaard blev som barn verdensberømt for sin rolle som Pelle i Billie Augusts film " Pelle Erobreren". Pelle Hvenegaard er udannet journalist og har gennem flere år arbejdet som en fast del af TV-branchen på flere forskellige TV-kanaler. 

Sunde børns problemer handler om, hvordan forældre under vejledning selv kan hjælpe deres barn, og om, hvordan andre, f.eks. daginstitutionen eller skolen, kan medvirke. Bogen handler desuden om, hvordan sider af børns personlighed i almindelighed kan forstås, og om, hvordan man kan støtte deres udvikling, før der opstår problemer. Bogen bygger på erfaringer fra rådgivning af forædre, som har søt hjæp hos en privatpraktiserende psykolog, og påerfaringer fra rågivning af forædre til adopterede børn, som er præget af, at de har manglet omsorg før adoptionen. Sunde børns problemer udgør et supplement til den personlige kontakt med en kvalificeret rådgiver. Denne kontakt er vigtig for i hvert enkelt tilfælde at vurdere, om bogens metoder er velegnede, og for at udforme metoderne, så de passer til det enkelte barn og familien. Bogen kan forhåbentlig give appetit på de beskrevne tankegange og metoder og støtte forældre og andre, der ønsker at tilegne sig dem. Bogen henvender sig til alle med interesse for børns udvikling. Lars Rasborg har tidligere udgivet Miljøterapi med børn og unge, Akademisk Forlag.

Styrk barnets tilknytning er en vejledning for pleje- og adoptivforældre og andre, der tager sig af børn med utrygge tilknytningsrelationer. Bogen kombinerer forældrenes førstehåndserfaringer med professionelles viden og tilbyder en ramme for forældreskabet i form af praksisorienterede redskaber. Formålet er at give forældre og professionelle større forståelse for, hvad der ligger til grund for tilknytningsvanskelighederne, samt hvad der skal til for, at barnet slår rod i familien, får et sikkert livsfundament og udvikler styrke til at frigøre sig fra den sikre familiebase.Bogen giver en faglig velfunderet og lettilgængelig oversigt over tilknytningsteori og giver desuden nyttuge værktøjer. Fremstillingen levendegøres af fire gennemgående case-historier.Bogen henvender sig til adoptiv- og plejeforældre, professionelle inden for det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige område, kliniske psykologer samt undervisere og studerende.

I marts 2020 går Pelle Hvenegaard i gang med et simpelt, men også lettere uoverskueligt projekt: at skrive 1 digt hver aften i 100 dage, ud fra de følelser, tanker og oplevelser, der måtte presse sig på. Skæbnen vil, at corona-epidemien 10 dage inde i eksperimentet lukker Danmark ned. Dermed kommer Pelle til at sætte ord på hverdagen under en af danmarkshistoriens største kriser. Pelle skriver om det helt nære. Der, hvor humøret går i sort, når al indtægt pludselig forsvinder, og kroppen svulmer op, når der trøstespises. Der, hvor ”skal vi lege” synes at være hans 4-årige datters eneste ordforråd, nu hvor børnehaven er lukket, og farmor er gået i coronaskjul. Men også der, hvor kærligheden blomstrer, når den lille rødmende er forelsket i William fra MGP - og der hvor mørket forsvinder, og meningen findes, når han leger eller lægger sig i ske med sin datter.Han digter om livet udenfor, hvor der er fællessang og jazz i gården, og hvor man pludselig kan sove en lørdag nat, fordi byen er død og stille. Og om at drages mod naturen, hvor fuglene ikke har opdaget, at der er krise, og stadig synger livgivende videre. Han kigger også ud i verden, ud på de ting, der sætter det hele i perspektiv. Han sender tanker til sine venners børn på Mallorca, der ikke er uden for en dør i seks uger, og videre ned til de syriske flygtninge, der ville ønske, at corona var deres største problem i livet. Og selvom epidemien ikke er så dødelig herhjemme, må Pelle alligevel forholde sig til døden i løbet af de 100 dage. Både Max von Sydow, Yahya Hassan og George Floyd dør og får hver et digt med på vejen, og Pelle står i et dilemma, da han opdager, at han skylder penge til en mand, der nu er død. Pelles digtning er direkte, og hans digte er lette at læse. Han kommer vidt omkring, og bogen er for dem, der gerne vil have et humoristisk, rørende og tankevækkende tilbageblik på en tid, hvor vi alle nok må spørge: hvad fanden skete der lige dér?!"Et stykke Danmarkshistorie!" - Abdel Aziz Mahmoud, Go' Aften Live"Rå. Brutale. Tankevækkende. Ærlige. Rammende. ... Det er en digtsamling, som giver smil på læben, giver en klump i halsen, efterlader dig blæst bagover af følelser" - Julies Bogblog ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5"Pelle kan virkelig et eller andet med ord, og jeg må - lidt halvforbavset - konstatere, at jeg blev fuldstændig fanget af hans digtning og at det ene digt tog det andet" - Dinasbooks ⭐⭐⭐⭐ 4/5"Digte rører mig ofte, men jeg græder sjældent af dem. Men det gjorde jeg denne gang. Jeg græd, jeg grinede, jeg smilede, jeg undredes og jeg blev vred. Og jeg nød rejsen!" - Bogdoktor ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5"Jeg håber mange vil give denne digtsamling en chance, selv hvis de ikke tror, at digte er noget for dem, måske især lige derfor." - The bookchatter ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5"100 dage 100 digte er en øjenåbner. Den skildrer ikke bare danskernes hverdag under Covid-19-tiden. Nej, den sætter hele den gennemsnitlige danskers liv i perspektiv." - Fabulouslybooks ⭐⭐⭐⭐ 4/5"Digtene minder os om, at livet skal leves, og vi skal få det bedste ud af hver dag. Det er en stærk pointe, og den leveres med omsorg og alvor." - Xenias Bogblog ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5

Joan Rang Christensens debut genudgives i nyt omslag og format.

Samleudgave af kulthistorierne om De 3 (tabu-knusere), bind 1-4 plus et helt nyt 5. bind om De 3's oplevelser hos Gud. Bøgerne er blevet kaldt "grummere end Grimm" og "fantastisk og grænseoverskridende" ...De 3 er 2 hårde hunde og 1 kat: Carlo, Simba og Gerda Røvlund. Der skal mod til at læse dem, for eksempel om aftenen under dynen. Med en lommelygte – ellers kan du jo ikke se noget. De er skide uhyggelige. Så er det sagt. Og så er de fra det virkelige liv. Ingen pjat med løgn og digt.Indbundet, samlet pragtudgave af de fire historier om De 3, der udkom på Dansklærerforeningens Forlag i årene 2006-8, samt den femte og aldrig tidligere publicerede historie: "Da Carlo, Simba og Røvlund kom i himlen og mødte Gud og hans mor og snothvalpen Jesus, der ikke kan få armene ned".Efterord af Jens Raahauge, der perspektiverer dette børnelitteraturbanebrydende brag af et værk.

Året er 1961, og Lone er bare 15 år, da hun bliver gravid. Hun fortæller ikke til sine forældre, at hun venter sig, men tager selv til lægen, som sender hende til Mødrehjælpen, flov og ydmyget. På Rigshospitalets fødeafdeling for ugifte mødre føder Lone en lilledreng. Planen er at bortadoptere ham, men pludselig ændrer alt sig. Hvide ankelsokker er en socialrealistisk og ærlig skildring om en teenagepiges liv og opvækst i en børneflok på syv piger i Gladsaxe Kommune i 1950’erne. Det har altid været Lones ønske at skrive en bog om sine oplevelser, men ordblindhed stoppede hende. På opfordring gik hun dog i gang med skriveriet, og resultatet er denne barske, men også gribende bog om at få et barn, når man stadig selv er barn. Uddrag af bogen Han kiggede længe på mig og spurgte indgående: ”Har du haft seksuelt omgang med en mand?” Dødflov svarede jeg: ”Ja.””Vil du søge abort?” var hans næste spørgsmål.”Ja.””Ved dine forældre det?””Nej.” ”Læg dig hen på divaen, så vil jeg lige trykke dig på maven,” sagde lægen og pegede på en divan med et brunt flammet tæppe på, som stod op af en stor bogreol i det ene hjørne af kontoret. Han følte forsigtig rundt på min mave, men der var et sted, hvor han igen og igen vendte tilbage til, og jeg kunne næsten se på hans ansigtsudtryk, at han havde mærket noget. Ganske rigtig! Da han langsomt rejste sig, kunne jeg som i en tåge høre ham sige: ”Ja, Lone, du er gravid, og nu skriver jeg en henvisning til Mødrehjælpen, så du kan få en abort. Er det, hvad du ønsker? Om forfatteren Lone Wennemoes har hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med mennesker, det være sig i forretning, på sygehuse, plejehjem og i et aktivitetscenter. I fire år drev hun galleri i København, hvor hun solgte egne malerier, havde gæstekunstnere og underviste i forskellige maletekniker. Hvide ankelsokker er hendes debut.

I næsten 50 år har Katie gemt på en æske med hemmeligheder. Den stammer fra dengang, hun arbejdede som sygeplejerske på et mødrehjem, og indeholder en notesbog med oplysninger om de unge kvinder og deres børn, hun mødte der. Den indeholder også babyernes identitetsarmbånd. Efter sin mands død tager Katie en beslutning, hun længe har udskudt. Hun slår en besked op på en adoptionshjemmeside, fordi hun ved, at de oplysninger, hun har, kan hjælpe med at genforene adoptivbørn og deres biologiske mødre. Snart begynder henvendelserne at strømme ind, og Katie møder succes, fiasko, smerte og glæde i takt med, at hun påtager sig rollen som deltidsdetektiv og deltidsterapeut i sin søgen efter spor og forsøg på at sammenstykke knuste historier. Ét for ét afleverer hun babyarmbåndene tilbage til deres oprindelige ejere, og nye, overraskende venskaber opstår. Men der er et armbånd i æsken, der gemmer på en hemmelighed, der måske aldrig vil blive fortalt … En fantastisk, anmelderrost bestseller af Rachael English baseret på sande hændelser. En fortælling, der griber dig fra første til sidste side, om hemmeligheder, løgne og en kærlighed, der aldrig dør.

Sidste år modtog Anita Furu Bogforums debutantpris for Mit halve liv – en stærk og rørende roman om den jødiske flygtningepige Ruth, der som 6-årig bliver adopteret fra Rusland til Danmark. Nu er Anita Furu klar med en selvstændig opfølger – Jeg er en, der kan sige sådan! Ruth er blevet 73 år, og hendes handlekraftige datter Inge presser på for, at Ruth, før det er for sent, tager kontakt til de søskende, hun blev skilt fra som lille. Ruth og Inge tager til England og møder Ruths storesøster og storebror, der også blev bortadopterede, men Ruth kæmper med modstridende følelser. Hendes søskende har detaljerede minder om barndommen i Rusland, mens Ruth næsten intet husker. Kan man række henover de år, der er mistet? Og hvad skete der med den ældste storebror Isak, som blev tilbage i Rusland, men lovede at hente sine søskende og tage dem med til Amerika? Ruth får sat relationerne til sine nærmeste på prøve – som søster, men også som mor, mormor og veninde. Romanerne om Ruths liv er inspireret af Anita Furus familiehistorie. Men forfatteren tager sig friheden til i fiktionen at lade det uskete ske – da virkelighedens Ruth ville tage kontakt til sine søskende, var det for sent.

Bogen er blevet til i forbindelse med mit arbejde med at finde min mors ukendte slægt. Hun blev bortadopteret som 3-årig og fik først som 70-årig kontakt med en søster. Arbejdet bygger på arkivfund og samtids- og samfundsbeskrivelser.Oldeforældrene kommer fra Sverige til Randersegnen i 1855, og alle børnene lever deres voksne liv i København, hvor min mor bliver født i 1916.

Drømmefangeren af Louise Voller er en fængslende roman om en chokerende afsløring i Nepal med tråde til både Danmark og resten af verden. Astrid rejser til Nepal for at undervise på en skole for børn fra børnehjem. Hun er udbrændt efter en hektisk tid som graverjournalist og efter bruddet med sin utro kæreste. Men i Kathmandu viser sig en hårrejsende virkelighed. Børnehjemmet er tomt, og børnene forsvundet. Astrid sætter sig nu for at afsløre den dystre sandhed, som har forbindelser til alle dele verden.I Danmark venter Thomas og Caroline på endelig at få lov til at adoptere. Men noget går galt, og fundamentet under deres ægteskab begynder at vakle. I Justitsministeriet sidder departementschefen med et umuligt dilemma, der kan få skelsættende betydning for 34 barnløse danskere og hans egen fremtid. Louise Vollers gribende og indsigtsfulde fortælling i Drømmefangeren er baseret på virkelige hændelser.

Nia har aldrig vidst, at hun er adopteret, men det går op for hende, da hun finder et udkast til et brev i sin mors gemmer. Brevet er til Nias biologiske mor, der tilsyneladende sidder i fængsel for drabet på sit eget barn. Tilværelsen braser sammen om ørene på Nia, og hun rejser til Australien for at finde sandheden om sig selv og sit ophav. Vibeke Marx har skrevet en gribende og spændende roman om adoption, identitet og om forholdet mellem mødre og døtre. Og om løsningen på en kriminalgåde.Romanen er inspireret af en virkelig historie.

Hvor er det sært jeg hedder Federico er en smuk og rørende fortælling om identitetsfølelse, frustration, smerte og alle de dybe følelser, der er i spil hos mor og søn, adoptant og adoptivbarn. På den ene side en kvinde, der midt i en succesfuld karriere mod forventning pludselig føler det biologiske ur tikke. For at få opfyldt sit altoverskyggende ønske om at blive mor må hun igennem smertefulde, mislykkede fertilitetsbehandlinger og et ødelagt parforhold. Og selv da den længe ventede nyhed omsider kommer, svarer intet til de forestillinger, hun har gjort sig. Og så gør de måske alligevel ... På den anden side en ung fotograf med behovet for at søge efter de rødder, han ikke har nogen erindring om. Som femårig forlod han Colombia og fløj med sin nye mor over Atlanten mod sit nye hjem og en helt anden verden. Et stipendium og et kunstprojekt bliver nu Federicos undskyldning til at vende tilbage og genopdage sin barndomsby og sin colombianske identitet, en opgave, der på ingen måde bliver let. Yolanda Reyes lader med stor indsigt både Belén og Federico komme til orde hver for sig. De fortæller med deres egen stemme hver deres historie i en dialog på tværs af tid og rum.

En biografi der er skrevet som erindringer til vores børn, men nok mest læseværdig for den voksne læserskare, da bogen giver en beskrivelse af sygeplejegerningen, adoption, rejseliv, otium på Solkysten og ikke mindst et forunderligt arbejdsliv og et billede af ledelsen bag kulisserne. Læserne kommer tæt på forfatterne og deres rejse gennem livet, i med og modgang, men ikke kedeligt.

Fra 1964 til 1979 blev mere end 160 børn i Grønland adopteret af danske par. Moderniseringen af landet var i fuld gang. Tanken var, at man kunne give dem et bedre liv. Man mente, at børnene fik en gylden mulighed med at ny start langt hjemmefra. Lille er et gribende vidnesbyrd- fortalt fra det 3-årige Kâlànguaks synsvinkel- om den pris, som mange af de børn betalte for idéen om, at man gjorde noget godt. En beretning om som barn at miste det allernærmeste, mor, far, søskende. Om bundløs ensomhed og længsel. Bør læses af alle, der vil vide mere om forholdet mellem Grønland og Danmark!- Iben Mondrup, forfatterBevægende og vigtig førstehåndsberetning om at blive taget væk fra sin familie og sin kultur- når man blot er en lille pige på 3 år.- Lene Therkildsen, Milik Publishing

DINE FORÆLDRE ER JO IKKE DINE RIGTIGE FORÆLDRE DU HAR DA RET TIL AT KENDE DIN GENETIK DU MÅ HAVE DET SVÆRT MED AT VIDE, AT DU ER BLEVET VALGT FRA Det er blot nogle af de overbevisninger, som bogens forfatter, Lisbet Bladbjerg, jævnligt støder på, når hun nævner, at hun er adopteret. Men for hende og mange andre, der ikke har samme biologi som deres forældre, svarer de overbevisninger ikke til virkeligheden. For dem er den familie, de er vokset op sammen med, naturligvis den eneste rigtige. Igennem ærlige og modige fortællinger giver de medvirkende i GAVEBARN et nuanceret billede af adoption og donation og udfordrer frygten for at fortælle børn sandheden om, hvordan de blev til. Mød ud over Lisbet et forældrepar, der har fået hjælp af en sæddonor, to familier, der har fået hjælp af en ægdonor, og to brødre, der først som voksne fik at vide, at deres far ikke var deres biologiske far. GAVEBARN er en tankevækkende bog for alle, der enten selv er eller har fået et gavebarn, samt alle med interesse for, at der er flere måder at få børn på end at lave dem selv. Den stiller skarpt på gavebørns selvforståelse, forældre som ærlige rollemodeller og et samfund, som er udfordret af dalende fertilitet. Budskabet er klart: Hvis gavebørn allerede fra barnsben kender sandheden om, hvordan de er blevet til, har vi ikke længere brug for at definere familier udelukkende ud fra et genetisk fællesskab. Lad os ryste posen med overbevisninger og få nye omtanker om adoption og donation.

Jeanette Søm Munks historie begynder en novemberdag i 1971 i Teheran. Den dag bliver hun efterladt på en trappesten midt i den larmende iranske hovedstad. Hun er blot et par uger gammel. Jeanette Søm Munk bliver fundet og bragt til et børnehjem, og da hun er otte måneder, kommer hun til Danmark – adopteret af et kærligt, jysk ægtepar. Men trods en god og tryg opvækst, sætter den barske start på livet sine dybe spor. Med sin selvbiografiske historie håber forfatteren at give andre adopterede eller omsorgssvigtede nogen at spejle sig i. ENHVER ADOPTION ER FORBUNDET MED SORGMålet med Jeanette Søm Munks bog er blandt andet at give andre adopterede og omsorgssvigtede unge og voksne nogen at spejle sig i. En vigtig pointe i hendes bog er, at enhver adoption er forbundet med sorg – den er der bare ikke særligt meget fokus på, fordi der er en forventning om, at man er taknemmelig for at være adopteret. ”Jeg vil altid føle en sorg over den måde, jeg kom til verden på. En sorg, som andre adopterede og omsorgssvigtede også kan føle. Og den sorg er okay. For ingen synes, at den bedste start på livet er at blive efterladt på en trappesten eller på anden måde være blevet valgt fra,” siger Jeanette Søm Munk. Undervejs i bogen trækker forfatteren på sin faglige baggrund som psykoterapeut, og hun præsenterer læseren for nogle af de konsekvenser, der kan følge med det at være adopteret.OM FORFATTERENJeanette Søm Munk (f. 1971) er adopteret fra Iran i 1972 og vokset op i Jylland. Hun er uddannet gestaltterapeut ved Københavns Gestalt Institut. Siden 2017 har hun arbejdet som selvstændig terapeut. Hun hjælper blandt andet adopterede – unge såvel som voksne – med de udfordringer, der følger med et liv som adopteret.

Lix: 12”Hvor kommer du fra?” spørger damen i bussen. Og Sara ved det ikke. Eller jo. Hun kommer fra Aarhus. Og hun er født i Korea. Men hvem er hun? Indeni? Sara går rundt med et hul. Et stort hul i kroppen. Det svier og gør ondt. Men det kan gå væk. Det tror Sara. Hun skal bare finde ud af, hvor hun kommer fra. Sådan rigtigt.

I årevis har en løgn ventet på at se dagens lys. Journalisten Jessie Daly vender hjem til fødebyen Clooneven efter at have gjort sig selv til grin på nationalt TV. Hun må bide al skam i sig og tage et job i sin søsters café for at betale gæld af. Hun føler, hun har mistet alt. Tilfældigvis kommer Jessie på sporet af en anden ung kvinde, der 200 år før under Hungersnøden i Irland, også mistede alt, og hun bliver optaget af at kortlægge hendes skæbne. På den anden side af Atlanterhavet i Boston er endnu en ung kvinde, Kaitlin, gået i gang med at opspore sine irske forfædre og snart flettes trådene sammen og afslører chokerende detaljer om fortiden, som stadig giver genklang i nutiden. En episk roman baseret på sande hændelser.

Adoption - Identitet – Eksistens beskriver adoptivbørns dobbelte udfordring i identitetsdannelse. Adopterede har en baggrund med rødder i både adoptiv- og biologisk familie. Adoptivbarnets biologiske baggrund er en eksistentiel og ukendt faktor i den adopteredes bevidsthed. Spørgsmålet er, hvordan man får de to sider til at smelte sammen i barnets bevidsthed, så barnet får redskaber, der hjælper det med at få svar på tvivl i forhold til eksistens? Hvordan kan adoptivbørn håndtere udfordringer med dannelse af identitet og eksistens? Hvor er ’de blinde pletter’? Og hvordan kan adoption påvirke adfærd og reaktioner på en bevidst og ubevidst måde? Hvordan har barnesynet forandret sig over tid?Bogen er skrevet af adoptivbørn for adoptivbørn. Den adopterede skal ikke føle sig alene. Jytte er født i Danmark og adopteret af danske forældre, mens Kasper er født i Sydkorea og adopteret af danske forældre. Som grundlag for at forstå og give et muligt bud på en bedre forståelse af baggrund og eksistentielle udfordringer taler forfatterne med fagfolk og adoptivbørn i forskellige aldre og steder i livet.

Leif ”den lykkeliges” ulykkelige kærlighed bind 2 starter i 1986 i tiden lige efter den trafikulykke, hvor Isabella er tæt på at omkomme, hvor hendes foster bliver dræbt, og lægerne – for at redde hendes liv – har måttet fjerne hendes livmoder. Isabella kaster sig herefter over interessante interesser for at få sig et liv: vandreture, efterrenæssancemusik og religion. Leif forsætter stort set i den samme gamle skure. Isabella vil gerne adoptere. Det vil Leif ikke. I maj 1993 træder en ny person ind i Isabellas liv. Det er Karin. Hun var passager i den bil, der forårsagede ulykken i 1986. Karin er gravid og nu enlig og tilbyder Isabella at blive ”venindemor” til sit barn. Efter en kort overvejelse tager Isabella imod tilbuddet, dropper Leif og flytter sammen med Karin på venindebasis: Dét – og hvordan det går – handler resten af historien om – plus endnu et trafikuheld i 1994. Uddrag af bogen Så brød Leif tavsheden: ”Du siger, du vil flytte, betyder det så, at det er slut? Jeg mener rigtig slut – permanent?” Hans stemme lød en anelse grådkvalt. ”Ja! – Det må vi nok se i øjnene,” svarede Isabella og lød meget overbevisende: ”Jeg tror, jeg må ud på en helt ny utraditionel ”vej” – måske bliver jeg ”kørt over” – Måske kommer jeg ud på ”dybt vand”, så dybt, at jeg ”drukner”, men jeg er nødt til at prøve. Det må briste eller bære!” ”Jamen hvad er det, du er på vej ud i?” Leif fattede stadig ingenting. ”Det er dét, jeg siger, du helst ikke vil vide.” Isabella virkede ”lukket”, men helt fattet. ”Jo, fortæl,” appellerede Leif, ”og kræver det, at jeg dropper Lise for at få lov til at være med, så gør jeg det!” ”Nej!” sukkede Isabella. ”Det ER for sent. Vi skilles her! Du har opbrugt ”din kvote”…!” Om forfatteren Finn Buhl er født i 1951 i Roskilde. Som 17-årig arbejdede han først i postvæsenet. Derpå lidt spredt. Blev atter ansat i postvæsenet, hvor han gjorde karriere op til personalevagtmester. Han blev i 2002 ansat som kirketjener ved Eliaskirken på Vesterbrotorv, hvorfra han blev pensioneret i 2012.

En historie om to små søskende, to piger, som bliver tvangsadopteret af to forskellige familier. Deres mor er narkoman og ikke i stand til at tage vare på dem. Ingen adoptionspar ønsker at adoptere to børn. Man oplever det gribende øjeblik, hvor de genser hinanden efter tyve års adskillelse. Man følger de to piger, hvor den ene bliver verdensberømt. En bog, man ikke kan undgå at blive berørt af.

Vores adoptions rejse, skildret online og nu samlet i en denne bog.Bogen er lavet til vores datter.For at gemme vores fælles historie, får hun denne bog. Dette er en kærligheds erklæring til vores fantastiske datter.Inden vi fik barn i forslag, og vores rejse rigtig kunne starte, lavede vi en hjemmeside.Siden var lavet til familie og venner, så de kunne følge med i hvilke fremskridt der var. Det var både i forhold til forberedelser inden vi fik barn i forslag, under vores adoptions rejse, og hvordan det gik da vi kom hjem.Udover at holde alle informerede på "hjemme fronten", var siden også til kommende adoptivforældre. Det hele samlede vi løbende på hjemmesiden.Fra de indledende spændinger og håb, til opkaldet om at vi havde fået en datter og alt hvad det følger med sig. Vi lagde dagbøger og billeder op næsten dagligt, under vores 4 ugers ophold på Sri Lanka.En gæstebog fandt vi ud af var vigtig, så vi kunne modtage alle de tilkendegivelser vi fik så mange af. I anledningen af vores nu 14 årige datters konfirmation, har vi valgt at få samlet det hele og lave denne bog.

En børnebog om diversitet med udgangspunkt i udenlandsk adoption. Ellen er syv år og bor med sin lillebror Manfred og deres forældre i en villa i Brønshøj. Ellen føler sig pæredansk inden i, men udenpå er hun halv koreaner, fordi hendes mor er adopteret fra Sydkorea. Hvad er ”kommedag”? Hvad sker der, når man bliver kaldt for kineser uden at være det? Hvorfor ser hendes mor anderledes ud? Og hvad er en rigtig mor forresten? Ellen har tusinde spørgsmål. En underholdende og oplysende bog om udenlandsk adoption. Bogen sætter fokus på emner som etnicitet, forskellige familieformer og udviklingen af vores sprogbrug gennem tiden på en pædagogisk og uformel måde og henvender sig til alle børn og deres familier. Bogen er delvist baseret på forfatterens egne erfaringer og på samtaler med voksne adopterede fra Sydkorea og deres børn.

Da en næsten nøgen kvinde styrter i hans arme, ved Paul, som netop har fået titlen jarl af Latterly, at hans munkeagtige tilværelse er fortid. Paul er blevet opdraget af sin kvindehadende far langt fra feminin påvirkning, så han ved dårligt, hvordan han skal konversere den bedårende pige, der kom strygende ud fra festsalen. Et enkelt natligt møde er dog nok, til at de kan genfinde den lidenskab, han så længe har undertrykt. Men til hans ærgrelse finder han ud af, at Emma er adopteret søster til netop den mand, han leder efter: Pauls uduelige fætter, der er den sande arving til jarledømmet. Selvom hun har forsøgt at undslippe sin mors rygte som en fri dyrker af kærligheden, går Emma med til en enkelt nats kødelig lyst – for en pris. Men da hun falder for den fremmede mand, giver hun afkald på sin betaling og flygter ud i natten, blot for at møde Paul, der leder efter sin bror. Han tilbyder en arv, der vil forandre familiens liv for bestandig. Hendes slyngel af en bror har brug for øvelse for at kunne begå sig på de bonede gulve, så Paul får brug for Emmas hjælp. I angst for at ende som sin excentriske far bliver Paul nervøs, og Emmas outrerede familie holder gryden i kog. Men da Paul opfylder sit løfte om at afsløre den sande arving, må han og Emma skabe en ny vej til deres kærligheds mål. Indtil deres fortid berøver dem den sande lykke. Uddrag af bogen Paul steg ind ved siden af hende og smækkede døren, imens han overvejede, hvad pokker han skulle stille op med denne kvinde. Han lænede sig tilbage i sædet. Det bedste svar ville være at køre hende, hvorhen hun ville, og derefter tage hjem. Han ville fortsætte sin søgen den næste dag. Der ville vel næppe løbe nøgne kvinder ud fra klubben i dagtimerne. Hun var et lille væsen, men kareten føltes alligevel fuld af hendes tilstedeværelse. Hendes øjne stirrede på ham igennem mørket, og hun studerede ham lige så nøje, som han observerede hende. Han vidste ikke, hvilken af de to impulser, han skulle lytte til: at glide over sædet og sætte sig tæt på hende eller flygte og sætte sig hos kusken. Han mindede sig selv om, at han ikke havde tid til pjank. Han rømmede sig. ”Hvor skal vi køre Dem hen?” Om forfatteren Kate Rothwell er prisvindende forfatter, der også udgiver under navnet Summer Devon. Hun skriver flere forskellige typer kærlighedsromaner, herunder historiske. På dansk er bl.a. udkommet Den vidunderlige og Hendes gale baron.

Hun får et barn i sin varetægt, Pia Dam, en lille pige, der knytter sig til hende med rørende hengivenhed. Samtidig lærer hun to mænd at kende – to sympatiske mænd, der begge forelsker sig lidenskabeligt i hende. Den ene: Pias far, Martin Dam, en ung videnskabsmand, der med sin robuste livsglæde og sin friske charme vækker følelser i hende, som hun aldrig før har kende. Den anden: Pias stedfar, Allan Lander, en ung direktør, som nylig har mistet sin smukke hustru, og som med sin blive bedrøvethed kalder på al hendes medfølelse, al hendes ømhed.Silverline-bøgerne er tidligere udgivet i serien SuccesRomanen, der blev udgivet i perioden 1959-1989.Serien startede med Erling Poulsens historier, som var kendt fra Familie Journalens meget læste føljetoner. Bøgerne blev trykt i vilde oplagstal og en massiv efterspørgsel betød utallige genoptryk af de forskellige titler. Det samlede oplagstal menes at være over 11 mio. Derudover blev mange bøger byttet og genbrugt, for var man først fanget af seriens univers, kunne man ikke få nok. Men heldigvis var der nok at tage af, serien har op til 250 titler. Flere af bøgerne er filmatiseret.

Et liv fyldt med svigt og savn. Adopteret uden at vide det, og uden at vide, hvad det betød da det blev fortalt. Rodede familieforhold. En far som hellere ville have haft en dreng, og en mor som hellere ville have haft sit eget barn. En følelse af ensomhed og tavshed, men også en ukuelig tro på, at det kan lade sig gøre, at bygge en tilværelse hvor man holder fast i sig selv. Carpe diem

Det ufødte barns skæbne er et af vor tids mest kontroversielle emner. Denne bog giver et nyt syn på emnet - fra sjælens perspektiv - fra forældrenes sjæle og fra barnets sjæl. Uden stereotyper og slogans rører bogen hjertet og udfordrer sjælen. "Meningen med livet er ikke at være fri for handicaps eller fri for byrder, men at leve det liv vi har, fuldt og helt - at blive alt det, vi er bestemt til - at fuldføre den livsopgave med henblik på hvilken vi inkarnerede.” (Citat fra bogen)

"Vi ses en dag" er Helle Fromberg Hammarströms personlige fortælling om et adoptionsforløb, som bragte Helle og hendes mand den største lykke, da de fik mulighed for at adoptere en lille dreng fra Brasilien. Men det er samtidig historien om, hvordan denne lykke blev sat på den ultimative prøve, da Helle efter hjemkomsten blev alvorligt syg med brystkræft.Heidi Korsgaard er en dansk forfatter, der har udgivet flere faglitterære bøger om forskellige emner. Hun har blandt andet udgivet den meget personlige bog "Når kærligheden kammer over" (2007) om at leve i ubehagelige afhængighedsforhold. Men hun har også udgivet flere bøger om netop det at skrive og udgive bøger, og er en del af foretagendet Skriveværkstedet.

Essay om adoption af børn fra fjerne lande. Adoptionen sammenholdes med forfatterens eget eksil hvad angår det eksistentielle tab i begge situationer. Debatbog, polemisk og subjektiv, men med åbne teser, understøttet af forfatterens personlige erfaringer og tekster af hans yndlingsforfattere.