Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Alder

Her finder du spændende bøger om Alder. Nedenfor er et flot udvalg af over 17 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - En skærgårdsfortælling
    af Kjell Westö
    153,95 - 228,95 kr.

    Stjernedirigent Thomas Brander har ladet opføre et stateligt sommerhus, Casa Tritonus, i den finske skærgård. Her vil Brander slappe af fra de mange arbejdsrejser rundt om i verden, der tærer på kræfterne. Brander er en mand ’i sine bedste år’, men selvbilledet er ikke, hvad det har været, og efter en række nedture i både arbejds- og kærlighedslivet kan end ikke det mondæne skærgårdspalads dulme nerverne. Dertil kommer en meget udadvendt og nysgerrig nabo, som også truer sjælefreden. Med tiden finder Brander og naboen, amatørmusikeren Reidar Lindell, dog en fælles tone i omgangen med hinanden, og et umage venskab opstår – og med Lindell flytter også indbyggerne i det lille lokale skærgårdssamfund ind i Branders liv. For ude på landet kan man ikke flygte ind i anonymiteten, dér deler man hinandens glæder og sorger. Her er man i samme båd, også når den lækker. Tritonus er en musikalsk roman om fællesskab og ensomhed, om fremgang og prisen for den, om kunst, og om en mand fra byen, der møder den finske provins - fortalt med lige dele alvor og varme. Kjell Westö (f. 1961 i Helsingfors) er en af Finlands førende, mest læste forfattere. Han er især kendt for sine romaner, der foregår i og omkring Helsingfors, men har også skrevet noveller, digte, essays og avisklummer. Kjell Westö debuterede i 1986 med digtsamlingen Tango orange og har senest udgivet romanen Den svovlgule himmel (2017). Hans værker er oversat til mere end 20 sprog og har modtaget en række store nordiske priser, deriblandt Nordisk Rådslitteraturpris og Finlandia-prisen.

  • af Marie Louise Tüxen
    146,95 - 198,95 kr.

    DEN SIDSTE SPIRAL er digte fra briksen hos gynækologen, fra dansegulvet med en tyveårig, fra et blegrødt lagen i Vangede, fra Fisketorvets hårsalon, fra en botox-klinik, dødens vandhul og andre steder, hvor den mere eller mindre afklarede krop erfarer, hvad det vil sige at være til i en midaldrende kvindes legeme. ”Jeg har taget strømperne af, så mine ben ikke virker korte. /Gynækologen kæmper med at få rygstykket på lejet rejst. / Splitten har sat sig fast, hun sidder på hug. / Jeg står skråt bag ved hende. / som sagt er jeg nøgen. / /... / jeg tror ikke nogen kvinde nogensinde er kommet langt nok frem i første forsøg.” DEN SIDSTE SPIRAL kredser om frygten for at blive usynlig, om hud som synker, foldes og rynkes i en uundgåelig bevægelse mod jorden. Med vemod betragtes overgangsfasen fra frugtbar til ufrugtbar. Var det så det? Det blev ikke til flere børn, men sikke et prægtigt barn. Jeget vandrer på en forudbestemt vej mod overgangsalderen og kroppens sikre forfald. I en alt for nær horisont venter et farvel til blikke fra mænd, nu er det ikke længere nok blot at smile lidt. Kan man så ikke længere betragtes som et erotisk væsen? Splittelsen og sorgen er stor i den ikke-unge, ikke-gamle kvindekrop – en krop i limbo. Men i tabet af noget opstår noget andet, som en Fugl Føniks rejser der sig af ungdommens aske en taknemmelighed for det, man har og er. Et sundt og rask barn, en stærk krop, et meningsfuldt virke, en delvis tilfredshed med sit ydre, som jeget på sin vis forsøger at slutte fred med efter mange års kamp. Marie Louise Tüxen debuterede som digter i Hvedekorn i 2013. I 2017 udgav hun, ligeledes på Vild Maskine, den roste debutroman JEG SER MIG SELV SOM RYTMISK, som blev udvalgt som én af De bedste danske debutanter 2017-18 af Litteratursiden.dk. Siden da er det blevet til flere digte i poetiske tidsskrifter og dagblade samt to romaner i samarbejde med Anders Morgenthaler, udgivet på Gyldendal. Hver søndag er hun vært på podcasten Om søndagen græder vi på Podimo sammen med Hella Joof.

  • - 50 år og hva’ så …
    af Mette Herlev
    268,95 kr.

    Denne bog handler om kvinder, der lige nu bevæger sig tæt omkring det varme tal 50. Med smukke kroppe, der rynker lidt i kanten, en moden styrke og en blomstrende frihedsfølelse i tid og sind. Kvinderne har sluppet ungdommens uskyld og i stedet grebet hver sin skønne, voksne kvindelighed. Men … hvor sidder kvindeligheden egentlig? Hvad tænker kvinderne om den? Påvirkes den, når alderen bevæger sig opad, tyngdekraften trækker nedad og overgangsalderen måske kravler under huden? Med Kvindeligheder får du lov til at være med i et øjeblik af en række helt almindelige danske kvinders liv. De viser os kvindekroppen og åbner op for deres ærlige og personlige tanker om kvindelighed, krop og alderen midt i livet. Det er en bog til alle – til kvinder, deres døtre og mændene omkring dem.

  • - Inspiration til et (langt) sjovere liv
    af Line Baun Danielsen
    231,95 - 258,95 kr.

    Denne bog er en hyldest til det at blive ældre. Målet er at inspirere andre til at tænke over, hvordan de gerne vil leve deres liv, turde mere og aldrig lade sig kue af, hvad andre mener, kvinder kan - eller ikke kan - når de nærmer sig eller for længst har passeret de 50 år.Den er også en protest mod et ungdomsforherligende samfundssyn, og så er den Line Baun Danielsens personlige fortælling om at begynde forfra, forfølge sine drømme og ikke mindst holde sig mentalt og fysisk skarp hele vejen til kisten.

  • - Udvalgte essays fra Sister Outsider
    af Audre Lorde
    130,95 - 143,95 kr.

    DIN TAVSHED KAN IKKE BESKYTTE DIG samler et udvalg af de banebrydende essays og taler, somdigter og aktivist Audre Lorde skrev. For Lorde er digtning ikke en luksus, menen bydende nødvendighed. Undertrykkende magtkonstruktioner kan ikke ødelæggesmed de samme redskaber, der har skabt dem. Med en ubesværet kraft skriver Lorde om alder, etnicitet,klasse, køn, vold og erotik, og viser os en aktivisme og intersektionelfeminisme båret af dialektikkens åbenhed. Hendes tænkning er en slags poetikfor forskellighed, der viser, at detogså er os selv, der unødigt holder hinanden nede. Selv denfeministiske bevægelse har udelukket mange af de stemmer, der i deres afvigelsekunne være essentielle medspillere. Fra undertrykkelsens inderside kalder hun på en anerkendelse afkategorier og forskelle, på et brud med en tavshed, der ikke beskytter os.Indhold:Poesi er ikke en luksusTavshedens transformation til sprog og handlingBrug af erotikken: det erotiske som kraftHerskerens redskaber kan aldrig demontere herskerens husAlder, etnicitet, klasse og køn: kvinder der redefinererforskellighedBrug af vrede: kvinder der reagerer på racismeAudre Lorde (1934-1992). Amerikansk digterog aktivist. Selv kaldte hun sig sort, kvinde, lesbisk, mor, kriger, digter. Debetegnelser, hun anvendte om sig selv, går igen i hendes omfattende oganerkendte forfatterskab. Hun er en af de første intersektionelle feminister,der undersøger forskellige ulighedsformers sammenhænge og overlap.

  • - Den ældgamle hemmelighed om et langt liv, vitalitet og livsændring
    af Ilchi Lee
    223,95 kr.

    Vi lever længere end nogensinde før. Men kan vi også forblive sunde, lykkelige og glade lige til det sidste? Størstedelen af vores liv knokler vi hårdt for at få succes, indtil vi står over for at skulle pensioneres. Hvis man går på pension i en alder af 65, tror man måske, at man har omkring 20 år mere til at slappe af og nyde livet. Men hvad nu, hvis man havde mere tid? Hvad nu hvis man havde 40 eller 50 år tilbage at leve i? Ville det gøre en forskel for, hvordan vi valgte at leve vores liv? Ilchi Lee, New York Times-bestsellerforfatter og en af vor tids mest berømte meditationslærere, gør det klart, at man kan forlænge sit liv langt ud over, hvad man almindeligvis opfatter som vores biologiske aldersgrænse – helt op til 120 år. Men det egentlige spørgsmål er ikke bare, om vi kan få et langt liv, men om det er et, vi er tilfredse med. Lees svar er et rungende ja, og det hele handler om den kraft, der ligger i at kunne vælge, i at være selvhjulpen og vigtigst af alt: følelsen af, at der er et større formål med tilværelsen. Uddrag af bogen Men lad mig bare sige det lige ud. Jeg har ikke fundet en særlig pille, der kan få dig eller en hvilken som helst anden til at leve til I er 120 år gamle. Lige nu er jeg selv sidst i 60’erne, og jeg kan ikke garantere, at jeg vil leve så længe. Men jeg har besluttet mig til at leve, indtil jeg er 120 år gammel. Kodeordet er her ordet besluttet. Jeg har taget en klar og uafvendelig beslutning om at leve til jeg er 120 år gammel. Jeg kan ikke vide, hvornår min sidste dag oprinder, men jeg ved at det er muligt at leve med denne tanke, nemlig at jeg forventer at blive 120 år gammel. Især hvis jeg indstiller mig på at leve sundt og med en dyb fornemmelse af formål. Biologisk forskning har vist, at menneskets celler har et potentiale til at fungere og gendanne sig i 120 år og endda at favne en ny form for menneskelighed og en ny form for verden 11 endnu længere, såfremt dette underbygges af teknologier, der i dag kun anes i horisonten. Det er ikke spor urealistisk at leve sit liv med en sådan forventning. Om forfatteren Ilchi Lee er meditationslærer og forfatter til over fyrre bøger. Han begyndte at undervise i 1980’erne, og siden har han etableret et verdensomspændende netværk af mennesker, der foruden at udbrede hans tanker om krop og sind også kæmper for fred i verden. Hans principper og metoder har hjulpet millioner af mennesker over hele kloden til at udvikle deres sande potentiale.

  • af Anne Sofie Allermann
    238,95 kr.

    ”Indskriver sig i en hæderkronet børnekulturel tradition” Weekendavisen ”Understreger elegant, at det er tiden sammen, der betyder noget, her og nu” Kristeligt Dagblad "Anne Sofie Allermann er stadig ny i billedbogsverdenen, men også hun har tiden for sig, og indtil videre er den givet rigtig godt ud. Anna Jacobina Jacobsen tegner sig ind i læserens sind, og der lagres hendes tegninger, der ikke altid er let tilgængelige, men som indeholder en kunstnerisk værdi og et frisind, som ligger indlejret i selveden fabulerende blyantsstreg” Bogbotten.dk ”Du spørger, hvad tid er: Tid er sekunder, der går ét efter ét, og bliver til minutter, timer, dage, uger, måneder og år.” Tid er en farvestrålende samtale om tid, der kan måles i fx en kommode, som nogen engang fik til et bryllup, en anden malede grøn og en tredje voksede ud af og satte klistermærker på. På billedsiden måles tiden bl.a. i et halstørklæde, der strikkes længere og længere. Tid er en filosofisk billedbog begået af Anne Sofie Allermann, der billedbogsdebuterede med En fin sten (2020) og illustreret af Anna Jacobina Jacobsen, der har lagt blid blyant og fortrinlige farver til henved et dusin billedbøger med egne såvel som andres tekster.

  • af Petra Hůlová
    258,95 kr.

    ”En del Animal Farm, en del The Handmaid's Tale, en del A Clockwork Orange og (måske) en del Frankenstein; den tjekkiske forfatter Hůlovás roman afmonterer patriarkatet og erstatter det med et skræmmende alternativ … Hůlovás provokerende satire om en feministisk fremtid i lige høj grad udfordrer og foruroliger” Kirkus ReviewsPetra Hůlová (f. 1979 i Prag) er ph.d. og har studeret samfundsvidenskab, kulturstudier og mongolsk. Forfatterskabet har modtaget flere priser, bl.a. Magnesia Litera, Jiří Orten-prisen og Josef Škvorecký-prisen. Bevægelsen er første bog oversat til dansk; flere af hendes øvrige bøger er oversat til i alt tretten forskellige sprog. Hůlová benytter i hele forfatterskabet provokationen som brændstof, og hun foretrækker at beskæftige sig med ”3G”-emnerne ’Gender’, ’Generations’ og ’Geography’.

  • af Inge Duelund Nielsen
    338,95 kr.

    "Hvis det bliver mørkt, svøber jeg mig i et stykke af himlen. Stjernerne kilder som sodavandsprikker over hele kroppen." En pige og en morfar ser på skyer og blomster og fugle. Mormor snakker med fra foderbrættet foran køkkenvinduet eller fra en sky på himlen. Så vinker pigen og morfaren og trutter i deres trompeter, til morfars kinder er ved at eksplodere. Hvis det bliver mørkt er en livspoetisk bog om rødder og vinger, om før og nu, og om barnets blik på at blive gammel og skulle dø. Velegnet til oplæsning og som udgangspunkt for samtaler mellem generationer – om generationer. Bogen er skabt i tæt samarbejde mellem Inge Duelund Nielsen, som – med egne ord – er "lidt gammel", og som har arbejdet med værket gennem en periode, hvor hun mistede sin sidste forælder og selv blev bedstemor; og illustrator Simon Væth, der er ung og nybagt far ... og det er tydeligt i værket, at de begge er optaget af liv og død, fortid og fremtid.

  • af Marzeeh Laleh Chini
    173,95 kr.

    Soroosh var ti år gammel, en lille dreng, der lignede en 7-årig. Han var meget mager, og du ville let kunne tælle hans ribben. Han var lav af sin alder, sky og stille. Typisk for ham fastholdt han oplevelser ved at se, lytte og tænke. At tale var ikke noget, han gik op i. Han sov oven på nogle stykker pap på det fugtige og støvede gulv. Hans far ville ikke vende tilbage, bare fordi han stod og ventede ved havnen og blev ved med at være hjemløs for evigt. Hans mor sagde: ”Min kære Soroosh, du er manden i vores familie, og desværre må du tidligt i gang med din opgave i livet. Din far havde ikke planlagt livet for dig på den måde, men det ser ud til, at skæbnen har.”Uddrag af bogen Jeg vidste, at jeg ikke sov. Jeg vidste godt, at jeg var vågen. Men jeg turde ikke åbne mine øjne. Nogle gange er det svært at stå ansigt til ansigt med verden omkring en. Solen forsøgte også at vågne. Jeg kunne mærke dens lys bag mine øjenlåg. Den forsøgte at banke på ved at sige: ”Vågn op, Soroosh, i dag er måske en anderledes dag.” Så begyndte solen at sprede sin varme. Jeg kneb mine øjne sammen og kunne mærke, hvordan den kildede mig og forsøgte at få et smil frem på mit ansigt, og overtalte mig til at åbne mine øjne. Godt, så jeg kunne ikke diskutere med hende mere og åbnede langsomt mine øjne. Det var så barskt at vågne op i min situation, men i det mindste var det godt at se min mor og to brødre ligge ved min side. Om forfatteren Laleh Chini er født 1968 i Shiraz, Iran. Efter sin fars død begyndte hun som 16-årig et nyt liv i USA, men flyttede senere til Toronto, Canada, hvor hun stadig bor. I 2021 vandt hun Canada Book Award for ungdomsromanen Soroosh.

  • - landskab med løber – løber i landskab
    af Anders Johansen
    268,95 kr.

    ”Ikke for løbenørder med pulsur og kilometertæller, men for alle, der gerne vil med ud for at sanse naturen” Aarhus Stiftstidende “Handler ikke om løb som en præstation, men som en følelse. Og som sådan er det en dejlig befriende lille bog i en dansk løbeverden, hvor der ofte er fokus på tider og distancer. En bog, man bliver glad af, og finder ro med” Løberne.dk ”Det er en fryd bare at holde denne smukke lille bog i sine hænder” Litteratursiden.dk "200 meter kunne jeg drive det til, så måtte jeg stoppe op, krumbøjet gispende efter luft, med sorte pletter flimrende for øjnene. Pinligt og ikke spor rart, men kroppen må have fået færten af noget, for sådan – tungt prustende, med lungerne slæbende hen ad netop denne skovsti flankeret af graner og nøddebuske – begyndte et foreløbig halvt liv som løber."Er du løber, er du eftertænksom, er du naturmenneske eller er du sprogmenneske – da vil du med stor fornøjelse og stort udbytte læse Anders Johansens At mig dagen fryder. Tekster om løb, dæmoner, liv og alder. Med henved 100 naturfotos fra et halvt liv som løber i den danske natur, de fleste er taget med et Canon Powershot S120 på størrelse med en pakke cigaretter: "Det bedste kamera er nu engang det, man har med, og jeg har altid mit lille Canon med, når jeg løber – det er nærmest vokset fast til hånden."

  • af Lene Borring Dragsdahl
    50,95 - 77,95 kr.

    Virkeligheden kan rumme mere end mange romaner og indimellem være eventyrlig. Alligevel får ens virkelighed en ende på et tidspunkt. Alder er der skrevet meget om - og jeg har skrevet om det nu, for måske kan min erfaringer fra et langt og omskifteligt liv give imspiration – besættelsesårene, norsk ødegård, Højskolen Søtoftegaard, skilsmisser, Tvind, indvandrerlærer, Grækenland – og lidt om samfundsudviklingen og os gamle.

  • af Donal Ryan
    278,95 kr.

    "Poetisk, kraftfuld og hjerteskærende" The Times ”En raffineret roman” Kristian Ditlev Jensen, Weekendavisen ”Irlands store samtidsfortæller holder niveauet … associerer utvungent i en bevidsthedsstrøm, der leder tankerne hen på James Joyce og Virginia Woolf” * * * * * Jyllands-Posten Virkelige begivenheder (en artikel i avisen) satte Donal Ryan i gang med denne roman, som The Observer fulgte på vej med ordene ”hårdtslående og opløftende”. En roman om, hvordan vi (ikke) tager os af hinanden. ”Donal Ryan har en særlig sans for forsoningsprocessen, for de umærkelig skift i mennesket hjerte, der går fra forseelser og fortvivlelse til en form for forløsning” Wall Street Journal Donal Ryan er en af de helt store, unge irske forfattere; han har modtaget bl.a. The Guardian First Book Award, EUs Litteraturpris og The Irish Book Awards, været shortlistet til the IMPAC Dublin Literary Award og to gange longlistet til Man Booker prisen, senest med Fra et smult og stille hav, der ligeledes er shortlisted til The Costa Book Award. På dansk er endvidere udkommet romanerne Rust og Som røg fra vinden, samt novellesamlingen Et sving mod solen.

  • af Lilja Scherfig
    238,95 kr.

    Kettys lillesøster kan mærke, der er noget galt på Kettys fødselsdag - hun er ikke glad og det er, som om hun ikke vil blive ældre. Ketty vil meget hellere være en kat ... så det bliver hun!En finurlig bog om at få lov at være den man er, i det tempo man selv vil.Lilja Scherfig er som billedbogsforfatter (bl.a. Rævefælden og Farfar) ikke bange for at tage fat i de mere svære sider af (børne)livet. Sidste år udkom Verdens bedste team, illustreret af Lea Hebsgaard Andersen, der også lægger sanselig streg og fint afstemte farver til Ketty og hendes familie.* * * * * ”Illustrationerne af Ketty & Co er fine og sanselige og historien finurlig og varm. Lilja Scherfig er ikke bange for at tage fat i de mere svære sider af børnelivet” Birgitte Sanne Kristensen, Nordjyske

  • af Birgit Erup
    228,95 kr.

    Med en god, solid portion humor deler forfatter Birgit Erup ud af egne erfaringer, når hun i "Smil - du er stadig på! 2" fortæller om mange af de skøre, skæve og måske lidt pinlige situationer, som man kan komme ud for, når man når - bare en smule - op i årerne.Birgit Erup (f. 1941) er en dansk forfatter og journalist, der i en længere periode arbejdede for ugebladet SØNDAG, og er kendt for sine samfundsrelevante bogudgivelser. Erups bibliografi indeholder blandt andet bøger, der omhandler alderdommen og det at blive ældre, singletilværelsen, sex, familieliv og skilsmisse.

  • af Birgit Erup
    228,95 kr.

    Der bliver ikke lagt fingre imellem, når Birgit Erup fortæller om egne og andre kvinders oplevelser og erfaringer med livet som 50-60 årige - ej heller bliver der censureret noget bort, når det kommer til fortællinger om omgivelsernes (både unge og mænd) holdninger til dem.Birgit Erup (f. 1941) er en dansk forfatter og journalist, der i en længere periode arbejdede for ugebladet SØNDAG, og er kendt for sine samfundsrelevante bogudgivelser. Erups bibliografi indeholder blandt andet bøger, der omhandler alderdommen og det at blive ældre, singletilværelsen, sex, familieliv og skilsmisse.

  • - En kvindes bekendelser fra det sidste år i 30´erne
    af Malene Hasselblad
    165,95 kr.

    ”Når du er i trediverne, går du ikke rundt og tænker på, at du ikke er i fyrrerne. Du småmugger over, at du ikke længere er i tyverne, og jeg vil vædde på, at når du kommer i fyrrerne, ærgrer du dig over, at trediverne gik så hurtigt, og at du ikke lige nød det noget mere, mens du nu var der. Når det gælder din alder, kigger du tilbage og ikke frem. Måske fordi du ikke kan huske, at det ikke var spor bedre at være 25 end at være 38. Det sidste bliver du jo nødt til at tro på.”Malene Hasselblad leverer en hudløst ærlig dagbog af sit sidste år i 30’erne, og vi kommer hele det brogede følelsesregister igennem, når hun er på dates med fyre som Slagteren, Lækkerheden og Manden uden ben; når hun kæmper med fordomme om, at hun som ’kendt’ altid har succes og penge; når hendes datters evige sygdom og en desperat søgen på at opretholde en økonomi, der for det meste er langt dårligere end hos en dagpengemodtager, sender hende helt ud på afgrunden af stress. Men frem for alt får vi et billede af et menneske af kød og blod, der har hjertet med i hver en beslutning, hver en overvejelse og hver en tanke, og som trods kæmpe udfordringer og et væld af begrænsninger i rollen som enlig mor kæmper en kamp hver eneste dag for at klare sig som selvstændig – og som ikke er i tvivl om, at hun vil nå sine mål.Vi er med, når Malene siger farvel til et helt år med skæve kærlighedsforhold (eller manglen på samme), masser af højt humør (der kunne få selv en nonne med tavshedspligt til at flække sammen af grin) og kampen for overlevelse på en helt håbløs økonomi (der ville få de fleste til at give op). Hendes fantastiske rejse gennem denne virkelighed får de vildeste, bedste, sjoveste, underligste og mest kreative sider frem af vor tids førende renæssancekvinde.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.