Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Arbejdere

Her finder du spændende bøger om Arbejdere. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Søren Kolstrup, Anette Eklund Hansen & Lars K. Christensen
    155,95 kr.

    Danskerne er en nation af lønarbejdere. Tre ud af fire voksne under pensionsalderen er erhvervsaktive. Af de erhvervsaktive er mere end 90% lønarbejdere. 1,7 mio. danskere er i dag medlemmer af en fagforening. Vil man forstå ikke bare Danmarkshistorien, men også baggrunden for tidens aktuelle diskussioner om f.eks. arbejdstid, velfærdsreformer og solidaritet, kommer man ikke uden om at beskæftige sig med arbejderklassens og arbejderbevægelsens historie. Der er gennem årene skrevet mange bøger om specielle sider af denne historie, fra arbejdernes kultur og levevilkår til biografier over kendte politikere. Denne bog samler hele historien på en let tilgængelig, men samtidig grundig måde. Værket kan fungere som en uundværlig håndbog i kraft af dens veludbyggede indeks og temaartikler, som sætter læseren ind i tværgående temaer som kultur og demokrati. Bogen er tænkt som et oversigtsværk, som henvender sig både til almindeligt interesserede læsere såvel som til de, der ønsker en introduktion til et nærmere studium. Bogen er rigt illustreret og kan læses blot for den gode histories skyld...

  • af Kristian Himmelstrup
    206,95 - 215,95 kr.

    PIO er en roman om Louis Pio, som startede Socialistiske Blade, lagde grunden til den danske arbejderbevægelse (og dermed Socialdemokratiet), men hurtigt måtte flygte til Amerika Det er 5. maj, 1872. Louis Pio sidder i en celle på Nytorv og venter på en retssag, der vil sende ham i isolationsfængsel i flere år. Hans forbrydelse er, at han har indkaldt til et folkemøde på Nørre Fælled. Opholdet i fængslet bliver dyrt, og han overlever kun, fordi man ikke vil forære arbejderne en martyr. Romanen følger Pios kamp i fængslet, siden i arbejderbevægelsen og endelig i Amerika, hvor han forsøger at bygge socialistiske kolonier. Han vil stadig forandre verden til det bedre, kæmpe for arbejderne, sikre kvinderne ligestilling, men hvor meget er idealisme, og hvor meget er selvbedrag? Og oveni er der hans kæreste Augusta, som også kommer til orde i romanen og har sin helt egen dagsorden, der bl.a. involverer geniale børn og Georg Brandes. PIO er en afviklingshistorie om et liv, der ikke vil lykkes, men det er også en biografisk roman om en ener, der skubbede til udviklingen herhjemme, kæmpede for forandringer og basale menneskerettigheder og blev mødt af indædt modstand fra et ungt demokrati, der greb til politispioner, skueprocesser, fængsel og bestikkelse for at slippe af med samfundsfjenderne.

  • - en nordatlantisk krønike [#1]
    af Jóanes Nielsen
    298,95 kr.

    'Brahmadellerne' er første bind i Jóanes Nielsens nordatlantiske krønike om forfatteren og politikeren Eigil Tvibur og de to færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur, som han er rundet af. Begge slægter kendetegnes ved, at deres ståsted både er kristent og trækker tråde fra både hedenskab, overtro og andre verdensreligioner. Det sker ikke uden sværdslag. Med dette udgangspunkt følger vi deres indbyrdes konflikter og afhængighed i samspil med resten af de nordatlantiske lande. 'Brahmadellerne' er historien om arbejdere og arbejdsgivere, kristne og overtro, vold og kærlighed, mænd og kvinder, Danmark og Færøerne og ikke mindst længslen efter at gøre sig fri af fortid og slægtskab. 'Brahmadellerne' rejser spørgsmålet om det overhovedet er muligt. “I al sin umanerlighed er det en umådelig charmerende og i grunden uimodståelig bog, der uanstrengt formår at spænde fra Kingos »Far verden, far vel« til Dusty Springfield” – Erik Skyum-Nielsen i Information “… fængslende og vildtvoksende (…) Der er en vældig, oceanisk fortællekraft i Jóanes Nielsens færøske krønike ‘Brahmadellerne'” – Anders Juhl Rasmussen i Kristeligt Dagblad “Færøsk krønike med slagkraft.” – Anette Jensen i Flensborg Avis “Skrøner, historiske facts og ren fiktion er blandet godt og grundigt i den muntert skælmske roman ‘Brahmadellerne'” – Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten “Jóanes Nielsen er en kulturfæring, der ikke tror på nationens særlige mission, men kender den godt nok til at sætte sig ned, når de andre rejser sig, og vide, hvilke gravstene man skal lade sit vand på for at få de andres pis i kog.” – Thomas Bredsdorff i Politiken “Et brag af en roman. (…) Man bliver prisværdigt klogere på livet i et lille samfund og det evigt kringlede menneskesind. Læs, læs, læs.” – Anne Wehner, Bogblogger.dk

  • af Åsa Linderborg
    138,95 - 152,95 kr.

    "Mig ejer ingen" er Åsa Linderborgs selvbiografiske skildring af sin barndom og opvækst hos sin far, som hun blev alene med, da hun kun var fire år gammel, og moren forlod dem til fordel for en ny mand og en ny familie. Far Leif er metalarbejder, efter eget udsagn Sveriges bedste, på Metallverken i Västerås. Han drikker øl til hverdag og stærkere sager i weekenden; der er meget smerte, som skal dulmes, udslidt og dødtræt, som han er, selvom han ikke engang er fyldt fyrre. Forladt og vraget af kvinder, ensom og uden selvtillid. Der er god grund til, at Far Leif forvandles til en tragisk og uglamourøs fyldebøtte. Men humoren bevarer han, ligesom viljen til at skabe et ordentligt liv for Åsa og ønsket om at øse af sin store, store kærlighed til hende."Mig ejer ingen" er en skandinavisk nyklassiker om en usædvanlig barndom. En dybt gribende beretning om en far og hans datter, om en opvækst i et arbejderhjem og om en drøm om forandring.Om forfatteren:Åsa Linderborg (f. 1968) er journalist, historiker, forfatter og tidligere kulturchef for Aftonbladet i Sverige. Hun slog igennem med den selvbiografiske roman "Mig ejer ingen", som udkom første gang på dansk i 2008. Hendes dagbog "Året med 13 måneder" (2020), som skabte debat for dens skildring af #metoo-bevægelsen og mediernes magt, er desuden et selvkritisk, kontroversielt og personligt portræt af en kvinde og vores samtid. Åsa Linderborg er gæsteskribent i Information og medvært i P1’s Norsken, svensken og dansken.

  • af John Steinbeck
    513,95 kr.

    John Steinbecks roman følger det hårde liv hos frugtplukkerne i en smuk dal i Californien. I de idylliske omgivelser slider de sig halvt ihjel for at tjene til føden. Bogen følger en aktivist, der forsøger at organisere frugtplukkerne, så de sammen kan kæmpe for bedre vilkår og højere løn. Den er et spændende billede på den nederste klasse i det amerikanske samfund midt imellem børskrakket og anden verdenskrig.John Steinbeck (1902-1968) var en amerikansk forfatter, der skrev et væld af noveller og romaner, der er blevet oversat til flere forskellige sprog. I 1962 modtog John Steinbeck Nobelprisen, og hans værker er bredt anerkendte verden over.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.