Bøger om Barnløshed

FÅS I NY REVIDERET UDGAVE ISBN 9788712050247 Nu i 7. oplag! Årsagerne til barnløshed kan være mange, men én af de hyppigste er noget så simpelt som den kost, vi spiser. Kort sagt: en fertil livsstil kan i mange tilfælde gøre sit for at øge sandsynlgheden for succes, når man gerne vil blive gravid. Både diætist Charlotte Hartvig og speciallæge i gynækologi Bjarne Stigsby har hver dag kvinder i konsultatiionen, som næsten har opgivet drømmen om at blive mor. Men mange af dem kan hjælpes med en kost, der bl.a. sikrer protein, mindsker indtaget af kulhydrat - og indeholder et minimum af sukker. Spis dig gravid indeholder en massse kontante råd, ny viden, opskrifter, kostplaner mm. Alt sammen formidlet i et let forståeligt sprog til en bred målgruppe.

"Kære Zoe Ukhona" er en fantastisk fortælling om hvor lykken og meningen med livet ligger, når man har været igennem en følelsesmæssig rutsjetur. Pelle Hvenegaard er på blind date med Caroline en smuk dansk sommeraften. En date som faktisk var tæt på at blive aflyst, men hvor noget som ligner skæbnen alligevel lader daten finde sted. Pelle Hvenegaard ved med det samme at Caroline - HUN skal være mor til hans børn!En stormende forelskelse gør det til en selvfølge, at de to skal stifte og skabe en familie sammen. Men som for flere og flere par - kom denne familie ikke så let endda. De var ufrivilligt barnløse! Efter flere mislykkedes fertilitetsforsøg, tager Pelle og Caroline beslutningen om at adoptere - en beslutning som skulle føre dem videre på den følelsesmæssige rutsjetur. Pelle Hvenegaard beskriver i bogen, på den mest ærlige, komiske, sørgelige og hjertevarme måde, hvordan han og hans kone skal igennem et adoptionshelvede, inden de kan låse op for døren til deres hjem på Christianshavn, med deres lille datter Zoe Ukhona på armen. Vigtigst fortæller bogen om partnerskab og hvordan man tackler livet når det ikke går som planlagt, men også hvilken ubeskrivelig glæde og lykke det er, når meningen med livet viser sig - når man endelig bliver forældre. Pelle Hvenegaard blev som barn verdensberømt for sin rolle som Pelle i Billie Augusts film " Pelle Erobreren". Pelle Hvenegaard er udannet journalist og har gennem flere år arbejdet som en fast del af TV-branchen på flere forskellige TV-kanaler. 

”SULT” er en roman om hvad fertilitetsbehandling gør ved et menneske, en kvinde, en kunstner, en kæreste, en krop. Mia og Emil har selv forsøgt at få et barn i et år og starter nu i fertilitetsbehandling. Emil har to børn fra et tidligere forhold. Mia er forfatter og har altid vidst, at hun vil være mor. Hun begynder at skrive tekster fra et behandlingsforløb, der bliver stadig mere gennemgribende og truer med at få alt til at falde fra hinanden. Samtidig lever og vokser skriften, den bliver en frelse, men bringer også yderligere uro ind i parforholdet. Kan man være kompromisløs både i kunsten og i kærligheden? ”SULT” er en roman om begær efter liv. Driften efter at skrive flyder sammen med det erotiske begær, der flyder sammen med begæret efter at blive befrugtet, føde et barn. Den er skrevet fra et uroens sted, hvor intet er afklaret. En tilstand af længsel, smerte, håb og vanvid. Om forfatteren:Tine Høeg har haft en kæmpe gennemslagskraft med sine to tidligere bøger, der har nået et stort publikum, er blevet omsat til teater, har modtaget priser og er solgt til udgivelse i udlandet. Tine har turneret landet rundt med romankoncert og foredrag og optrædener på festivaler og biblioteker. Tine kommer fra Albertslund og er bosat på Amager.

“Slægt skal følge slægters gang,” står der i B.S. Ingemanns salme, og det er en udbredt opfattelse, at meningen med livet er at give det videre. Men hvad så, hvis man frivilligt eller ufrivilligt lever sit liv uden at få børn? Hvordan er det at blive det sidste led på grenen af ens eget stamtræ og dermed ikke give sine gener videre? Uddrag af bogen Marie: Jeg har intet forhold til, at noget af mig skulle leve videre. Jeg bidrager til verden med det, jeg gør lige nu. Marianne: Jeg måtte indstille mig på et liv uden børn, og jeg undertrykte sorgen over ikke at kunne opfylde den ultimative forventning til en kvinde, nemlig at blive mor. Om forfatterneMarianne Christensen er født i 1954 og uddannet lærer. Har i 20 år arbejdet som coach og underviser, historiefortæller i ind- og udland, og hun udgav i 2018 digtsamlingen Blå måne skinner hvidt lys. Kommunikation og forståelse for samspillet mellem mennesker har været bærende elementer i hele hendes livslange virke. Dorte Roholte er født i 1958 og oprindeligt apoteksuddannet, men siden 1989 har forfattergerningen været hendes levevej. I den tid har hun udgivet 80 bøger, de fleste for børn og unge, samt skrevet utallige tekster til magasiner og ugeblade, herunder interviews med læsere, der anonymt har fortalt om deres liv.

”Der var engang, hvor jeg ønskede mig et forårsbarn. Så et sommerbarn. Og så bare et barn.”Cathrine Wichmand møder Adam til en gallafest i 2. g. De bliver uadskillelige, kærester, flytter sammen, gift – og næsten forældre. Lige inden bryllupsrejsen beslutter parret sig for, at nu skal spørgsmålet ”skal I ikke snart ...” besvares med et jo.Men snart er drømmen blevet til fertilitetsbehandling, sex til en pligt, og håbet til måske to streger. Hvis man altså holder testen op i lyset. Kan man være lidt gravid? Eller ”teknisk set gravid”, som en læge siger efter endt behandling? Og hvor langt skal man gå for drømmen?Den 2. oktober 2018 føder Cathrine et hjertebarn. Dette er hendes historie om de følelser og frustrationer, som følger med fertilitetsbehandling. Men først og fremmest er det en historie om kærlighed.Cathrine W. Wichmand har studeret film og medievidenskab og er uddannet ved DR's Talenthold. Efter seks år som vært på P3 sagde hun jobbet op for at blive selvstændig iværksætter.Hun har gennem 11 år drevet en af Danmarks største blogs, rockpaperdresses.dk. Det var her, hun i 2017 for første gang delte, at hun var på vej i fertilitetsbehandling med sin mand.Cathrine er politisk engageret og har i årevis været fortaler for kvinders reproduktive rettigheder og sundhed. I 2020 fik hun et borgerforslag at hæve tidsbegrænsningen på kvinders æg på frost båret hele vejen til Christiansborg, i dag er det gjort til lov.

Caroline og Christian lever et perfekt liv. De har det hele. De er unge, smukke, forelskede, velhavende, de har fuld smæk på karrieren, gode venner, en fed lejlighed og dyre vaner. Alt spiller for dem, og de er vant til at få alle deres ønsker og drømme opfyldt. Nu har de besluttet sig for at få et barn, og her møder de modstand. Graviditeten udebliver, og et langt, opslidende forløb i fertilitetsbehandling begynder, sideløbende med at deres venner får det ene barn efter det andet.Kærligheden, venskaber, familierelationer, psyken, jobbet – det hele vakler. Misundelse, frustration, sorg og angst lægger sig som en dyne hen over dem. Får de nogensinde et barn?En hudløs ærlig og humoristisk roman om fertilitetsbehandling og ufrivillig barnløshed.”VI FÅR ALDRIG ET BARN” er Julie Grønbæk Walsh’s debutroman. Bogen er inspireret af Julie og hendes mands lange og opslidende kamp om at få børn ved hjælp af fertilitetsbehandling. Bogen sætter fokus på alle de forbudte følelser og akavede og ubehagelige situationer, man sjældent hører om. Der bliver ikke lagt fingre imellem, det er lige på, hårdt og brutalt, tåkrummende pinligt, sørgeligt, morsomt og medrivende.Julie er født i Hjørring i 1980 og har de sidste 20 år boet i København. “Bogen er meget personlig og meget ærlig. Den er stærkt inspireret af mine egne følelser, tanker og handlinger i den periode, hvor min krop nægtede at blive gravid. Jeg frygter, at bogen bliver læst, fordi jeg er så pinlig berørt og føler så stor skam, men mit ønske om at dele historien og måske ovenikøbet hjælpe andre, der kæmper med at få børn, trumfer skammen. Så her er den.”

To år efter skandaleromanen "Den farlige alder" kom fortsættelsen "Elsie Lindtner", hvor Elsie rejser ud i verden med stuepigen Jeanne. Dens hovedtema var ligesom forgængeren, at kvinder også efter overgangsalderen er seksuelle væsener. "Samfundet tvinger hende til at holde en falsk kurs. Hendes ungdom må kun vare så længe huden er glat og legemet fristende. Ellers prisgiver hun sig til den ondeste latter. En kvinde, der vover at kræve livets ret i de sene år, betragtes med afsky."

Romanen Det er lettest, hvis jeg holder kæft med, hvordan jeg har det af Ida Bull omhandler en kvindes ufrivillige barnløshed og kamp for at blive mor. Vi følger i romanen et kvindeligt jeg, som føler sorg og vrede over ikke at kunne blive gravid, følelser som ikke altid bliver mødt med forståelse fra hendes omgivelser. Det er en fortælling om en splittet kvinde, som oplever, at hun udadtil skal udvise glæde på sine gravide veninder og bekendtes vegne, samtidig med at hun skal håndtere sine altopslugende følelser af sorg og vrede alene; hendes oplevelse af at være ensom og misforstået af sine omgivelser vokser i takt med, at hendes barnløshed ikke længere kun påvirker hende selv men også hendes relationer og særligt forholdet til hendes kæreste. Ida Bulls værk Det er lettest, hvis jeg holder kæft med, hvordan jeg har det giver sprog til de følelser og erfaringer, som følger med det at være ufrivilligt barnløs, og åbner op for refleksion over et emne, som mange kvinder oplever som tabubelagt. Værket er nemlig også en historie om en kvindes indsigt i, hvordan hendes ufrivillige barnløshed ikke er en kamp, som hun skal kæmpe alene i stilhed, og at det ikke altid er bedst, hvis man holder kæft med, hvordan man har det.

– Signe, har du set mailen? Vi skal have en baby. Vores rugemor er gravid. Jeg har tårer i øjnene og står på mit arbejde med min telefon i hånden. Jeg har lige åbnet mailen fra Tatiana, der er Anastasias nye assistent. – Wow, er det rigtigt. Hvad skriver hun? – Ikke noget, hun skriver faktisk ikke noget, men hun har vedhæftet en fil fra ultralydsscanningen. Signe er 24 år, da hun får konstateret kræft. Snart står hun med endnu en smertefuld besked: Hun kommer aldrig til selv at kunne få børn. Mange år senere tager et hold danske eksperter fat på at ændre den kendsgerning. Måske kan Signes nedfrosne æggestokke alligevel med ny teknologi give Signe og hendes kæreste, Jonas, det barn, de så inderligt ønsker sig. Surrogat er en hudløst ærlig beretning om at befinde sig i en gråzone, fordi man er ramt af et livsvilkår, der fratager en muligheden for at blive forældre. Forfatterne tager læseren med på hele rejsen og fortæller om op- og nedturene i jagten på et barn.

Han er her ikkeHan er her altidForfatter og illustrator Pernille mistede for nogle år siden sit tredje barn sent i graviditeten.Hun har bearbejdet det ufattelige tab i sorgbogen BROR, der sætter ord og stemninger på den sorg vordende forældre oplever, når barnet ikke overlever.Pernille Egetoft (f.1987) er billedkunstner, illustrator og forfatter. Pernilles værker på papiret er iagttagelser af det levede liv. Hun kombinerer simple streger med gennemarbejdede og realistiske detaljer. Hendes hverdagssituationer skildres ærligt, melankolsk og humoristisk. Pernille arbejder med personlige projekter og bogudgivelser, samt større kommissionsopgaver og keramisk formgivning.Med sine værker, ønsker hun at inspirere og berøre. At give stof til eftertanke og at nedbryde tabuer. Hendes håb er, at hun, ved at vise sin egen sårbarhed, kan give modtageren et spejl. En følelse af ikke at være alene. Pernille bor og arbejder i Nordjylland, hvor hun har kombineret værksted og kunstbutik.

Forteltene er vindfølsomme, som beboerne. Ursula og Wolf – et par i deres næstbedste alder – har tumlet en del omkring, men er af nød omsider ved at slå ‘fastligger-rødder’ på en campingplads, med holdepunkter som hjemmelavet karrysild, blå dåseøl, schlagermusik og tordenkaffe. Så begynder det at sne. Det er, når det sner, tingene sker. Det ved enhver, der har overlevet en vinter på en campingplads et sted i Schwarzwald. Tag godt med tøj på og mød Ursula og de andre fastliggere, som langsomt kommer ud af sig selv og dermed hinanden ved.Tomas Lagermand Lundme (f. 1973) er forfatter, dramatiker, manuskriptforfatter og billedkunstner. Senest er udkommet rammeromanen I en verden af dråber, der ligeledes foregår i Tyskland, dog med en helt anden mørk grundtone end De vindfølsommes snehvide.

Virkeligheden overgår fantasien i et kaos af svindel og knuste drømme i Annikas kamp for at blive mor.Billedet på Facebook fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på Annika. Det viste en tatovering med børnenavne og fødselsdatoer – navnene på et par tvillingepiger, der, hvis man regnede tilbage, passede med datoen for de befrugtede æg, som Annikas rugemor havde fået sat op. Befrugtede æg, som rugemoren påstod var gået tabt. Havde hun snydt Annika og fuldført graviditeten? Havde hun beholdt børnene selv, selvom de var skabt af Annika og hendes kommende mand? Rugemoren fra Helvede er en hudløst ærlig skildring af en tiltænkt mors møde med en svindlende rugemor og den efterfølgende kamp for retfærdighed. En selv- og samfundskritisk fortælling om ikke at kunne skabe liv og om at prøve alligevel ved hjælp af en anden. Annika skildrer ubærlige følelser og voldsomme udbrud af magtesløshed og en vedvarende smerte forårsaget af barnløshedens tortur. Undervejs kæmper hun med tankerne om de to små piger, som – på trods – alligevel bliver født ind i denne verden. En verden, Annika først fik adgang til efter flere års opslidende kamp mod en forældet lovgivning på rugemorområdet.

“Det er ikke fordi, jeg ønsker at lyve for Wilfred. Det er bare sådan, at den verden, jeg træder ind i om natten, føles nemmere at færdes i, end den, jeg er en del af om dagen. Her har vi et fælles bånd, vi er en enhed. Vi er dem, der ikke har flere muligheder.”Pernille Ehlers-Hansens UNDERSTRØM, er en eksistentiel, humoristisk og til tider mørk fortælling om en kvindes afstikker ind i en underverden af internettets og sindets mørkeste afkroge i længslen efter at blive mor. Lærke og Wilfred har været i en altopslugende fertilitetsbehandling i fire år, da lægerne definitivt slukker det sidste håb. Mens Wilfred ønsker at leve igen, driver sorgen Lærke til at finde alternative løsninger lyssky steder, hvor intet synes umuligt, men inden længe befinder Lærke sig dybere ude, end hun kan bunde. UNDERSTRØM er en historie om sorg, savn og magtesløshed, og om at finde fodfæste, når håbet er forsvindende lille.

I Danmark kommer hvert 10. barn til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling. Et fertilitetsforløb er forbundet med mange følelser, stressbelastning for kroppen og sociale udfordringer. Bogen er skrevet til dig, der længes intenst efter et barn. Måske er du i gang med en fertilitetsbehandling, har oplevet graviditetstab eller andre fertilitetsudfordringer. I bogen finder du viden om og konkrete metoder til at håndtere stress og følelser som bl.a. misundelse, skam eller sorg samt metoder til at navigere i dit sociale liv under fertilitetsforløbet. Bogen sætter også fokus på kroppen, parforholdet og sexlivet og på følelser, der kan opstå for mænd i fertilitetsbehandling.

Mange kvinder og mænd får ikke de børn, de ønsker sig – infertilitet er den næsthyppigste kroniske sygdom blandt folk i den reproduktive alder. Alligevel behandler vi fortsat infertilitet, som om det var et luksusproblem og ikke en sygdom: Over halvdelen af alle fertilitetsbehandlinger varetages i den private sektor, hvilket skaber en enorm ulighed i behandlingstilbuddet. Hvis vi skal styrke den reproduktive sundhed, kræver det mere oplysning henvendt til unge, strukturelle forandringer samt opdaterede rammer for behandling i offentligt regi.Lone Schmidt er læge og professor mso i nedsat frugtbarhed og folkesundhedsvidenskab ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.Anja Pinborg er professor i gynækologi og obstetrik og ledende overlæge på Afdeling for Fertilitet på Rigshospitalet. Anja Pinborg er desuden assisterende redaktør for Ugeskrift for Læger. Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Et moderne eventyr om Den lille høne, som så brændende ønsker sig at få en lille kylling. Hendes egne æg dur dog ikke, og ingen hjemme i hønsegården kan hjælpe hende, så Den lille høne drager ud i verden for at finde lykken ... Bogen er skrevet af Dorte Rudi Andersen, og fortællingen tager udgangspunkt i Dortes egen historie og erfaringer som ufrivillig barnløs.

Fremtiden tegner lyst for 32-årige Maria. Hun har udsigt til en flot karriere som kemiker i en privat virksomhed. At få børn har hun ikke tænkt på. Men da hun flytter sammen med kæresten David, beslutter de at få et barn.Det går ikke efter planen. Maria bliver ikke gravid og parret ender i fertilitetsbehandling. Men intet vil lykkes. De forgæves forsøg på atf å et barn begynder hurtigt at slå sprækker i det ellers gode parforhold. Grænserne skrider for Maria. Dæmoner slipper løs. Maria bliver besat af det ene mål: at få et barn. Alt andet fortoner sig, både karrieren og kærligheden smuldrer, mens hun kæmper med sin krop og sine drømme.Noget du ikke ved om længsel er et psykologiskportræt af en kvinde, som bliver offer for sin egen længsel, og en roman om hvor let et helt almindeligt liv kan slås ud af kurs.

”Der er langt til fremtiden på cykel. Det er sådan, man får kramper.”Hvad bliver man, når man ikke blev det, man gerne ville? Og må man få børn på statens regning, når man er psykisk syg?Imens jeg blev til noget andet er en intim fortælling om identitet, sygdom, kærlighed og barnløshed. Fortællingen kredser om jeg’ets oplevelser, men løfter sig over dem og ind i beskrivelser af livet, mennesket og ikke mindst kærligheden, mens lykken hele tiden ligger lige op ad ulykken.Kontrasten mellem lykke og utilstrækkelighed bliver klemt mellem presset fra omverdenen, ”fucking Facebook” og de forventninger, der var til livet, som ikke blev indfriet. Det er svært at være en skrøbelig sjæl, det er svært at være homoseksuel, og det er endnu sværere at få et barn, hvis du ikke selv kan lave et i en rødvinsbrandert og samtidig har en journal ved kommunen. ”Du, siger jeg stille, mens jeg lytter efter fuglene. Du, det er, som om der ikke er mere tilbage. Af det, jeg prøvede at blive, af det, jeg troede, jeg var. Du tænker det kun. Imens jeg blev til noget andet.”