Bøger om Besættelsestiden

Efteråret 1942. Et overfyldt tog bevæger sig ned gennem det mørklagte Tyskland. Med om bord er den unge danske kvinde Harriet, som har efterladt sine to små sønner på et børnehjem i Ålsgårde og nu er på vej mod München. Hendes mand, Gerhard, er blevet skudt ned over Østfronten, hvor han kæmpede på tysk side mod kommunismen, og midt i sorgen brænder Harriet efter at handle, konfrontere sig med krigen, bidrage med noget. I München indkvarterer hun sig hos Gerhards tyske officerskollega Klaus og hans danske kone, Gudrun. Klaus er generalløjtnant i Luftwaffe, og ægteparret tilhører den nazistiske overklasse. I deres pragtvilla flyder sherryen, og interiøret er som i en hollywoodfilm. Men snart begynder de fornemme kulisser at slå revner, og en grusom virkelighed træder frem. Kirsten Thorups INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN er en roman om kærlighedens og krigens galskab. Et portræt af en kvinde, som for enhver pris vil være loyal mod sin mand, men insisterer på at forholde sig neutral til nazismen – alt imens vold, angst og modstand spreder sig på den indre front: kvindernes og børnenes krig.

I løbet af sommeren 1945 blev der kæmpet om danskernes sjæle. Mellem Frihedsrådet og de politiske partier var det aftalt, at der inden udgangen af oktober samme år skulle afholdes folketingsvalg. Efter befrielsen i maj fulgte derfor en lang valgkamp, hvor de gamle partier skulle have vælgerne tilbage. Socialdemokratiet frygtede kommunisterne, der stod stærkt takket være deres indsats i modstandskampen efter 1941. De borgerlige frygtede Dansk Samling, der kunne appellere til borgerlige vælgere, som sympatiserede med den aktive modstand. Samtidig begyndte retsopgøret mod alle, der havde samarbejdet med nazisterne. De små fisk blev hurtigt fanget; de store tog det længere tid at få i nettet. Allerede i løbet af sommeren 1945 satte kritikken af modstandsbevægelsen og dens motiver ind. Det begyndte i slutningen af juni i Folketinget. I august kaldte Hartvig Frisch stikkerlikvideringerne for mord. Hal Koch, Svend Erichsen og Otto Gelsted angreb Kaj Munk for at have været nazist og for at have accepteret besættelsen i 1940. I aviserne lød der nu kritik af fiskerne, som sejlede jøderne over Øresund, og af nogle af Frihedsrådets medlemmer samt andre ledende figurer for ikke at have haft rent mel i posen. De politiske partier fremstillede sig i maj som en del af modstanden, men i eftersommeren begyndte de i partiaviserne og dagspressen at kritisere elementer i modstandsbevægelsen. Da valget oprandt den 30. oktober, blev kun Frode Jakobsen af de opstillede fra Frihedsrådet og modstandsbevægelsens ledelse valgt ind. Det var blevet hverdag i Danmark igen. For første gang granskes denne sorte sommer nu historisk i bogform. Gennem et omfattende arkivmateriale afdækker Per Stig Møller forløbet fra maj til oktober måned for måned. Hvordan lod det sig gøre, at krigens helte – modstandsbevægelsen – blev mistænkeliggjort og kørt ud på et politisk sidespor? Det skelsættende resultat lagde grunden for efterkrigstidens politiske landskab og dermed for velfærdstatens opbyggelse. Om forfatteren:Per Stig Møller, født 1942, er litterat, dr.phil., mangeårigt konservativt folketingsmedlem, kirke- og kulturminister samt udenrigsminister. Han har skrevet flere anmelderroste bøger om Kaj Munk og senest debatbogen De fire isbjerge. Verdens største udfordringer.

1930’ernes København. Hannah vokser op som den yngste af fem børn i den jødiske emigrantfamilie Koppelman. Hun drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre, og da hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i den unge idealist Aksel, er friheden og lykken inden for rækkevidde.Men i det jødiske miljø betyder slægten og traditionerne alt, og til den viljestærke mor Bruches sorg forkaster Hannahs brødre de kvinder, ægteskabsmægleren finder til dem. En efter en gifter de sig med danske kvinder, og mor Bruche og far Yitzhak bliver forvist til de bagerste rækker i synagogen. Nu er det kun Hannah, der kan redde familiens ære. Skal hun ofre sig og opgive musikken og den mand, hun elsker?ANNAS SANG er en dramatisk og medrivende fortælling om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed.Bogen, der er Benjamin Koppels første roman, er inspireret af sande historier.

Henrik Kauffmann (1888-1963) er en af de mest betydningsfulde og eventyrlige skikkelser i dansk diplomati – og en af de mest mystiske. Fra han i 1920’erne huserede i Kina og Fjernøsten som Danmarks udsending, til han i afgørende situationer under Anden Verdenskrig og i begyndelsen af Den kolde Krig tog dansk udenrigspolitik i egen hånd, kom han til at præge Danmarks og Grønlands skæbne – lige som mødet i Peking med søstrene MacDougall kom til at præge hans.Bogen er et politisk og personligt portræt af en mand, der lagde sit lod i historiens store vægtskål, og som endte sit liv lige så dramatisk, som han havde levet det. Kauffmann handlede bag om sin regering, og han er selv svær at komme bag om, både politisk og privat. En virkelig historie, der læses som en politisk roman med Henrik Kauffmann som hovedperson og USA’s interesser i Grønland som ledetråd.

Ny udgave af 112 gribende afskedsbreve fra danske frihedskæmpere. Nyt forord af Per Stig MøllerUnder Anden Verdenskrig blev 112 frihedskæmpere dømt til døden ved tysk krigsret. Mange fik lov at skrive et afskedsbrevtil deres nærmeste i de sidste timer inden døden. Fælles for brevene er, at de er stærke og rørende, præget af erkendelsen af, at prisen for ikke at handle mod nazisterne ville have været større end den, de nu står over for.Ligene af de henrettede frihedskæmpere fandt man efter befrielsen gravet ned i Ryvangen, Østerbro. I dag står der bronzekopier af de pæle, hvortil de dødsdømte var fastbundet, før de blev henrettet, på stedet, der er en del af Mindelunden. Kort efter krigens afslutning blev frihedskæmpernes afskedsbreve samlet og udgivet under titlen De sidste timer. Denne bog udkom i ny udgave igen i 2012 og genudgives nu i anledning af 75-året for Danmarks befrielse i 2020.Drenge, I Drenge, som døde I tændte for Danmark i dybeste MulmEn lysende Morgenrøde.-Kaj MunkSidste Kys, sidste Haandtryk.Farvel, alt godt ønskes jer.Vi længes efter Fred.Farvel alle.-Marius Friil, henrettet i Ryvangen den 29. juni 1944Kære Mor!Jeg er sammen med Jørgen, Niels og Ludvig i Dag blevet stillet for en Krigsret. Vi blev dømt til Døden. Jeg ved, du er en stærk Kvinde, og at du vil tage dette, men hører du, det er ikke nok, at du tager det, du skal ogsaa forstaa det. Jeg er kun en lille Ting, og min Person vil meget snart være glemt, men den Idé, det Liv, den Inspiration, der fyldte mig, vil leve videre.-Kim Malthe-Bruun, henrettet i Ryvangen den 6. aptil 1945

Birgithe Kosovic modtager i 2019 Politikens Litteraturpris for Den inderste fare, hendes biografiske roman i to bind om Erik Scavenius. Hvor meget af din frihed vil du ofre for freden? Hvor meget af din fred vil du ofre for friheden? Den inderste fare II fuldender første binds politisk-personlige romanportræt af Erik Scavenius, den frafaldne adelssøn, den hidsige regeringsleder og kvindeglade mand. Det er 1942. Igennem to og et halvt år har udenrigsminister Erik Scavenius kæmpet for Danmarks selvstændighed under besættelsen, da kongen har påkaldt sig Hitlers vrede. En ny rigsbefuldmægtiget, gestapochef Werner Best, bliver sendt til København: Nu skal landet nazificeres. Scavenius anser nu sin rolle som beskytter af land og folk for udspillet og vil gå af. Men den nye rigsbefuldmægtigede, der ikke kun er en elegant og kultiveret yngre mand, men også er kendt som ’Blodhunden fra Paris’, tvinger ham til som statsminister. En dans om magten begynder mellem de to mænd. Men hvem er den stærkeste? Hvor går grænsen mellem underkastelse og integritet? Og hvad er det for en slags venskab, der vokser frem mellem dem? De to mænd holder ikke kun de danske jøders skæbne i deres hænder. Også for hinanden ender de med at spille en livsafgørende rolle.

Birgithe Kosovic modtager i 2019 Politikens Litteraturpris for Den inderste fare, hendes biografiske roman i to bind om Erik Scavenius. Den inderste fare er et politisk-personligt romanportræt af Erik Scavenius, den frafaldne adelssøn, den hidsige regeringsleder og kvindeglade mand. I sommeren 1940 i et Danmark, der magtesløst er blevet besat af Nazityskland, vender kongen og statsministeren sig mod den mand, de tror kan føre landet mest sikkert gennem krigen: Erik Scavenius. Flere gange afviser han at lede samarbejdsregeringen, men indvilliger til sidst og forærer Danmark til tyskerne. Få statsledere har haft så klar og så vanskelig en opgave som ham. Få har bragt deres land så uskadt igennem en verdenskrig. Få har været så forhadt.

I bind 3 af Niels-Birger Danielsens anmelderroste storværk om den danske modstandsbevægelse skærpes den dramatiske kamp, og sabotageaktionerne eskalerer. Bind 3 af det store værk om den danske modstandsbevægelse begynder i efteråret 1943, hvor sabotagen herhjemme antager mere militante former. Med Gestapos ankomst til landet i september 1943 følger også tortur mod tilfangetagne frihedskæmpere. Kampen mod stikkerne – Gestapos danske håndlangere – tager til i denne periode, og med likvideringerne begynder et kontroversielt kapitel, der den dag i dag er belastende for efterkommere af både likvideringsmænd og ofre. Tyskerne iværksætter clearingdrab som repressalie mod likvideringerne, og Werner Best forsøger i april 1944 at stoppe sabotagen ved at erklære en gidselpolitik. Fængslede sabotører vil blive stillet for krigsret og henrettet, hver gang en større sabotageaktion finder sted. Sabotagen standser ikke, men inden for få måneder bliver over 30 modstandsfolk henrettet i Ryvangen. Frihedsrådet bliver dannet som en fælles ledelse, og militærgrupper i hundredvis etableres. Bind 3 slutter med Folkestrejken i København i juni/juli 1944, der med 100 dræbte civile københavnere bliver den største af alle konfrontationer med besættelsesmagten. Under strejken viser Frihedsrådet en politisk styrke, der får de etablerede politikere til at anerkende rådet som en ligeværdig aktør, der skal forberede befrielsen.

Bind 2 af Niels-Birger Danielsens anmelderroste Modstand begynder i september 1942, da de første tydelige tegn til opbrud viste sig. Det var i den periode, de spredte illegale miljøer blev til en reel modstandsbevægelse, og det blev startskuddet til de sidste dramatiske år af besættelsestiden.I sommeren 1943 voksede sabotagen til et hidtil uset højt niveau. Den 17. august fandt den første skudveksling sted mellem tysk militær og danske modstandsfolk. Danmark havde været besat i tre et halvt år, og utilfredsheden bredte sig som en lynild. Strejkebevægelser i Esbjerg, Odense og Aalborg hævede spændingsniveauet, og det viste, at Scavenius-regeringen ikke længere kunne føre sin samarbejdslinje igennem.Det var især strejkerne, der fik Nazityskland til at stille regeringen over for et ultimatum – indførelse af dødsstraf for sabotage. Regeringen afviste, og resultatet var militær undtagelsestilstand. To uger efter den 29. august 1943 kom Gestapo til landet, og nogenlunde samtidig fik modstandsgrupperne en samlet ledelse: Danmarks Frihedsråd.Historien bliver næste år fulgt op i 3. bind af storværket om den danske modstandsbevægelse.Niels-Birger Danielsen er journalist og historiker med speciale i besættelsestidshistorie. Han har skrevet: Gestapochefen. Karl Heinz Hoffmann – den kultiverede nazist (sammen med Suzanne Wowert Rasmussen), Werner Best. Tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark 1942-45 (2013) og Svend Staal-gruppen. Nazibetjentene der infiltrerede dansk politi (sammen med Erland Leth Pedersen) 2017. Er i gang med at skrive et samlet firebinds værk om den danske modstandsbevægelse. Første bind Frihedskampens rødder 1933-1942 udkom oktober 2015, de følgende bind udkommer i 2018, 2019 og 2020.Besøg Birgers modstandsblog: http://nielsbirgerdanielsen.dk/velkommen-til-birgers-modstandsblog/

For første gang nogensinde samles beretningen om den danske modstandsbevægelse i et stort anlagt trebindsværk, baseret på et kæmpemæssigt researcharbejde. Første bind af værket udkommer nu og dækker perioden 1933-1942 – udviklingen i Europa og Danmark flettes sammen, og vi møder nogle af de helt centrale personer, der kom til at spille en afgørende rolle i det danske modstandsarbejde. Niels Birger Danielsen sætter scenen allerede året efter besættelsen, hvor en flok studenter, en radioingeniør, en kreds af mænd i Valby, en skipper, en ung læge, en godsejer, en filosof og andre enkeltpersoner, beslutter sig for ”at gøre noget” – at gøre modstand. De havde medkæmpere, som ikke havde noget valg. Kommunisterne var efter den 22. juni 1941 tvungne modstandsfolk. Deres parti var blevet erklæret illegalt. Faldskærmsagenter, bladfolk og sabotører blev jagtet – ikke af Gestapo – men af dansk politi. Modstanden var kun nogle få øer i et folkehav, der støttede samarbejdspolitikken. Bindet slutter samtidig med den første store sabotageaktion mod skibsværftet Nordbjærg & Wedell, med statsminister Vilhelm Buhls radiotale, hvor han opfordrede danskerne til at stikke deres landsmænd, og hvor den begyndende modstand krævede sine første dødsofre. Dem kom der mange af siden hen – for herfra udvikler historien sig kun stadig mere dramatisk. Andet bind er planlagt til at udkomme efteråret 2018. Om forfatteren: Niels Birger Danielsen er journalist og historiker med speciale i besættelsestidshistorie. Han senest skrevet: ”Gestapochefen. Karl Heinz Hoffmann – den kultiverede nazist” sammen med Suzanne Wowert Rasmussen

Gå på historisk opdagelse i København med den første guide til Anden Verdenskrig på det danske bogmarked. Med guiden i hånden får man mulighed for at komme helt tæt på krigens mange dramatiske begivenheder og se hovedstaden i et nyt og anderledes lys. Guidens tekster og kort introducerer brugeren til alle vigtige spor fra de fem forbandede år og dækker alt fra tysk terror, de danske nazister, værnemagten til modstandskampen, sortbørshandel og politik. Sporene kan være centrale bygninger, men også jordanlæg, sabotagesteder, skudhuller, mindesmærker og graffiti. Bogen indeholder også en guidet tur langs øresundskysten i sporet på de danske jøders flugt til Sverige, og endelig kan man fordybe sig i bogens interesante temaartikler. De fire forfattere er alle blandt landets førende eksperter på danskbesættelsestidshistorie. Om forfatterne: Claus Bundgård Christensen (f. 1968), lektor i historie ved RUC. Han har udgivet en stribe bøger om Første Verdenskrig og besættelsen. Medforfatter til bestsellerne 'Under hagekors og Dannebrog' (1998) og standardværket om dansk besættelsestid: 'Danmark besat'(4. udg. 2015). Han har desuden skrevet 'Den sorte børs' (2003) og 'Danskere på vestfronten 1914-18' (2009), der blev kåret som årets historiebog. I 2015 udgiver han værket: 'Waffen-SS. Europas politiske soldater'. Joachim Lund (f. 1967), lektor i moderne dansk og europæisk historie ved CBS. Han har udgivet en række bøger om besættelsestidens politiske og økonomiske forhold, bl.a. 'Partier under pres - demokratiet under besættelsen' (2003) og 'Hitlers spisekammer' (2005), og er medforfatter til 'Danmark besat'(4. udg. 2015). Han udgiver i 2015 'Samarbejdets mand - Gunnar Larsens dagbog 1941-1943'. Jakob Sørensen (f. 1973), lektor på Københavns VUC i dansk og historie. Han har udgivet en række bøger om Anden Verdenskrig og besættelsen, bl.a. 'Operation Overlord' (2004), 'For Danmarks Ære' (2008) og 'Spøgelsesfronten' (2014) og er medforfatter til 'Danmark Besat' (2005; 4. udg. 2015). Sofie Lene Bak (f. 1973), adjunkt i moderne historie på Saxo-instituttet på Københavns Universitet og forfatter til en række bøger om mellemkrigs- og besættelsestidens historie og om de danske jøders vilkår under og efter Holocaust, bl.a. 'Dansk Antisemitisme 1930-45' (2004), Ikke noget at tale om, 'De danske jøders krigsoplevelser 1943-45' 2010) og 'Da krigen var forbi'(2012).

I fjerde og sidste bind af det imponerende værk om den danske modstandsbevægelse under besættelsen når vi til den dramatiske afslutning på krigens fem lange år. Niels-Birger Danielsen samler trådene fra de forrige bind af værket og kommer med sin egen konklusion på et voldsomt kapitel af danmarkshistorien.Dramaets sidste akt begynder i sommeren 1944, hvor kampen mellem modstandsbevægelsen og Gestapo og især det tyske politis danske håndlangere tiltager i brutalitet. Frihedskæmpernes likvideringer på den ene side og på den modsatte side repressaliedrab samt schalburgtager eskalerer i en ond spiral, der først bliver brudt ved den tyske kapitulation i maj 1945. Specielt i København er der det sidste år en borgerkrigslignende tilstand, og efter den tyske aktion mod det danske politi den 19. september 1944 føjer en omsiggribende kriminalitet sig til de øvrige farer for civilbefolkningen.Sideløbende med skærpelsen af kampen og udsigten til krigens afslutning sker der den sidste tid en tilnærmelse mellem modstandsbevægelsen og de etablerede politikere, der havde stået bag samarbejdspolitikken indtil den tyskerklærede undtagelsestilstand i august 1943. Mellem parterne bliver der indgået et forlig om en befrielsesregering med lige mange ministerposter til modstandsbevægelsen og politikerne, enighed om etstrengt retsopgør og en fælles anmodning til de sejrende stormagter om anerkendelse af Danmark om allieret land.Nu er modstandskampen blevet hele folkets kamp og ikke kun noget, der blev udøvet af snævre nichegrupperinger. Politikerne er blevet medkæmpere. Og sådan er der så meget, der bliver ”med tilbagevirkende kraft”, da konklusionerne ved besættelsestidens slutning skal drages på dimensionen samarbejde contra modstand. Et dilemma, der har præget de fem besættelsesår, og som siden dengang er blevet heftigt diskureret.

Fra februar 1945 til Danmarks befrielse kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til landet. De fleste kom med skib fra de østlige dele af Tyskland. Det var kvinder, børn og ældre mænd – mange var i en frygtelig forfatning, og dødstallet var højt. Danskerne ønskede ikke at hjælpe de slagne fjender. Den tyske besættelsesmagt måtte tage sig af dem.Samme dag Danmark blev frit, ændrede situationen sig drastisk. Nu var de danske myndigheder tvunget til at tage sig af flygtningene, som var nødtørftigt indkvarteret i skoler, sportshaller, kollegier, forsamlingshuse og hoteller over hele landet. Danskerne ville af med dem. Jo før desto bedre. I sensommeren 1945 blev det klart, at de mange flygtninge ikke kunne sendes til Tyskland foreløbig. Herefter begyndte det kolossale og ømtålelige arbejde med at skabe rammer om flygtningenes liv og ophold i Danmark. På ubestemt tid.Samtidig begyndte bestræbelserne på at få briterne, amerikanerne, russerne og franskmændene til at mod ­ tage flygtninge i deres besættelseszoner. Men i Tyskland herskede der kaos med millioner af flygtninge og med enorm bolignød, sult og arbejdsløshed. I november 1946 kunne de første flygtninge forlade Danmark. De sidste først i februar 1949.DE UØNSKEDE fortæller for første gang hele historien. Fra Tysklands militære sammenbrud og den kaotiske masseflugt fra østområderne og den fremrykkende Røde Hær over modtagelsen og opholdet i Danmark til flygtningenes vanskelige tilbagevenden til efterkrigstidens Tyskland.

KØBENHAVNERLIV er en rigt illustreret fortælling om de mennesker og det liv, der var i København fra 1857 til 1939, hvor byen blev forandret fra en lille, tæt bebygget fæstningsby til en moderne storby. På mange måder var København dengang en anden by. Alligevel gik indbyggerne også på arbejde gennem de gader, hvor vi i dag går. De gjorde deres indkøb de steder, hvor vi i dag gør vore indkøb, nogle gange i de samme forretninger, og de levede i de samme ejendomme og lejligheder, som vi i dag bor i. Veloplagt og vidende fortalt af Kåre Lauring, der med sikkert øje har udvalgt bogens mange fotografier.

Walter Frentz var en af Hitlers topfotografer, og han kommer til Danmark sommeren 1943 efter ordre fra Føreren. Hans opgave er at dokumentere, hvor langt tyskerne er nået med den såkaldte Atlantvold langs den jyske vestkyst. Men i takt med, at Walter Frentz rejser rundt i et postkortskønt Danmark, bliver Atlantvolden mindre vigtig. For fotografen havner i en af de mest skelsættende måneder i den danske besættelseshistorie: Augustoprøret. Frentz’ billeder er et enestående stemningsbillede af det Danmark, fotografen oplever, og i kontrast til dem står fortællingen om, at det er netop i disse uger, Danmark rammes af folkestrejke i en lang rækker byer, at sabotagen tager voldsomt til, og Danmark nærmer sig den 29. august 1943, hvor regeringen træder tilbage, og samarbejdspolitikken ophører.

København, januar 1943. Harriet er nedbrudt efter sin mands død på Østfronten og sin rejse ind i Nazityskland. Nu skal hun forsøge at stable et liv på benene for sig selv og sine to små drenge. Takket være sin enkepension fra Tyskland er hun sikret økonomisk, men hun vil gerne gøre nytte, hvor hun kan. Da Helga von Schalburg, den celebre enke efter lederen af Frikorps Danmark, tilbyder hende et frivilligt arbejde i sin velgørenhedsfond, siger hun ja.Harriets indsats i fonden er drevet af hendes egen situation som østfrontenke og loyaliteten mod hendes afdøde mand og store kærlighed. Men snart kommer en ny mand ind i hendes liv, en ung og selvsikker shippingmand med et helt andet ståsted – og nu befinder Harriet sig for alvor med et ben i hver lejr.MØRKET BAG DIG er en roman om en kvinde fanget i besættelsestidens dramaer. En selvstændig fortsættelse af Indtil vanvid, indtil døden (2020) og en skæbnefortælling om menneskers udsathed i krigstid.

København, forår, 1945. Den danske modstandsbevægelse er i knæ. En række af de ledende danske frihedskæmpere sidder fanget i Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København, hvor de dagligt udsættes for tortur. Med mindre englænderne løber den enorme risiko, det er at bombe midt i en venligtsindet storby, risikerer hele den danske frihedsbevægelse at bryde sammen. Nazisterne frygter, at Royal Air Force vil angribe, og har derfor placeret fangerne som menneskelige skjold øverst oppe på 6. sal – og dermed gjort angrebet næsten umuligt. Den unge københavner Asta vil helst holde sig på afstand af krigen, leve sit liv med job, familie og veninder, og drømme om den store kærlighed. Men krigen presser sig på. Og en voksende følelse af skyld. Modstandsmanden Harald har for længst valgt side. Harald er ikke nogen helt, men efter tyskerne skød hans bror, har krigen besat hans sind. Langt væk – på den engelske østkyst – bliver den unge Royal Air Force-pilot Edward sendt på en mission, der er så kompliceret og risikabel, at den bliver betegnet som en af de vanskeligste under hele Anden Verdenskrig: bombningen af Shellhuset i København. Og midt på Frederiksberg – på den traditionsrige franske skole – insisterer lærerinden Benedikte på, at krigens vanvid ikke skal fylde noget i skolens hverdag. Her hersker orden, bøn og disciplin – her er man endnu lykkeligt uvidende om, at skolen snart vil blive centrum for en af de største tragedier i nyere dansk historie. Det er den 21. marts 1945. Krigen er slut om få uger. 26 modstandsfolk sidder fanget i Shellhuset. Over 500 mennesker er samlet på Den franske skole, heriblandt 34 katolske nonner, otte civile lærerinder og 482 børn. Og 1200 kilometer væk letter 51 engelske fly med kurs mod København – forude venter en af danmarkshistories mest afgørende dage. Romanen bygger på en lang række interviews med mennesker, der havde de voldsomme begivenheder i foråret 1945 helt inde på kroppen – men er en fri gendigtning af katastofen.

Dorthes Chakravartys bog er den nære og rigt illustrerede fortælling om hverdagen under besættelsen. Om mad, hus og have i et Danmark, hvor der stadig skulle mad på bordet hver dag trods rationering og knaphed. Om kvindeliv og familieliv, om mad, have, opskrifter og opfindsomhed i en krisetid. Dorthe Chakravarty tegner et billede af danskernes liv med rationering, varemangel og dyrtid – i alle samfundets sociale lag og i et Danmark, hvor det stort set altid var kvinderne, der havde ansvaret for, at der var mad til alle ved bordet. Det handler om hverdag, den daglige bespisning, kødløs tirsdag, selvforsyning og kampen mod madspild - og ad den vej om en langt større fortælling om madhistorie, måltidskultur, havekultur og markante aktører indenfor husholdning og ernæring.

En topchef i Københavns Politi bliver offer for et voldsomt attentat, og et drabsmysterium fra fortiden lander på politihistoriker Maria Justs bord.I et øde område i Vestjylland finder arbejdsmænd skelettet af en helt ung kvinde. Den døde viser sig at være likvideret ved et nakkeskud, men ingen ved, hvem kvinden er. Det overbebyrdede lokale politi sender sagen videre til Politimuseet, hvor Maria Just påtager sig at løse gåden.I København ulmer uroen. Forud for vigtige politiske forhandlinger om politiets fremtid bliver drabschefen påkørt af en flugtbilist, og det ligner et bevidst attentat. Hundredvis af politifolk forlader styrken i frustration over deres arbejdsvilkår, og Mikael Dirk presses til at indtage chefrollen og lede efterforskningen af attentatet sammen med sin makker, Frederik Dahlin. Frederik kæmper stadig med psykiske mén efter en aktion, hvor han i selvforsvar dræbte en gerningsmand.Mens en kvælende varme lægger sig over landet, kastes Danmark ud i en tilstand af lovløshed og frygt. Snart hviler ikke bare efterforskningen, men nationens sikkerhed på Mikaels skuldre. Da endnu et attentat ryster politikorpset, får Mikael uventet hjælp til opklaringen af Maria, og de bevæger sig tværs gennem landet for at konfrontere fortidens og nutidens mørkemænd.Lovløs er andet selvstændige bind i serien om politihistoriker Maria Just. En højaktuel krimi om hævn og selvtægt, kærlighed og mod til at vælge sin egen vej, når verden omkring én skælver.

Brødrene Poul og Jens vokser op i i efterkrigstiden. 2. Verdenskrig har påvirket familiedynamikken, og som leder af modstandsbevægelsen i Frederikshavn, har deres far måtte træffe valg, der forfølger ham, men tvinger ham til tavshed. Poul har, som den nye mand i familien for en stund, passet på sin mor og lillebror, mens far har levet i skjul. Da Poul fylder 15, får han nok af livet som den evigt ansvarfulde søn og stikker af til søs. Nu er 12-årige Jens og mor helt alene og tilbage er skyggen af en far og en splittet familie. Vi er brødre er en roman i storformat med et indgående historisk indblik i tiden efter 2. verdenskrig.

I 1944 bidrog Martin A. Hansen til den illegale antologi Der brænder en Ild, hvori han begrundede nødvendigheden af stikkerlikvideringer, og derefter skrev han regelmæssigt til det ligeledes illegale blad Folk og Frihed og overtog, efter at bladets redaktører var blevet arresteret, arbejdet med både at redigere og selv skrive en stor del af stoffet. Som modstandsmand under besættelsen erfarede Martin A. Hansen et enestående fællesskab båret af ansvar og tillid. Denne erfaring blev for Martin A. Hansen et vidnesbyrd om, at fællesskab er muligt – også i moderne tid, og som sådan, mente han, måtte den føres videre i reorganiseringen af samfundet efter besættelsen. Det viste sig dog hurtigt, at den officielle politiske linje gjorde forventningerne til skamme, hvilket naturligt førte til skuffelse for Martin A. Hansen, men aldrig til opgivelse. For Folkets Frihed er opdelt i to dele. Første del indeholder bidrag fra bl.a. Folk og Frihed, Der brænder en Ild, Information, Berlingske Aftenavis og Heretica. Anden del af For Folkets Frihed indeholder artikler af litterater, historikere og teologer, bl.a. David Bugge, Per Stig Møller og Anders Thyrring Andersen, der i deres bidrag forholder sig til besættelsen og Martin A. Hansens diskussion af hovedtemaer som samarbejdspolitikken, kampen for demokratiet, stikkerlikvidering, modstandsbevægelsens rolle i efterkrigstidens Danmark, retsopgørets fallit m.m.

En aften i august 1936 cykler tre brødre af sted fra København. Destinationen er det borgerkrigshærgede Spanien, hvor et fascistisk oprør er brudt ud en måned tidligere. De tre frygter, at hvis det lykkes for fascisterne at knuse det unge spanske demokrati, er det kun et spørgsmål om tid, før Danmark står for tur. I Brødrene Nielsen – Breve fra Den Spanske Borgerkrig følger vi Harald, Kai og Aage Nielsen på deres rejse gennem Europa og Spanien. Det er den enestående historie om de tre første danske spaniensfrivillige fortalt med deres egne ord gennem en omfattende og aldrig før offentliggjorte brevkorrespondance med familien hjemme i Danmark.Brødrenes breve fortæller en medrivende historie om deres oplevelser ved fronten i de internationale brigader, men også om helt almindelige hverdagsoplevelser midt i krigens helvede. Brevene giver samtidig et unikt indblik i de tanker og overvejelser, som de tre brødre gjorde sig ift. den politiske kamp, de følte sig som en del af.Bogen indeholder et hundrede breve fra perioden september 1936 og marts 1939. Sammen med brevene har forfatterne fået adgang til en stor mængde fotografier, som de tre brødre tog under deres ophold i Spanien, og de bidrager på en helt anden måde til at levendegøre de oplevelser, som de i brevene beretter om.Da de tre brødre fortsatte kampen efter deres hjemkomst til Danmark, hvor de under den tyske besættelse 1940-45 gik ind i modstandsbevægelsen som grundlæggere af sabotageorganisationen BOPA – og betalte en høj pris for deres indsats."En smuk og læsværdig bog." - Gerhardt Eriksen Jyllandsposten.“En meget rørende og relevant Danmarkshistorie i en tid hvor unge danskere på egen hånd deltager i fjerne, væbnede konflikter. Det fantastiske fotomateriale ville i sig selv kunne bære en hel bog!"- Dino Knudsen, historiker og forfatter"Bogen om brødrene Nielsen giver et levende og fascinerende indtryk af Mellemkrigstidens idealistiske ungdom. Den viser også, at livet ved fronten sjældent lever op til soldaternes forventninger."- Morten Møller, historiker og forfatter

"Hjemsted" er en fortælling om kærlighed og identitet i Sønderjylland fra 1930’erne til i dag.Peter vokser op med en far, som kæmpede på tysk side under Første Verdenskrig. Skuffelsen over det tyske nederlag præger Peters opvækst, og den 9. april 1940 gør han noget uigennemtænkt, der får fatale følger for ham resten af livet.Lærerinden Margrethe bliver kæreste med Johannes, der er officer i den danske hær. Men deres veje skilles under krigen. Margrethe bliver leder af en af modstandsbevægelsens sabotagegrupper, mens Johannes, der er skuffet over det danske forsvar den 9. april, melder sig til tysk krigstjeneste."Hjemsted" er en kollektivroman fra en splittet grænseregion om flere skæbner, som krydser hinanden igennem næsten et århundrede. Det er en fortælling om, hvordan de valg, vi træffer, bliver ved med at trække spor.Med "Hjemsted" vender Anna Elisabeth Jessen tilbage til det Sønderjylland og den episke fortælleform, hun havde stor succes med i romanen "Om hundrede år" (2019).

Svend, Bjørn og Pie Baastrup Thomsen var med i den danske inderkreds af specialenheden SOE – Special Operations Executive – som stod for opbygningen af den organiserede danske modstandsbevægelse.Svend, Bjørn og Pie – tre søskende i modstandskampen er beretningen om, hvordan tre unge familiemedlemmer bliver involveret i de første nedkastninger i Østjylland, hvordan de husede faldskærmsfolk og besætningsmedlemmer fra nedstyrtede engelske fly, og hvordan de siden deltog i opbygningen af en lang række sabotage- og nedkastningsgrupper. De stod for opbevaring og distribution af våben og sprængstoffer til hele landet og afholdt planlægningsmøder med modstandsbevægelsens ledelse.Men de betalte en høj pris. Da den største katastrofe for dansk modstandsbevægelse rammer i vinteren 1943-44 og flere hundrede modstandsfolk arresteres, hvoriblandt Hvidsten-, Hornslet, Aars- og Stoholmgrupperne optrevles, ender det også med fængsel, tortur, og koncentrationslejre for de tre; Pie i Cottbus, Bjørn i Neuengamme og Svend i Frøslev. Alt sammen med kraftige psykiske efterveer, der år senere endte i selvmord for den ene.Svend, Bjørn og Pie – tre søskende i modstandskampen er vigtig for alle med interesse for besættelsestiden, om nødvendigheden af at engagere sig, også selvom det indebærer den største risiko. Bogen indeholder en række personlige breve og et interview med Pies datter Lise.Bogen er særlig aktuel, da Pie er en af hovedpersonerne i den nye film Hvidstengruppen II – de efterladte, der har premiere 1. juledag 2021.

”Vi må redde så mange, vi kan.”I efteråret 1943 havde Danmark været besat af Tyskland i tre og et halvt år, men det var først på det tidspunkt, nazisterne indledte deportationen af de danske jøder og tog fuld kontrol over den danske ordensmagt. Den trussel, som så længe havde ruget over befolkningen, kom nu endelig for dagens lys.En gruppe danske modstandsmænd og betjente fra det svenske sikkerhedspoliti risikerede livet for at redde så mange som muligt til Sverige over Øresund. Under dæknavnet Helsingør Syklub lykkedes det danskerne med hjælp fra politiet i Helsingborg frem til sommeren 1944 at fragte knap 1500 modstandsmænd og flygtninge til Sverige.Syklubbens modige skipper, Erling Kjær, som i ly af natten med dødsforagt krydsede over Øresund i en lille motorbåd mellem minefelter og tyske jagere, gik under navnet den røde nellike. Det her er beretningen om, hvordan han og de andre nelliker hjalp deres medmennesker og ofte satte deres eget liv på spil, når der var brug for det. Fordi det ganske enkelt var det eneste rigtige og anstændige at gøre.Under arbejdet med Sundets røde nelliker har Conny Palmkvist interviewet mange af de tilbageværende slægtninge til medlemmerne af Helsingør Syklub. Bogen bygger også i vidt omfang på ikke offentliggjorte private samlinger.

Hvad gør man, når verden ændrer sig, og man ikke selv har mulighed for at følge med? Når flertallet slår ind på en vej, som man ikke har lyst til at følge - eller er afskåret fra at følge? Når de ideer, man troede på, eller den virksomhed, man har investeret sine penge i, ikke længere rummer håb om en bedre fremtid, men trusler om udstødelse af fællesskabet - eller det, der er værre? Sejrherren skriver historien, siger man. Denne bog handler om nogle af dem, som troede, at de var på sejrherrens side under Danmarks besættelse 1940-45. Eller måske troede de bare, at de var på fremskridtets side? At fremtiden tilhørte Tyskland og nazismen? At det gjaldt om ikke at komme for sent til toget? Nordværk var en maskinfabrik i København, som i 1943 fik en stor entreprise med at reparere flymotorer for BMW i München. Motorer til tyske jagerfly. For de to ejere - en fabrikant og en sagfører - var det en chance for at foretage et kvantespring fra beskedent maskinværksted til stor industrivirksomhed. En chance som alle forretningsfolk drømmer om. Omkring fabrikken samlede sig et miljø af arbejdere, kontorfolk og sabotagevagter. For Nordværk var selvfølgelig et oplagt sabotagemål. Men vagterne var veltrænede og velmotiverede. Mange var nazister og havde tidligere kæmpet som soldater på den tyske østfront. Og da Nordværk lukkede i efteråret 1944, gled mange af dem videre til anden tyske tjeneste. Som meddelere, der lyttede til snakken på gaden, i sporvognen og på værtshuse. Eller som ansatte i det nye hjælpepoliti Hipo. Vi følger folkene omkring Nordværk i romanens form. Lærer deres tanker og overvejelser at kende. Med digterisk frihed, men med basis i det store kildemateriale, der er bevaret. For den, der vil vide, hvor meget der er digtet til, gennemgås kilderne afsnit for afsnit.

Claus Bryld skriver åbent og ærligt om et liv, hans eget, der i høj grad er blevet præget af farens særdeles aktive rolle i det danske nazistparti før og under besættelsen. Det er en bog, der både provokerer og forarger.Dette er en udvidet udgave af førsteudgaven fra 1995, skrevet efter at Claus Bryld har haft adgang til adskilligt nyt materiale.

Den prisvindende journalist Lea Wind-Friis fortæller, om dengang bønderne gjorde oprør og planlagde et statskup med nazisterne. For hendes oldefar var involveret.I et ringbind med sin oldefars efterladte erindringer finder Lea Wind-Friis en nøgle til den familiehistorie, hun altid har undret sig over, men aldrig har kunnet få svar på: Hvad var det med oldefaren og nazisterne?Oldefaren, Jens Thomsen, var foreningsmand og folketingsmand, men først og fremmest landmand. Han var blandt dem, der gik forrest i 1930’ernes kamp for landbrugets vilkår under depressionen, og mens det nazistiske rige voksede sig stærkt i Tyskland, voksede splittelsen mellem land og by herhjemme. Bøndernes politiske kamp for landbrugets bedste bragte dem under besættelsen tæt på nazisternes planer om et statskup i Danmark. Og efter befrielsen blev Jens Thomsen anklaget i den største sag om landsforræderi.Foruden oldefarens erindringer og familiens fotoalbum er bogen baseret på omfattende research i datidens kilder.Bondehjerte er en fængende beretning om et Jylland sat i brand af vrede landmænd, om en patriarks fald og om de historiske uoverensstemmelser mellem land og by – uoverensstemmelser, der stadig spiller en rolle i dag.

Gode råd er dyre i disse tider. Derfor er det værd at vende tilbage til de gode og praktiske spareråd fra dengang, vores bedsteforældre var unge og levede i nøjsomme tider.Den lille Sparebog indeholder uddrag fra bestselleren Gyldendals Sparebog (1941). Gode – og sjove – råd, der stadig er brugbare i 2022. Her er tips til at lave sin egen te, praktiske spareråd til madlavningen, anvisning til barbering uden sæbe og til at bekæmpe møl og rense pletter af tøjet. Lige som man får en solid håndsrækning til at spare på varme og lys. Den perfekte værtindegave eller til dig, der sværger til de gode råd fra fortiden.

"En enestående beretning." – Jens Andersen, Berlingske ★★★★★"Emmer af atmosfære." – Claus Grymer, Kristeligt DagbladDorthe Emilie Røssell var seks år, da 2. verdenskrigbrød ud. Hendes far blev hurtigt en af nøglepersonerne i en københavnskmodstandsgruppe. I familienslejlighed på Østerbro holdt gruppen møder. Her gemte de våben og planlagde sabotageaktioner, eller skjulte jøder der skulle over til Sverige. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun sankthansaften i 1944. Familie og venner var samlet i familienssommerhus i Hjortekær, da Gestapo – med Ib Birkedal Hansen i spidsen – vælter ind i haven. Grædende spørger den lille pige, hvornår hun vil få sin far at se igen. Hvortil Birkedal svarer: Hvis han ikke er kommet tilbage inden for en time har jeg stillet ham op ad en mur og skudt ham. 60 år senere læser hun om denne episode i Peter Øvig Knudsens bog om Birkedal. Da hun senere mødes med Øvig og han opfordrer hende til at fortælle sin historie, bryder hun det løfte hun gav sin far om aldrig at tale om det der skete under krigen. Et par dage efter farens arrestation blev Dorthe afhentet af et par Gestapofolk som fortæller at hendes far gerne vil tale med hende. Men i Shellhuset, i værelse nr. 408, er det ikke hendes far, men Gestapobødlen Ib Birkedal Hansen der tager imod hende. Han siger at hun bare skal fortælle alt hvad hun ved, ellers vil han skyde hende mens hendes far ser på, eller og så vil han skyde faren mens hun ser på. Jeg brød et løfte er en personlig beretning om en svunden tid og begivenheder som mange kun vagt har hørt om, fortalt i et enkelt sprog, så den kan læses af både børn og voksne.“... dette forårs mest bevægende erindringsbog for børn og voksne. Utrolig velegnet til oplæsning, eftertanke og samtale i familiens rum og danske klasseværelser ... En enestående beretning om en pige, der alt for tidligt blev voksen. Læs den! Både for dig selv og for dine børn.” – Jens Andersen, Berlingske ★★★★★“Dorthe Emilie Røssell skriver enkelt og lavmælt ... (og) udpensler ikke dramatikken. Det er heller ikke nødvendigt. For det er den der giver stilen nerve. Det dramatiske er en integreret del af den skildring af besættelsestidens hverdag, der under læsningen kommer så tæt på. Bogen emmer af atmosfære.” – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad