Bøger om Bønder

Middelalderens byggeri af ca. 2000 stenkirker fra 1100-1250 er et byggeforetagende uden sidestykke i Danmarks historie.Hvordan kunne et fattigt samfund finde kræfter til en sådan anstrengelse?Hvem byggede kirkerne? Hvordan?Og hvem gennemførte den administrative inddeling af landet i sogne, som rakte ind i de næste mange århundreder? Bogen reviderer på væsentlige områder opfattelsen af den tidlige Danmarkshistorie, og er en uddybning af resultaterne af Helge Nielsens omfattende undersøgelse beskrevet i ”Middelalderen bag tallene”, der udkom i 2010. Den viser, at det var kirken frem for stormænd, der kirkebyggeriet.

Jens er nu blevet fredløs og gemmer sig i skoven, inden han flytter ind i Daugbjerg kalkgrube, hvor han gemmer sig i en hule inderst inde. Han lever af jagt og fiskeri, og på en af sine ture møder han den kæmpestore Lille Hans ved Karup Å. Efter en kamp, hvor de begge falder i åen, bliver de venner, og Lille Hans flytter ind i hulen. Den nye herremand på Rosborg udpiner bønderne, og Bonde-Ole slår sig sammen med Jens og Lille-Hans, da hans kone og børn dør af svindsot. Kongens skatteopkræver kræver penge til kongens krigsførelse, men Jens og hans venner lægger en fælde, så de kan få fat i pengekisten og give pengene tilbage. Da Jens’ mor dør og skal begraves, bliver Jens fanget og smidt i fangehullet. Han bliver dømt til døden, men det lykkes hans venner at befri ham. Ved en fest i landsbyen møder Jens præstens unge kone, Claudine, som han bliver forelsket i. Da krigen kommer til Jylland, bliver Claudine bortført, og hun dør, idet Jens og hans venner forsøger at befri hende. Efter mange dramatiske begivenheder slutter Jens’ liv, da han kaster kniven for sidste gang. Uddrag af bogenJens er blevet fanget og dømt til døden. Han bliver ført uden for Viborg for at blive hængt i galgen: Øverst på galgebakken var der rejst en galge, som Jens skulle hænges i. Den bestod af to kraftige bjælker, der stod ret op i vejret, og oven på dem var der lagt en tværbjælke, som rebet hang i. (…) Da vognen nåede hen til galgebakken, blev Jens skubbet ned fra vognen og puffet hen mod galgen. (…) Foruden bødlen var præsten også kommet. Han bad Jens om at knæle ned på sine knæ, men det ville Jens ikke. (…) ”Nå, så kan jeg ikke gøre mere,” sagde præsten og skulle til at gå ned fra forhøjningen, da der blev uro blandt de mange, der stod nedenfor. Der skete et eller andet (…) Om forfatteren Leif Søndergaard er tidligere lektor i litteratur ved Syddansk Universitet og formand for Center for Middelalderstudier. Har skrevet en række bøger og artikler om jævne menneskers dagligliv, fester og fornøjelser i middelalderen og tiden efter, bl.a. om børns vilkår op til Jens Langknivs tid.

Forpligtelsen over for slægt og tradition, pengemagt og status kæmper med kærligheden og jalousien i denne roman. En dramatisk fortælling om Vrensted- og Sæby bøndernes oprør mod øvrigheden med indsættelse af hæren i Aalborg, mordet i Vrensted, den utrættelige kamp mellem to storbønder i 1800-tallet og senere i vor tid, underholdende skildret med en allestedsværende humor. Uddrag af bogen Hun havde trukket manden ind under hanen og pumpet vand i hovedet på ham. Det var lykkedes ham at få rejst sig og slået ud efter hende, men på grund af vandet i hans øjne tog han fejl at konen og vandpumpen og ramte den sidste. Nu gik han rundt med en forbinding om hånden og en om hovedet og kunne ikke gå karlene til hånde. ”Lad os så se, om du nu kan få bid i dag, din beskidte møgkælling.” lød det uden medfølelse fra Gudrun Jensen, der vendte ryggen til hende og marcherede væk fra markedet med den fornemme hat skubbet ned over næsen og en trop snottede unger efter sig. Så tog han sit jagtgevær og gik gennem terrassedøren over marken mod sin nabo, Knud Skovsgaard, der var en af hovedpersonerne på de fotos, han lige havde modtaget. Om forfatteren Bent Bjerge er uddannet inden for økonomi og har sideløbende med sit job undervist i kunst i en snes år. Han har portrætteret flere kendte personer og arbejdet med satiriske tegninger, der er samlet i to bind humoresker. Han har tillige udgivet romanen Den forsinkede solstråle.

I 1821 var 80 % af indbyggere i Danmark såkaldt almue. Et ord, der omfatter bønder, landhåndværkere og tyende. Disse 800.000 passede deres dont og stræbte hver især deres vej gennem landbrugskrisen, som varede fra 1818 til 1828.De 80 % svarer meget godt til de knap 5 millioner danskere, der i dag holder hjulene i gang, mens de stræber deres individuelle vej.I romanen er det skolelærer Niels Pråsen, der selv fortæller om liv, gerning og medborgere i Sørling Sogn, der med sine 200 mennesker var et middelstort sogn.Som sprogligt nysgerrig er det Niels Pråsens gerning at passe sogneskolen, som den nye skolelov foreskriver. Skrive kærestebreve for de ordløse;,være skriver ved sognets møder, tolke lov og sædvane og forlige de stridende, selv om han kun er halvt myndig. Han er sig dog ikke bevidst, at underlaget for hans stræben er et ønske om at holde fast i sognets håb om bedre tider.

"Jørgine" er en selvstændig fortælling, som indgår i Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier. Historierne er alle bundne til hjemstavnen i Himmerland og skildrer egnens beboere i de små lokale samfund i sidste halvdel af 1800-tallet. Det er en barsk og hård virkelighed med dramatiske skæbner, men også humor og kærlighed finder vej gennem sprækkerne af armoden. "Jørgine" er en mesterligt skrevet fortælling om en fattig, men lykkelig kvindes bryllupsaften. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJohannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Californien i slutningen af 1800-tallet. Der er opstået konflikt mellem hvedebønderne og den sydvestlige amerikanske jernbanevirksomhed P&SW. Jernbanen har monopol på næsten alt. Gennem sine ejere og agenter kontrollerer de den lokale avis, jorden, den lovgivende forsamling i Californiens lokaladministration og det viser sig, at de også har fingre med i spillet om rentefastgørelsen. Hvedebønderne gør oprør, men det viser sig hurtigt, at deres metoder er ligeså rå og ublu som jernbaneindustriens. "Polypen" er første del af den uafsluttede trilogi "The Epic of the Wheat". Romanen er en chokerende fortælling om magt, grådighed og forrædderi. Historien er inspireret af den virkelige og blodige strid mellem Californiens hvedebønder og The Southern Pacific Railroad i 1880, hvor syv personer mistede livet. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlFrank Norris (1870–1902) var en amerikansk journalist og forfatter. Han er særligt kendt for romanen "The Octopus: A Story of California", der i Danmark blev oversat af Johannes V. Jensen under titlen "Polypen". Romanen var desuden inspiration til filmen "A Corner in the Wheat" fra 1909. Norris’ stil var naturalistisk og han er gennem tiden blevet sammenlignet med forfattere som Émile Zola og Edith Wharton.

Efter salget af gården er familien flyttet til et parcelbrug på kun seks tønder land, og Svend må tage arbejde ved siden af. Vilhelm og Thomas, for at komme væk fra faderen, er stukket til søs. Frederik tjener stadig bønder og hjælper sin far. Der holdes sølvbryllup med hele familien. Thomas vender hjem og har store planer. Vilhelm er i Sverige, får fast arbejde og en fast kæreste, men forlader hende da det trækker op til bryllup. Lisbeth vil giftes og være hjemmegående. Grete konfirmeres langt om længe. Frederik bliver kæreste med en enlig mor. Søren, når han ikke ligger på hospital, foreslår frække lege. Kristian begynder i skolen, hvor han brillerer i timerne, men tyranniseres i frikvartererne. Thomas tager arbejde på en nordjysk gård sammen med Frederik for at blive sin barnekæreste, Agnete, kvit, men stikker til søs. Agnete sender et brev til forældrene. Lisbeth aner uråd og tager affære. Uddrag af bogenFor kvinder er de stærke. Men de må bare ikke vide det. De har ikke godt af at vide det. Ikke fordi han gør sig sådanne tanker. Det tør han slet ikke. Han er en svag mand, forkælet af sin kones kærlighed. I virkeligheden bebrejder han hende hver eneste lille ting der forstyrrer hans sjælefred. Som om det var hendes opgave at skåne ham for alt hvad der er ubehageligt. Det er derfor han bliver vred når han bliver vred. Ikke over noget eller på nogen, men fordi han føler sin lykke truet. Det er det han lever for, sin egen lykke. Og Gudruns selvfølgelig. Deres lykke sammen. I det perspektiv bliver børnene ofte forstyrrende elementer, uberegnelige som børn er. Om forfatterenBjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, kostskolelærer i England, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., samt oversætter af Shakespeare og anden elizabethansk poesi, har skrevet romaner, skuespil, hørespil, noveller samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, hvis historie, fra besættelsen til 90’erne, også er Danmarks.

Familien Borgia blev allerede i deres samtid omkring år 1500 udsat for ondskabsfulde og udokumenterede angreb, hvor især Cesare blev anklaget for diverse voldsomheder, men de senere års forskning har vist, at familien ikke var mere kriminel eller voldsom end andre højtstående familier på dette tidspunkt. Imidlertid er det tydeligt fremgået, at der ved ensidigt at beskæftige sig med voldsomhederne er tale om en ukorrekt skildring af Cesare Borgias væremåde i forhold til den almindelige befolkning, der viser sig at have sat ham meget højt grundet de positive reformer, han indførte for dem i deres dagligdag. Hans nydannede hertugdømme blev et mønster for bønderne, men adelen hadede ham, og da det er adelen og overklassen, der har skrevet historien, har sandheden ladet vente på sig. Denne bog fortæller Cesare Borgias liv og den måde, han er blevet opfattet på i sin samtid. Uddrag af bogen Hans venner søgte at dæmpe ham. ”Tag det roligt,” sagde de. ”Han hedder Michelotto og er den bedste mand til nærkamp i hele Italien. Han er lejemorder for Cesare Borgia og uhyre farlig, så dæmp dig.” ”Du skal ikke få problemer med mig,” sagde Michelotto roligt og rejste sig. Det, han havde hørt, skulle straks bringes videre til Cesare og paven. Han vendte ryggen til bordet og kantede sig forsigtigt forbi de fyldte bænke, men før han nåede ud ad døren, fik han pludselig en fornemmelse af fare. Han vendte sig hurtigt om og blev med fuld kraft ramt i panden af en karaffel fyldt med vin. Om forfatteren Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har tilbragt en længere årrække i Rom med særlig uddannelse i den italienske renæssance. Hans hovedemne har været studier i den betydning, familien Borgia har haft for renæssancen og den efterfølgende udvikling af kirkens historie. Som et naturligt led i sin interesse for historie og kultur uddannede han sig ligeledes i teologi for gennem 35 år at være beskæftiget som sognepræst i den danske folkekirke, samtidig med han har fortsat sit arbejde med forskning i den italienske renæssance, og han opholder sig så meget, det er muligt, i Rom.

Historisk roman/slægtsroman der udspiller sig i en dramatisk periode i Danmarkshistorien. Romanan foregår i Jylland mellem de to krige i 1848 og 1864.Romanens univers udspiller sig i et bonde- og herregårdsmiljø, hvor nye og gamle ideer i tiden tørner sammen, strides og brydes. Nye tanker om revolutioner og bondeoprør og frigivelse af slaver i Danmarks oversøiske kolonier finder også vej til de små landsbyer omkring herregården Harrestrup på Viborgegnen, og sindene sættes i kog.Borgerkrig, oprør og krigen i 1864 udspiller sig i løbet af bogen – og vi følger to familiers og flere generationers historie og oplevelser i lys og skygge …En dramatisk periode i Danmarkshistorien – sat i perspektiv i ganske almindelige menneskers liv. Bogen er planlagt som 1. del af en trilogi.Om forfatteren: Erik Juul Clausen er født i 1927. Har i over femogtyve år arbejdet som journalist på Vendsyssel Tidende og Århus Stiftstidende. Har siden 1993 skrevet børne- og ungdomsbøger og flere romaner.

Ét drab To bønder Tre sejladser"Rejsen er nødvendig. Et valg havde bønderne ikke til sidst. De er på flugt og på rejse. Det giver ingen mening at spørge, om de to mest er på flugt eller mest er på rejse. De er på vej til Købffenhavn med dokumenter livsvigtige for dem og deres by. Dokumenterne er to kongelige breve. De har begået et mord, eller rettere …”I 1533 kom en gruppe bønder til at slå herremandens foged ihjel (alle stak de ham, så skylden ikke kunne pålægges en enkelt), og det er udgangspunktet for denne både litterært velskrevne og elementært spændende historiske 'road-roman’ om kampen for retfærdighed mod overmagten.

Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler Sverige i løbet af 1700- og 1800-tallet. "Felttoget" er fjerde og sidste bind i serien og begynder i starten af 1800-tallets Sverige. Krig og spændinger lurer og truer med at bryde freden for de mange mennesker, der mere eller mindre frivilligt inddrages i urolighederne.Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler Sverige i løbet af 1700- og 1800-tallet. Handlingen foregår i årene 1791-1815 i blandt andet Sorunda by og Stockholm. Serien består af følgende titler: \"På ritmesterens tid\", \"Majorens afsked\", \"Svanesang 1812\" og \"Felttoget\".Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950.

Henrik Pontoppidans litterære debut, novellesamlingen "Stækkede vinger", vakte helt fra starten opsigt og forargelse med sin hudløst realistiske skildringer af samfundets nederste og deres kummerlige forhold. Stilen var lagt for et langt og rigt forfatterskab, der blev skelsættende inden for den danske litteratur og kultur.Samlingen indeholder:Efter balletTête à têteEt endeligtKirkeskuden. En fortællingDen danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Arbejdets glæde er en socialt og politisk engageret skildring af bondesønnen Vistis, der overtager den gård, han tjener på. Her får han mulighed for på grundlag af og med respekt for det traditionelle bondeliv at tage del i tidens nye tanker og reformer og derigennem forbedre forholdene på landet.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.

Selvom Jeppe Aakjærs fortællinger er skrevet for mere end 100 år siden, kan læsningen af dem stadig føre både smil og tårer med sig. I "Fra jul til Sankt Hans" præsenterer Aakjær otte historier, der spænder fra det morsomme til det direkte hjerteskærende. I den ene ende finder vi fortællingen "Julebagning", hvor næsten alt, hvad der kan gå galt i juleforberedelserne, går galt – dog ikke mere end at julen bliver reddet og mere til. I den anden ende ligger fortællingen "Dorres kat", hvor en ung pige tvinges til at gifte sig med en gammel, beskidt mand, der bor alene langt ude på heden – et ægteskab med tragiske følger.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.