Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
’Hvis man kan, så skal man!’ Sådan lyder argumentet ofte, når politikere argumenterer for at skrue ned for ydelsesstørrelsen eller op for de krav, der stilles til udsatte borgere. Gruppen af udsatte, der vurderes godt at kunne, ekspanderer løbende. Udsatte borgere ses nemlig ikke længere som skæbner, der er ramt af vanskeligheder, men med et optimistisk blik som mennesker, der rummer ressourcer og potentialer, som kan bruges på arbejdsmarkedet.Systemet har, så at sige, taget ja-hatten på. Et nyt og langt mere positivt sprog har over de seneste årtier gradvist indtaget socialpolitikken og fortrængt tidligere tiders sprog. Færre end tidligere får tilkendt førtidspension, og i dag beskrives selv de mest udsatte mennesker i kontanthjælpssystemet som ’aktivitetsparate’.Konsekvensen er, at flere og flere udsatte betragtes som uværdigt trængende: Som mennesker, der godt kan, men alligevel ikke gør, og som det derfor er legitimt at møde med kontante midler. Dernæst retter det politiske system krav imod udsatte borgere – krav, som de oplever, at de er ude af stand til at honorere. Bogen dokumenterer denne udvikling og viser, hvordan skiftet frem imod et mere og mere positivt syn på den udsatte borger gradvist har vundet frem over de seneste årtier. Den udpeger nogle af de konsekvenser, udviklingen har haft.Mathias Herup Nielsen (født 1984) er kandidat i forvaltning fra Roskilde Universitet og ph.d. i Statskundskab fra Aalborg Universitet. Han arbejder som forsker og underviser i samfundsvidenskab på Aalborg Universitet.
Bogen giver en bred vejledning om sygedagpengelovgivningen og den praksis, der knytter sig hertil, og giver svar på de fleste spørgsmål om sygedagpenge.Denne 5. udgave af bogen er ajourført i forhold til de ændringer, der er sket i sygedagpengelovgivningen siden 2006. Der er sket en række ændringer i sygedagpengesystemet – flere af grundlæggende karakter. Der er således siden da vedtaget mere end 30 lovforslag på området.Bogen er udformet som opslagsbog med flere muligheder for en hurtig og målrettet informationssøgning.
Arbejdsløshed og dagpengeer problemstillinger, der optager mange for tiden. Senest harDagpengekommissionen afgivet et forslag til, hvordan dagpengesystemet bedst"fremtidssikres" – et forslag, der i det store og hele blev vedtagetaf et politisk flertal på Christiansborg.Deter derfor blevet aktuelt at se tilbage og trække på vore historiske erfaringer.Til lejligheden er Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkivog Min A-kasse gået sammen om at fortælle historien om tiden omkringarbejdsløshedskassernes opståen og statsanerkendelse i 1907.Resultatet er en fortælling om, hvordan det historisk set har været at leve somarbejdsløs, og hvilket syn samfundet har haft på arbejdsløse. Med nedslag iarbejdsløses egne fortællinger tydeliggøres det, hvorfor der ved etableringenaf moderne a-kasser var så hårdt brug for at lindre den nød, somarbejdsløsheden vitterligt bragte. Det er samtidig en fortælling om, hvordan a-kasserne blev skabt ud af politiskemagtkampe, af stædigt kæmpende frivillige og af den ånd, som prægedearbejderbevægelsens første årtier. Det danske a-kasse-system er i den optiklangt mere unikt end mange ofte går og tror.Hovedpersonsagerne bag den kommende udgivelse er forfatter og historiker NilsBärenholdt, Arbejdermuseet & ABA; historisk konsulent, ph.d. SørenKolstrup, der er medforfatter til Dansk Velfærdshistorie; og redaktør SimonBauer, der er HR- og Kommunikationschef i Min A-Kasse.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.