Bøger om Danske konger

Christian 2. (1481-1559) er en af de mest kendte danske konger. Han var en magtfuld international skikkelse, og da han kom til magten, var han konge af Danmark og Norge og arving til tronen i Sverige. Han er omgærdet at myter og dramatiske historier. Mange kender ham fra Det Stockholmske Blodbad i 1520 (som er forklaringen på hans navn i Sverige: Christian Tyran), fra historierne om hans tvivlrådige sejlads frem og tilbage over Lillebælt utallige gange en vinternat i 1523 og fra kærlighedsforholdet til den smukke Dyveke, hvis mor Sigbrit blev kongens rådgiver. Han er omdrejningspunkt i den måske mest kendte og elskede roman i Danmark, Johannes V. Jensens Kongens Fald. Og alligevel er der i Danmark ikke skrevet en egentlig biografi om Christian 2. siden 1800-tallet. Det rådes der nu bod på med historikeren Lars Bisgaards nye biografi, som bl.a. i gennem et rigt brevmateriale kommer tættere på mennesket bag myterne, end man før har været. Biografien fortæller historien om Christians dramatiske liv og tid på kanten til Reformationen, og rydder undervejs op i de mange historier og misforståelser, som knytter sig til hans person.

Hvem var de, alle de kvinder, der stod lige bag ved og nogle gange endda et lille skridt foran de danske konger? De kvinder, kongen giftede sig med eller havde affærer med uden for ægteskab. Hvad tænkte de, hvilke interesser havde de, hvorfor handlede de, som de gjorde, og hvordan reagerede de på de begivenheder, der blev skelsættende for deres tid? Vi ved meget om kongerækken og de enkelte konger, men de kvinder, de delte deres liv med, har deres helt egne historier og skæbner. Denne bog er en fortælling om kvindernes liv, som det udspillede sig i den tid, de levede i – med de begivenheder, der blev afgørende og med de forudsætninger, de havde. Men den giver også et bud på, hvem de var, og hvad de egentlig tænkte. Mød blandt andre Dyveke, Caroline Mathilde, dronning Ingrid og grevinde Danner og kom tættere på fx Juliane, der var hovedkvinde bag et statskup, Sophie, der blev den rigeste kvinde i Europa, Christine, der sad indespærret på Stockholm slot i syv måneder og Anna Sophie, der i nattens mulm og mørke blev bortført fra sit barndomshjem som kun 19-årig – og mange, mange flere. Denne bog henvender sig til alle, der interesserer sig for historie, kvinde- og dronningeskæbner, og den giver kongerækkens kvinder deres helt egen stemme. Bogen består af en række biografier og historier om dem alle, men gennem et fiktivt dagbogsopslag digter forfatteren kvinderne endnu mere til live, når vi får et bud på, hvem de egentlig var, og hvad de tænkte. Om forfatteren Louise Langhoff Koch er cand.mag. i litteraturvidenskab og født med en stor interesse for gamle dage, historiske skæbner og kongehuset. Ud over at skrive bøger, oversætte, holde foredrag og undervise har hun i en lang årrække arbejdet professionelt med bøger og formidling på forlag, mens hun i smug har studeret dronninger og elskerinder i den danske kongerække.

Danmarkshistorien fortalt på en enkel og letforståelig måde i den rigtige rækkefølge med kongerækken som en rød tråd - tilsat anekdoter og tidsbilleder inden for de historiske rammer. Fra forhistorien om Absalon og Margrete 1.s Kalmarunion videre i kongerækken fra Christian 1. til Margrethe 2. En almanak kalender, hvor kongerne som perler på en snor træder ind på scenen, lever deres periode med krig og fred og forsvinder igen med et eftermæle. En konge, en periode eller en samtid kan læses enkeltvis eller som en helhed, men pas på, det kan hurtigt blive en tidsrøver, når man først er gået i gang. Lidt fra forfatterens egne slægtsrækker, da hans oldemors bror Niels Møller Kromann skrev Fanøs Historie i 1933 og blev Ridder af Danmark for dette værk. Læser man bogen fra start til slut, vil man måske opleve følelsen af, at man i tidskalenderen kan placere et hvert spørgsmål om kongerne i Danmarkshistorien i den pågældende periode, være rimeligt godt rustet i en diskussion og få dobbelt så meget ud af et besøg på et historisk museum. En oplagt bog som grundlag til en historieopgave eller til efterkrigstidens historieløse generation. Dem, der ikke hørte efter i skolen, og dem, der på en enkel måde gerne vil vide mere om det, de gik glip af mellem frikvartererne. Det er kongernes historie, Danmarks historie. Vores historie.