Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog er til dig, der er træt af tørt, kedeligt og klægt glutenfrit brød, der smager skarpt af hirse og boghvede. Og til dig, der er frustreret over ikke at kunne bage godt glutenfrit brød til én, du holder af.I et letforståeligt sprog hiver Karina Baagø glutenfri bagning ned på et niveau, hvor alle kan være med. Opskrifterne tager udgangspunkt i naturligt glutenfrie meltyper, som er lette at få fat på, ikke koster en formue og indeholder den næring, din krop har behov for.Karina guider dig igennem fire simple trin til at bage et godt glutenfrit brød, som hele familien kan samles om.Med udgangspunkt i Strukturmetoden forklarer Karina, hvordan dit glutenfrie brød bliver luftigt og smagfuldt. Knæk selv koden til Glutenfrit Brød og forstå, hvorfor dit glutenfrie brød før blev tørt, smagte kedeligt, faldt sammen og blev klægt.Med denne bog i hånden kan du se frem til glutenfrit brød med let og saftig krumme og den gode brødsmag!Alle opskrifter er naturligt glutenfrie, mælkefrie og low FODMAP.Om forfatterenKarina Baagø er mor til et barn, der ikke tåler gluten, og lever selv glutenfrit. Siden 2016 har hun afholdt kurser i glutenfri bagning for glutenintolerante, køkkenansatte og andre med ønske om at bage et godt glutenfrit brød. Karina har udviklet Strukturmetoden, som giver et luftigt glutenfrit brød hver gang.Med udgangspunkt i personlige erfaringer og faglige kompetencer fra sin uddannelse i ernæring og sundhed, rådgiver Karina familier om hverdagen med glutenfri diæt.
Low FODMAP diet går ud på at begrænse en gruppe af kulhydrater, de såkaldte FODMAPs (Fermentable Oligo-, Di-, Mono-saccharides And Polyoles), der ofte giver problemer, når man lider af irritabel tarm (irritable bowel syndrome eller IBS). Ved at følge Low FODMAP diet vil de fleste med IBS reducere oppustethed, have færre mavesmerter, mindre maverumlen og luftudvikling.Denne bog er nummer tre i rækken af de populære bøger Irritabel tarm – Low FODMAP diet – giver ro i maven. Low FODMAP diet følger man normalt i 4-6 uger, hvorefter fødevarer med et højt indhold af FODMAPs reintroduceres eller genindføres. Denne bog giver dig enkle og brugbare redskaber til, hvorledes man bedst følger diæten og efterfølgende reintroducerer de enkelte FODMAPs. Man kan herved danne sig et overblik over, hvilke fødevarer der tolereres, og i hvilke mængder.Bogen giver mange gode råd om livsstil og andre behandlingsformer ved IBS baseret på den nyeste forskning og forfattergruppens mangeårige erfaring og viden om behandling af IBS. Ved at følge de mange råd i bogen kan man selv bidrage til at opnå en bedre livskvalitet (self-care), selvom man har IBS. Low FODMAP diet henvender sig først og fremmest til personer med diagnosen irritabel tarm, men også pårørende og fagfolk, der vejleder patienter med diagnosen, kan med fordel anvende bogen. Alle forfatterne er uddannede kliniske diætister og har yderligere en tillægsuddannelse i low FODMAP diet fra King’s College, London.
Mens helsekostbutikker bugner af eksotiske superfoods, byder den danske natur på sin helt egen unikke af slagsen – hyben, en vitaminbombe i verdensklasse. Hyben er en af de mest næringsrige frugter og fødevarer, vi kan sætte tænderne i, og ved at tilsætte den i vores mad kan vi øge vores indtag af vitale næringsstoffer og booste vores sundhed. Samtidig har frugten en yderst særpræget, mild sød og delikat smag, der passer til en mangfoldighed af retter. Som ekstra bonus er den tillige en af de mest bæredygtige fødevarer, vi kan spise. Hyben – en vitaminbombe fyldt med smag og næring er den første danske kogebog med fokus på hyben. Den byder på 37 lækre hybenopskrifter til alle dagens måltider samt til basiskøkkenet og den søde tand. Alle opskrifter er veganske og uden raffineret sukker, ligesom størstedelen desuden er glutenfri. Der er naturligvis også tips og tricks til, hvordan du lettest udkerner frugten. Bogen giver desuden en introduktion til hybens historie og dens tidligere anvendelse som folkemedicin, samt en grundig præsentation af dens unikke indhold af sundhedsfremmende stoffer. Om forfatteren:Ditte Christina Lustrup er uddannet i Ernæring og Sundhed og arbejder derudover som freelancejournalist for det internationale magasin Organic and Wellness News. Ditte har tillige flere års erfaring med at skabe sunde, velsmagende opskrifter, både til diverse firmaer samt til sin egen blog, hybenliv.dk.
Glæd dig til kager, du kender!Med denne bog bliver det muligt at bage alle de kendte kager i en virkelighedstro og glutenfri udgave.Bogen kræver intet kendskab til det glutenfrie køkken, og består af nemme opskrifter på klassiske kager – blot med ingredienser uden gluten.Kager du kender – bare uden gluten.Kagerne er alt andet end et diætprodukt med anderledes smag, udseende og konsistens. I alle opskrifter er der nemlig lagt vægt på at få den konsistens og smag i kagen, som vi kender og elsker.Så glem alt om tørre glutenfrie kager og giv dig i kast med alle de kager, du kender – og elsker!Om forfatterenKarina Baagø er forfatter til fire bagebøger med glutenfrie opskrifter. Hendes fokus er altid på kvalitet, både i råvarer, formidling og i det færdige brød eller kage. Karina har en uddannelse i ernæring og sundhed og har siden 2016 arbejdet professionelt med opskriftudvikling og formidling i det glutenfrie køkken.
Med Glutenfrie Årstider er det slut med at savne, være udenfor eller føle sig til besvær!Her får du opskrifter på traditionsrige brød og kager fra de danske højtider og traditioner. Alle opskrifter er lige som du kender og husker dem – bare uden gluten.Med bogen i hånden kan du selv lave klassikere i glutenfrie udgaver, som hele familien vil elske at spise.Igennem de fire årstider deler Karina Baagø ud af små tips, brugbare redskaber og kærlige spark til at gøre hverdagen og familielivet uden gluten til en fest i stedet for en sur pligt.Karina guider dig igennem hele året – lige fra fastelavnsboller og varme hveder til snobrød og kammerjunker, halloweenkage og klejner.Glutenfrie Årstider giver nyt liv til alle de lækre klassikere.Om forfatterenKarina Baagø har siden 2016 arbejdet professionelt med glutenfri bagning, opskriftudvikling og livsstil. Karina har en uddannelse i ernæring og sundhed og har glutenfri mad og hverdag tæt på livet, da hendes datter er glutenintolerant. Karina er også forfatter til bestselleren Knæk Koden til Glutenfrit Brød.
Denne bog er til dig, som ønsker en sund livsstil med fokus på princippet: fra mere mad til bedre mad!Kogebogen er fyldt med lækre opskrifter, som vil mætte og inspirere alle din sanser og samtidig forstærke din energi og livsglæde. Og naturligvis med masser af god chokolade.Du får en masse sunde alternativer til dine normale rutiner.• Morgenmad der gør dig stærk• Frokost der giver energi til resten af dagen• Aftensmad som gør dig glad i lågetAlle opskrifter er bygget op omkring simple living.Det er enkle opskrifter, hvor de fleste kan laves på 10-15 minutter med udgangspunkt i et ganske almindeligt hverdagskøkken eller med resterne fra køleskabet.Det skal være nemt og lækkert at spise sundt.Bogen indeholder også forfatterens personlige guide til en sundere livsstil. Hun tabte selv 45 kg og har nu holdt vægten i 13 år. Hun har skrevet bogen, så alle kan få let adgang til en sund livsstil. Du får også svar på, hvad der sker med mængden af mad, hvis du skifter til en mindre størrelse af tallerken eller spiser med tungt bestik.Om forfatterenHenriette Søvind er indehaver af adfærdsdesignerskolen og har i årevis arbejdet med sund livsstil og adfærd. Hun deltog i Masterchef 2019 på TV3.
Alle har ret til lækre madpakker!Her får du nemme og inspirerende madpakker til både børn og voksne – uden at bruge mange timer i køkkenet.Vores madpakker trænger til et løft, og det giver Karina dem i denne bog!Ud fra sine 5 madpakkeprincipper giver Karina dig gamle klassikere som pølsehorn og pizzasnegle, men også nye idéer og inspiration til den gode madpakke uden gluten eller det hurtige måltid på farten, hvor du har brug for brændstof og god energi.Nøgleordene er minimal forberedelse og optimal smag.Madpakker – uden gluten løfter kvaliteten af dine madpakker i en travl hverdag. Med bogen i hånden kan du smøre lækre madpakker, som børnene vil elske at spise.Om forfatterenKarina Baagø er mor til to børn og har smurt et hav af madpakker! Karina har en uddannelse i ernæring og sundhed, og hun har siden 2016 arbejdet professionelt med glutenfri bagning og opskriftudvikling. Karina er også forfatter til bestsellerne Knæk Koden til Glutenfrit Brød og Glutenfrie årstider.
Der er noget galt i Danmark.Vi danskere er bogstaveligt talt ved at spise os selv ihjel.Mere end halvdelen af befolkningen er overvægtige, og der er store stigninger i mange livsstilssygdomme.Nickolai Damgaard er ekspert i fordøjelse og faste og har arbejdet med hundredvis af klienter både private, virksomheder og professionelle atleter. Gennem sit mangeårige virke med livsstil og motivation har Nickolai oplevet energi som den altafgørende faktor for succes.Desværre mangler alt for mange mennesker viden om, hvordan man opnår mere energi gennem periodisk faste.I bogen Gør mindre end du plejer fortæller Nickolai hvordan man med simple midler kan opnå fantastiske resultater.Periodisk faste kan være med til at skabe mere energi og forebygge eller bekæmpe livsstilssygdomme. Flere studier tyder på, at periodisk faste tilmed kan have en positiv effekt på en række neurodegenerative tilstande.Denne bog er en del af Nickolais mission om at aflive de mange myter om faste og hjælpe dig til at blive den bedste udgave af dig selv.Gør mindre end du plejer – og opnå fantastiske resultater!Om forfatterenNickolai Damgaard er ekspert i fordøjelse og faste og har holdt en lang række foredrag og workshops om emnet. Han har rådgivet hundredvis af klienter, både high performance sportsatleter og helt almindelige mennesker, som ønsker et sundere liv, mere energi og mindre sygdom.
Broccoli, blomkål, rosenkål. Det er måske de grøntsager, du hadede som barn på grund af deres bitre smag, men det viser sig, at det er nogle af de bedste grøntsager til at forebygge og bekæmpe sygdom. De tilhører gruppen af korsblomstrede grøntsager. Om serien: Functional foodsFunctional foods er et begreb, der bruges om mange typer fødevarer. I denne nye serie af bøger anvender vi begrebet i betydningen af naturlige fødevarer – dvs. rene, oprindelige og uspolerede af industriel håndtering – som har kendte, sundhedsfremmende egenskaber. Nogle fødevarer har nemlig så -tydelige ekstra medicinske egenskaber, at vi bevidst bruger dem terapeutisk, dvs. vi -bruger maden som medicin. I serien er valgt nogle af de fødevarer, som ikke er så almindelige i den nutidige danske kogetradition, og bøgerne vil byde på lettilgængelige, familievenlige opskrifter, som kan benyttes igen og igen. En slags ‘Karolines Køkken’ med fokus på funktionelle fødevarer, som alle kan bruge. Andre bøger i serien: Bone broth, Gurkemeje, Kokosolie og Probiotika og præbiotika Om forfatterne Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i -mange år arbejde med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning i kreationsfasen omkring opskrifterne til denne bogserie. Hun kurerer hellere en halsbetændelse med fx timiante, ingefær og koldslynget honning end med en recept fra lægen, og hun brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind. Anna Iben Hollensberg er speciallæge i almen medicin og uddannet heilpraktiker i tysk naturmedicinsk metode. Efteruddannet i komplementær og holistisk medicin i især Schweiz, Tyskland og USA og i 2016 certificeret Functional Medicine Graduate, som den første danske læge. Hun driver en integreret medicinsk privatklinik i Silkeborg med fokus på orthomolekylær og functional medicine og er desuden faglig ansvarlig på Heilpraktikerskolen, fagunderviser og en efterspurgt foredragsholder. Charlotte Gylling Mortensen er cand.scient i klinisk ernæring. Hun blev i 2016 certificeret i Functionel Medicine Graduate som den første ernæringsfaglige i Danmark og arbejder på Institut for Ortomolekylær Medicin (IOM) i Lyngby. Hendes interesse for ernæring begyndte, da hun arbejdede for FN’s Verdens-fødevareprogram i Egypten i 1990’erne. Hun har desuden en MSc i journalistik fra University of Wisconsin, USA.
Bind 1 af naturlige næringsstoffer til et sundere liv,sætter fokus på vitaminerne og deres optimaleforekomst i naturlige fødevarer. Under de enkeltevitaminer er der omfattende levnedsmiddel tabeller,der viser næringsindholdet i forskellige naturligefødevarer. Der skitseres forskellige forslag til dagligforebyggelse af velfærdssygdomme, gennem optimaleindtag af næringsstofferne og forskellige udrensningskure.Bogen indeholder også nogle råd til advarselssignalerfor om man er ved at udvikle sygdomme og forslag tilhvordan man kan bruge mad som medicin.
I det meste af den tid, vi har levet på Jorden, har ingen fortalt os, hvad vi skal spise. Der var ingen, som talte kalorier eller kulhydrater. Og selv i samfund med god adgang til mad var det de færreste, der blev overvægtige. I dag får vi fortalt, hvad vi skal spise. Alligevel bliver flertallet af os overvægtige, og mange bliver syge af deres kost. Hvad er der galt med vores kost, og hvorfor er der så mange modstridende budskaber om, hvad vi skal spise? Hvem har ret – hvis nogen da har ret?Denne bog giver dig et nyt blik på, hvad vi egentlig skal spise, og hvorfor. Det er i virkeligheden meget nemt at spise sundt, hvis bare du ved, hvad du skal navigere efter. Her får du opdateret og forskningsbaseret information om det vigtige samspil mellem kroppen og maden, så du kan træffe bedre valg om det, du spiser – med et sundere helbred som resultat.HVAD og HVORNÅR skal vi spise? er solgt i mere end 70.000 eksemplarer i Norge, hvor den har sat gang i en bred debat om moderne kostråd, spisevaner og industrialiseret fødevareproduktion.Tre vigtige pointer fra bogen:Et stort antal studier har vist en sammenhæng mellem et højt indtag af ultraforarbejdet mad og sundhedsproblemer.Ultraforarbejdet mad forstyrrer biologiske signaler, der styrer sult og mæthed, og indeholder ofte mange tilsætningsstoffer, som er mangelfuldt testet.Periodisk faste er en universalmetode til at genoprette et godt helbred og renovere kroppen indefra.
Mere end hver 10. dansker har type 2-diabetes eller har så højt blodsukker, at de er godt på vej til at udvikle sygdommen!Hvorfor rammer denne sygdom, der engang blev kaldt gammelmandssukkersyge, nu også unge mænd, kvinder og børn?Og hvorfor er udbredelsen af sygdommen eksploderet de seneste årtier?Jane Kudsk er ekspert i ernæring og type 2-diabetes, og i denne bog afslører hun:• Hvorfor forfejlede kostråd og fokus på medicinsk behandling har gjort type 2-diabetes til en udbredt, kronisk sygdom• Hvordan du kan spise dig til et naturligt, stabilt blodsukker ved at glemme alt du har lært om fedt og forkæle dig selv med nærende og velsmagende madMange vil blive overraskede over bogens budskab: vi skal nemlig slippe fedtforskrækkelsen.Med udgangspunkt i den nyeste forskning og de mange diabetikere hun har hjulpet fri af sygdommen, gør Jane Kudsk op med myten om, at fedt gør os fede og syge.Ved at spise mere naturligt fedt vil du opleve en helt ny mæthed, og du kan ændre hele balancen i din krop og gå fra diabetiker til ex-diabetiker.Bogen giver dig 9 Trin til at spise dig fri og indeholder et væld af goderåd til at ændre madvaner og få motivation til varig forandring. Bogen indeholder 18 nemme opskrifter, så du kan gå i gang med det samme.Om forfatterenJane Kudsk (Cand.techn.al.) har en kandidatgrad i fødevarevidenskab med speciale i human ernæring fra Københavns universitet (tidl. Den kgl. Veterinær og Landbohøjskole). Hun er stifter af Spis dig fri, hvor hun holder foredrag, kurser og individuelle livsstilsforløb. Hun er en aktiv blogger vedrørende den nyeste forskning om ernæring og Type 2 diabetes på spisdigfri.dk.
Den store bog om fødevarer og kvalitet er skrevet af dygtige fagfolk, som giver en grundig introduktion til de forskellige fødevaregrupper og en indføring i dansk fødevareproduktion.Bogen bygger på en naturvidenskabelig forståelse med reference til kemiske, biokemiske og fysiske processer og kendskab til mikrobiologi og ernæring. Fokus er på fødevaren og dens kvaliteter. Bogen bidrager til en dybere forståelse af de faktorer, der påvirker kvaliteten af vores råvarer og forarbejdede fødevarer, og gør læseren i stand til at vurdere en given fødevare både på dens funktionelle, sensoriske, hygiejniske og holdbarhedsmæssige kvalitet.I denne 3. udgave af bogen er flere kapitler markant ændret og udbygget. Kapitlerne er inddelt i fem store hoveddele, som gør det nemt for læseren at navigere rundt i bogens mange emner.Den store bog om fødevarer og kvalitet er oplagt som grundbog på alle uddannelser, der beskæftiger sig med ernæring, fødevarer og fødevareproduktion. Nogle af de primære målgrupper er uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed samt procesteknologuddannelsen.Bogen er desuden oplagt som opslags- og studiebog på andre fødevareuddannelser.
Måltidet er blevet et smagsfællesskab, og maden skal smage godt. I folkeskolen er hjemkundskab afløst af madkundskab, hvor børn skal udvikle deres smagskompetencer og smagsdømmekraft. Vi skal derfor vide mere om, hvad smag er, og hvordan vi underviser i smag.Denne bog præsenterer gennem tre dele en smagens didaktik: Første del handler om revolutionen i børnekogebøgernes historie i perioden 1971-2016. Anden del præsenterer en smagssystematik. Bogens sidste del giver bud på en egentlig smagsdidaktik.Smagens didaktik er skrevet til undervisere og studerende på de mere end fyrre madkundskabs- og fødevareuddannelser i Danmark. Men bogen henvender sig også til kokke, madformidlere, forældre, og til alle, som interesserer sig for smag og madkultur.
Hvordan vi taler og skriver om mad og drikke, er en vigtig del af vores madkultur. Artiklerne i denne antologi handler netop om synet på mad og drikke i 1800-tallets Danmark: om tidens mange kogebøger, om korrekt ernæring og om nyere international forskning i madhistorie. Den bedste kilde til synet på mad og drikke i 1800-tallet er kogebøgerne, der i denne periode for alvor etablerede sig som en selvstændig genre. Bøgerne var i bogstaveligste forstand håndbøger, der ikke blot indeholdt madopskrifter, men også alt fra instruktioner til køkkenets indretning til gennemgang af basale færdigheder. Flere af disse kogebøger – fx Madam Mangors og Louise Nimbs – blev klassikere, der udkom i mange oplag. Med til historien hører også, hvordan datidens læger, der betragtede sig selv som autoriteter på ernæringsområdet, så på befolkningens mad- og drikkevaner. Den københavnske læge Johan Clemens Tode var fra slutningen af 1700-tallet en central skikkelse og satte for alvor sundhedsmæssige spørgsmål på dagsordenen. Bogen er den anden af fire udgivelser om madkultur, der udspringer af forskningsprojektet ”Mad, drikke og tobak i det 19. århundrede. Forbrugsmønstre, kultur og diskurser”. Bidragydere: Signe Mellemgaard, Anita Kildebæk Nielsen, Carol Gold, Caroline Nyvang, Svend Skafte Overgaard og Peter Scholliers.
Tag med John Gregory-Smith på en kulinarisk ekspedition ind i krydderiernes duftende univers. Inspireret af sine mange rejser, bringer Gregory-Smith os sine farvestrålende opskrifter fra hele verden - bare tanken, synet og duften får tænderne til at løbe i vand.- Lav fantastiske måltider med et udvalg på 25 krydderier, dog højst fem forskellige i hver opskrift.- Udvid din smagshorisont med smag og aromaer fra bl.a. Thailand, Kina, Malaysia, Indien, Mexico, Tyrkiet og Marokko.- Opdag nye krydrede, pebrede, stærke, skarpe og aromatiske opskrifter på supper og salater, fjerkræ og kød, fisk og skaldyr, vegetariske retter, drinks og desserter.
Hvad sker der efter et mirakelkursus på en græsk ø? Hvordan kan en pakistansk lufthavnsmedarbejder lære en at bede om hjælp, og kan man tale med sin mad?Forfatteren giver sin beretning om at tackle svære livsvilkår, når kroppen bliver udfordret af en uforudsigelig og katastrofal, kronisk sygdom.En sclerosediagnose gav anledning til at tænke livet anderledes og indføre nye rutiner.Hjertets forvandling – tårernes vækkeur tager dig med på en rejse af små fortællinger ud fra et holistisk livssyn. Indre stemmer i kroppen taler og gør sammen med tårerne opmærksom på, at der er ubalance i kroppen. Livet bliver aldrig det samme igen og med en smule humor krydret med hårdt arbejde, kan meget forandre sig.Bogen giver dig inspiration til, hvordan du som et aktivt, nysgerrigt og engageret menneske kan påvirke din egen livskvalitet. Efter år uden balance og kræfter har forfatteren igen fundet cyklen frem.ForfatterenAnne Brigitta Holde er født i 1961. Hun er uddannet socialrådgiver fra Aalborg Universitetscenter (AUC) i 1987. Hun har arbejdet i forskellige kommunale institutioner med udsatte børn og familier og har i mange år arbejdet som familiekonsulent. Hjertets forvandling – tårernes vækkeur er hendes første bog.
Lisel tager læseren med på en indre forandringsrejse, dybt forankret i data. Hun viser os, hvordan alt omkring os er bundet sammen, og hvordan vi selv kan finde trivsel ved at løfte blikket og handle i medfølelse. Fra Darwin til Einstein til forskningen af de planetære grænser til medfølelse og mindfulness. Vi kommer vidt omkring, men med fødderne solidt plantet i jorden - og data.Bogen handler om at se det fornuftige i at omfavne nye tilgange til livet - hele tiden med et fast greb i viden og indsigter om dyrenes følelsesliv, nye landbrug, naturens indflydelse på vores hjerne og immunforsvar, mikrolivet i maven og i jorden. Emner, der på smukkeste vis flettes sammen i bogen.Med eksempler fra Lisels eget liv og hendes letlæselige forklaring af data, så giver bogen håb, men også motivation, til at tage den samme rejse, som hun selv har været på og igennem den udvide vores cirkel af medfølelse. Derfor afspejler bogen også Lisels person, for hun drives hele tiden til at forstå, hvad der er fakta bag en ide, tanke eller påstand. Og netop det er en drivkraft, man som læser får stor glæde af.
I dette års udgave af Fynbogen indleder vi vores øtur i den smukke Odenseforstad Dalum, hvor vi kommer på en charmerende lystvandring. Herefter bevæger vi os ind i den fynske hovedstad og hører om både gøglerkongen Professor Labri og maleren Niels Larsen Stevns. Oppe på Nordfyn præsenteres vi for de mange skønne fødevarer, der er frit tilgængelige i naturen, og på Sydfyn – Danmarks Toscana – hører vi om Fyns rige madkultur. For de historisk interesserede fortælles Holckenhavn Slots fascinerende historie, og man kan blive klogere på, hvordan man i Korinth grundlagde den danske folkeskole. En kulturhistorisk artikel om fynboernes forhold til trolde kan vi også byde på. På Vestfyn møder vi den selvlærte multikunstner Hans Krog, og på Bjørnø i Det Sydfynske Øhav får vi indblik i, hvordan livet udfolder sig i et af landets mindste lokale samfund. I en personlig erindringsartikel hører vi om, hvordan det føltes, da en reserveret vestjyde mødte en højrøstet fynbo, og hvordan førstnævnte blev vellykket integreret på Fyn. Endelig drager vi til København, hvor der også ligger et lille stykke Fyn: Den fynske ambassade, som i en årrække har taget vare på eksilfynboer, der har forvildet sig til den fremmedartede hovedstad.
Gastronomiens spor i den danske samfund. (O. G. Mouritsen, red.) Et festskrift og en debatbog udgivet i anledning af Det Danske Gastronomiske Akademis 60-års jubilæum (1964-2024).Mad er på alles tunger, når den smages, debatteres og tilberedes. Over de seneste 60 år er gastronomien gået fra at være noget, som eliten talte om i forbindelse med finere madlavning, til at sætte Danmarks restauranter på verdenskortet og blive en motor for nødvendige ændringer i samfundet, når det gælder fødevareproduktion, forbrug af fødevarer og tilberedning af mad og måltider med respekt for mennesker og klode.Denne bog kaster lys over nogle af de spor, gastronomien har sat i det danske samfund over de sidste seks årtier set fra mange forskellige synsvinkler. Lyskasterne er tyve personer med interesse for gastronomi. De giver hver deres bud på, hvordan gastronomien fremover vil sætte præg på det danske samfund og dets udvikling. Bogen henvender sig til læsere med interesse for den mad, vi spiser, og for hvordan mad, smag, måltider, madkultur, madlavning, madhåndværk, maddannelse og fødevareproduktion er helt centrale elementer i alle menneskers hverdag og har betydning for, hvordan vi ønsker at indrette vores samfund nu og i fremtiden. Bogen indeholder bidrag fra Martin Marchman Andersen, Rasmus Bredahl, Louise Beck Brønnum, Helle Brønnum Carlsen, Katja Seerup Clausen, Anna Marie Fisker, Asmus Gamdrup, Susanne Højlund, Jan Krag Jacobsen, Kirsten Rohde Jensen, René Langdahl Jørgensen, Anne Kofoed, Jens Kondrup, Jonatan Leer, Claus Meyer, Ole G. Mouritsen, Caroline Nyvang, Kirsten Agnete Skovsby, Nicholas Symes og Claus Tingstrøm.
Genudgivelse af Eskil Halbergs Madpakker til revolution,hvori det vises, at kapitalismen har taget kontrol over maden til skadefor klimaet og alt levende, og at vi derfor står i en livsnødvendig kamp for at skabe en anden økologi.I vores del af verden, men i stigende grad overalt i verden, er mad i dag formidlet gennem verdensmarkedet. Vi er, paradoksalt nok,livsvigtigt afhængige af det system, som samtidig smadrer vores egnelivsbetingelser.— Eskil HalbergHalberg tager os med ud pålandet. Vi har vist ikke lyst til at blive derude, som det ser ud ligenu. Men det kan vi ændre på. “Det er næsten umuligt at gøre oprør fra en rapsmark.” Men det kan gøres fra et vildnis, fra et landbrugskollektiv, fra en byhave. Jeg fristes til at slutte af med et kampråb: Ingenklassekamp uden madkamp!— Mikkel ThorupMadpakker tilRevolutionen er lige præcis det øko-kommunistiske manifest vi har brugfor til at orientere os i kampen mod kapitalismens destruktiveorganisering af vores fælles naturgrundlag. En enestående analyse fra en af vor tids mest interessante kommunistiske tænkere!— Søren Mau
Ny opdateret udgave af vores Low FODMAP Diet pjece.Low FODMAP diet går ud på at begrænse eller helt undgå en gruppe af kulhydrater, de såkaldte FODMAPs (Fermentable Oligo-, Di-, Mono-saccharides And Polyoles), der giver problemer, når man har irritabel tarm. Ved at følge en low FODMAP diet vil de fleste opleve mindre oppustethed, færre mavesmerter, mindre maverumlen og luftudvikling i tarmen. Symptomer, som for de fleste medfører en række begrænsninger, fx i det sociale liv. Low FODMAP diet henvender sig først og fremmest til personer med diagnosen irritabel tarm, men også pårørende og fagfolk, der vejleder patienter med diagnosen, kan med fordel anvende bogen.Nu kommer vi med en sammenlagt pjece, der kommer rundt om både udelukkelsesperioden samt reintroduktionsperioden med introduktion til Low FODMAP Diet og med opdaterede fødevarerlister.
Danmarksmestrene i grill 2013, Henrik Sommerlund og Morten Boros, serverer lækre grillopskrifter, lavet af de bedste råvarer fra Fyn. De fortæller desuden den gode historie om udvalgte fynske fødevareproducenter og om nogle af de fantastiske campingpladser, der er på Fyn og øerne.Få nye ideer til både grillen og din næste campingferie med denne bog, og lad dig inspirere af de gode opskrifter og de smukke billeder. Opskrifterne er enkle og lavet sådan, at både børn og voksne kan være med.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.