dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Fyn og de sydfynske øer

Her finder du spændende bøger om Fyn og de sydfynske øer. Nedenfor er et flot udvalg af over 38 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Anne Mette Futtrup & Minna Gross
    158,95 kr.

  • af Erling Jepsen
    44,94 - 236,95 kr.

    I den sønderjyske landsby Bramstrup står man sammen. Her vogter man over enhver bevægelse og forskydning i landskabet, ikke mindst når det gælder grænsen til Tyskland, hvorfra der kan indfinde sig både det ene og det andet, alt sammen forbundet med fare for byen og hele landsdelen. Det private grænseværn under ledelse af byens absolutte spidser spiller en i egen overbevisning stor stabiliserende rolle, og der er ting, man ikke taler om, fx Sigvarts gård lidt uden for landsbyen, hvor der opholder sig et antal kvinder af uvis oprindelse, og hvor mange mænd har deres gang. En dag indlogerer Christian Boldrup sig på kroen. Han er historiestuderende og på rejse for at researche til sit speciale. Sammen med kroejerens datter forfølger han et spor, som de gamle kirkebøger har sat ham på, og snart må Bramstrup-borgerne konfrontere sig med spørgsmålet om, hvad det egentlig er, de står sammen om.

  • af Sara Blædel & Mads Peder Nordbo
    188,95 - 198,95 kr.

    Politidirektør Margrethe Dybbøls teenagedatter, Zenia, er forsvundet. Zenia har før været væk hjemmefra i dagevis for at være sammen med sine venner, men da en verserende sag om en anden forsvundet ung kvinde går ind i sin tredje uge, begynder Dybbøl at blive nervøs. Er der risiko for, at de to forsvindingssager hænger sammen?Samtidig kaldes vicepolitiinspektør Liam Stark ud til efterforskningen af et lig, som er fundet med tydelige lågeformede sår skåret ind i huden. Dea Torp prøver at holde et par fridage med sin nye kæreste, men må til sin ærgrelse afbryde dem, da der er brug for hendes hjælp til opklaringen. Da Dea og Liam bringes på sporet af kunstneren Monika Le Fevre, der er kendt for at skære lignende sår i levende dyr som en del af sin politiske kunst, bliver det tydeligt, at hun kan have forbindelse til både liget og Dybbøls forsvundne datter. Efterhånden står det klart for Dybbøl, at hun ikke kender sin datter så godt, som hun troede, og optrevlingen af Zenias adfærd giver hende bange anelser …

  • af Mikael Josephsen
    73,95 - 187,95 kr.

    En decemberdag slår Bo et telt op på en frossen mark uden for Svendborg. Han har mistet kontakten til sin datter, og han skylder penge til de forkerte. Han fixer sin sidste heroin, det er som at skyde kærlighed direkte ind i kroppen.Et stykke derfra, inde i byen, prøver Slagteren at forstå de kaoskræfter, der sendte ham på gaden – imens et sort barndomsminde trænger sig på.Og så er der Konen. Hun har indrettet et hjem i en container, hvor hun lader de andre hjemløse overnatte på skift. Hun har synske evner og taler med engle, og en dag oplever hun et mirakel.Mikael Josephsens roman de andre er en skæv og rå kollektivroman om et fællesskab på kanten af samfundet. En fortælling om hjemløshed, misbrug og vold, men også om venskab og forelskelse – og om at være langsom og beskidt i en poleret verden. 

  • - Dramaet om Harald Plum (1881-1929)
    af Søren Ellemose
    198,95 kr.

    "Gullaschbaronen" er dramaet om Harald Plum, Det Transatlantiske Kompagni og Landmandsbanken.Bogen beretter den fantastiske historie om Harald Plum, der blev centrum for Danmarkshistoriens største erhvervsskandale med Landmandsbankens kollaps i 1922. Det er en erhvervshistorisk fortælling om købmandsslægten Plum i Assens, opbygningen af Det Transatlantiske Kompagni, stridighederne med ØK og H.N. Andersen, og et finansielt luftkastel, der førte til Landmandsbankens sammenbrud og truede hele landets økonomi.Efter nedturen genopbyggede Harald Plum stik imod alle odds en helt ny koncern med 50 selskaber, der blev holdt sammen med økonomisk ekvilibrisme. Målet var nu at købe nødlidende selskaber, bringe dem på ret køl og derpå sælge dem videre, men en ekstraordinær revision vælter Harald Plums finansielle korthus, der er bygget med falske garantier og decideret svindel.På sin private ø, Thorø, betaler Harald Plum i oktober 1929 den ultimative pris. Gennem omfattende arkivmateriale og politirapporter beskrives Harald Plums sidste hektiske dage på Thorø før det dobbelte selvmordsforsøg.Gullaschbaronen er et stykke dramatisk Danmarkshistorie om alle tiders største erhvervsskandale, der stadig er aktuel i lyset af nutidens finanskrise.ANBEFALES AF BØRSEN

  • af Jesper Wung-Sung
    181,95 - 223,95 kr.

    ”Se, så blev jeg født!”I Jesper Wung-Sungs roman om H. C. Andersen får - eller tager - den store forfatter selv ordet. Vi følger ham fra da han bliver født i et lille hus i Odense i 1805 til han som 14-årig rejser den lange og trange vej til København i håbet om, at nogen dér vil opdage hans talent for at synge og optræde, så han kan opnå den storhed, han ved venter på ham ude i verden. Han er en grim ælling, plaget af tvivl og håbløshed, men samtidig løftet af sin ukuelige tro på, at verden vil ham det godt.Jesper Wung-Sung har til romanen lånt et væld af citater fra H.C. Andersen, ligesom skrivestilen bruger særlige karakteristika fra hans skrift. Jo mere man ved om H.C. Andersens liv og forfatterskab, desto mere vil man genkende – men samtidig er romanen også en universel coming of age-historie: Et barn vokser op i provinsen, og snart er denne verden ikke stor nok, barnet er blevet et ungt menneske, der længes væk, og må rejse til den store by for at fødes på ny – som den skabning han nu vil være.Og så selvfølgelig alligevel ikke et hvilket som helst barn: Dette er Hans Christian Andersen! Både i egen og andres bevidsthed så aparte – tårnhøj og kropumulig, til grin og alligevel altid på udkig efter en scene at optræde på – at det efterlader alle hovedrystende målløse: hvilket underligt barn!

  • af Sigurd Barrett
    177,95 - 188,95 kr.

    Den folkekære Sigurd har vendt sin kærlighed mod det fynske og skrevet denne skønne bog fyldt med historier fra Fyns land. Historierne er blevet til ved at spørge børn overalt på Fyn, hvad der er særligt ved deres by og område. I samarbejde med Odense Symfoniorkester og en række lokalkendte har Sigurd samlet de bedste historier og fortalt dem, så både små og store kan være med. Det er blevet til en herlig, humoristisk og hjertevarm fortælling om øen midt i Danmark, og i samarbejde med Odense Symfoniorkester har Sigurd skrevet sange til alle de fynske byer lige fra Kerteminde til Nyborg, fra Svendborg til Faaborg, fra Ærø til Langeland.Med denne bog på bilens bagsæde skal der nok blive fre' på de lange køreture. Et must for alle fynboer – og andet godtfolk, der skal besøge eller gerne vil vide mere om Fyn.

  • af Maria Kornkamp
    193,95 kr.

    Få inspiration til at genopdage Danmark og Nordatlanten med denne rigt illustrerede bog i stort format. Med beskrivelser og flotte fotos af storslået natur og en levende kultur viser bogen vej til de vigtigste attraktioner og de største oplevelser. Desuden er bogen, som er i coffee table-format, udstyret med et detaljeret vejatlas. Bogen dækker JYLLAND med Nordjylland, Læsø, Mors, Aalborg, Midtjylland, Viborg, Aarhus, Sydjylland, Esbjerg, Fanø, Ribe, Vejle og Als; FYN OG ØHAVET med Odense, Nyborg, Lyø, Ærø, Tåsinge og Langeland; SJÆLLAND med Roskilde, Helsingør, Frederiksborg Slot; KØBENHAVN med Indre By, Vesterbro, Nørrebro, Østerbro og Frederiksberg; BOGØ, MØN, FALSTERog LOLLAND; BORNHOLM; FÆRØERNE og GRØNLAND. Turen går til har eksisteret siden 1952 er blandt verden hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Bøgerne skrives af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til destinationerne.

  • - Klassikere og nye opskrifter - Illustreret af Toril Bækmark
    af Rasmus Greve Christiansen
    207,95 kr.

    Cocktailbogen er skabt af glæden ved at lave og nyde cocktails. I en uformel og hyggelig tone får du serveret opskrifter på både de allerstørste klassiske cocktails samt en række kreationer udviklet af Rasmus, der til dagligt ejer og driver den odenseanske cocktailbar, visit. Bogen indeholder opskrifter med vodka, gin, tequila, akvavit, whisk(e)y og rom samt alkoholfrie cocktails, som alle er udførligt beskrevet og nemme at gå til uanset om du er nybegynder bag baren eller velbevandret i cocktailverdenen. Udover en masse lækre cocktailopskrifter lærer Cocktailbogen dig også, hvordan du kan lave dine egne sirupper og infusioner. Du får også de grundlæggende idéer til, hvordan man opbygger og balancerer en cocktail fra bunden, og hvordan du kan bruge disse idéer til at kreere dine helt egne cocktails. Bogen indeholder et forord af Rasmus, samt en præsentation af de forskellige typer af spiritus, der bliver brugt i opskrifterne. Glæd dig blandt andet til en Dild & Daller til julebordet, en Winter Spritz foran pejsen på de kolde aftener eller en Cantaloupe Island, når der skal en rigtig sommerbasker på bordet. Bogen kommer indbundet med flotte og tidløse illustrationer af Toril Bækmark.

  • af Rune Skyum-Nielsen
    188,95 - 218,95 kr.

    Amdi bliver til genskaber de første og formative 31 år af Tvind-skaberen Mogens Amdi Petersens liv, der trods myndigheders og mediers bevågenhed gennem årtier stadig er omgærdet af mystik.Amdi bliver til er den hidtil ukendte fortælling om Mogens Amdi Petersen og hans liv, som det udspiller sig i årene 1939 til 1969. En skelsættende og formativ periode, der ikke bare forandrede et dydsmønster til en kontrovershigende ener, men også støbte fundamentet til det verdensomspændende Tvind-imperium, som han har hersket over i et halvt århundrede.Med afstikkere til en dramatisk og broget slægtshistorie er vi med fra barndommen i Tønder og Ringe, hvor håndboldtalentet og spejderdrengen Mogens blindt adlyder sin far, byens markante skoleinspektør, der ude og hjemme håndhæver kæft, trit og retning. Vi oplever ham som genert og kuet gymnasieelev i Odenses konservative smørhul, som provokatør og lærerstuderende på seminariet i Haderslev, på fredsmarcher i ind- og udland som utøjlelig menig på jyske og sjællandske kaserner og meget andet.Undervejs bliver autoritære Mogens til antiautoritære Amdi – en langlemmet lederskikkelse, der tryner undervisere og befalingsmænd på stribe. Han grundlægger Danmarks første kollektiver, før ordet findes, og iscenesætter sig selv som pædagogisk pioner. En forfører, der frygtes af etablissementet og dyrkes af elever, politisk ligesindede, kvinder og journalister.Da Amdi nægter at klippe sig korthåret og under massiv medieopmærksomhed afskediges fra sit job som lærer, mens hans borgerlige barndomshjem krakelerer og afslører utilgivelige løgne, vender han skolevæsnet og samfundet ryggen. I stedet begiver han sig – med dødsforagt og et hengivent følge i hælene – ud i verden. Først som skibsreder, siden på jagt efter den sag og det kald, som kan matche hans retoriske evner.Amdi bliver til bygger på flere hundrede mundtlige og skriftlige kilder, granskning af kirkebøger, lokalarkiver, rigsarkiver, avisarkiver, privatarkiver og aktindsigter. Den udspiller sig blandt andet i Slagelse, Sofia, Sydney, Sønder Omme og Søndersø.Journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen har skrevet bogen, mens skuespiller Thure Lindhardt har bidraget til de mange øjenvidneinterviews. Makkerparret har siden 2016 arbejdet på at nå til bunds i myten og fænomenet Mogens Amdi Petersen, der gennem flere årtier er blevet jagtet af myndigheder og medier

  • - Langelændernes historie i ord og billeder
    af Ole Mortensøn
    274,95 kr.

    Langeland i 100 år – langelændernes historie i ord og billeder er en billedmættet kulturhistorie om Danmarks niendestørste ø med en dynamisk og omstillingsparat befolkning fortalt af en lokal forfatter, der har en livslang erfaring i øens tjeneste som museumsinspektør på Langelands Museum.Gennem et ødselt udvalg af vigtige, kulturhistoriske fotografier og en saglig tekst dokumenterer Ole Mortensøn, kærligt men også ærligt, øens liv og udvikling fra 1920-2020.Langeland i 100 år er et historisk værk og en rejse gennem de sidste 100 år med forklaring af, hvordan det gik undervejs frem til 2020 med særlig vægt på borgerne selv, langelænderne, og deres virke.Bogen er opdelt i 18 tematiske kapitler, om alt fra øens geografi og infrastruktur til dens vigtige erhverv landbrug og fiskeri. Og ligeledes om Langelands havne og færgefart, øens industri, forretningsliv, sundhed og ældrepleje, Kirke- og kulturliv, undervisningsinstitutioner, fritid og fest, politik, kommunikation, turisme og meget mere.Langeland i 100 år er en dokumentation af en landsdels historie over en lang periode. Den er således af interesse for alle, og ikke mindst for langelænderne selv, og alle de, der kender til øen.

  • af Jesper Wung-Sung
    228,95 kr.

    En mand går gennem et tomt hus. Alt føles fremmed. Han tager en fatal beslutning: Han vil tage et liv og derefter sit eget. Men opruller de 12 uger, der gik forud. Det er et portræt af to mænd i frit fald: Den fandenivoldske Jon, der har lagt sit liv i København bag sig og indledt en selvdestruktiv færd til barndomsbyen på Langeland, og træmanden Peter, der efter en fyring ser magtesløst til, mens hele hans tilværelse smuldrer.Engang var de bedste venner, men de har ikke haft kontakt siden deres fælles ven, Christian, omkom ved Langelandsbroen, hvor de i ungdommeligt overmod havde udfordret hinanden til at balancere øverst oppe.Peter ønskede egentlig intet andet af livet, end at det skulle fortsætte, som det var, men da Jon vender tilbage til Langeland, sætter det gang i en række begivenheder, som de to mænd på ingen måde er i stand til at styre. Pressen skriver:»Jesper Wung-Sung har skrevet en susende stærk og realistisk roman; MEN skriver sig sikkert ind i den stolte danske litteraturtradition for at skildre mænd, der begærer katastrofer, hærværk og død.« - Tonny Worm, Information»Det er en mesters værk. «***** - Camilla Thorup Christoffersen, Fyns Stiftstidende»Den er blændende godt skrevet og følsom og stålsat samtidig.«***** - Femina»Jesper Wung-Sung har hermed skrevet sin hidtil bedste bog.«***** - Preben Rasmussen, Midtjyllands Avis***** - Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende ***** - Henrik Queitsch, Ekstra Bladet

  • af Michael Iversen
    212,95 kr.

    Hvor langt ville du gå for den, du elsker?Efter en tragisk ulykke mister kriminalbetjenten David alt: sin mobilitet, sin stolthed og meningen med livet.Som tidligere chefefterforsker i jagten på seriemordere er han nu lænket til en kørestol, mens hans elskede Laura ser hjælpeløst til. Med et nyt mord bliver David modvilligt trukket tilbage ind i skyggerne, denne gang side om side med den unge kriminalbetjent, Karen. Med hver ny ledetråd bliver grænserne for retfærdighed og kærlighed tåget, og snart står David overfor sit livs dilemma.BLINDE ØJNE er en skæbnesvanger krimithriller, hvor intet er, som det synes, og hvor hjertets dunkende rytme danner bagtæppet for en medrivende kærlighedshistorie.Om forfatterenMichael Iversen (f. 1982) har en baggrund som professionel filminstruktør og uddannet manuskriptforfatter. Han viser tydeligt sit håndværk i debutromanen BLINDE ØJNE.

  • - Tåsingehistorier
    af Mathias Steen
    108,95 - 248,95 kr.

    Et halvt år efter, at soldaten Martin vendte hjem til fødeøen Tåsinge, er meget forandret. En ulykke på broen har efterladt øen mere isoleret end vanligt, og længslerne har spiret i tøsingernes indre. Alle forsøger de at komme overens med livet.Det genetablerede venskab til barndomsvennerne har ikke ført til frelse, ikke for nogen af dem. Skolelæreren Anders må gøre op med tidligere synder, mens det hemmelige par, Kasper og Rasmus, håber, at det snart bliver deres tur til at opleve lykken. Martins søster, Mathilde, befinder sig i sit livs krise, mens han selv forsøger at skabe la dolce vita med barndomskæresten Anne, som han venter barn med.Kat i flammer handler om det skønne og det forfærdelige ved det almindelige liv. Det er en historie om forskellen mellem land og by, venner og fjender, kærlighed og sorg, og ikke mindst er det en fortælling om venskab.Kat i flammer er en selvstændig fortsættelse af I mørke er alle katte grå.Mathias Steen Hansen (1992), cand. mag. i dansk og psykologi. Tøsing i eksil i København med hang til tragedie og melankoli.

  • af Anne-Grethe Bjarup Riis & Thomas Rydahl
    181,95 - 238,95 kr.

    Egeskov 1874. Slottet er på den anden ende. Det syder i køkkenet, og der er et leben op og ned ad trapperne. I aften skal Jessies storebror forloves og familiens fremtid sikres. Det er en glædens dag.Men Jessie er vågnet med et sug i maven. Noget er galt, hun ved det bare. Hun når lige at love sit eget hjerte bort til den lokale præstesøn, da ulykken indtræffer. Storebroren bliver fundet livløs i voldgravens kolde vand.Det tragiske dødsfald katapulterer slottets beboere, høj som lav, ud på nye livsbaner. Ikke mindst Jessie, som nu står til at blive Egeskovs enearving, med alt hvad det indebærer af forventninger om et adeligt giftermål. Også nede i køkkenet skaber den skæbnesvangre dag dønninger, særligt for nyansatte Oda, der kæmper for at finde fodfæste blandt de intrigante tjenestepiger. Og allernederst i hierarkiet hvirvles staldknægten Stig med ind i herskabets drama, da han i al hemmelighed bliver sat til at overbringe et kærlighedsbrev. Et trekantsdrama er under opsejling.

  • af Silveer Niehaus
    173,95 - 249,95 kr.

  • af Niels Henning Mølgård
    152,95 kr.

    Vi skriver 1961. Den 14-årige Niels får et sommerferiejob på Ejby Teglværk, hvor en lige ved og næsten-arbejdsulykke ved tilfældighedernes spil fører ham i armene på chefens datter Elise. Efter udskrivelsen fra sygehuset i februar starter han på genoptræningen af sin brækkede arm, så han kan deltage i Berlingskes Ping Konkurrence i Fyns Forsamlingshus. Her spiller han på det store Steinway-flygel Beethovens ”Für Elise” foran en fuld sal og strenge dommere. I sommeren vinder han førstepræmien i Fyns Tivoli foran et tusindtalligt publikum med det berømte Teddy Petersens Orkester som backup. I konkurrencen deltager også det senere kendte rockband Les Amis, som han hurtigt bliver en del af. Tilbage på Ejby Teglværk stifter han bekendtskab med kommunismens ideologi og får smag for knallert- og motorcykelræs. Det sidste får i slutningen af bogen fatale følger og mimer langt hen ad vejen den lille novelle af Johannes V. Jensen ”Nåede de færgen?”, som Niels lige har læst. Uddrag af bogen Jeg står som lammet. Alle de mennesker. Vil han virkelig have mig til at sige noget til den store forsamling? Inde i Fyns Forsamlingshus skulle jeg bare gå op til flyglet og spille Für Elise, bukke og gå ned igen. Her skal jeg pludselig stå og tale. Franz Grabowski må have prøvet det før, altså stå med en grønskolling, der har tabt mælet. Han tager mig om skulderen og hvisker noget i øret, som jeg ikke forstår. Men på en underlig måde får han mig beroliget, og jeg løfter mig op på tæerne, så jeg lige akkurat kan nå mikrofonen. – Jeg vil gerne spille Red River Valley og bagefter Twilight Time. – Sådan skal det lyde, siger han og begynder at klappe ned mod publikum. Om forfatteren Niels Henning Mølgård er født i 1947 og har tilbragt det meste af sin barndom i Odenseforstaden Hjallese, hvor hans mor drev en blomster- og grøntforretning. Uddannet revisor med et omfattende faglitterært forfatterskab. Efterfølgende studier i filosofi på SDU. Han debuterede i 2023 med romanen K2, Stue 6, hvor læseren føres tilbage til Dalum Centralskole, Dalum Kloster, Sct. Albani Kirke og Odense Sygehus, hvor det meste af handlingen foregår.

  • - Historier og opskrifter fra øen i midten
    af Claus Holm & Signe Ryge Petersen
    184,95 kr.

    Da Vorherre havde skabt Jorden, tænkte han: ”Kan jeg ikke gøre det lidt bedre?” Heldigvis var der kort fra tanke til handling, og så skabte han Fyn – og ikke nok med det; han sagde det videre til englene, for fynsk blev jo netop det sprog, de taler om søndagen.Her på øen i midten har vi det dejligt. På Fyn får man de bedste kartofler, de sødeste æbler, den dejligste øl og verdens skønneste rygeost. Fyn er fin, ja mere end det; Fyn hopper i sjælen, i hjertet og i smagsløgene.I Smag på Fyn samler Claus Holm de bedste egnsretter fra Danmarks smørklat og fortæller, hvad der gør hver enkelt opskrift til noget ganske særligt. Det spænder vidt: fra boghvedegrød og æblesuppe over æggekage og kertemindetorsk til klassikeren over dem alle: brunsvigeren. Og så fortæller Signe Ryge om det særlige ved den fynske madkultur og de mennesker, der gennem generationer har holdt liv i egnsretterne.En uundværlig gave for fynboen, der har alt eller den frafaldne, der er flyttet fra fødeøen og som lever i ufrivilligt eksil og som længes efter smagen af barndom.

  • af Pia Konstantin Berg
    147,95 kr.

    Nora er modvilligt vendt hjem til Odense for at læse journalistik. Byen minder hende om alt det, hun har brugt de sidste tre år på at glemme, men måske er en ny begyndelse lige det, hun har brug for? Noget, hun i hvert fald ikke har brug for, er en arrogant og bedrevidende underviser, som kan se lige igennem hende... Det er da meget muligt, at Mads er ung stjernereporter, men Nora har ikke tænkt sig at lade sig imponere af den kendte Mr. News. Hun har nok at kæmpe med i forvejen. Om forfatteren: Pia Konstantin Berg (f. 1985) har selv gået på SDU og gennemførte med egne ord journalistuddannelsen med blod, sved og begyndende mavesår. Hun debuterede i 2016 med romanen Vi var engang og har siden skrevet en række bøger. Senest aktuel som forfatter på filmen Bytte bytte baby.

  • af Jens Christian Grøndahl
    186,95 kr.

    Lisa er 56 år og partner i en stor advokatvirksomhed. Hun er lykkeligt gift for anden gang med Bror, der har været en kærlig og nærværende papfar for hendes datter Christel.Forholdet mellem mor og datter er tynget af skuffelse og skyldfølelse, og efter at Christel har fået en lille søn, vælger Lisa at stå af ræset for endelig at koncentrere sig om sine nære relationer.Men er det muligt at skifte bane så sent i livet? Hvad er der sket med kærligheden i løbet af de år, hvor hun var optaget af noget andet?Noget tabt i mørket er en intens fortælling om at stå mellem håbet og det, der var engang. Eller kunne have været.

  • af Jakob Melgaard
    266,95 kr.

    "Mit Odense – 12 personligheder fortæller" er en samling portrætter af tolv kendte odenseanere, som har sat deres præg på byen, dens kultur og udvikling igennem deres engagement og virke indenfor politik, erhverv, underholdning, kirke, kunst, historie, turisme, historieformidling, sport og meget mere.De medvirkende i bogen er:Anders W. Bertelsen, redaktør og tidl. byrådsmedlem – Jan og Dorte Milling, hotelejere – Jeanette Varberg, museumsinspektør – Jens Galschiøt, billedhugger – Lise-Lotte Lohmann, skuespiller og sanger – Roland Møller, skuespiller – Sarah Smed, historiker og museumsleder – Thomas Helveg, tidl. fodboldspiller – Thomas Pasfall, kok – Tine Lindhardt, fhv. biskop – Torben Iversen, skuespiller og instruktør.

  • - Kultur- og historiefortællinger fra Fyn og Øerne
    af Red. Jens Eichler Lorenzen
    143,95 kr.

    I dette års udgave af Fynbogen skal vi se nærmere på Danmarks største sten, Dammestenen, ved Hesselager, og i Bogense får vi historien om Radio Nordfyn med alle dens ildsjæle. I Rudkøbing møder vi H.C. Ørsted, der ikke blot opdagede elektromagnetismen, men også berigede det dansk ordforråd med tusindvis af nye ord. Morten Korch gjorde det også i ord, og vi får et personligt portræt af den fynske bestsellerforfatter. I den kulturhistoriske ende er der artikler om de fynske rytterskoler og om hekse og folketro i gamle dage. I Odense får vi en skønlitterær skildring af Næsbyhoved Slot og Sankt Clara Kloster, og lidt uden for byen kommer vi på vandring i Sanderumgaards Romantiske Have. På øens nordligste punkt, Fyns Hoved, huserede den op­vakte pietist Christen Madsen, og vi bliver klogere på, hvordan de demokratiske vinde spredte sig over landet fra dette fjerne sted. Til slut står den på traditionsrig jul i Kværndrup præstegård.

  • af Maj-Britt Randklit
    212,95 kr.

    Der var blå blink overalt, og den gennemgående vej var spærret. Bilerne måtte deles om de to spor fra den anden side. Frederik, som var retsmediciner, sad på hug med pandelampen tændt ved siden af skikkelsen på jorden. Kort efter kørte ambulancen med den yngre mand. Klokken var da 04.40.Unge mænd bliver knivdræbt og lagt ud på kørebanen. Kirsten Dreyer og hendes kollegaer kommer igen på en uhyggelig opgave.Et af sporene leder tilbage til en ulykke to år før. Er knivdrabene hævn for en ung piges død, eller er det et opgør i den kriminelle underverden?Usynlig i mørke er tredje bind i serien om Kirsten Dreyer, der også tæller Afklædt (bind 1) og Ondskabens yngel (bind 2).Om forfatterenMaj-Britt Randklit (f. 1960) har udgivet flere romaner. Hun er uddannet indenfor sundhed, kommunikation og ledelse og er i dag privatpraktiserende fodterapeut i Odense.

  • af Jesper Agermose Bæksted
    178,95 - 206,95 kr.

    For øjnene af cafeens måbende gæster trækker den succesfulde forretningsmand Erling Knudsen pludselig en pistol. Han ændrer med ét deres liv! Dette sker ved højlys dag i hjertet af Odense.Men hvorfor? Han er på toppen af sin karriere, og hans elektronikvirksomhed, med højtalere som varemærke, er blandt de største på kloden.Pressen går amok! Og politiet sender straks deres nystartede gruppe til Fyn. Politiets Mobile Eliteenhed dykker omgående ned i sagen. Under overfladen gemmer familien på løgne, fortielser og hæslige hemmeligheder. PME skal arbejde hurtigt, for flere personers liv kan pludselig være i fare.Dem han efterlod er en krimi og første bind i serien om Politiets Mobile Eliteenhed. Nanna Vestergaard, Andreas Dahm og Henrik Hertz Davidsen er den nye gruppe, foran dem venter en stor og uhyggelig opgave.

  • - - og andre eventyr for børn og voksne
    af Torben Kragh-Jensen
    148,95 - 206,95 kr.

    Denne samling af eventyr er den femte i serien, hvor forfatteren lystigt fabulerer videre på indsamlede stumper af skrøner fra den fynske fortid. I attenhundredetallet var der en degn i Vindinge landsbyskole, der rundtom på Østfyn indsamlede myter, eventyr og forunderlige historier, som de blev fortalt i de lange mørke vinteraftner i de lavloftede bondestuer. Han skrev det hele ned i noteform i nogle små hæfter, som siden blev gemt på skolens loft, hvor forfatteren mange år senere fandt dem. Han har herefter med let hånd, humor og indsigt digtet videre ud fra dette, så også denne samling rummer 25 forrygende, fornøjelige og forunderlige historier. De er velegnede til alle mellem 9 og 99 år, der har et blødt punkt for en verden befolket af trolde, forelskede jætter, magiske tudser og grådige bønder.Eventyrene i denne bog kan det, som eventyr altid har kunnet, lige siden urmenneskene sad omkring bålet og fortalte den første skrøne. De kan underholde med en klangbund af alvor som griber én, hvis man er modtagelig for det.

  • - En fortælling fra jernalderen
    af Leif Søndergaard
    128,95 - 199,95 kr.

    Gudme på den sydøstlige del af Fyn er den største bebyggelse i jernalderen i 400-tallet. Her bor Gro, der er datter af høvdingen, og Rune, som er søn af landsbyens smed. De tager mod de både, der kommer for at handle på sommermarkedet ved Lundeborg tæt på Gudme. Vi følger deres oplevelser gennem sommeren. Gro og hendes veninde Gertrud, der hjælper landsbyens kloge kone, Elle, finder en guldskat, men glemmer at passe Gertruds lillesøster, som er ved at brænde inde. Hun bliver reddet af trællen Bo, der bliver frigivet. Rune og Bo danner sammen med Ravn og Wolf, der kommer fra goternes land, et firkløver, der sejler ud og lander på en øde ø. Da Lundeborg bliver angrebet af sørøvere, skjuler de sig og ser, hvordan høvdingen Bjarke falder i kamp. En gruppe unge mænd, der har været i Romerriget, dukker op i sidste øjeblik og redder Gudme.

  • af Maj-Britt Randklit
    228,95 kr.

    Odenses værste slagsbroder findes dræbt i en mørk gyde. Han er gennembanket og til sidst kvalt. Ved liget ligger et sjippetov, og i første omgang tror politiet, at det er tilfældigt.Kort efter sker et brutalt drab på en kvinde, og igen findes et sjippetov ved gerningsstedet. Da politiet graver dybere i ofrenes omgangskreds, kommer det frem, at de to kendte hinanden fra skoletiden.Kirsten Dreyer og hendes kollegaer bliver sat på sagen. En skræmmende og brutal fortid åbner sig for Odenses drabsafdeling.Ondskabens yngel er andet bind i serien om Kirsten Dreyer.Om forfatterenMaj-Britt Randklit (f. 1960) har udgivet romanerne Min mors hævn (2017) og Afklædt (2021). Hun er uddannet indenfor sundhed, kommunikation og ledelse, og er i dag privatpraktiserende fodterapeut i Odense. I sin fritid skriver hun romaner og noveller.

  • - Tåsingehistorier - bind 1
    af Mathias Steen
    108,95 - 168,95 kr.

    Soldaten Martin vender hjem til Tåsinge, da faren får kræft. Han bosætter sig i den gamle frisørenkes forfaldne dødsbo. Her bliver han opslugt af enkens nedskrevne fortællinger om øens beboere samtidig med, at han fra et loftsvindue holder øje med naboen.Tåsinge synes anderledes, indtil Martin møder sin barndomskæreste Anne og de tre venner, Kasper, Anders og Rasmus. Vennerne bindes sammen af en hemmelighed fra barndommen, som stadig påvirker deres liv. Sammen forsøger de at finde hinanden igen. Men kan det lykkes?I mørket er alle katte grå handler om det skønne og det forfærdelige ved det almindelige liv. Det er en historie om forskellen mellem land og by, venner og fjender, kærlighed og sorg, og ikke mindst er det en fortælling om venskab.I mørket er alle katte grå er første bind i en serie på to. Romanen kan læses uafhængigt af efterfølgeren.Mathias Steen Hansen (1992), cand. mag. i dansk og psykologi. Tøsing i eksil i København med hang til tragedie og melankoli.

  • af Malou Stålmann
    104,95 - 168,95 kr.

    Marie-Louise er flyttet fra Fyn og hele vejen over Storebælt til København. Alligevel synes hun at kunne høre sin fars stemme om natten, når hun ellers burde sove for at være frisk til at gå i gymnasiet og på arbejde.Efter en begravelse finder hun dagbogen frem fra det år, hun fyldte tolv og endnu boede i det hus, hendes mor stadig insisterer på at kalde for hendes hjem. I dagbogen gemmer sig fortællingen om hendes familieliv og en aggressiv spiseforstyrrelse, man måske ikke længere kan se, men som hun hver dag stadigvæk mærker. Marie-Louise begynder på det arbejde, det er at læse sig selv og finder sig uløseligt forbundet med alt det, hun troede, hun bare kunne skride fra.“Anoreksien var ikke noget, der ramte Marie-Louise udefra som en eller anden meteor eller fuglelort. Det var bare sådan, at den en dag valgte at vise sig. Den rejste sig i hende, fra hende, Marie-Louise har svært ved at forestille sig hvem, der vil være tilbage, hvis den skal ud af hende igen. Den formulering: Vores datter har fået anoreksi. Dette fået. Som om den ikke også er hende, hele tiden har været der, som noget ulmende, der bare har ventet på et uvejr at gøde sig i. Man kan da ikke bare sortere frit i det menneske, man er, kalde det, der er svært, for sygdom.”Malou Stålmann (f. 1992) er uddannet fra Forfatterstudiet ved Tromsø Kunstakademi. Hun er født og opvokset på østfyn og er i dag bosat i København. Sultne hjerter er hendes første roman.Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond.

  • af Finn Wiedemann
    104,95 - 168,95 kr.

    Hun bliver mindre og mindre,imens hun falder gennem luften. Til sidst er der bare en rød klat tilbage.Hvidt skumsprøjt bliver synligt der, hvor hun rammer vandoverfladen. Snart erhavet stille igen, som om ingenting er hændt. Den røde prik er væk. Havet harslugt hende. På et eller andet tidspunkt bliver hun spyttet ud igen og driver iland. Mens syrenerne trækker spor af lilla og hvidt gennem det fynskelandskab, bliver Torben Juhl overtalt til at efterforske drabet på præstenSøren Berg. Søren Berg var præst i den lille menighed Guds Hus, der spiller højrockmusik til gudstjenesten og går ind for fri kærlighed. Efterforskningen hvirvler Torben Juhl rundt blandt excentrikere, somciterer Højsangen og drømmer om at omdanne Fyn til et toscansk mekka forøkologiske fødevareproducenter. En dramatisk begivenhed i silhuetten frarenæssanceborgen Egeskov under den eksklusive Heartlandfestival giver flere gråhår på Torben Juhls hoved. Men måske kan det solglitrende sydfynske øhav kastelys. Hjerteland handler omtro, svigt og lidenskab og er andet bind i serien om den dedikerede pladesamlerog efterforsker Torben Juhl. Finn Wiedemann, f. 1964, er bosat i Odense, uddannet Cand. Mag oghar en ph.d. i kulturanalyse. Han er ansat som lektor ved Syddansk Universitet,hvor han blandt andet underviser i emner som uddannelse og samfund samtorganisation og ledelse. Han har tidligere udgivet en række skøn- ogfaglitterære bøger. Hjerteland er efterfølgeren til krimien Blodbøg, der udkom i 2020.@font-face {font-family:Times; panose-1:2 0 5 0 0 0 0 0 0 0; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;}@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1073786111 1 0 415 0;}@font-face {font-family:"Palatino Linotype"; panose-1:2 4 5 2 5 5 5 3 3 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870265 1073741843 0 0 415 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; margin-bottom:.0001pt; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:Calibri; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:DA; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:Calibri; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.