Bøger om Gymnasie

Kæmper dit barn med matematikken? Synes du, at det er svært at hjælpe med lektierne? Allerede når ens barn går i sjette klasse, begynder nogle forældre at fortvivle over matematiklektierne. Hvordan var det nu, man regnede arealet af en trekant ud...? I de større klassetrin, for slet ikke at tale om gymnasiet, har de fleste forældre givet op. Men nu er der håb! Ved hjælp af denne håndbog kan du som forælder hjælpe dit barn med lektierne gennem hele skoletiden. Bogens farvestrålende diagrammer kombineret med skridt-for-skridt-anvisninger gør matematikken lettere at forstå og lettere at forklare for dit barn. Bogen gennemgår alt lige fra grundlæggende matematik til mere avanceret geometri og statistik - og får selv de sværeste områder af dette fag til at virke tilgængelige. I denne reviderede og udvidede udgave indgår også romertal, binære tal og et afsnit om tid.

Latinsk grammatik på dansk er en introduktion til latinsk grammatik, som kan læses og bruges uden særlige forudsætninger. Bogen er forsynet med klare oversigter over både regelmæssige og uregelmæssige bøjningsformer og giver præcise eksempler på sætningsanalysens begreber. Latinsk grammatik på dansk er desuden den første latinske grammatik, som sammenligner latin med dansk. I grå bokse bogen igennem giver grammatikken hjælp til at oversætte fra latin, og de vigtigste regler for sætningsbygning på dansk er gennemgået i et kort kapitel for sig. I en række tillæg bag i bogen behandles også middelalderlatin, romerske navne, stilistiske begreber m.m. Bogen er skrevet til de tre begynderniveauer i latinundervisningen, men kan også bruges af selvstuderende.

"Foxfire" er de fiktive erindringer fortalt af Madeleine, eller Maddy, som hun kaldes, der i sine unge dage var med i pigebanden Foxfire. Gruppens leder er den karismatiske og idealistiske Margaret, der er god til at sætte gang i gaden. Nogle gange lidt for god. Pigerne bor sammen i et hus, men har svært ved at skaffe penge til dagen og vejen. Margaret kommer imidlertid på en lusket plan, hvor de skal bortføre en lokal rigmand. Men bortførelsen går ikke som planlagt, og pludselig står gruppen uden en leder.Joyce Carole Oats (f.1938) er en amerikansk forfatter, digter, dramatiker, litteraturanmelder og redaktør. Joyce Carole Oats har et stort og velrenommeret forfatterskab bag sig med over 100 titler i bagagen. Joyce Carole Oats er især kendt for sin skildring af det amerikanske samfund og den vold, der eksisterer mellem de forskellige sociale og etniske grupper og mellem kønnene. Hun er siden sin debut i 1963 blevet hædret med flere priser og norminereringer. Blandt andet har hun vundet The National Book Award og været normineret til en Pulitzer Prize hele fem gange.

”Er du klar?” Jeg ser på Julie.Hun nikker. ”Jeg er vildt nervøs.””Det skal nok gå,” siger jeg og tager hendes hånd. ”Det bliver ikke ligesom i folkeskolen.””Det håber jeg ikke, Nanna.”Julie smiler. Men jeg kan se, at det ikke er et ægte smil.Julie og Nanna skal på rustur med deres nye klasse. Det første år i gymnasiet!Nu bliver alt godt. De vil nemlig lægge fortiden bag sig.Men kan man det? Eller vil ens fortid altid indhente en?

For tusind år siden i en tid før menneskenes frygt for det overnaturlige levede mennesker og eventyrvæsner sammen. Frygt og misundelse begyndte at fylde menneskene, og det drev dem til mord. De overnaturlige måtte flygte for deres liv, indtil en gruppe mennesker sluttede sig til dem. De skabte medaljonerne, som hjalp dem med at bygge Muren. De skabte Vogternes Råd, og opgaven som Vogter gik i arv til deres børn, børnebørn eller oldebørn. Da Mona Skov dør, er den næste Vogter i rækken hendes barnebarn Dana.Danas liv er på mange måder ligesom alle andres. Hun går i gymnasiet, har en syg mormor og er forelsket i sin bedste veninde. Tingene vender dog hurtigt, da Danas mormor dør og efterlader sin plads som Vogter til hende. Er Dana i stand til at opgive alting for at redde andre? Og kan hun leve op til de krav, der nu bliver hende stillet?

De sidste 20 år er der sket en kæmpe omvæltning for gymnasieskolen. Reformer, der afgørende griber ind i, hvad faglighed er, selveje og konkurrenceudsættelse af skolerne og sideløbende overvågning af ’skolens tal’ har afgørende sat skoleudvikling på dagsordenen på den enkelte skole.Denne bog sætter fokus på ledelse af udvikling i gymnasieskolen. Det gør den ved at undersøge det særlige udviklingspres, gymnasierne er genstand for, og dernæst at beskrive, hvordan udviklingen skubber til forståelsen af ledelse. Meget tyder på, at et nyt mellemlederlag bliver afgørende for, om skoler såvel som organisationer i bredere forstand er i stand til frugtbart at frembringe en strategi, der har greb i den praktiske skolevirkelighed. Mellemledelse forstås her både som den ledelse, der varetages af egentlig ledelsesansatte og den, der blot finder sted rundt omkring i organisationen udøvet af fag-, team- eller projektledere eller af ildsjæle med en idé.Bogens indhold er inspireret af teori om organisation og udvikling i almindelighed og af de teoritraditioner, der overskrider en stiv, lineær tænkning om ledelse og strategi. Overalt gøres en dyd ud af at anvende teorien på den særlige offentlige professionelle organisation gymnasiet. Eksempler og undersøgelser fra sektoren sikrer bogens praksisorientering.Peter Henrik Raae har være ansat i gymnasieskolen og har siden årtusindskiftet forsket og undervist i gymnasium og gymnasieudvikling på Syddansk Universitet.

I bind 6 af Beretning fra det 20. århundrede deltager ”Sundby All Stars” i en jazzband-konkurrence og får deres første engagement. Kristians klasse får en ny elev, Thyge, der mere er til piger end til drenge. Vilhelm vender hjem fra Island med en enlig mor, Frederik fra Norge for at blive bryggeriarbejder, mens Lisbeth og Tage flytter ind i stor herskabslejlighed i Hellerup. Flemming bliver kæreste med Bibbi, der sætter venskabet med Kristian på en prøve. Kristian sidder ind med bandet ved skolens juleafslutning. Til Kristians nytårsparty får Henriks søster, Lenes, indtagelse af snaps et uventet efterspil. Familien Hvidby presser Kristian til at blive kæreste med deres amerikanske udvekslingsstudent. Til Dortes klassefest laver Dorte, Ditte, Frans og Flemming en firkant, mens Kristian må nøjes med to fingre fra voksne Vera. Kristian består eksamen med glans og vender, efter et sidste frugtesløst studentergilde og et pligtskyldigt afskedskæleri med Gloria, gymnasietiden ryggen. Uddrag af bogenDet er en stor tilfredsstillelse at være vært. Hans hjerte svulmer ved at se alle de mennesker, forsamlet på hans bud. Det er virkelig en glæde af de sjældne. Og heller ikke uden en vis højtidelighed. Ingen af dem er særligt selskabsvante, og da slet ikke blaserte. Det er tydeligt at alle nyder at være sammen uden voksne, som voksne. Nu skal de sidde og te sig som deres forældre, men med den forskel at det ikke er familie de er sammen med. Det er frivilligt det her, ren glæde, ingen sur pligt.Nytårsaften er også noget særligt. Ud over det sjov man har lige nu, er der hele tiden forventningen om det der skal ske senere, som en ekstra spore. Det er næsten umuligt ikke at være lystig sådan en aften.Om forfatterenBjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., oversætter af Shakespeare og andre elizabethanske sonetdigtere, forfatter til romaner, skuespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, en personligt fortalt historie om Danmark og danskerne fra besættelsestiden til halvfemserne

I bind 4 af romanserien Beretning fra det 20. århundrede er Kristian startet i gymnasiet, men mest optaget af jazz. Ud over arbejdet med sit og Arnes band vælges han til formand for jazzklubben. Arrangementerne har stor succes, mens bandet mangler kvalificerede musikere, herunder ham selv, der ikke magter kunsten at improvisere. Søren forlader sit kontorjob for at blive dekoratørelev. Grete leder efter en mand og en far til Frank og finder ham. Frederik forlader fodermesterjobbet for at luge roer, men tager pludselig til Norge. Vilhelm passer får i Island, mens Lisbeth har sit mas med sin yngste søn. Kristian dyrker sine to gymnasiekammerater fra Sundby, Jørgen og Henrik, begge lægesønner, selv om de betragter ham som lidt af en joke. Han inviteres til sommerhusophold hos Jørgens far, der præsenterer ham for Henry Millers Sexus. Arne gør homoseksuelle tilnærmelser, mens hans eget sværmeri for en lokal pige ender tragisk.Uddrag af bogen At få det ud gennem hornet, det man hører inde i sit hoved, det er for dem stadig en gåde, selv om både Arne og Mikael lader som om de ved alt om jazz. Man kan selvfølgelig ”snyde”, lade som om man ved hvad man gør, spille de toner man ved er de rigtige i forhold til tonearten og harmonierne, men man ved godt at man snyder, at det ikke er sådan en rigtige jazzmusiker gør når han improviserer. Men at det til syvende og sidst er det det kommer an på, at improvisere, det er de ikke i tvivl om. Det er som at få et kig ind i det forjættede land at lytte til de dygtige københavnske jazzmusikere. Det får dem til at føle sig umådeligt underlegne, ja, totalt uduelige, men vækker også en brændende trang til at blive lige så dygtige. Om forfatterenBjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., oversætter af Shakespeare og andre elizabethanske sonetdigtere, forfatter til romaner, skuespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, en personligt fortalt historie om Danmark og danskerne fra besættelsestiden til halvfemserne.

Merete er egentlig slet ikke Bos type. Ikke bare fordi hun har fregner og er rødhåret – på trods af det er hun jo stadig gudesmuk. Hun elsker sort-hvide intellektuelle film, som, Bo synes, er fantastisk kedelige og i øvrigt ikke forstår, men han tager gerne med i biografen bare for at kunne være tæt nok på til at kunne dufte hendes parfume og røre ved hendes hår. Mens han sidder i biografens mørke ved siden af Merete, tænker Bo tilbage på deres første møde og de mange anfald af koldsved og forvirret stammen, der er fulgt efter, i takt med at han er blevet mere og mere forelsket i hende.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlMogens Wenzel Andreasen er oprindeligt uddannet lærer, men efter at have undervist i nogle år videreuddannede han sig til cand.pæd. i musikvidenskab og blev redaktør på Politikens forlag. Han debuterede som forfatter i 1967 og har sidenhen udgivet både romaner og fagbøger om musik. Wenzel Andreasen har desuden været leder af Forlaget Artia, hvor han selv har fået udgivet en del af sine bøger.

Gud på Borgen – Interview med danske politikere om religionens rolle i samfundet ”Staten har ikke – og skal ikke have nogen religion”. Sådan sagde tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i en kronik i kølvandet på karikaturstriden i 2005-2006. Siden da er forholdet mellem politik og religion blevet yderligere aktualiseret, bl.a. på grund af tilstedeværelsen af islam som en voksende religion i Danmark. I udgivelsen Gud på Borgen præsenterer forfatterne relevante uddrag fra de otte interview med folketingspolitikere, der blev gennemført hen over året 2010. Udsagnene suppleres undervejs i bogen af relevante religionsfaglige perspektiver til kontekstualisering og perspektivering af de temaer, der berøres. Bogen er primært en studiebog til studerende på landets læreruddannelser og gymnasier i de mange fag, der berører emnerne religion/kristendom, samfund og medborgerskab. Ved at bringe interviewmateriale i spil med den traditionelle lærebogsgenre, præsenterer forfatterne et helt nyt og dynamisk greb på, hvordan der kan undervises i forholdet mellem politik og religion. Udgivelsen henvender sig desuden til alle, der interesserer sig for forholdet mellem religion, politik og kultur i en historisk såvel som aktuel belysning. Anmelderne skrev Folkeskolen 10. januar 2012"Interesserer man sig for de dilemmaer, der eksisterer i spændfeltet mellem på den ene side Danmark som et sekulariseret samfund og på den anden side det faktum, at den evangelisk-lutherske kristenhed ikke blot fører den (vover denne anmelder at påstå) dominerende tros- og livsanskuelsesdiskurs, men også nyder godt af statsstøtte og ministeriel administration, ja, så kan interviewbogen "Gud på Borgen" skabe grobund for en farverig debat, ikke mindst på læreruddannelsen i faget kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab [...] Interviewbogen bærer præg af politikernes levende udtrykte ord, men byder også på relevant og passende baggrundsviden fra UCC for den lærerstuderende, der har indset nødvendigheden i at supplere faktaviden med nuanceret debat. "Gud på Borgen" umuliggør passivitet og kan klart anbefales i vort diskussionssamfund". Religion nr. 4 2012, Gymnasiernes religionslærerforening: "Interviewene med de otte politikere tyder på, at spørgsmålet om religion og politik fylder mere i politikernes bevidsthed i dag – især hos den yngre generation på tværs af partiskel. Bogen viser nuancerede og reflekterede svar på nutidens religionspolitiske spørgsmål, hvilket gør bogens tema relevant i gymnasieklassernes religions- og samfundsfagsundervisning"