Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Hellig krig

Her finder du spændende bøger om Hellig krig. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Frank Jensen
    148,95 - 201,95 kr.

    En ung dansk muslim, Hassan, er sammen med en kammerat taget til Syrien for at kæmpe med Islamisk Stat. Der mister han både kammeraten og troen på det retfærdige i Islamisk Stats sag. Tilbage i Danmark hverves han af PET, uddannes som hemmelig agent og sendes i et samarbejde mellem PET, FE og CIA tilbage til Mellemøsten for at infiltrere Islamisk Stat, idet der er informationer om planlagte terrorangreb i Europa, som han skal finde oplysninger om. CIA har dog samtidig en egen, tilsløret dagsorden, der går ud på hemmeligt at bortføre den topterrorist, der skal lede terror-operationerne i Europa. Og de holder i det hele taget flere ting skjult for PET og FE. Men intet er i virkeligheden sådan, som det umiddelbart tager sig ud, og der starter et dødeligt efterretningsspil mellem Islamisk Stat, efterretningstjenesterne og den hemmelige agent Hassan. Uddrag af bogen Abu Walid emmede af en destruktiv dynamik, der helt naturligt havde ført ham frem til en ledende position i Islamisk Stat. Mens sikkerhedsfolkene gennemsparkede deres offer, sås der ikke i deres ansigter antydningen af, hvad de egentlig tænkte om det her. De grimasser, som Hassan kunne se, var mere et udtryk for anstrengelsen ved at sparke den bagbundne mand, der stønnede højlydt, hver gang han blev ramt. Efter endnu et kort nik fra Abu Walid standsede mishandlingen, og hætten blev fjernet fra fangen. I det ophovnede og blodige ansigt stirrede et par desperate øjne bedende på Abu Walid og de andre ledere, men fangen mødte ingen form for medfølelse eller sympati. Hassan stivnede, da han i det forslåede ansigt genkendte Fuad. Fuad, som han var rejst sammen med til Syrien fra Danmark. Om forfatteren Frank Jensen (f. 1949) er tidligere operativ chef i PET. Han blev ansat i politiet i 1972 og fungerede som hemmelig agent i narkopolitiet i 1970’erne. I PET blev han specialist i kontraspionage. I 1988 var han leder af PET’s efterforskning af Blekingegadebanden. Siden beklædte han lederstillinger som chef for Kriminalteknisk Afdeling og Rejseholdets Drabssektion. I samarbejde med bl.a. FBI introducerede han criminal profiling i Danmark, og han var leder af den danske indsats under tsunamien i Sydøstasien. Frank Jensen blev pensioneret i 2012 og arbejder nu som kommentator på TV 2 i efterretningssager. Han har tidligere udgivet krimien Organisationen (1984) og spændingsromanen Som et blik fra helvede (2013).

  • - Sådan endte tre danskfødte søskende hos Islamisk Stat
    af Deniz Serinci
    228,95 kr.

    Hvordan ender tre søskende, der er født i Danmark med kurdisk-tyrkisk baggrund, med at blive så fanatiske tilhængere af den mest fundamentalistiske udgave af islam, at de vier deres liv til Islamisk Stat? Det fortæller ”Radikaliseret” om ved at give et unikt indblik i det ekstreme, islamistiske miljø i Danmark. De to unge kvinder rejser til Raqqa, hovedstaden i Kalifatet – det muslimske tusindårsrige, Islamisk Stat udråbte. Storebroren køber for mange hundrede tusinde kroner droner og dronedele, som sendes ned til Islamisk Stat. Det giver ham senere en straf på 10 års fængsel, mens de to søstre i dag lever i en by i Tyrkiet, uden mulighed for at vende tilbage til Danmark. Den dansk-kurdiske journalist Deniz Serinci beskriver i denne fascinerende, informative og skræmmende bog, hvordan radikaliseringen forløber, og han portrætterer en række af de mennesker, der færdes i miljøet, og som har medvirket til radikaliseringen. Det gælder bl.a. Basil Hassan, der forsøgte at dræbe islamkritikeren Lars Hedegaard.Han har i sin research talt med snesevis af familiemedlemmer og venner af de tre søskende, læst domsudskrifter og selv rejst i området. Deniz Serinci har i mange år rejst i Mellemøsten, herunder i de områder, Islamisk Stat udråbte til Kalifat. I forbindelse med bogen har han interviewet snesevis af kilder, der har kendt familien eller som har bevæget sig i de radikaliserede miljøer, læst et hav af domsudskrifter og andre kilder – og i det hele taget trukket på sin store viden om både Mellemøsten og det danske indvandrermiljø.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.