dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger om Henrik

Her finder du spændende bøger om Henrik. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Elisabeth Saugmann
    150,95 - 158,95 kr.

    Denne personlige mindebog om prins Henrik følger ham fra ankomsten til Danmark til tiden efter hans død, der var præget af manges fortrydelse over den til tider hårde behandling, han fik. Journalist Elisabeth Saugmann trækker på egne og andre journalisters oplevelser med prinsen med smil på læben. Og landet rundt har hun talt med mange forskellige mennesker om deres personlige møder eller langvarige samarbejde med prinsen: musikere, sangere, kunstnere, bridgespillere, erhvervs- og militærfolk, sportsfolk og ledere i kulturlivet, som prins Henrik var en aktiv del af. Hun har også haft samtaler med prinsens personlige kammertjener, Anker Andersen, der fortæller, at prins Henrik få dage inden sin døde ringede og sagde farvel til ham. “Kan De nu have det godt, Andersen.” Vi følger prins Henrik i alle livets aldre og lægger vægt på folks personlige udsagn og erindringer. Om alt fra hans store kærlighed til hunde til turene på knallert efter fisk rundt om i Danmark. Bogen giver også andre nye oplysninger fra folk, der stod prinsen nær i årevis. Vi hører om hans bridgespil i København med skuespilleren Omar Sharif og hans trommespil med Michala Petri på blokfløjte. Som pianist spillede han med sin svigerfar Frederik 9., og på sin egen måde var han en respekteret del af musiklivet. Naturligvis slår bogen også et slag hen over de mange ”skandaler”, han var leveringsdygtig i, og som gang på gang bragte ham på formiddagspressens forsider. Han får broderparten af mindebogens opmærksomhed som den intelligente, særprægede og dybt poetiske pilot, der søgte op i himlens stilhed, da han som ung prins fløj rundt over vore hoveder, uden at vi anede det, og tilegnede sig det lille grønne land fra oven. Helt deroppe, hvor han til gengæld ikke kunne høre vores langvarige folkelige diskussioner fra Gedser til Skagen om landets nye franskfødte svigersøn. Det kan man kalde at se det hele lidt fra oven. Og det kunne han. Om forfatteren Elisabeth Saugmann er forfatter og selvstændig kulturjournalist. Hun har tidligere været ansat i DR og på Berlingske Media og Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun har skrevet biografien Lidt hippie er man vel altid (2015) og børnebogen Super Mouse (2016) samt redigeret Musikkens førstedamer (1992) og bidraget til bøger om operasangeren Aage Haugland og cykelrytteren Jesper Skibby.

  • af Henrik List
    94,95 - 573,95 kr.

    Kære fucking dagbog (KFD) er den fiktive 15-årige københavnerpige Kittys egen overfølsomme og ucensurerede fortælling i jeg-form om teenagelivet i forstadsdanmark og på storbyens sorte asfalt i det 21. århundredes emo-undergrund. Dagbogen strækker sig over otte mdr. - fra Ungdomshuset kommer i landsretten til dagen, hvor huset bliver ryddet 2007. Man følger Kittys problemer med sin skilsmisseramte mor og far, veninderne, kærlighedslivet, nedturen igennem druk, stoffer og cutting - og den forløsende optur til sidst. Husker I Spørg bare Alice?. Ungdomsklassikeren der i 80'erne fik teenagere og forældre til at gyse lystfyldt over den unge stofmisbrugers personlige dagbog om vejen til en overdosis. Modsat Alices fortæller tager List udgangspunkt i den ægte vare: Unge københavnske emo-pigers dagbøger, som han har fået lov at læse og omskrive til én samlet hårdtslående og læseværdig dagbog om den unge teenagepige Kitty. KFD tegner et præcist signalement af dette surmulende, sortklædte ungdomssegment i tiden, men tegner også et portræt af en del af den danske middelklasse, der er ved at gå op i limningen i skilsmisser, stress, arbejdsløshed, uforløste drømme, knuste romantiske forventninger og manglende evner til at følge disse års status- og ´det gode liv´-ræs. Dagbogen er skrevet i pigens og hendes generations eget autentiske slang og subkulturelle sprog. Ingen pædagogisk voksens guide til ´Sådan er det at være teenager´, men en troværdig, rørende og underholdende realityroman, der er illustreret med fotos og tegninger og vil få de unge til at ånde lettede op af identifikation og de voksne læsere til at gyse.

  • af Henrik List
    93,95 - 513,95 kr.

    Over tre årtier efter at Danmark frigav pornoen, er stort set hele landet spændt op til lir, men samtidig vokser nypuritanismen fra feminister, muslimer og kristne højrenationalister, der sætter ytringsfriheden under pres og kræver lovindgreb imod pornografi og prostitution.Henrik List har igennem de sidste 15 år rapporteret fra det globale red light district - fx blandt gadeludere i Paris, strippere i KB Hallen, pornostjerner i Las Vegas, thaipiger på Vesterbro eller ladyboys i Bangkok - om mennesker og miljøer, der lever på tværs af fordomme og ofte stigmatiseres for det.En samling dybt personlige essays om en seksuel frigørelse, der har haft vidtrækkende konsekvenser for den enkeltes sex- og kærlighedsliv.Henrik List (f. 1965), i en lang årrække kulturjournalist på Berlingske Tidende. Nu freelancer med fast klumme i bl.a. Arena og Fokus. Har skrevet en lang række bøger, senest Bangkok Ladyboys (s.m. fotografen Anders Askegaard).

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.