Bøger om Homer

#1 NEW YORK TIMES BESTSELLER”Fængslende.” Donna Tartt”Vildt romantisk.” Time”Nervepirrende og spændende … smukt gjort.” Washington Post”Stærk, opfindsom, lidenskabelig og smukt skrevet.” Boston GlobeMadeline Millers mesterlige genfortælling af Homers Iliade – den klassiske myte om den trojanske krig – handler om Patroklos, en akavet ung prins, som sendes i eksil hos kong Peleus og dennes søn Achilleus. Achilleus er stærk, smuk og søn af en gudinde – alt det, som den forsigtige Patroklos ikke er. Trods deres forskelligheder spirer et venskab imellem dem. Drengene trænes i kamp og undervises i lægekunst, og efterhånden som de vokser op, udvikler deres venskab sig til kærlighed. Da den smukke Helena kidnappes af en trojansk prins, sender grækerne deres stærke helt Achilleus i krig mod Troja. Patroklos frygter for sin ven og tager med ham, uvidende om, at de næste år kan koste ham alt.Achilleus’ sang er en storladen og følelsesfuld roman om krig, ære og udødelig kærlighed.

Madeline Millers bestseller om de græske guder og troldkvinden Kirke har solgt 500.000 eksemplarer i USA på mindre end et år. Kirke er efterårets must read for læseren, der både vil underholdes og beriges med viden. Den amerikanske forfatter Madeline Miller har gendigtet den tusindårige legende om troldkvinden Kirke, som var datter af solguden Helios og blev Odysseus’ elskerinde. Kirke er en episk, underholdende og dybt menneskelig roman om solgudens udstødte datter, der sendes i eksil på øen Aiaia som straf for sine heksekunster og her finder sin sande indre styrke. Madeline Millers roman er både en fortryllende roman om en stærk kvindeskikkelse og en underholdende indføring i hele den græske gudeverden.

I Bent Hallers genfortolkning af en af verdenslitteraturens største værker, Homers "Odysseen", følger vi den græske helt Odysseus på hans lange rejse hjem fra krigen i Troja. Der er nu gået 20 år siden krigen om den skønne Helene, og hjemme på øen Ithaka sidder Odysseus’ kone Penelope og spejder efter sin mand. Hun er belejret af bejlere, som alle håber, at de ved et giftemål med dronningen, kan overtage kongemagten på Ithaka, men Penelope elsker stadig sin mand og har ikke opgivet håbet om at se ham igen. Odysseus’ unge søn Telemakos får besøg af krigergudinden Athene i forklædning. Athene, der har et blødt punkt for krigerkongen Odysseus, fortæller Telemakos, at Odysseus stadig er i live og lover at hjælpe den unge mand.Odysseus har i syv år været taget til fange af den skønne nymfe Kalypso, men Athene beordrer Kalypso at frigive manden. Hendes list bliver dog opdaget af havguden Poseidon, der har svoret hævn over Odysseus, fordi denne blindede hans søn, kyklopen Polyfemos, og Odysseus må nu kæmpe en brav kamp mod både guder og mennesker for at komme hjem til sin elskede Penelope og deres søn, inden det er for sent.Bent Haller (f. 1946) er en dansk forfatter og billedkunstner. som debuterede i 1976 med romanen "Katamaranen", der handlede om en gruppe børns opvækst i et socialt boligbyggeri. Selvom han har skrevet bøger for voksne, er han dog mest kendt for sin børne- og ungdomsbøger som "Blåfolket" (1986), "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" (1990), "Silke" (1991) og "Kaskelotternes sang" (1983), der er hans til dato mest berømte bog. Haller har vundet flere priser for sine romaner, deriblandt Kulturministeriets Børnebogspris i 1978 og Nordisk Børnebogspris i 2000.

"Iliaden" er titlen på det episke heltedigt, der beskriver nogle få uger i løbet af den ti år lange trojanske krig, og handler om peleiden Achilleus' vrede og hans beslutning om at trække sig ud af krigen - med fatale konsekvenser for begge af de stridende parter.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHomer er navnet på den græske digter, der siges at have skrevet de to episke værker "Iliaden" og "Odysseen". Det vides hverken, hvor Homer var født, hvor han var fra, om han i virkeligheden var blind, og allerede omkring hellenistisk tid blev der sået tvivl om, hvorvidt "Iliaden" og "Odysseen" reelt set er skrevet af Homer. Denne diskussion har stået på lige siden, og bliver omtalt som det homeriske spørgsmål.

Men, kære kulturminister, udover det filosofiske og logiske tankesystem, da stammer vi ligeledes fra et mytisk tankeunivers, som vi har fra fx de antikke digtere – fra den vestlige verden nævnes først Homer. Myterne har givet mennesket en forståelse af dets samhørighed med naturen på en anden vis, end filosofien og senere videnskaben har kunnet. Myten eller skønlitteraturen (om man vil) fortæller om menneskeskæbner, om hvordan mennesker kunne tænkes at leve og dø. Aristoteles mente, at digtekunsten var mere seriøs end historiske studier, fordi den drejer sig om det alment menneskelige – det, som kunne være sket, ikke blot det, som faktuelt skete.

Nej snarere forener canadiske Anne Carsons tre discipliner i ét værk, når essay, oversættelse og digt sammen formulerer en oversættelsespoetik. Undervejs taler Carson med skikkelser som Jeanne d’Arc, Homer, Francis Bacon og Friedrich Hölderlin i en forfølgelse af det ord som bliver tavst i oversættelsen. Med humor og skarphed præsenteres vi også for syv mildt sagt forskellige oversættelser af samme Ibykos-fragment, bl.a. én lavet kun med brug af ord fra manualen til Carsons nye mikrobølgeovn! Digtet »Tilfældigvis det kykladiske folk« afslutter bogen med en beretning om kykladisk kultur, hvor digtets forløb er genereret ved en maskines tilfældige nummerering af linjerne. Nej snarere er et angreb på klichéen og et forsvar for det uoversættelige.Bogen er oversat af Karsten Sand Iversen.Nej snarere af Anne Carson er første bog i Tredje septembers udgivelsesrække LEDSAGER, en serie om oversættelse, alt det der opstår og går tabt på vejen mellem sprog.

Den europæiske poesi er et skatkammer af skønhed, og dens rødder strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. Forfatter og arkæolog Frederik Poulsen fortæller i bogen her fra 1921 om nogle af de antikke digtere, der har rørt ham allermest fra Homer i 900-tallet f.Kr. og op til Bacchylides i 400-tallet f.Kr.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlPoul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

Denne antologi præsenterer et efter forfatterens mening relevant udvalg af oldgræske tekster til belysning af græsk religion i dens mange forskellige aspekter. Ud fra de utallige indskrifter og litterære tekster har forfatteren udvalgt udsagn om religionsudøvelsen i Grækenland fra mykensk tid til Kristi fødsel, som giver et billede af ritualer og religiøse skikke igennem århundrederne. Der er medtaget tekster fra det Gamle og det Nye Testamente, som sætter den kristne ideologi i relation til den antikke religionsforståelse. Som supplement er der tilføjet en litteraturliste til videre studier, oversigter over kalenderen, græsk historie, forfatninger, byplaner samt et leksikon over græske guder og mytologiske skikkelser og et udførligt græsk glossar.Forfatteren har nu i en årrække undervist på SDU, Odense, i propædeutisk latin og græsk samt i romersk religion og fremlægger nu en tekstsamling i græsk religion, som nogenlunde svarer til forfatterens tekstsamling om romersk religion.

Denne antologi præsenterer et efter forfatterens mening relevant udvalg af oldgræske tekster til belysning af græsk religion i dens mange forskellige aspekter. Ud fra de utallige indskrifter og litterære tekster har forfatteren udvalgt udsagn om religionsudøvelsen i Grækenland fra mykensk tid til Kristi fødsel, som giver et billede af ritualer og religiøse skikke igennem århundrederne. Der er medtaget tekster fra det Gamle og det Nye Testamente, som sætter den kristne ideologi i relation til den antikke religionsforståelse. Som supplement er der tilføjet en litteraturliste til videre studier, oversigter over kalenderen, græsk historie, forfatninger, byplaner samt et leksikon over græske guder og mytologiske skikkelser og et udførligt græsk glossar.Forfatteren har nu i en årrække undervist på SDU, Odense, i propædeutisk latin og græsk samt i romersk religion og fremlægger nu en tekstsamling i græsk religion, som nogenlunde svarer til forfatterens tekstsamling om romersk religion.

Bent Haller genfortæller her af en af verdenslitteraturens største klassikere, Homers Iliade. Omkring år 1200 før vores tidsregning, kastes Grækenland ud i en voldsom krig. Prins Paris fra Troja har under påskud af et venskabsvisit hos den græske kong Menelaos bortført hans kone Helene, den smukkeste kvinde i verden. I raseri samler Menelaos de græske konger under sig, og sammen drager de i krig mod bystaten Troja. Den unge krigerhelt Achilleus og hans bedste ven Patroklos kaster sig ud i kampen, og da trojanernes største kriger dræber Patroklos, udfordrer Achilleus ham til en duel, der får selv guderne til at ryste.Bent Haller (f. 1946) er en dansk forfatter og billedkunstner. som debuterede i 1976 med romanen "Katamaranen", der handlede om en gruppe børns opvækst i et socialt boligbyggeri. Selvom han har skrevet bøger for voksne, er han dog mest kendt for sin børne- og ungdomsbøger som "Blåfolket" (1986), "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" (1990), "Silke" (1991) og "Kaskelotternes sang" (1983), der er hans til dato mest berømte bog. Haller har vundet flere priser for sine romaner, deriblandt Kulturministeriets Børnebogspris i 1978 og Nordisk Børnebogspris i 2000.

ENGELSK SALGSTEKST: It is unknown, of course, who wrote the Iliad and the Odyssey, since in general no reliable contemporary description of how the two epics came into being is to be found. Such sources as there are – first and foremost the two poems themselves – must be interpreted in a comparative framework built on experience from societies in the modern world that are in some respects similar to archaic Greece, in order to reach a coherent picture of the process. The oral-formulaic theory formed by Milman Parry (1902-35) and Albert B. Lord (1912-91) not only revolutionised Homeric studies but also had an impact on anthropology and folklore. It led to increased interest in oral epic traditions, and fieldworkers changed their methods towards a focus on composition in performance. The individual singer and his handling of the tradition gained importance. When possible, more than one performance of the “same” song was recorded, by the same singer on different occasions or by different singers, and interaction with the audience was documented. By now, a wealth of editions and studies of oral epics from various parts of the world is accessible and is used in the present study as an inspiration for achieving a deeper understanding of the methods at work in oral epic, for building a likely social context of the Iliad and the Odyssey, and especially for speculating on the circumstances of the writing of the two great poems. Long oral narratives are flexible, and accordingly, the dictation to scribes that must be at the origin of the texts which have been preserved in writing to this day, was a process of the utmost importance as the composition in performance of the Iliad and the Odyssey. The study is directed at classical scholars but will hopefully be of interest to a much broader readership: folklorists, anthropologists, and whoever enjoys reading Homer, in Greek as well as in translation. Minna Skafte Jensen has a lifetime’s experience of teaching Homer to students of Greek or of classics in translation at the Universities of Copenhagen and Southern Denmark, and she has written extensively on the subject. Her two most important contributions are The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory (Copenhagen 1980) and Homer og hans tilhørere (Copenhagen 1992).

"De forestillinger, ideer og principper, vi lever på, har deres tilblivelseshistorie, og fordybelsen i denne kaster lys over åndens væsen og vilkår." Sådan begynder forordet til "Grækerånden. Tolv populære foredrag over åndshistorie". Bogen er en samlet udgave af tolv foredrag, der blev afholdt for eleverne på Kunstakademiet i København i vinteren 1901 af den danske forfatter og dramatiker P.A. Rosenberg. Formålet med foredragene var at undersøge kulturudviklingens gang gennem tiderne, og de fokuserer blandt andet på den græske kulturs åndstanke, hellenernes indvandring, græsk religion, gudetyper, den kulturhistoriske fremstilling af livet i den homeriske verden og meget mere. Bogen udkom første gang i 1903.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

Forfatteren fremlægger her en tekstbog med oldgræske religiøse tekster til brug for religionsstuderende og andre interesserede læsere sammen med en oversigt over de vigtigste bøjningsmønstre af oldgræske ord og de mest generelle syntaktiske regler, indledt af nogle kapitler om ordklasser og sætningsanalyse generelt.