Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Gør rejsen til en del af din ferie … Oplev Europa med tog er en anderledes rejsebog, der kommer omkring næsten alt, du har brug for at vide om spændende togrejser: Oplev Nord- og Sydeuropa Oplev Den Transsibiriske Jernbane Tag toget til Istanbul Få sjælen med, prøv slow travel Fortællinger om de smukkeste ruter At rejse med børn At rejse som handikappet Interrail for alle aldre Aktiv ferie Gode apps Hoteller og billige overnatningssteder Budgetrejser Luksusrejser Højhastighedstog Nattog, autotog m.m. At reducere dit CO2-aftryk Bogens artikler er skrevet af passionerede europæiske togrejsende – spækket med tips og ideer til at finde spændende billige togbilletter. Europas togguru nr. 1, Mark Smith, ”The Man in Seat 61”, har givet forfatteren tilladelse til at oversætte sin hjemmeside om togrejser fra København til byer i Nord- og Sydeuropa. Bogen er derfor en guldgrube af viden til dig, der har lyst til togrejser. Uddrag af bogen Fra Tirano gik turen til Milano med lokaltog – en billedskøn tur langs den maleriske Comosø. Regnen stod ned i stænger, da vi nåede frem. Milano Banegård var superflot, men megastor, og det var svært at finde metroen. Vi overgav os: tog en taxa til det lille studio, vi havde lejet gennem Airbnb. Det lå i Viale Piave ved metrostationen Porte Venezia. Vi blev anbefalet at spise aftensmad i Restaurant Antica Focacceria S. Francesco. Det blev en gourmetoplevelse af de store. Siciliansk mad: involtini (ruller) af aubergine og oksekød med et velsmagende fyld af den stærke ost caciocavallo, løg, brødkrummer, rosiner og tomat. Dertil siciliansk rødvin. Til dessert de lækre cannoli med ricottacreme. Deres gode espresso afrundede et skønt måltid. Om forfatteren BRITT SALLINGBOE er kunsthåndværker og forfatter til 11 bøger om design, IT og billedbehandling og har i mange år undervist i tekstildesign og digital billedbehandling. Gennem de sidste 30 år har hun rejst rundt i verden og samlet inspiration til sine bøger og tekstile collager, ofte med tog, derfor denne bog om glæden ved togrejser. Som supplement til bogen er der en blog på nettet: europarejsermedtog.sallingboe.dk bestående af 33 A4-sider med klikbare link til bogens 12 kapitler.
Årene flyver af sted...Det kan vi ikke ændre på, men har du lyst til at genopfriske nogle af minderne fra Odense, så vil du utvivlsomt finde denne bog inspirerende. Her kan du nemlig læse om de steder, hvor vi engang slog os løs, mødte nye venner og kærester, lyttede til pop, pigtråd og velkendte evergreens, svang os på dansegulvet, slappede af med en fyraftensbajer eller betroede vores sorger og glæder til hvem, der gad lytte. Kort sagt: De steder, vi gik ind, når vi gik ud. Endvidere er der i dette bind sat særligt fokus på følgende emner:Odenses underverden Værtshusslagsmål - før og nu Odenses jazzliv af Frank Büchmann-Møller ØL ... lige fra tidernes morgen, Royal Unibrew Sex and the city I første bind gik turen fra Nordvest og Vest til Centrum, og de steder, der eksisterede mellem 1950 og 1980, blev beskrevet fra deres første åbningsdag til lukning eller nuværende status. I dette andet bind guides læseren først rundt om kanalen, havnen og Nørrebro. Dernæst går turen fra Odense Nord til Centrum og Øst til Overgade, og som afslutning besøges Sortebrødre Torv og de nærliggende gader.Resten af byen følger i bind 3, som forventes i handelen i slutningen af 2013.
Da Emma og Aidan beslutter sig for at udvide Det lille hotel i Lobster Bay ved at slå deres to hjem sammen, føler Emma sig sikker på, at det er lige netop det projekt, hun har brug for, for at udvikle sig selv og det sted, som er blevet hendes trygge base, og som hun har fået til at blomstre. Hun håber, at projektet også vil styrke hendes og Aidans forhold, som i et stykke tid ikke har været helt godt.Emma har tre måneder til at færdiggøre projektet, før hendes gæster ankommer til en overdådig jul i Lobster Bay, men så snart arbejdet går i gang, begynder Emmas drøm om udvidelse at falde fra hinanden.Uforudsete problemer med bygningerne, ankomsten af en langtidsgæst samt en vildfaren hvalp, der er fast besluttet på at tygge sig igennem hvert et stykke rør og møbel, presser Emma og Aidan til grænsen, og der går ikke lang tid, før deres forhold begynder at slå små revner …
Årene flyver af sted … Det kan vi ikke ændre på, men har du lyst til at genopfriske nogle af minderne fra Odense, så vil du utvivlsomt finde denne bog inspirerende. Her kan du nemlig læse om de steder, hvor vi engang slog os løs, mødte nye venner og kærester, lyttede til pop, pigtråd og velkendte evergreens, svang os på dansegulvet, nød en god middag, slappede af med en fyraftensbajer eller betroede vores sorger og glæder til hvem, der gad lytte. Kort sagt: De steder, vi gik ind, når vi gik ud. I dette bind er der fokus på: Fruens Bøge - Dalum Byens ældste restauranter Zoo - Tivoli Knudsens Gaard Takt og tone på restauranter Odd Fellow Palæet Homofile i Odense I første bind gik turen fra Nordvest og Vest til Centrum, og de steder, der eksisterede mellem 1950 og 1980, blev beskrevet fra deres første åbningsdag til lukning eller nuværende status. I andet bind blev læserne guidet rundt om kanalen, havnen og Nørrebro. Dernæst Odense Nord til Centrum og Øst til Overgade, og som afslutning Sortebrødre Torv og de nærliggende gader. I tredje bind fortsatte turen fra Nørrebro til Fisketorvet med et smut hen ad Asylgade og Hans Jensens Stræde. Fremme i Centrum besøgte vi først Vestergade hen til Jernbanegade og derpå Overgade - med sidegader - hen til og med Overstræde. I dette fjerde bind følger vi to ruter fra Odense Syd mod Centrum, og til sidst besøger vi Albani Torv.
Årene flyver af sted … Det kan vi ikke ændre på, men har du lyst til at genopfriske nogle af minderne fra Odense, så vil du utvivlsomt finde denne bog inspirerende. Her kan du nemlig læse om de steder, hvor vi engang slog os løs, mødte nye venner og kærester, lyttede til pop, pigtråd og velkendte evergreens, svang os på dansegulvet, nød en god middag, slappede af med en fyraftensbajer eller betroede vores sorger og glæder til hvem, der gad lytte. Kort sagt: De steder, vi gik ind, når vi gik ud. I dette bind er der især fokus på: Danserestauranten Ambassadeur i NørregadeDen nye Forsamlingsbygning i Asylgade, herunder Hansens Værtshus og Discotheque TordenskioldRestaurant Under LindetræetPrior Caféen i VestergadeBrockmann’s Hotel og H-øl-loftet I første bind gik turen fra Nordvest og Vest til Centrum, og de steder, der eksisterede mellem 1950 og 1980, blev beskrevet fra deres første åbningsdag til lukning eller nuværende status. I andet bind blev læserne guidet rundt om kanalen, havnen og Nørrebro. Dernæst Odense Nord til Centrum og Øst til Overgade, og som afslutning Sortebrødre Torv og de nærliggende gader. I dette tredje bind fortsætter turen fra Nørrebro til Fisketorvet. Fremme i Centrum besøger vi først Vestergade hen til Jernbanegade og derpå Overgade, med sidegader, hen til og med Overstræde. Resten af byen følger i bind 4, som forventes i handelen i slutningen af 2014.
Første bog i ny historisk romanserie med masser af drama, kærlighed og intriger. Skrevet af en af Sverige store bestsellerforfattere med næsten 1 mio. bøger solgt.London, 1960'erne. På Hotel Flanagans er gæsterne rige og berømte, og alle stræber de efter at blive indbudt til hoteldirektør Linda Lansings famøse og overdådige fester på hotellet. Men i virkeligheden trives Linda ikke helt i rollen som hotelejer. Hun er egentlig bare en meget almindelig og jordnær kvinde fra Fjällbacka i Sverige, som har arvet Flanagans efter sin engelske far. Selv om hun efterhånden har været i branchen i nogle år, er udfordringerne mange, især som kvindelig chef. Dertil kommer, at hendes egen faster og fætre ikke ser hende som den retmæssige arving og gør alt, hvad de kan, for at spænde ben for hende og overtale hende til at sælge og rejse hjem til Sverige.Da Linda står overfor ny modgang, må hun gøre op med sig selv, hvor langt hun vil gå for at holde sin fars livsværk på egne hænder. Anden bog om livet på Hotel Flanagans, dets ejere og gæster foregår i 1980'erne og tredje og sidste bog er nutidig.
Luksus, intriger og hemmeligheder.De to veninder Elinor og Emma har arbejdet sig op fra bunden på Hotel Flanagans og har overtaget driften efter Linda Lansing. De har knoklet og ofret alt for at bevare hotellets gode omdømme, og det er lykkedes. Forretningen går strålende. Men prisen for at nå dertil har været høj. Hemmelighederne, der længe har ligget godt skjult under lag af skyld og skam, truer med at blive afsløret. Men hvor stærkt er deres venskab? Og hvor stærkt er båndene til deres unge døtre på 22 år? Vil hotellet kunne tåle, hvis sandheden om dets ejere skulle komme for en dag?Samtidig med at 1980'erne kulminerer med stoffer og sex, når intrigerne på Londons populære luksushotel nye højder. "Jeg var rigtig godt underholdt af denne fortælling, der bag sit ydre af et let romantisk drama også gemmer på nogle interessante perspektiver omkring tidens fordomme." - Bogtanken om Velkommen til Flanagans Tredje bog i serien, Nye tider på Flanagans, udkommer efterår 2021.
Dette er historien om to søstre Hansigne og Anne, som for 167 år siden udfordrede en mandsdomineret verden, og skabte en drøm, en vision og gjorde den til virkelighed. De åbnede deres egen ”Restaurant Faaborg” den 1. maj 1857 og senere med udvidelsen til gæstgiveri frem til det egentlige hotel. Det var ikke normalt ej heller muligt for kvinder, at de i 1860’erne kunne blive selverhvervende, selvom de havde formue, og der måtte også to mandlige værger til, før en endelig handel om et matrikelnummer kunne underskrives, og søstrene kunne starte deres egen første virksomhed. I alle årene har skiftende hotelejere og bestyrere sat deres personlige præg på hotellet, både på facaden samt i indretningen og interiøret. Men ånden fra den spæde hotelstart til opblomstringen i 1890’erne, hvor skænkestuen blev skabt med Carl Knippels total dekoration med den berømte buffet og maleriet af ”Pigen ved lågen”, med besøg af mange tusinder af gæster i mere end 100 år, har for længst bevist stedets berettigelse. Denne ikoniske hotelbygning, tegnet af Faaborgs mest kendte bygmesterfamilie (H.J. Lang), fra midten af 1800-tallet står foran Faaborgs mest berømte bygning fra middelalderen, Klokketårnet, som er et særligt symbol og uundgåeligt vartegn for Faaborg, hvad enten man kommer fra land- eller vandsiden.Om forfatterenHenrik Enemærke er født i Nakskov i 1959. Han er uddannet på Seminariet for Kunst, Design & Håndværk i Aalborg i 1994, med keramik og porcelænsdekoration samt kunst og kulturfag. Har været formand for LvH, håndarbejdslærernes forening under LVU (Landsforeningen af Voksenundervisere). Han har undervist på aftenskoler, daghøjskole og som billedkunstlærer på bl.a. LOF i Faaborg og Helnæs Højskole. Som udøvende billedkunster og mangeårigt medlem af ”Pakhuset” (Pakhusforeningen i Faaborg) har han også deltaget i mange udstillinger, både i grupper og separat. Han var med til at stifte kunstnergruppen DEN BLÅ TULIPAN. Han har altid haft en stor passion for historie, kunst & kulturformidling og har tidligere afholdt kurser med formidling af FYNBOERNEs kunst i Faaborg og Kerteminde. Har været museumsguide og arrangeret ture til Asger Jorn Museet i Silkeborg og Carl-Henning Pedersen Museet i Herning etc.
To familiemedlemmer på en herregård, en ung mand og hans bedstefar, befinder sig på en auktion. De vil købe en gammel petroleumslampe tilbage. Den er blandt de mange værdifulde ting, som de har indleveret til auktionshuset for at undgå en senere konkurssituation. Lampen har efter den unge mands oplevelser vist nogle egenskaber. Når den tændes, sætter den noget andet i gang, så hans afdøde forældre pludselig kan dukke op. Forskellige former for mystik kommer ind i billedet, så den nærliggende by pludselig føler, at spøgelserne fra herregården er flyttet ind til byen. Kaos opstår, og mange involveres i det overnaturlige. På et tidspunkt er byen et summende spøgelsessted, hvor politi og clairvoyantstøtte bliver nødvendigt. En kvindelig rapporter kommer ind i billedet og bliver forelsket i den unge mand. Fænomenet giver ide til hoteludnyttelse med spøgerier som en del af overnatningen på gården.
Første novelle:En kvinde har fødselsdag. Hendes forældre ankommer til fejringen. Kvindens veninde lægger op til hendes far, tror han. Han bygger videre på forbindelsen men overraskes til sidst, da han tilsyneladende har misforstået det hele. Hans hustru redder heldigvis situationen med et specielt trick.Anden novelle:En sydfransk havneby besøges af to veninder. Den ene er gift men ligger i skilsmisseproblemer. En velhavende kurator ankommer til deres hotel for at sætte en udstilling op i samme by. Han får straks kontakt med kvinderne. Pianisten i hotellets bar charmerer damerne med sin musik og kommer derved ind i billedet og bliver en vigtig person i novellen.Tredje novelle:En sygeplejerske får et job i Afrika. På flyveturen til Congo træffer hun en fotograf. Hans opgave er at fotografere menneskeaber for et taskefirma og inviterer hende med på en kort safari. Hun får derved dobbelt udbytte af opholdet.
Black metal-stjernen Wotan Wagner vågner op med århundredets værste tømmermænd og liget af en ung pige i sengen på hotellet The Thief på Tjuvholmen i Oslo. Aftenen før spillede han og bandet WWW i for en fuld sal med et stærkt nachspiel efter koncerten.Men hvem er den døde pige? Og hvordan i alverden endte hun i hans seng? Meget er på spil, og sammen med sin manager, John Guldberg, beslutter Wotan Wagner sig for at flytte kroppen, så dødsfaldet ikke kan sættes i forbindelse med ham.Guldberg påtager sig at gøre det.Samtidig oplever Tom Hartmann og Cathrine Price alle forældres mareridt, da deres datter Cecilie pludselig forsvinder. Hun var til WWW’s koncert og havde et backstagepas, så hun kunne hilse på metalstjernerne efter koncerten. Siden da har ingen set hende.Dette er den femte bog i serien om Tom Hartmann.
En romantisk og rørende fortælling om kærlighed og livets uventede drejninger. I det idylliske Ribe lever Liva et trygt og fredeligt liv sammen med sin gymnasiekæreste Viktor. Liva og hendes far driver det charmerende pensionat ”Livas hus”, og Viktor skal snart overtage sin families bryggeri. Men selvom Liva holder af det velkendte liv og går med tanker om at starte familie, spøger der også en drøm om at rejse væk og opleve verden. Forandringerne ulmer dog under Ribes solrige himmel. Da den smarte ”Københavner-fotograf” Niklas pludselig ankommer til byen, for at forske i en lokal kærlighedshistorie, tændes der en gnist af hemmelige længsler i Liva. Og da Viktor samtidig drager væk for at træne soldater til krigen i Ukraine, rystes Livas trygge fundament. Liva befinder sig pludselig i et hjerteskærende og livsomvæltende dilemma. Skal hun forfølge sine drømme om det ukendte eller skal hun blive ved det velkendte? Sort sol over Ribe er anden, selvstændige bog i "Forelsket i Danmark"-serien, hvor livets store og små dramaer udspiller sig i Danmarks maleriske og charmerende byer.Lotte Dalgaard (f. 1967) er uddannet journalist og har i 25 år arbejdet freelance for aviser, magasiner og tv. Hun har skrevet tre spændingsromaner, der senere er udgivet som lydbogsserie i ti afsnit under den samlede titel Dødens Dilemmaer. Desuden har hun skrevet en biografi, to interviewbøger, en dramadokumentar og true crime-miniserien, Mareridtet i Mariestad. Flere af hendes bøger er oversat til svensk, finsk og tysk.
Til halloween tjekker en skræmt gæst ind på Hotel Hanegal. Han har for nylig købt nyt hus, men er sikker på, at det er hjemsøgt, så han tør ikke sove der længere! Frida og Frederik ved, at der må være en logisk forklaring, så de tilbyder at overnatte i huset, indtil de har fundet den. Hvem larmer og sætter fodspor i huset om natten? Kan de afsløre den usynlige gæst, inden den stakkels ejer bliver nødt til at opgive sit drømmehus? "Hotelmysterierne" er en moderne detektivserie fuld af gådefulde sager, mystiske spor og spændende opklaring. Om forfatteren: Sara Ejersbo (f. 1980) er cand.mag. i litteraturvidenskab og har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur og har arbejdet som både forlagsredaktør og oversætter. Hun debuterede i 2012 og har siden udgivet mere end 45 bøger for børn, unge og voksne.
– Jeg forstår det ikke. Liane burde være her!– Det var jo sådan med madame Bellion, at hun hele tiden skiftede tøj, forstår De … Og på værelset var det stort set ikke noget. Garderobeskabet var tomt … og det rodede overalt …– Vasen var væltet … Jeg tænkte, der have været et skænderi eller måske en ægteskabelig hyggestund …Og så så jeg blodpletterne … på sengen, på væggene, på gardinerne …Liane og Martial Bellion nyder sammen med deres datter Sofa det tropiske klima på Réunion. Det er drømmeferien over dem alle. Men pludselig forandres alt for det tilsyneladende lykkelige par, da Liane på mystisk vis forsvinder fra hotelværelset. Er hun blevet bortført? Stukket af? Eller er det mord? Først mistænker det rådvilde politi Martial for at have dræbt sin kone. Han går i panik, men nægter at overgive sig til politiet og begiver sig sammen med sin datter ud på en hektisk flugt gennem øens storslåede, men også skræmmende landskaber. Er det en indrømmelse af hans skyld? Eller ligger der en endnu mere djævelsk historie bag det hele …?Om forfatterneMichel Bussi er en af Frankrigs mest anerkendte krimiforfattere. Fred Duval og Didier Cassegrain, der er henholdsvis tekstforfatter og tegner, har omskabt Bussis bestseller til en grafisk roman.
Alle er samlet til den årlige byfest. Frida og Frederik hjælper til med kagedysten, lige indtil en af kagerne bliver ødelagt. En kage hopper jo ikke ned fra et bord selv, og Frida og Frederik vil have en forklaring. Da de taler med den uheldige deltager, viser det sig, at hun har været udsat for flere sære uheld – og de bliver værre og værre. Kan Frida og Frederik nå at finde ud af, hvem der står bag, inden det bliver for farligt? "Hotelmysterierne" er en moderne detektivserie fuld af gådefulde sager, mystiske spor og spændende opklaring. Om forfatteren: Sara Ejersbo (f. 1980) er cand.mag. i litteraturvidenskab og har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur og har arbejdet som både forlagsredaktør og oversætter. Hun debuterede i 2012 og har siden udgivet mere end 45 bøger for børn, unge og voksne.
En kvinde bliver involveret i et trafikuheld, der sker lige udenfor hendes hus. Den uheldige unge person bliver bragt ind i hendes stue. Som sygeplejerske behandler hun ham. Hans fader dukker op for at hente sin søn. Han inviterer hende til sin klaverkoncert som tak. Hun inviterer sin veninde med. Hun bliver selv lettere varm på pianisten. Hun foreslår veninden en rejse til Barcelona. I flyet møder de to en amerikansk filmskuespiller. Han er i gang med optagelser i Spanien. Han tilbyder dem plads i sin bil til deres hotel. På hotellet møder de en dansk forfatter. De to kvinder besøger arkitekten Gaudis hus. Veninden støder ind i noget og vil sidde lidt. Kvinden fortsætter alene rundt i bygningen. Hun oplever noget mærkeligt. De søger begge væk og vælger en tapasfrokost, hvor de møder to spanske mænd. De bliver inviteret på middag og danseshow. Kvinden støder sit hoved mod en mur og mister hukommelsen.
Jeg slog øjnene op og var nu pludselig tilbage på hotelværelset. Rummet var tørt, vandet var væk? Jeg var våd af sved, men tør. Jeg hev panisk efter vejret, hvilket igen kun udtørrede min mund yderligere. En snusket plastikflaske med noget vandlignende stod på sengebordet. Da mit åndedræt igen var nogenlunde regelmæssigt, rakte jeg ud efter den og begyndte at skrue låget af…Til min store overraskelse sad min venstre hånd stadig, hvor den plejede at sidde."Puh…!"Det havde været en af den slags drømme.Det skete langt oftere end før. Nedfrysningerne begyndte at have en negativ effekt. Jeg skruede forsigtigt låget af flasken og tømte den, mens jeg med stirrende, flakkende øjne forsøgte at orientere mig i rummet.Der lå en pamflet på sengebordet: City Hotellet, Nebo."Nebo…?"
Som barn hadede jeg søndage. Der skete ikke en skid på søndage. I dag elsker jeg søndage. Der sker ikke en skid. ”Wavamba i svedehytten”, skal nok klare sig, jeg driller ham bare lidt.”Velfærdsturisten”, er jeg lettere karikerende omkring, men jeg vil jo et eller andet med ham. I dag kan folk komme helt tæt på krigens ulykker, fattigdom og anden elendighed, og fordi man har betalt, er man beskyttet og kan nyde aftensolen med en drink på hotellet. Hvor tæt kan vi komme på andres virkelighed som iagttagere? Kan man bare være iagttager? Læseren må finde grænsen.Stilheden en søndag. Man kan rekognoscere i et villakvarter. ”Batman og Vatmand” leger stadigt derude et sted. Lidt oppe ad et lukket vænge tøffer en midaldrende herre rundt i H2O-sko. Han har tændt grillen, det er ikke ham, der er ”På vej ud i junglen igen”. Er han mon ”Forandringsparat”? Fruen vil gerne se en serie. Solen skinner, så hun trækker for. Hun er stadig påvirket af ham konsulenten ”Tungnem”, som på medarbejderdagen på kommunekontoret fortalte, hvordan de skulle gribe livet an. ”Carpe diem”. Hun har grebet sin dag men alt for ofte grebet forkert. De hører en svag buldren. Når de mon at reagere, når først "lavinen ruller”?De hygger sig, det er ”Feel good time”. De håber på, at der ikke pludseligt kommer nogen forbi. Der er ”Spor af liv”, man skal bare lede. Et sted i vænget pakker en mand flyttekasser. ”Valentino” har været på besøg. Der er ”Til salg-skilte på en vej”. Vi har for travlt til at nå, at finde os selv. ”Lige nu”. Vi prøver at stoppe op og reflektere, men så kommer den, ”To do listen”. Noget skal sorteres og køres væk med traileren. Der er ”Spor af liv”.
– NU ER DET NOK, DET ER FAKTISK ALT FOR MEGET, råber Mo og smækker med døren. – Farvel, farvel, jeg flytter på hotel!Mo er blevet uvenner med sine voksne og de bliver enige om at gå hver til sit. Men sikke et hotel, Mo har fundet at bo på. Der er dyr allevegne. Hun må hjælpe en gnu ved morgenmadsbuffeten, men får også selv brug for hjælp – en tiger vil spise hende, og sådan noget er aldrig sjovt (selv om den lover at være blid). En pingvin – der ligger på sengen og spiser pingvinmix – kommer med halvdårlige råd og til sidst ender Mo på taget i et kæmpe dyre-diskotek.På hotel er en vidunderligt farvestrålende og helt igennem gakket historie om … at være på hotel. (Måske lidt som hvis man forestillede sig, at Palle ikke var en dreng, der engang var alene i verden, men en pige, der i nutiden boede på hotel med en masse dyr).
Moderne detektivserie fuld af gådefulde sager, mystiske spor og spændende opklaring – af forfatteren til den populære bestsellerserie Pigeliv. De to papsøskende, Frida og Frederik, bor på Hotel Hanegal, et 100 % økologisk og plantebaseret hotel, som deres forældre driver sammen. De er meget forskellige, men en ting er de enige om: Mysterier er til for at blive opklaret! Og mysterier er der en del af på hotellet, så de to må ud på spændende opklaringsmissioner med deres hund, Marley. Hotel Hanegal skal afholde sit første store kendisbryllup, men om morgenen overhører Frida og Frederik en fortvivlet hulken inde fra brudesuiten. Brudgommen er forsvundet, og bruden er overbevist om, der ligger en forbrydelse bag. Frida og Frederik får sat deres evner som detektiver på prøve, for hvordan kan en berømt TV-stjerne bare forsvinde, og hvordan finder man ham igen, uden paparazzierne opdager noget? Kan de overhovedet nå det, inden det er for sent? Sara Ejersbo (f. 1980) er cand. mag i litteraturvidenskab og har gået på Forfatterskolen for børnelitteratur og har arbejdet som både forlagsredaktør og oversætter. Hun debuterede i 2012 og har siden udgivet mere end 45 bøger for børn, unge og voksne.
Sommerromantik i HornbækBjarke har lovet sig selv, at han aldrig mere vil forelske sig. Han er stadig ikke helt kommet sig over den ydmygende oplevelse det var, da hans forlovede skred fra ham på selve bryllupsdagen, og han stod tilbage med et knust hjerte. I stedet for har han en masse løse bekendtskaber – og kvinder er der nok af, når man ser ud som Bjarke.Brasilianske Lucila har mistet sin mand på brutal vis og er rejst til Danmark med sin søn for at komme væk fra det hele. Hun skal bo hos sin kusine Aline, der for nogle år siden arvede et hotel ved kysten i Hornbæk.Da Bjarke ser Lucila på stranden i Hornbæk, slår lynet ned, men han bekæmper sine følelser. Og Lucila har ikke tænkt sig at falde for en skørtejæger som Bjarke. På samme tid dukker en ny aggressiv konkurrent op til Alines hotel – og det gør spøgelser fra fortiden også.CAFÉ SOMMERFUGL er en selvstændig fortsættelse til DET LILLE BLÅ HOTEL.
Halifax, 1876. Isabelle befinder sig i en umulig situation. Familien er endt på fattiggården, efter at faren forlod dem – og hendes mor og søster er allerede bukket under. Nu truer forstanderinden med at sende hendes lillebror i minen. For at redde sig selv og sin bror har hun ikke andet valg end at finde sig en ægtemand. Men hvem vil have hende? En hedebonde tilbyder hende ægteskab, og Isabelle tager nødtvungent imod. Men gården viser sig at være faldefærdig, dyrene vanrøgtede – og der er ingen penge. Dertil kommer, at hendes nye ægtemand ligger i krig med den arrogante og tiltrækkende lokale godsejer, Ethan Harrington. Selvom hendes nye ægtemand har løjet om sin situation, giver Isabelle ikke op; sammen med lillebroren forsøger hun at genopbygge gården og sikre noget indkomst. Livet på gården er hårdt, men det bliver værre, da hendes mand pludselig forsvinder. Hun må nu samarbejde med godsejeren, mens hun kæmper for at redde gården. Følelserne spirer imellem dem, men de er begge to gift. Alligevel finder Isabelle styrke i Ethans støtte, da en frygtelig tragedie rammer, der vil forandre deres liv for altid. ISABELLES VALG er første bog i en række af historiske romantiske romaner af bestsellerforfatteren AnneMarie Brear.
Sommerromantik i Hornbæk. Til sin store overraskelse arver Aline et lille hotel ved kysten i Hornbæk efter sin danske bedstefar. Hendes far og brasilianske mor havde et kort, dramatisk forhold, og hun var resultatet, men hun ved næsten intet om Danmark og kan knapt nok huske den store blonde gringo, der var hendes far. Da hendes elskede mor lige er død, og hun prøver at undslippe sin manipulerende og dominerende eksmand, beslutter hun sig for at pakke taskerne, forlade Brasilien og prøve noget fuldkommen nyt. Hvor svært kan det være at styre et hotel? Men pas på med de store forventninger: hotellet viser sig at være helt nedslidt, pengekassen er tom og hun kæmper med at forstå sproget og kulturen. Hvem fanden opfandt egentlig smørrebrød? Aline fortsætter stædigt med at renovere hotellet, og langsomt begynder tingene at gå den rigtige vej med hjælp fra den lidt for attraktive lokale handymand og det gamle, loyale personale. Men da hun slider sig gennem hotellet, værelse for værelse, dukker gamle hemmeligheder op – og det gør nye hemmeligheder også. Vil Aline skabe det lille blå hotel, hun drømmer om – og vil hun nogensinde finde kærligheden igen?
En uhyggelig aften dukker en hypnotisk tryllekunstner op Undervig og gør krav på Herbie.Violets værge, indehaveren af Undervig Bogapotek, forsvinder ud i den blå luft, og andre af byens beboere lider snart samme skæbne. Er der en sammenhæng mellem forsvindingerne? Herbie og Violet sætter sig for at finde ud af det. Men de er omgivet af bedrageriske skygger og illusioner og bliver mere og mere bange for, at sandheden aldrig skal komme for en dag.
At vandre rundt på vingerne af et Tiger Moth-fly i fuld fart ville være spænding nok for de fleste mennesker, men ikke for Phryne – amatørdetektiv og gådefuld kvinde, så indbydende som den fineste chokolade og så skarp som en ragekniv. Denne gang får 1920’ernes mest talentfulde og glamourøse detektiv virkelig noget at se til, da hun skal håndtere både et mord, en kidnapning og den sædvanlige portion smukke, unge mænd med stil og lethed. Og hun klarer da også det hele – endda før det er tid til at indtage morgenmaden på Queenscliff Hotel.Uanset om hun flyver, renser en ven for drabsanklager eller redder et barn, så gør Phryne det med den samme lethed og livfuldhed, som når hun fører sin røde Hispano-Suiza.“Phryne kan ikke få nok af eventyr, og læseren kan ikke få nok af Phryne.”– Deadly PleasuresOm Kokainblues: ”Hvis du har tid til overs til dig selv, så anbefaler jeg kraftigt, at du mikser en cocktail, tænder en smøg og åbner Kokainblues. Det er god underholdning for alle pengene.” – Smart BitchesUddrag af bogen”Okay, hun er på de halvtreds,” sagde Bill og tog kontrollen.”Hold hendes vinger ret flade,” råbte Phryne. Flyet fandt balancen og fløj ganske glat. Phryne tog fat i en stiver og fik det ene knæ op på den øverste vinge. Inden den forbløffede Bill nåede at råbe, var hun kommet helt op og gik roligt langs vingen, mens han nænsomt rullede flyet lidt for at kompensere for hendes vægt. Sveden løb ned ad panden og ind i hans øjne. Hun havde nået enden af vingen. Hun vendte om for at gå tilbage.Phryne lod vinden slå mod sig med glæde. Den var ikke værre end i en racerbil, og Mothen var snøret med stivere af passende størrelse, som man kunne kile en tå ind i. Hun vinkede til gruppen på jorden og gik langsomt tilbage og bemærkede, at hendes pilot håndterede tiltet elegant.Om forfatterenKerry Greenwood voksede op i Melbourne, Australien og uddannede sig til jurist. Ved siden af jobbet som advokat har hun skrevet en lang række krimier, romaner og ungdomsbøger, for hvilke hun har modtaget flere priser. Mest kendt er hendes krimiserie om Phryne Fisher, der også er blevet lavet til en tv-serie, som har været vist i over 100 lande. På dansk er tidligere udkommet Kokainblues.
Selskabssæsonen i London er i fuld gang i slutningen af de brølende tyvere, men den adelige Phryne Fisher er ved at blive godt træt af at lave blomsterdekorationer, føre høflige samtaler med pensionerede oberster og danse med vege, kedsommelige mænd. I stedet beslutter Phryne sig for, at det kunne være ganske fornøjeligt at give den som kvindelig detektiv i Melbourne, Australien.Næppe har Phryne tjekket ind på Windsor Hotel, før hun er viklet ind i en mystisk sag: forgiftede koner, kokainsmuglerringe, korrupte betjente og kommunisme – for slet ikke at nævne de erotiske møder med den smukke russiske danserinde Sasha de Lisse – indtil hendes eventyr når sit hede klimaks i de tyrkiske bade på Little Lonsdale Street. Spænding og fare stiger op som damp, og Phryne må redde sig selv og andre unge kvinder, før det er for sent.
Tom Grip er atter gået under jorden, denne gang i Amsterdam, men en uventet afsløring bringer både ham og Veronica i stor fare. Da Tom får chancen for en hurtig flugt, tager han den – også selvom opgaven kræver, at han vender tilbage til hjembyen Stockholm for første gang i ti år, og at Veronika stadig befinder sig i fare. I Stockholm er det nye Nationalmuseum blevet indviet under stor festivitas, men så bliver Anders Zorns maleri Midsommerdans stjålet. Da myndighederne finder ud af, at den berømte kunsttyv Tom Grip er i byen, rettes mistanken straks mod ham. For at undgå at ende i fængsel må Tom finde den sande gerningsmand. Politiet og Toms gamle fjender gør det til en hård opgave. Men da den fanatiske kristne sekt Evigheden, som alle troede var forsvundet, viser sig at modarbejde ham, bliver det næsten umuligt for ham at bevise sin uskyld. Og den sølvlighter, som man har efterladt til Tom Grip på Grand Hotel, peger på, at den person, der er ude efter hævn, faktisk er Jonathan Frost. Frostnat er andet bind i serien om den internationale kunsttyv Tom Grip. »Philip Birk skriver en spændende blanding af kunstkrimi og god gammeldags hårdkogt kriminalroman i højt tempo.« Dagens Nyheter »25-årige Philip Birk skriver hurtig og hårdkogt thrillerprosa af international karat.« Femina »Nervepirrende plot, svimlende tempo og spændende … i korte, effektive kapitler bygger Philip Birk historien op med cliffhangere, som gør, at man ikke kan slukke sengelampen. Man ser det allerede for sig på biograflærredet eller på skærmen og begynder at spekulere på, hvem der skal spille hovedrollen. Det er imponerende dygtigt gjort af en så ung forfatter.« Uppsala Nya Tidning Uddrag af bogen Kølig luft strømmede fra ventilerne, da Gustaf skubbede Elin ned på bænken skråt overfor Midsommerdans. Han tog det blå nylontov op fra frakkelommen, tvang museets værtindes arme om bag ryggen og bandt rebet forsigtigt omkring hendes håndled. Og han sluttede af med et pælestik, så løkken ikke kunne løbe. Da Gustaf var færdig, løb han fingrene hen over Elins hænder for at sikre sig, at rebet ikke forhindrede blodforsyningen. ”Føles det okay?” Elin svarede ikke. Gustaf kunne lige så godt være lavet af glas. Hendes blik gik lige igennem ham. De fikserede sig på majstangen og danseparret, som om hun forsøgte at drømme sig væk. Han bøjede sig ned foran bænken. Placerede sin hånd på buksedragten over Elins lår og fandt ud af, at berøringen vækkede hende fra trancen. ”Jeg vil ikke skade dig,” forsikrede Gustaf. ”Gør bare, som jeg siger.” Om forfatteren Philip Birk (f. 1993) bor i Lund, Sverige. Han begyndte at skrive sin serie om Tom Grip, fordi han syntes, hans venner burde læse mere i stedet for at se Netflix og spille computer.
En storm trækker op over Undervig. Byens fiskere siger, at det ældgamle uhyre Gargantis har fremkaldt den efter sin lange søvn i grotterne under byen.Gargantis er blevet frarøvet en skat og vil have den tilbage. Herbert Lemon, hittegodsforvalteren på det fornemme gamle hotel Nautilus, og hans modige ven, Violet Parma, sætter sig for at finde ud af, hvem der har stjålet Gargantis’ skat. Men tyven kan være hvem som helst af de mange mistænkelige og hemmelighedsfulde typer, der befolker Undervig …
Et gammeldags London-hotel er ikke helt så fint som det giver sig ud for at være.Da Miss Marple kommer til London for at holde ferie, finder hun hvad hun leder efter på Bertram's Hotel: Traditionel indretning, upåklagelig service og en umiskendelig stemning af fare bag de blankpolerede paneler. Men ikke engang miss Marple kan forudse den voldsomme række af begivenheder som sættes i gang da en excentrisk gæst ankommer fra lufthavnen - på den forkerte dag...Agatha Christie (Lady Mallowan, født Agatha Mary Clarissa Miller) (1890-1976), britisk kriminalforfatter. En af de til alle tider mest elskede forfattere inden for denne klassiske genre. Hun skrev omkring 80 kriminalromaner og er – især med disse værker – oversat til alverdens sprog. Hendes figurer Hercule Poirot og Miss Marple står helt centralt i den britiske kriminaltradition. Derudover skrev Agatha Christie både noveller og skuespil samt – hvad der måske vil være en overraskelse for flere – seks kærlighedsromaner under pseudonymet Mary Westmacott. Hendes kriminallystspil The Mousetrap er det længst løbende teaterstykke i historien.
Ingen besøger havnebyen Undervig om vinteren. Især ikke, når mørket falder på, og vinden hyler mellem Hugtandsklipperne, hvor den slimede malamander er blevet set krybe rundt. Herbert Lemon, Hittegodsforvalter på Hotel Nautilus, ved, at det ikke er let at levere tabte og glemte ting tilbage til deres retmæssige ejere – især ikke, hvis der ikke er tale om ting, men om en pige! Ingen ved, hvad der skete med Violet Parmas forældre for 12 år siden, men da hun hyrer Herbert til at hjælpe med at finde dem, finder hun ud af, at sagen muligvis har noget med det legendariske søuhyre, malamanderen, at gøre.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.