Bøger om Identitet

"Jamen, hun kom virkelig til at tumle godt og grundigt rundt i de udsondringer (hvis dette ord virker mindre anstødeligt), som menneskeslægten spyr fra sig bagud, mens den galopperer fremad på jagt efter profit og underholdning. Hun sad oven i købet tilbage med Sorteper – hvilket vil sige de to Harris-børn, Ben og Alice. De var ikke alles livret, disse to alt andet end uskyldige små, og bestemt ikke min, men Natalie elskede dem, sådan som mødre elsker deres børn, blindt."Natalie Harris sidder godt og grundigt i lortet, da hendes mand, Harry, stikker af til Spanien med den lokale skønhedsdronning og lader hende sidde alene med ansvaret for deres to børn. Men da hun uvilligt slipper af med sin mand, begynder hun lige så stille at udvikle sig til noget, hun holdt op med at være for længe siden – et rigtigt, levende menneske."En pragtfuld roman. Bidende sarkastisk, humoristisk, ond og umulig at lægge fra sig, når man først er begyndt. – Randers Amts AvisDen engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.

"Vokseværk" er forgænger til digtsamlingen, "Nattevandring". Begge indeholder digte fra 70erne og 80erne, hvoraf de tidligste blev skrevet af den dengang 15*-årige forfatter. Emner som identitet, relationer og fremtidsdrømme bliver behandlet med ungdommelig kynisme og sarkasme. Enkelte af digtene er på engelsk og nogle af dem var oprindeligt tænkt som sangtekster. "Dagbog. Strøtanker i pulverform på dåse uden etiket Købt nede om hjørnet hos den lokale filosof og solgt videre til storbytakster i lommeformat." "Trust" I trust you alright to be a human being That´s why I´m never too sure about you."

Kettys lillesøster kan mærke, der er noget galt på Kettys fødselsdag - hun er ikke glad og det er, som om hun ikke vil blive ældre. Ketty vil meget hellere være en kat ... så det bliver hun!En finurlig bog om at få lov at være den man er, i det tempo man selv vil.Lilja Scherfig er som billedbogsforfatter (bl.a. Rævefælden og Farfar) ikke bange for at tage fat i de mere svære sider af (børne)livet. Sidste år udkom Verdens bedste team, illustreret af Lea Hebsgaard Andersen, der også lægger sanselig streg og fint afstemte farver til Ketty og hendes familie.* * * * * ”Illustrationerne af Ketty & Co er fine og sanselige og historien finurlig og varm. Lilja Scherfig er ikke bange for at tage fat i de mere svære sider af børnelivet” Birgitte Sanne Kristensen, Nordjyske

En dag går Johannes Wexel, hobbyfotograf, amok og skyder sin datter og ekskone. Bibliotekaren Carl Brinchel, der er formand for den fotoforening, Wexel var medlem af, modtager noget uvilligt Wexels imponerende bogsamling af afdødes familie. Meningen er, at han skal værdisætte og sælge Wexels bøger og dermed lade pengene komme foreningen til gode. Men Brinchel overtages af en sær besiddertrang. Ud fra Wexels bogsamling, hans pornografi og hans papirudklip dukker et billede op af en mand, hvis trang til at systematisere verden endte i et frådende vanvid. Og mens Brinchel sidder i kælderen og forsøger at systematisere Wexels bøger, begynder Wexels ludende skikkelse at smelte sammen med Brinchels egen.Jakob Brønnum (f.1959). Uddannet cand.theol. og redaktør for Præsteforeningens Blad. Debuterede i 1988 med digtsamlingen "Horisont". Forfatter til en lang række bøger og artikler, herunder romanerne "Den lange søndag" (1994), Mørke (1996), Forfølgeren (2007), og novellesamlingen "Pinballmesterens drøm" (2010). Var formand for den skønlitterære gruppe i Dansk Forfatterforening i 1994-2002 og forfatternes repræsentant i Biblioteksafgiftsnævnet under Kulturministeriet 1996-2003."En højst original, psyko-litterær thriller, en raffineret roman om det moderne menneske og dets katastroferamte selvoptagethed. Jakob Brønnum skriver om det afsind, der lurer bag den paranoide passion, enten det drejer sig om erotisk besiddelseslyst eller intellektuel besættelse." – Jyllands-Posten

'En radikal roman på en stilfærdig måde. Silkestærk prosa.' Berlingske Tidende ★★★★★ 'Vellykket, overbevisende. Norske Rune Christiansen demonstrerer vellykket, hvor meget der kan fortælles uden sproglig gestikuleren.' Weekendavisen 'En klog og smuk bog. Rune Christiansen skriver sjældent skønt om menneskets forhold til omverdenen og om kunstens betydning for livet. Fyns Stiftidende ★★★★★ Agnes Løv er en kvinde midt i trediverne, som har bosat sig alene i en fremmed by mens hun skriver på en afhandling. Hun er vokset op hos sin far, og da han dør og hun tilfældigt møder en ung intens kvinde på et fly, sætter det stille gang i forandringer i hendes nøgterne og velovervejede liv. Krysantemum er en fin og intens roman om at indgå i relationer, om at leve sit eget liv og om gradvist at åbne sig mod verden på en vedkommende og håbefuld måde. Tidligere på dansk 'Ensomheden i Lydia Ernemanns liv' (BATZER & CO 2015) Berlingske ★★★★★ Politiken <3 <3 <3 <3 <3

Han tog den med bange anelser og trykkede på det grønne ikon; ”Fredag aften klokken 21.00, er Brian Ullman Lerius ude i skoven ved den gamle skovhytte. Han vil sidde med høretelefoner på med musik i ørerne, på bænken ved den lille sø, og du vil, uden at blive set, trække en mørk, fuldstændig tæt sæk over hovedet på ham, og bagefter binde ham fast til det store egetræ, der står i lysningen. Han skal bindes med ansigtet mod stammen. Du tager derefter hjem og bliver hjemme til klokken 23.00, hvorefter du tager ud og løsner ham op igen. Dette er den anden af sammenlagt tre opgaver og derefter sletter jeg billedet og du hører aldrig fra mig igen!... Lav ingen fejl!”

»Han står stille. For et øjeblik ønsker han ikke andet end bare det. Bare stå og lade blikket bestige himlens blå højdedrag, lade tankerne forsvinde bort i viddernes afsindighed. I virkeligheden, tænker han, vender verden på hovedet, og de, der falder, vender rigtigt.«I VIRKELIGHEDEN er en mangfoldig samtidsroman om en række personer, der alle bærer på en tung hemmelighed eller lever et liv, de ikke er tilfredse med. Med denne bog har Torben Munksgaard skrevet en ny vidtspændende fortælling om identitet og det moderne menneskes opgør med sin omverden – og ikke mindst med sig selv.

Id-fotografiet tjener ikke alene som et værktøj til kontrol i den politiske praksis, men har også gjort sin entré i kunsten, medierne og populærkulturen som et betydningsfuldt symbol på det moderne individ. Kampen om ansigtet afdækker dette hidtil forbigåede kapitel af den nyere kulturhistorie. Bogen analyserer id-fotografiet som et fælles afkom af den politiske praksis og den visuelle kultur. Forfatteren påviser, at id-fotografiet er en prægnant og magtfuld visuel fremstilling af identiteten, som staten og det afbildede individ hver især har stærke interesser investeret i: Id-fotografiet videregiver en række for myndighederne essentielle informationer om køn, race, klasse og personlige kendetegn, men hænger som en reproduktion af ansigtet også tæt sammen med individets forståelse af sig selv. Id-fotografiet er en del af en visuel kultur, hvor intet synes mere uomgængeligt end repræsentationer af ansigtet. Id-fotografiet er bogens konkrete analyseobjekt, men samtidig et greb, der baner vej for diskussioner af centrale moderne problemstillinger som national identitet, afkolonisering, terrorisme, frihedsrettigheder og social udgrænsning – problemstillinger, der sjældent bliver behandlet ud fra en visuel synsvinkel, selvom en sådan er af vital betydning for forståelsen af dem. Mette Mortensen, adjunkt ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.

Terrorangrebene den 11. september 2001 var en begivenhed, der i den offentlige bevidsthed knyttede terror sammen med islam og muslimer. I det sidste årti er udfordringer omkring flygtninge og indvandreres integration i det danske samfund derfor i stor udstrækning blevet betragtet som et spørgsmål om national sikkerhed.Islam og muslimer i Danmark belyser, hvilke konsekvenser denne udvikling har haft for hverdagslivet og samfundsdeltagelsen blandt muslimer i Danmark. I bogens tolv kapitler analyseres, hvordan enkeltpersoner, familier og religiøse grupper forholder sig til at være udpeget som del af en særlig problematisk religiøs minoritet. Forfatterne behandler på baggrund af aktuel forskning temaer som terrorbekæmpelse, mediedebat, religiøs beklædning, konversion og foreningsliv – og der viser sig ofte en modsætning mellem den fremherskende udlægning af islam og muslimer og danske muslimers egen opfattelse af deres religiøse praksis og position i samfundet.Islam og muslimer i Danmark viser ikke blot, hvordan muslimske minoriteter håndterer det at være muslim i Danmark efter 11. september 2001, men også hvordan begivenheden har udfordret og forandret forestillinger om religion, identitet og sikkerhed.Bidragydere: Connie Carøe Christiansen, Ulrik Pram Gad, Iram Khawaja, Lene Kühle, Jens Stensgaard Jakobsen, Tina Gudrun Jensen, Signe Kjær Jørgensen, Marianne Holm Pedersen, Catharina Raudvere, Mikkel Rytter, Garbi Schmidt, Jørgen Bæk Simonsen, Zachary Whyte.Marianne Holm Pedersen, ph.d. og ekstern lektor i Antropologi, Københavns Universitet.Mikkel Rytter, adjunkt ved Afdeling for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet.

"Solen breder sit spæde lys ud over Ganges. Jeg går i land ved flodbredden af Varanasi. Mærker skiftet i min sansning. Alt, jeg oplever her i dette menneskemylder, er så tæt, så tæt. Det rører ved min næsetip hele tiden. Kravler helt ind under huden. Så intimt. Jeg og byen er ét. – Jeg bevæger mig af sted i denne mangfoldighed med øjnene fulde af vand. Dette er ikke en romantisk solopgang, hvor jeg går hånd i hånd med min elskede. Denne morgenstund ser jeg ikke kun med mit fysiske øje.""Som havet sliber sten", en spirituel rejse ind i det ukendte, beretter hudløst ærligt om en succesrig kvinde, der sætter sit hverdagsliv på standby og realiserer sin indre trang til fordybelse og fred i sjælen. Bogen skildrer en proces over tid med den usikkerhed, det er at udforske, hvem man er bag om vaner og identitet. Den kan være en inspiration til at læne sig ind i det kaos, der hermed frembringes. Have mod, tillid og indføling til at træde på den sti, man føler er sand for en selv. At sætte sig fri.

Der kommer et brev fra et sted der kaldes Mervas. Den der får brevet er Marta, en kvinde som længe har levet ensom og isoleret. De få linjer er skrevet af Kosti, hendes ungdoms elskede, som hun ikke haft kontakt med i tyve år. Meddelelsen er som et råb tværs gennem årene, en stærk vind som ryster hende og vækker en frygtelig sorg over det der er gået tabt. Marta har gemt sig for sit liv, men brevet fra Kosti får hende til at begive sig ud på en rejse som går gennem barndom, moderskab og kærlighed og til sidst fører hende til Mervas."Mervas fandtes. Ja, det findes. Jeg fandt det i registret i et stort nordisk atlas på biblioteket. Mervas stod der pludselig, det gav nærmest et sæt i mig af forbløffelse. Der var det jo! Straks fik jeg en ejendommelig fornemmelse af at ingen før mig havde slået netop Mervas op i dette atlas, at navnet udelukkende stod der til mig, og at det ligesom havde ventet derinde i atlasset, ventet på at komme til at være som et tegn, som en hemmelig pagt mellem mig og Kosti. Oven i købet sådan at hvis jeg kom tilbage og slog Mervas op igen, ville det ikke stå der læn-gere fordi det havde løst sin opgave."I 2004 blev Elisabeth Rynell tildelt Svensk biblioteksforenings Aniarapris for "en digtning med kærligheden og naturen som centrale temaer og et sprog som har modet til at undersøge skæbnens smertepunkter hvor noget nyt trods alt kan tage sin begyndelse".

Per Aage Brandt diskuterer her i sin nyeste essaysamling bl.a. bevidsthed, etnicitet, frihed (herunder viljens), identitet, kultur, kunst, musik, poesi, sandhed, semiotik, sex, teatralitet, symboler, syntaks og vold.

Steder i Europa omhandler den europæiske iden­titet, der i stigende grad er topografisk bestemt. I takt med globalise­ringen er dimensio­nerne tid, rum og sted blevet nøgleord i dan­nelsen af den moderne europæiske identitetsfølelse. Historie og kultur ligger til grund for bevidstheden, der ikke blot er lokalt funderet, men også regionalt, nationalt og europæisk. Af samme årsag rejser spørgs­målet sig om adkomsten til steder, regioner og lokaliteter; for hvem har i så fald ret til at bebo, iscenesætte og forvalte bestemte steder?  Kampen om og for en identitet er gen­nem­­gående i mødet med andre kulturer. Det udmønter sig ikke blot i en mental og be­vidst­hedsmæssig udveksling, men også i et fysisk og kropsligt kultursprog, som kommer til udtryk i bl.a. madkultur, turisme og tradi­tionsbundne begivenheder.  I jagten på Europas identitet krydser bogen mellem historie og etnologi ved at opsøge grænseegne og byer med kulturel flerstemmighed rundt om i Europa; fra Transsylvanien og Vilnius over Vestjylland til Finland.

´Der var noget, der tydede på, at jeg var blevet født ind i en blindgyde.´ Den konklusion kommer Rebecca frem til allerede som 4-årig, mens hun står på fliserne foran huset. Her ser hun måbende, at hendes far bakker ud af indkørslen for sidste gang, mens hendes mor prøver at ramme bilen med en mælkeflaske.Og følelsen af at være drejet forkert forfølger Rebecca op gennem hendes barndom og ungdom. Hun er vidne til vold, alkoholisme og arbejdsløshed, og som om det ikke er nok, kan hun ikke nøjes med at være tilskuer til pædofili. Hun mærker det. Så Rebecca gør alt for at finde en vej ud. Ud af sin krop, ud af familien og ud af blindgyden.Ned i akvariet og op igen er en historie om alt det, intet menneske fortjener at opleve. Og det er en historie om, hvordan en pige kaster sig ud i stoffer, flygter hjemmefra og på vejen ramler ind i den store kærlighed. Med bidende realisme beskriver Rachel Trezise, hvordan hun oplevede sin barndom. Der er ingen selvmedlidenhed, men til gengæld masser af sort humor og ukuelig vilje til livet.

Samfundet er kendetegnet ved en så høj grad af opsplittethed og individualisering, at det ikke længere giver mening at tale om fællesskaber, hvortil regulerende forskrifter kan føres tilbage som fælles værdier, normer eller traditioner. I del: Hvordan er det muligt på en nutidig måde at tale om identitet i et samfund, der socialiserer til individualitet og selvrefleksivitet, og hvor den enkelte er overladt til at bestemme sig selv ud fra sig selv. II del: Om den konsstruktivistiske læringsteori, som er en teori, der afviser enhver ide om, at undervisningens indhold kan overføres til eleverne.

Sproget er ikke gratis. Derfor skal det være sin vægt værd i guld. Når vi nu har chancen for at sige hinanden noget, skulle vi så ikke gøre det værd at lytte efter? "Gør vi det godt nok?" er omdrejningspunktet for Thorkild Olsen, der ud over en helt ny artikel i bogen sammenfatter nogle af sine mest markante artikler gennem de sidste ti år om kommunikation, identitet og organisation i kompleksitetens tidsalder. Bogen udfordrer de gængse opfattelser af dilemmaer og paradokser mellem planlægning, styring og kontrol på den ene side og management med anerkendelse og tillid på den anden side. Artiklerne konfronterer gældende paradigmer ved at diskutere og præsentere alternativer. Ambitionen med bogen er at give læseren mulighed for at læse sig ind på stoffet og tilbyde en supplerende genlæsning, der perspektiverer det omfattende materiales potentiale. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med ledelse, organisationsudvikling og professionelle samtaleforløb.

-

10 noveller af unge grønlandske forfattere tager temperaturen på ungdomslivet i Grønland anno 2013.Opgøret med den alkoholiserede mor, vejen over San Francisco for at turde stå ved sin lesbiske kærlighed, kampen for ikke (selv) at havne i et voldeligt forhold, løgne der vokser sig uoverskuelige, foruroligende fjeldgængerkærlighed... Temaerne er mangfoldige, og der er ingen angst for at tage fat i tabubelagte emner.

Hvordan er det at være ung i Grønland i dag? RÅSTOF er et portræt i fotos og tekster af og om grønlandske unge."Grønland – Inuit Nunaat – Menneskenes Land. Denne bog beskriver på sin poetisk ligefremme facon de problematikker, der er ved at være menneske i menneskenes land. Ser man på fotografierne i bogen, og læser man det, de unge har skrevet, får man indblik i en generation og en kultur, hvor modsætninger mødes. Kompromisløst. Og de unge formår at vise både sårbarhed og styrke i deres skildring af det. Grønland har ikke som andre steder et filter, der distancerer menneskene fra naturen. Alt er uden forbehold. Det bare er, som det er. Og så må man håndtere dét. Lyset og mørket. Skønheden og smerten. Og nærværet. Evnen til at være tilstede her og nu. Stille, roligt og skarpt iagttagende. Vi oplever det her i bogen, hvor de unge udtrykker sig råt, hudløst ærligt og poetisk på én og samme tid. Og vi rives med af det – vi både opmuntres og rystes, og vi røres med sikkerhed."Anette Molbech i bogens efterskriftBogen er tosproget dansk-grønlandsk

Juli 2007. Cykelrytteren Michael Rasmussen kører i den gule førertrøje i Tour de France, men bliver beskyldt for at lyve fra alle sider. Men der er sjældent kun én side af en sag: Alt handler om øjnene, der ser, og det er temaet i Carsten Folke Møllers nye roman ÅBNE KORT.ÅBNE KORT er en dannelsesroman om fire venner i slutningen af 20erne, der bliver viklet ind i deres eget net af løgne, selvbedrag, drømme og fortielser – og med virkelighedens Michael Rasmussen som gæstestjerne, mens han kører frem mod sin helt egen afgrund.Romanens fire hovedpersoner Max, Daniel, Johanna og Mia bliver kastet ud i mange svære valg og fravalg på vej mod 30erne og det næste stadie i voksenlivet. Og som romanen skrider frem, bliver det klart for både dem og Michael Rasmussen, at alle valg har konsekvenser – uanset om man har trænet i Mexico, har en fortid fyldt med tabuer, en fremtid fyldt med forpligtelser, en nutid fyldt med millioner af kroner eller forventninger om, at alting bliver ved med at være, som det altid har været.Som bipersoner i ÅBNE KORT optræder udover Michael Rasmussen virkelige personer som Bjarne Riis, Alberto Contador, Flemming Toft, Rolf Sørensen, Dennis Ritter og den navnkundige Fodboldtosse.

Hvad handler debatten om arrangerede ægteskaber dybest set om? Hvorfor medfører internettet ikke en global identitetsfølelse? Hvad skyldes det at mennesker nu om stunder gør alt hvad de kan for at holde sig unge? Hvorfor er en kanin mere intelligent end en supercomputer? Hvad er godt ved Microsoft? Og hvad har kærlighed med alt dette at gøre?Rødder og fødder viser at alle disse spørgsmål hænger sammen. Bogens eksempler spænder fra fundamentalisme i Malaysia og sydafrikansk apartheid til børns opvækst og plastisk kirurgi. Thomas Hylland Eriksen er forfatter til flere bøger om identitet men Rødder og fødder er den vigtigste. Her bliver det komplicerede tema identitet præsenteret af en specialist på området uden at en eneste læser behøver at føle sig koblet af undervejs.

Skolen som vitaliseringsmiljø indeholder en række af Jan Tønnesvangs mest læste artikler. Teksterne stter fokus på emner, som ligger helt centralt i lærerens arbejde i dag, heriblandt læringsstil, mødet med eleven og skole/hjem-samtaler.Jan Tønnesvang lader Howard Gardners begreb om multiple intelligenser og Robert J. Sternbergs begreb om tænkningens stil mødes med et grundigt underbygget begreb om selvets dannelse. I dette krydsfelt indkredses værktjer, som giver læreren nye muligheder og perspektiver i arbejdet med den enkelte elev.

Udefrakommende menneskers tilstedeværelse i det danske samfund har gennem nyere tid været genstand for megen debat. Mens debattens kontekst har skiftet med tiden, så har klassificeringerne af dansk og fremmede været altovervejende stabile. Med udgangspunkt i kroppens rolle som en klassificeringskategori undersøger ”Fremmede kroppe” de historiske baggrunde for klassificeringerne af dansk og fremmede. Ud fra en tværdisciplinær vifte af sociologiske, kropskulturelle, etnologiske og historiske tilgange, belyses det, hvilke ideer der ligger til grund for klassificeringerne af det fremmede, samt hvordan disse ideer har påvirket forestillingerne om det fremmedes indflydelse på samfundet. Der redegøres for, hvorledes klassificeringerne af det fremmede fra sidste halvdel af 1800-tallet blev præget et nationalt og videnskabeligt tankesæt. Trods fundamentale modsætninger formodede disse tankesæt at lades sig integrere til en sammenhængende nationalvidenskabelig forståelsesramme. Med nedslag i dansk videnskab og kulturliv i perioden fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1945, redegøres der for, hvordan den nationalvidenskabelige forståelsesrammen gjorde det muligt at klassificere mennesker ud fra deres udseende, adfærd og kropsudformning. Selvom man efter ’45 forsøgte at bryde forståelsesrammens gyldighed, vises det med eksempler fra sidste halvdel af det 20. århundrede og frem til i dag, hvorledes klassificeringerne og deres opfattelser af det fremmede stadig kommer til udtryk i forskellige områder af samfundsdebatten. Søren Hansen (1971) er Ph.d. i kulturhistorie fra Institut for skandinavisk sprog og kultur ved Amsterdams Universitet.