Bøger om Ingemann

Ingemann er en af vore fire store, danske salmedigtere. Han var ikke som Kingo, Brorson og Grundtvig teolog, men en digter, der skrev salmer. Salmerne er på én gang båret af den tro, han havde med sig fra en tryg barndom i en præstegård, og af hans urolige hjerte, spændt ud mellem himmellængsel og forundret kærlig sans for det mindste og det største i naturen. Niels Thomsen, tidligere rektor på Præstehøjskolen, viser i sine tolkninger, hvorledes salmerne giver ord til folkelig religiøs kristendom i Danmark.

Bogen indeholder H.C. Andersens erindringer fra han er halvtreds år gammel, til han er treogtres. Holdepunkterne i disse – fortsatte – erindringer er en række breve, som han skrev til Bernhard Severin Ingemann, og som han modtager fra Lucie Ingemann efter hendes mands død. Som i ”Mit Livs Eventyr” oplever vi igen H.C. Andersen på en lang række rejser herhjemme og til udlandet, herunder for eksempel til Paris, hvor han ikke kun én, men to gange rejser til for at se byens store verdensudstilling, Exposition Universelle, på Champ-de-Mars i Paris. Vi oplever ham også på rejser til Sverige, Spanien, Italien og Tyskland, hvor han møder en lang række kulturpersonligheder, herunder blandt andre komponisten Richard Wagner. Bogen indeholder tillige en fyldig skildring af H.C. Andersens udnævnelse til æresborger i sin fødeby Odense. De sidste syv år af sit liv udgav H.C. Andersen ingen erindringer om; han døde halvfjerds år gammel hos sine venner, skibsreder Moritz Gerson Melchior og dennes hustru Dorothea Melchior i deres hus Rolighed på Østerbro. Bogen er redigeret af mag.art Jens Staubrand