Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"Yrsa Sigurðardóttir skriver sig langt ind under huden på sine læsere.? - Sara Blædel, forfatter En otteårig pige forsvinder en efterårsdag og efterlyses af politiet. En teenagers mærkelige spådom dukker op i en tidskapsel, der blev forseglet og gravet ned ti år tidligere, og i kølvandet på dette finder først et, så to makabre mord sted i Reykjavik. Og politiet er på bar bund. Efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freyja trækkes længere og længere ind i sagen og ind i morderens verden - men det viser sig, at intet er, som de tror. Hævn er andet selvstændige bind i den islandske krimidronning Yrsa Sigurðardóttirs spændingsfyldte serie om Huldar og Freyja. ?Yrsa Sigurðardóttir ligger øverst på listen over nordiske krimiforfattere.? - Sunday Times ?Yrsa Sigurðardóttir er på højde med Stephen King, når det handler om at skabe uhygge og få det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren.? - The Independent "Yrsa Sigurðardóttirs bøger tåler sammenligning med de bedste internationale krimier." - Times Literary Supplement
Sonja er flygtet til Florida med sin søn, Tómas, og tror, at hun omsider er undsluppet den fælde, som en flok skruppelløse narkobaroner har lagt for hende. Men da Tómas bliver bortført, bliver hun med ét slået tilbage til start og må vende tilbage til Island igen. I Reykjavik afventer Sonjas elskerinde, Agla, en dom for finanssvindel. Hun har desuden lånt penge af nogle ekstremt magtfulde mænd, som ikke skyr nogen midler for at få dem igen, og som om det ikke var nok, nægter Sonja også at se hende. Sammen med toldbetjenten Bragi lægger Sonja en plan, der skal få ram på narkobaronerne og bringe Tómas sikkert hjem igen. Men det er lettere sagt end gjort. Endnu en gang føler Sonja, hvordan nettet strammes om hende, og hun indser, at hun risikerer at bringe ikke bare sig selv, men alle omkring sig i fare. Snaren er andet selvstændige bind i den prisbelønnede islandske krimiforfatters Reykjavik Noir-trilogi om den smukke kokainsmugler Sonja
Bogen dækker Reykjavik og omegn, Snæfellsnes og Borgar fjörður, Vestfjordene, Nordlandet, Østlandet, Sydlandet, Vestmannaøerne samt det indre højland. Vi giver et indblik i dagligdagen i Island og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om kunst og kultur, mytologi, mad og drikke, historie, samt den helt særlige natur og geografi. Desuden er bogen rigt illustreret med fotos og kort.
Egentlig var dette historien om den unge antropologistuderende Anita, som rejste ind i Perus Amazonjungle for at undersøge, hvordan de indfødte folk navigerede i en civilisation, der kom tromlende med alkohol, turisme, kviksølv og bevæbnede tømmerbander. Og det var historien om, hvordan hun kom ud af junglen igen med kroppen i opløsning og dæmonerne væltende efter sig. Det var den historie, forfatteren ville skrive. Hanne Højgaard Viemose, født 1977 i Frshwn. Men så skete der alt muligt. Anita nægter at stå alene med sin historie, den bliver fedtet ind i HHV’s eget liv: Hendes eksmand blir psykotisk, stalkeren Henning ligger en dag og venter på hende i hendes seng, hun forelsker sig i en ældre, gift mand, virkeligheden flimrer, psyken skranter, børnene får lus og skændes og skråler en sang til enhver lejlighed, og selv stikker hun hele tiden af ud i den islandske ødemark, hvor gale og ulykkelige mennesker, fugle, vulkaner og spøgelser kæmper om hendes opmærksomhed. HHV, Frshwn er en beskidt, humoristisk og desperat roman om at være kvinde, mor, menneske, abe og en arrig heks, der er faldet af sin kost og ligger på jorden med en blodtud og hyler, mens livet styrter afsted som en flok vilde islandske heste.
En ung kvinde bliver brutalt myrdet i sit hjem i Reykjavk. Det eneste vidne er hendes syvrige datter. Da endnu en kvinde kort efter bliver myrdet på bestialsk vis, står politiet uden andre spor end en mistanke om, at samme gerningsmand står bag begge mord. En radioamatør modtager kort efter en besynderlig og skræmmende melding, som knytter ham til begge ofre, og nysgerrigt begynder han at efterforske sagen på egen hånd. Huldar leder efterforskningen, og han står uden konkrete spor. Det skaber frustration og konflikter internt i politiet, og sagen kompliceres yderligere af, at han for nylig under en bytur har løjet om sig selv over for psykologen Freyja, som bistår det syvrige øjenvidne i sagen. Nervepirrende pageturner fra Islands krimidronning Yrsa Sigur?ardóttir, som endnu engang viser sin mesterlige flair for at skabe intelligente plot og effektivt fortalte historier med et rigt og spændende persongalleri. DNA er første bog i krimiserien om politibetjenten Huldar og psykologen Freyja, og bogen blev kåret til årets krimi i Island i 2014. "En af de mest spændende nye stemmer i krimi- og thriller-verdenen." – Bestsellerforfatter Peter James Yrsa Sigur?ardóttir (f. 1963) er den prisvindende islandske bestsellerforfatter bag adskillige krimier og thrillers, bl.a. krimiserien om Thóra Gu?mundsdóttir.
Vold er fjerde selvstændige bind i Yrsa Sigurdardóttirs spændingsfyldte krimiserie om efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freyja. Ved det gamle henrettelsessted Galgeklippen finder man liget af en ung, rig investor. Han har tilsyneladende hængt sig. Da hans lig bliver taget ned, står det klart, at der ikke er tale om selvmord. Politiet finder resterne af en besked, der er blevet sømmet fast til hans brystkasse med en sømpistol. Efterforskeren Huldar bliver sendt ud til den døde mands lejlighed, hvor han finder børnepsykologen Freyja. Hun er sammen med en ansat fra Reykjavik Kommune og en lille?dreng på fire år, som ikke kan redegøre for, hvorfor han opholder sig i lejligheden. Da man ikke kan etablere en forbindelse mellem drengen og den myrdede mand, og der heller ingen spor er efter barnets forældre, må Freyja og Huldar ved fælles hjælp forsøge at trænge til bunds i, hvad der egentlig er sket. Og det haster med at finde drengens forældre i live, da han meddeler, at hans mor er højgravid.
Efter at have søgt arbejde i mange måneder tager Flora til Vestfjordene for at male et hus i en lille fiskerbygd. Der møder hun en organist og tre udenlandske kvinder, som arbejder på fiskefabrik. Alle har de en historie, som har ført dem til bygden, alle kæmper de med sorger, men de synger som engle. I bygdens isolation spiller vejret på alle sine instrumenter, og sjælen synger med af fuld hals. HAVBLIK handler om kærlighed, venskab og et samfund, der holder folk oppe, eller holder dem i et jerngreb, afhængig af hvordan man ser det.
Øen er anden bog i den internationalt hyldede krimiserie om Hulda Hermannsdottir fra Reykjavik Politi.Da Hulda Hermannsdottir ankommer til den mystiske og vanskeligt tilgængelige ø Ellidaey, finder hun tre chokerede venner i en jagthytte. De var fire, som tog af sted på tur, men hvad er der blevet af den sidste ven? Alle tre lader de til at vide mere, end de vil fortælle. Ti år tidligere, i efteråret 1987, rejste et ungt kærestepar på en romantisk weekend til Vestfjordene i Island. En tur, som fik en brat afslutning og katastrofale konsekvenser for en familie.Det store spørgsmål for Hulda er, om der er en forbindelse mellem de to sager. Er der en morder, der hjemsøger disse øde steder?Øen er andet bind i trilogien om politefterforsker Hulda Hermannsdottir. Trilogien er fortalt i omvendt kronologi, og i denne bog møder vi Hulda midtvejs i sin karriere. Hulda prøver at opklare de to sager, men hun er også optaget af en privat efterforskning, der skal kaste lys over hendes egen familie og historie.Med trilogien om Hulda har Ragnar Jónasson slået sit navn fast som ny nordisk krimistjerne.
Tågen er den tredje bog i en internationalt anerkendt krimitrilogi skrevet af Ragnar Jónasson, som omhandler en Hulda Hermannsottir fra Reykjavík Politi.Under en jul i 1987, hvor en forfærdelig snestorm kaster en fremmed op af døren, på ægteparret Einar og Erlas gård. Vejret er utrolig hårdt og det viser sig på den fremmede, han virker udmattet og helt frosset. Parret tager sig af ham og byder ham velkommen, så han kan få varmen igen. En mørk varsel er trådt ind..En pige og hendes far er forsvundet under julen og politiefterforskeren Hulda Hermannsottir skal holde jul med sin familie i Reykjavik men hun kan ikke slippe sagen.. Julenat beslutter Hulda sig for at tage ind på politistationen, men hun finder hurtigt ud af hvorfor det er en dårlig beslutning med store konsekvenser.Et par måneder efter ankommer Hulda til gården hvor Einar og Erla bor, samme sted hvor den fremmede trådte ind. Hun har fået endnu en sag og der er en forbindelse mellem det ældre ægtepar og den forsvundne pige og hendes far fra julen. Hulda gør alt for at komme til bunds i den mystiske forbindelse. Krimi Trilogien består af bøgerne Mørke, Øen og sidst ‘Tågen’ som afslutter trilogien. Bøgerne i serien er blevet hyldet internationalt, hvor serien blandt andet er blevet anerkendt som en milepæl i moderne krimi af ‘The Times’. En af de unikke fortællestile forfatteren har er, at han har startet seriens bøger i omvendt kronologi hvor den første bog starter med slutningen og den sidste bog starter med begyndelsen af historien. I Tågen møder vi Hulda som er i en tidlig fase af hendes karriere.
Den forhenværende forhørsleder Thorkild Aske er netop blevet løsladt efter at have afsonet tre år for manddrab, da han tynget af skyldfølelse og stærke fysiske smerter lader sig overtale til at rejse til et nedlagt fyr i Nordnorge for at efterforske en sag om en forsvundet ung mand. Kraftige efterårsstorme hærger i området, og den mørke tid nærmer sig med hastige skridt. Og snart går det op for Aske, at han ikke er alene på fyrholmen.Jeg vil savne dig i morgen er første bog i serien om Thorkild Aske.Krimidebutant med litterært talent. - Bergens TidendeHeine Bakkeid ( f. 1974) er vokset op i den nordnorske natur, hvilket afspejler sig i hans krimiunivers. Han har skrevet en lang række børne-og ungdomsbøger og debuterer som krimiforfatter med Jeg vil savne dig i morgen.
En teenagepige bliver brutalt myrdet i den biograf, hvor hun arbejder, og liget slæbes ud i natten af en maskeret morder. Inden da har pigens skolekammerater modtaget en række gruopvækkende videoer fra pigen på Snapchat, hvor hun desperat beder om tilgivelse. Da liget omsider bliver fundet, er det markeret med tallet "2". Et par dage senere møder en teenagedreng samme skæbne, og endnu engang har hans venner modtaget lignende uhyggelige videoklip over de sociale medier inden mordet. Hans lig er markeret med tallet "3". Kriminalassistent Huldar Traustasson bliver inddraget i efterforskningen, denne gang med den rapkæftede Erla som sin overordnede, og med hjælp fra børnepsykologen Freyja indleder de jagten på den maskerede morder. Efterhånden som opklaringsarbejdet skrider frem, må de spørge sig selv, om der findes endnu et offer derude - et offer markeret med tallet "1". Tilgivelse er tredje selvstændige bind i Yrsa Sigurðardóttirs spændingsfyldte krimiserie om efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freyja.
Et redningshold bliver sendt ud i det afsidesliggende islandske højland for at finde en gruppe forsvundne personer. Hvad fik dem til at bevæge sig ud midt om vinteren, ud i mørke og snestorme? Og hvorfor forlod de det lille shelter de havde, uden ordentligt overtøj og helt udsatte? Samtidig sker der mærkelige ting ved den isolerede radarstation i Stokksnes. Intet er hvad det ser ud til. Om det er blodpølen fundet i den uberørte sne langt fra civilisationen, en lille barnesko der har fundet vej til overfladen efter at have været begravet i årtier, eller det gabende sorte hul i klippegrunden ved havet, som har en dragende effekt på mennesker ? Under sneen er en hårrejsende og foruroligende roman, som får dig til at gyse. I denne fantastiske stand-alone thriller beviser Yrsa Sigurðardottir endnu engang, at "hun er frygtens frembringer, præcis så behændig som forfattere som Stephen King." (The Independent)
En lille pige, født af en islandsk surrogatmor, forsvinder en kold dag fra sin barnevogn i Reykjavík. Elleve år senere dør en pige af mæslinger, og faren ønsker at lægge sag an mod den person, som smittede datteren. Samtidig findes en kvinde død i en forladt bil. Hvordan hænger alle disse ting sammen?Efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freya arbejder på en indviklet sag, hvor meget står hen i det uvisse og hvor der ligger en tavhed hen over det hele, som ingen vil bryde.Yrsa Sigurðardóttir er en af Islands bedste og mest populære krimiforfattere, som har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab.Tavshed er sjette selvstændige bog i krimiserien om efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freya. Tidligere titler er: DNA, Hævn, Tilgivelse, Vold og Dukken.
Mødrenes gade foregår i midten af 1960’erne, og romanen har det hele: kærlighed, hemmeligheder, drama og en overraskende slutning. Hver aften sidder forældreløse Marin i billetlugen i biografen i Reykjavik og tegner og lader tankerne flyve. Efter afsluttet studentereksamen er hun usikker på, hvad der venter hende, og hvordan hun kunne tænke sig at leve. Jagten på et sted at bo bringer hende fra hus til hus, fra statelige huse til knap så prangende husholdninger, hvor hun lærer den ene hjemmegående husmor efter den anden at kende. Alle har de historier og drømme om at forfølge deres egne ideer i et stærkt kønsopdelt samfund. På overfladen er det mændene, der bestemmer, men hjemme i gaden er det kvinderne, der regerer – i en verden med børn, vasketøj og sladder, med usagte ord og hemmeligheder, men også med venskab og kærlighed eller manglen på samme. Mødrenes gade er en medrivende roman om en ung kvindes kamp for at finde sin plads i en verden, hvor de fleste mødre ender med at blive husmor. I en verden, hvor det næsten altid er kvinderne, der må lide de største afsavn. Kristín Marja Baldursdóttir er kendt for sine kraftfulde og gribende romaner, hvor meget står mellem linjerne. Med bidende humor og dyb indsigt skaber hun uforglemmelige karakterer og skæbnefortællinger til glæde for sine mange læsere i hele verden.
Den snobbede, drikfældige, ensomme og ovenikøbet skriveblokerede forfatter Hannah udfordres ved et skæbnens uheld til at skrive en krimi på 30 dage.Hun rejser hovedkulds til Island for inspiration, hvor hun indlogerer sig hos den gæstfri Ella i en lille, fredelig by Húsafjöður. Men under overfladen i Húsafjöður er stærke strømme i bevægelse. Få dage efter Hannahs ankomst fiskes Ellas nevø Thor livløs op af vandet. Druknet. Thor var som alle de andre søn af en fisker, men han led af stærk hydrofobi. Det var almindeligt kendt, og Thor nærmede sig aldrig vandet … så hvordan kunne han drukne? Og var det bare en ulykke?Hannah begynder at udforske dødsfaldet som en god start på sin klichékrimi, men trækkes snart ned i farlige hemmeligheder i Húsafjöður. I Island med sin kulde, sne og mørke finder Hannah fortiden gemt – men det er også her, hun aner en fremtid.Jenny Lund Madsen. Født 1983. Cand. Mag. i Filmvidenskab og har studeret manuskriptskrivning på University of California Los Angeles (UCLA). Har siden 2009 arbejdet som manuskriptforfatter på spillefilm og tv-serier, herunder Sjit Happens, Mercur, Rita og Bedrag. Debuterede i 2019 som dramatiker med Audition på Aarhus teater. Uanset medie bevæger Jenny sig i et genremæssigt krydsfeldt af komedie, drama og krimi og har således nye både krimi- og komedieserier på vej til skærmen. Tredive dages mørke er hendes første roman.
Islandske heste – Navnebogen Fra Álfadís til Steinálfur er en bog om islandske hestenavne og deres betydning. Bogen indledes med oversigtskapitler over tradition omkring navngivning af heste, samt et historisk rids af baggrunden for udviklingen indenfor navngivnings-praksis. Bogen er et opslagsværk og indeholder ca. 3000 islandske hestenavne, der præsenteres i kategorier. Eksempelvis efter farve, aftegn, fra naturen, fra gudernes verden, fra islandske sagaer, fra Eddaen, fra musik og kunst, men også fra hverdagsgenstande, begreber, samt fra filosoffer og historiske personer. Bagerst er et indeks med en alfabetisk oversigt over bogens navne. I bogens sidste del findes en oversigt over islandske benævnelser for heste og gangarter, samt: gør det selv sider, for heste-ejeren, der vil kende betydningen af egen hests navn. Man kan lære lidt islandsk af at bruge bogen. Til læsere med interesse for heste, Island, Islandsk kultur & sprog.
"Den sorte vikining - en saga" begynder i Rogaland i år 846 efter Kristus. Her fødtes en dag en helt speciel kongesøn. Han skulle blive ”Den sorte viking” – regnet for en af de største vikinger og den mægtigste landnamsmand i Island. Denne mørklødede høvding stod i spidsen for en international fangstøkonomi hovedsagelig baseret på hvalrosfangst. Han havde hundredvis af slaver under sig. Kristne slaver fra Skotland og Irland. Men vi ved næsten ingenting om den sorte viking, Geirmund Helskind. Der findes ingen saga om ham, og eftertiden har forsøgt at glemme ham. Hvorfor?1100 år senere tager en fjern slægtning af Geirmund, den islandske forfatter og kulturhistoriker Bergsveinn Birgisson, fat på spørgsmålet om, hvordan Geirmunds liv formede sig, og hvorfor han gik i glemmebogen. Gamle fragmenter, moderne genetik og informationer indsamlet på rejser til fjerne egne er sammenstykket til en spændende skildring af en rå og poetisk fortid.
De 10 mest kendte sagaer: Egils saga, Njals saga, Laksdæla, Eyrbyggja, Vatnsdæla, Gisle Sursen, Gunløg Ormstunge, Gretter den Stærke, Kormak saga og Finboges saga. Med forord forord af Einar Már Gudmundsson og introduktion af Palle Lauring.
Lonely Planet Iceland's Ring Road is your passport to the most relevant, up-to-date advice on what to see and skip, and hidden discoveries awaiting you. Visit bubbling geothermal springs, see the Golden Circle's exploding geysers, and chase the northern lights around Reykjavik; all with your trusted travel companion.
Første bind i Reykjavik noir-trilogi Smukke Sonja er enlig mor og dertil en flittig bruger af flytrafikken, for hun er også en opfindsom, men modvillig, kokainsmugler. I lufthavnen får toldbetjenten Bragi, som skal blive hendes stærkeste modstander, efterhånden øje på hende, og de indleder en katten-efter-musen-jagt. Bragi er så godt som gået på pension, men han kender alle tricks i bogen efter et helt arbejdslivs erfaring. Ikke blot må Sonja udtænke nye og stadig mere vovede fragtmetoder, så hun uhindret kan bringe stofferne over grænsen, hun må også finde ud af, hvordan hun kan undslippe Bragis fælde; langsomt trænger han hende længere og længere op i en krog. Lilja Sigurdardóttir (f.1972) er en islandsk krimi- og prisvindende skuespilforfatter. Fælden er er den første bog i Sigurdardóttirs trilogi om Sonja og blandt de top ti bedst sælgende bøger i år 2015 i Island.
"Jeg var en gal hest i evighedens øjne. Senere lå jeg og kiggede op i himlen. Og solen rakte hånden ind i mit hjerte. Og tændte trolddomsflammen … " Einar Már Guðmundsson (f. 1954) er en af Islands største nulevende forfattere. Han debuterede i 1981, og fik sit folkelige gennembrud med romanen Universets engle (1993), der også vandt Nordisk Råds Litteraturpris. I 2012 blev han desuden hædret med Det Svenske Akademis nordiske pris, også kaldet "den lille Nobelpris". Universets engle er den skizofrene Pauls beskrivelse af sin egen fødsel og tragiske død - og alt det, der skete derimellem. Fra barndomsoplevelserne i en middelklassefamilie i 50’ernes Reykjavik, over de turbulente 60’ere, de første erotiske erfaringer, drømmene og forhåbningerne, til livet som psykisk syg, gemt væk bag sindssygehospitalets tykke mure, for altid bortdømt fra de normales selskab. "Universets engle er litteratur, når den er ekstraordinært god. Slet ikke til at være foruden." – Hans Jørn Christiansen. Aalborg Stiftstidende "Flot, gribende og overbevisende … et nødvendigt digterværk, som både lyser op og kaster skygger." – Henrik Wivel. Berlingske Tidende "Et mesterværk … skrevet i et sprudlende let toneleje, som ofte får læseren til at klukke af grin." – Lars Kærgaard. Jydske Vestkysten "Guðmundsson er og bliver storyteller. Det er hans dna. Med historier fra sit eget liv, fra folkedybet, fra myten og troldfjeldet kan han pendulere fra det mest grovkornede anekdotiske til en sommerfuglelet menneskekundskab og poesi af Guds og horisontallinjens nåde." - Liselotte Wiemer. Kristeligt Dagblad.
Hvalfjödur, en kold vinteraften. En bekymret nabo banker på hos familien ved siden af, som ingen har set eller hørt fra i en uge, men får intet svar. Da han endelig får tvunget sig adgang gennem en bagdør, møder der ham et grumt syn. Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn kaldes til gerningsstedet for at undersøge en forbrydelse, som har udslettet en hel familie. Som opklaringen skrider frem, kommer isnende hemmeligheder om familien frem i lyset.Sort is er første bind af fire i serien af samme navn. Titlen henviser til det dødsensfarlige vejrfænomen, der opstår, når smeltet is eller sne igen fryser til og lægger sig som et usynligt, spejlglat lag på asfalten. I Sort is lurer farerne lige under overfladen, og hemmeligheder kommer frem i lyset – alt sammen med Islands natur og afsidesliggende samfund som drabeligt bagtæppe.
I Nordislandske heste Gæðinger og godheste kan du læse om islandske heste, og de historiske rødder i Nordisland. Nogle af de ældste og mest kendte avlslinjer stammer fra Nordlandet. I Skagafjord begyndte man at avle egentlige rideheste på gården Svaðastaðir i 1800 tallet. Men hvor kom de oprindeligt fra? Der gik ry af heste fra Svaðastaðir-linjen og snart bredte avlslykken sig til gårdene omkring. Læs om: - Svaðastaðir - Kolkúos - Flugumýri - Hólar - Hindisvík - Hofsstaðir Linjerne trækkes helt frem til hestene i dag. Bogen kan også bruges som rejseguide for den rejsende til Nordisland med interesse for historie og heste. Mere end 70 fotos og illustrationer. Nordislandske heste bygger på kilder, der ikke tidligere har været oversat til dansk.
"Antony Beevor (…) er en glimrende formidler. Han har sans for detaljen, der overrasker og chokerer os, og han formår samtidig at fastholde overblikket og de store linjer." PolitikenDen spanske borgerkrig varede fra 1936 til 1939 og bragte Franco til magten som diktator i næste fire årtier. Det blev en af de hårdeste og mest bitre konflikter i det 20. århundrede, et grusomt folkemord og en militær øvelsesplads for russerne, italienerne og tyskerne før Anden Verdenskrig. Antony Beevors fortælling starter med krigens optakt og følger det voldelige og dramatiske forløb fra statskuppet i juli 1936 over de følgende tre års blodige kampe, som endte med det katastrofale nederlag for republikanerne i 1939. Det var en krig, som hele Europa syntes at deltage i – lige fra spanierne selv til højreorienterede og venstreorienterede frivillige, som alle gav ansigt til krigen i reportager, bøger, kunst og blod.ANTONY BEEVOR har udgivet flere historiske bestsellere om Anden Verdenskrig. Han er blevet hædret med adskillige priser for sit forfatterskab, er udkommet på 30 sprog og har solgt mere end fem millioner bøger.
Tomislav Boksic, også kendt som Toxic, er lejemorder og en af de helt skrappe. Han arbejder for den kroatiske mafia i New York og har 66 mord på cv’et. Men ved mord nr. 67 går det galt: Han kommer til at dræbe den forkerte mand og må i al hast flygte til Zagreb. I lufthavnen må han imidlertid skifte strategi, da FBI er i hælene på ham. Han nakker en mand på toilettet, udstyrer sig med hans billet og tøj (de er begge skaldede), og ved et trylleslag er Toxic forvandlet til tv-evangelisten Father Friendly. Turen går ikke længere til Zagreb, men derimod til Reykjavik, hvor han bliver modtaget af sine nye religøse venner, Goodmoondoor og Sickreaders, som hjerteligt og gæstfrit installerer ham i deres klinisk rengjorte hjem. For at holde sin sande identitet skjult længst muligt indgår han i et dybt komisk spil i sine nye kolde omgivelser, men selvfølgelig kan en kynisk lejemorder ikke trives i den islandske lava. Lejemorderens guide til et smukt hjem er en vanvittig morsom skildring af en mand i det forkerte tøj i de forkerte omgivelser. Men romanen er også en vedkommende og rørende skildring af krig og konflikt, og hvad disse størrelser gør ved mennesker. I Island møder Toxic nemlig kærligheden og får mulighed for at få gjort op med sin fortid og sin rolle i den tragiske konflikt i det tidligere Jugoslavien."En af den slags bøger, det er en fornøjelse at læse fordi den er underholdende, morsom, uforudsigelig og med et flot sprog." - Litteratursiden"Han skriver så rablende morsomt og med sådan en vitalitet og energi, at man altid bliver sært opkvikket." - Politiken
Naturguide Island er bogen for alle med interesse for Islands storslåede natur. Her fortælles om Islands natur og de fugle, dyr og planter man kan opleve i landet; alt illustreret med fremragende fotos, der – om nødvendigt - også fremhæver karakteristiske detaljer. Bogen omtaler over hundrede karakteriske fugle, alle almindelige pattedyr og et par hundrede af de mest karakteristiske planter.
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Thomas Bredsdorff, Politiken”En lille perle af en fortælling, der bliver hos sin læser længe efter, man har vendt sidste side” Karina Høyer, Litteratursiden.dk Dobbelte ruder vandt Islandske Kvinders Litteraturpris, Fjöruverðlaunin, og er præmieret med EUs litteraturpris; juryen kaldte det "en storslået historie fortalt i få ord". Det er Halldóra Thoroddsens (1950-2020) debutroman, hvormed hun prosadebuterede i en alder af 66 år. Modenheden mærker man i denne fortælling om en aldrende kvinde, der kun modvilligt involverer sig i et nyt parforhold - for hvad skal det nytte - samtidig med at omgivelserne ser skævt til den nye alliance. Det er en sjældenhed at læse moderne romaner med aldrende, ja meget gamle hovedpersoner, og Thoroddsen har tydeligvis ramt noget særligt med Dobbelte ruder, der er udkommet eller er under udgivelse i Albanien, Bulgarien, Frankrig, Italien, Kroatien, Makedonien, Rumænien, Tjekkiet.
Da professor Lidenbrock finder et lønskrift i en gammel islandsk bog, hvori en lærd alkymist fra det 16. århundrede har angivet vejen til Jordens indre, drager han straks af sted til Island sammen med sin nevø Axel for at efterprøve det.Et par måneder senere står professor Lidenbrock, Axel og deres islandske fører Hans Bjelke foran en bundløs skakt i den udslukte vulkan Snæfell og skal til at begynde et af de største eventyr nogensinde.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.slxJules Verne (1828-1905) var en fransk forfatter. Han er kendt for sine eventyrromaner til lands, til vands og i luften, herunder Cinq semaines en ballon (1863, da. Fem uger i ballon, 1874), Voyage au centre de la terre (1864, da. Rejsen til Jordens indre, 1946), Les Enfants du capitaine Grant (1867-68, da. Kaptajn Grants børn, 1879), Vingt mille lieues sous les mers (1870, da. En verdensomsejling under havet, 1872) og Le Tour du monde en quatre-vingts jours (1872-73, da. Rundt om Jorden i 80 dage, 1873). Verne besøgte København i både 1861 og 1881, og en tur op til toppen af spiret på Vor Frelsers Kirke gjorde så stort et indtryk på ham, at han valgte at omtale det i værket Rejsen til Jordens indre.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.