Bøger om Klimaforandringer

Med denne øjenåbnende bog ønsker professor emeritus Johannes Krüger at aflive nogle af de mange vedtagne “klimasandheder”, der florerer ude i offentligheden, og som i virkeligheden er myter. Det siges, at det er umuligt at dræbe myter, men kan det virkelig passe, at tidens klimaforandringer vil føre til civilisationens undergang, og at vores børn og børnebørn står overfor en håbløs fremtid, hvis ikke vi griber ind? Denne rundrejse i klimaobservationernes verden har gjort det chokerende klart, at de skræmmende scenarier, som politikere, nyhedsmedier og magtfulde interesseorganisationer strør om sig med og som hos mange skaber klimaangst, enten er halve sandheder, eller er direkte forkerte. Man kan ikke forlange, at almindelige mennesker skal opsøge de talrige videnskabelige artikler, der omhandler virkelighedens klima, men som er ubekvemme for FN´s politisk styrede klimamonopol IPCC. Denne bog er derfor en nødvendig genvej til viden om klodens sande tilstand og en stemme i demokratiet. Naturen har bestemt ikke tænkt sig at tage hensyn til, at Jorden nu er beboet. Vi bør prise os lykkelige for, at vi lever i en tid med beskedne klimaforandringer.

Logbog fra Wallenberg er en fortælling om familiens seneste sørejse fra København til Svalbard, helt oppe ved kanten af polarisen mellem kælvende bræer og isbjørne. Mikkel skriver med begejstring om at dykke med spækhuggere, sejle mod Polarhavet, overnatte under nordlyset i den iskolde Finnmark og tage på eventyr med første barnebarn ombord. Men det er også en ærlig beretning om at stå midt i livet, om at turde at tage kaptajnsrollen i sit eget liv, om glæden ved fælles drømme og se dem blive til virkelighed. Mikkel fortæller åbent om at tage afsked med sin far, langfartskaptajnen Troels Kløvedal, og hvordan han skal finde ud af at navigere i sin nye rolle som den ældste i flokken. I Arktis sejler familien i havområder, der før var dækket af is, og får et tydeligt forvarsel om, at verden fremover bliver mere barsk at leve i. En højaktuel påmindelse om at vi alle har et ansvar for at aflevere vores klode i nogenlunde stand til kommende generationer. Logbog fra Wallenberg er en bog for alle de eventyrlystne og dem, der godt gider at få et lille spark bagi og blive mindet om, at livet skal leves, lige så længe vi har det.

Vores civilisation har brug for øjeblikkelig omstilling. Det kræver samspil mellem bæredygtig dannelse, samfundsforandringer og et etisk kompas, så vi ikke kommer på katastrofekurs. Med et klart etisk kompas bliver det muligt at navigere i en verden fyldt med forførende muligheder og uoverskuelige problemer, så vi kan sætte ny retning og finde mod til at handle. De næste 10 år bliver afgørende for, hvordan vi som mennesker lærer at sameksistere med kloden. Både små og store valg bliver vigtige. Men hvordan skal vi orientere os som borgere, forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder, så intentioner bliver til bæredygtig levevis? Hvordan omsætte de mange alarmerende fakta til fremadrettede handlinger? Hvordan indgyde håb og handlekraft og ikke forfalde til afmagt eller ligegyldighed? Bogen sætter fokus på bæredygtighed som afgørende faktor og trend for vores liv og sam- fundsudvikling på vej ind i 2020’erne. Nødvendigt og presserende, hvis vi vil bevare vores civilisation og en planet med stor mangfoldighed. En næsten uoverstigelig opgave, men samtidig en kæmpe gave, fordi det kan blive afsæt for at gentænke spørgsmål som: Hvad er det gode liv? Bæredygtighed kan blive et kreativt benspænd til sammen at skabe attraktive livsformer og nye måder at organisere os på i samfundet. Vi ved så meget og gør så lidt. Derfor har vi brug for både at lytte udad til verdens behov og udvikle en hjertets dannelse, så vi kan mærke vores forbundenhed med alt levende på denne klode og skærpe vores evne til at vælge til og fra. Derved forfines og styrkes vores etiske kompas, en indre samvittighedsfuld stemme, som hjælper os til at skabe overensstemmelse mellem værdier og handlinger. Bogen deler attraktive fremtidsbilleder, giver inspirerende eksempler fra levedygtige projekter og fortæller om mennesker, som følger deres etiske kompas. Mød den altruistiske erhvervsmand Djaffar Shaichi, den visionære politiker Mogens Løkketoft, den grønne aktivist og den engagerede kunstner; mennesker, som gør det både cool og meningsgivende at være bæredygtig. Bogen er til de borgere, virksomheder og myndigheder, som vil være med til at vise vejen og har modet til at tage det næste skridt. En visionær og helhedsorienteret bog for dem, der ønsker at handle og skabe – ved at tage ansvar for egne valg og sætte aftryk på planeten og samtidig bidrage til en fælles bevægelse mod bæredygtig udvikling. For dem, der vil følge deres etiske kompas. Om forfatterenLone Belling er skribent, foredragsholder og konsulent med særlig vægt på bæredygtighed, dannelse og innovation. Stifter af konsulentfirmaet Liv og Lederskab. Har tidligere udgivet: Bæredygtig dannelse – skitser til en empatisk verden (2017), Teori U – som ramme for innovativ organisationsudvikling (2012), Fortællinger fra U’et – Teori U omsat i liv, læring og lederskab (red.) (2010).

KATASTROFER – og hvad de kan lære os om os selv giver læseren et sjældent indblik i, hvordan mennesker og samfund reagerer på og i katastrofer. Tag med på en hæsblæsende tur igennem globale pandemier, klimaforandringer, askeskyer, orkaner og jordskælv og opdag, hvordan disse katastrofer afslører centrale sider af de samfund, vi lever i – sider som vi før var blinde for. I bogens seks kapitler behandles nogle af de mest grundlæggende spørgsmål forbundet til at være menneske: den menneskelige natur, samfundets opbygning, ret og retfærdighed, vores evne til at forandre os, og hvad fremtiden bringer. Igennem cases og eksempler fra den seneste samfundsvidenskabelige forskning undersøger den danske katastrofeforsker, hvad der gemmer sig under vores gode opdragelse og hverdagsrutiner: Hvem vi elsker, hvad vi prioriterer, hvad vi er bange for – og hvorfor. Hvis du vil forstå den katastrofe, Danmark har været i det seneste år – og hvad den gør ved os som samfund og folk – er dette tankevækkende værk et godt sted at starte.

Ni præster. Ni kriser. Et år med angst og bæven. Hen over et år har journalist og forfatter Amalie Langballe talt med præster fra hele landet om de kriser og bevægelser, der former den tid, vi lever i.Med udgangspunkt i emner som klimaforandringer, pandemi, internetafhængighed og generationsopgør spørger hun: Hvordan er man i en verden, hvor farten tilsyneladende aldrig sænkes? Hvordan er man – kort sagt – i kaos?Svarene er lige så forskellige som emnerne selv, men tilsammen udgør de et forsøg på at navigere i det kaos, som tilværelsen er fuld af, og måske endda at lære at elske det liv, du er blevet givet."Måske er du en af dem, der er fastbesluttet på at plukke roser, hvor roser tilsyneladende ikke gror. Måske nød du at komme ned i tempo, måske forelskede du dig på ny i højskolesangbogen, måske har du elsket hjemmearbejde. Måske blev du klogere på dig selv. Måske er du en af de heldige personer, der har et ukueligt solskinssind. Jeg er ikke sådan fra naturens side af."

Verden under vand foregår på vores egen jord i den nære fremtid, på et tidspunkt hvor ekstreme klimaforandringer har forvandlet det meste af jordkloden til en tropisk sump. Mennesket er fortrængt til de arktiske egne i nord og syd, og byerne ligger under vand. Men nogle enkelte er blevet tilbage. Draget af solen og det nye klimas eksplosive vegetation er de i gang med at undersøge og tilpasse sig en ny økologi, der fører dem tilbage i tiden mod en anden bevidsthedstilstand og en ny samhørighed med naturen.J.G. Ballards sci-fi-klassiker foregriber de aktuelle planetariske forandringer og giver et uafrysteligt billede af verden efter katastrofen.

"Evigt i tiden" foregår i tre forskellige tidsaldre. Men personerne er hele tiden de samme, Lone og Jakob, deres familie og andre folk i Skovby. Vi følger deres liv under afgørende omvæltninger af landbruget: den enevældige konges landboreformer i 1790’erne, andelsbevægelsens og højskolernes storhedsperiode i 1800-tallet, og i vores tid hvor hovedpersonerne som industrielle fødevareproducenter må forholde sig til en miljøbevidst offentlighed, og til den klimakrise som de måske allerede er medskyldige i. I romanens rammefortælling befinder de sig i en fremtid hvor de under alle omstændigheder må søge nyt liv. "Evigt i tiden" er en moderne historisk roman om et ægteskab. Om hvordan vi er blevet – og stadig bliver – dem vi er.

Vi lever i en tid, hvor klimaforandringer og ændringer i biodiversiteten tyder på, at vi står over for alvorlige sammenbrud. Dette kalder på politiske beslutninger og teknologiske løsninger, men budskabet i bogen er, at vi ikke kan løse vores eksistentielle krise udelukkende med teknologi og systemforandringer. Hver enkelt af os må bidrage til forandringerne ved at tage ansvar for den måde, vi er i verden på. Vi må finde nye måder at forstå os selv og verden på, hvor vi ser os selv i sammenhæng med det åndelige og med naturen. Ved at få kontakt med vores indre autentiske selv, kan vi genfinde den kærlige grundtone og mærke vores forbundethed med naturen og komme i samklang med det, der omgiver os. Ved at udvikle os på det åndelige plan, kan vi udvikle vores menneskelighed. Bogen er for alle, der ønsker inspiration til, hvad vi kan gøre for at bidrage til en bæredygtig levevis. Den viser med teoretiske forklaringer og praktiske øvelser, hvordan vi på en udogmatisk måde kan lære os selv at kende, så vi hver især kan bidrage til planetens sundhed. Om forfatteren Hanne Frøyr har arbejdet som psykolog i en årrække. Ud over kendskabet til psykologi er hun inspireret af filosofiske retninger som buddhisme og esoterisk filosofi. Sammen med hendes personlige erfarin- ger danner dette grundlaget for beskrivelserne i bogen. De seneste år har hun primært været optaget af at skrive og holde foredrag. Hun udgav bogen Om mørke og om lys i 2017.

”Hånden af sne strakte sig ud efter mig, og armen under blev gradvist længere. Så kom der en skulder. Derefter endnu en arm. Til sidst kom hovedet med de hadefulde, røde øjne.”Året er 2053. Størstedelen af Jordens is og sne er smeltet, og verdens have er steget så kraftigt, at store dele af Danmark nu ligger under vand.12-årige Sofie er taget med sin mor til den antarktiske forskningsstation Ultima Spe. Her skal hendes mor og de andre forskere komme til bunds i mysteriet om, hvorfor sneen her som den sidste i verden endnu ikke er smeltet.Sofie får dog ikke meget fred til at finde sig til rette. Noget ude i sneen synes at holde øje med dem – og det bryder sig bestemt ikke om at blive forstyrret.Monstret på polarstationen er vinder af KRABATs gyserkonkurrence.

Klimakatastrofen, politisk populisme og den voksende økonomiske ulighed er nogle af tidens største udfordringer. Det virker næsten umuligt, og ligefrem utopisk, at vi som individer skulle kunne stille noget op imod dem. Vend tidevandet er et opråb til, hvordan vi med udgangspunkt i Rosa Luxemburgs værker og Hannah Arendts tænkning kan gøre oprør, ændre kurs og yde modstand.Med udgangspunkt i de seneste års folkelige demonstrationer og omvæltninger – de gule veste i Frankrig, den internationale klimabevægelse og modstanden mod politisk populisme i store dele af den vestlige verden – ser filosof og forfatter Joke J. Hermsen i dette essay på, hvordan vi med hjælp fra Rosa Luxemburg og Hannah Arendt kan skabe de nødvendige forandringer og ikke mindst påvirke vores verden i en bedre retning. Det kan synes næsten umuligt, ja utopisk, at vi skulle kunne vende tidevandet. Det kræver en tilsyneladende overmenneskelig indsats, men det er nødvendigt i forhold til den truende økonomiske, politiske og økologiske krise, vi står overfor i den nære fremtid. Vi må flytte os og gøre oprør, ændre kurs og yde modstand. Ifølge Luxemburg og Arendt kan det ske, hvis vi står sammen og kæmper for håbet. Vend tidevandet er et opråb til handling. Joke J. Hermsen (f. 1961) er hollandsk forfatter og filosof, uddannet i Paris og Amsterdam. Hun har bl.a. skrevet bøger om den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt og den hollandske filosof Belle van Zuylen. Hun har været nomineret til flere priser for sine essays og har modtaget Jan Hanlo Essay-prisen.

Medierne er fulde af forfærdelige historier om klimakrisen og dens snarlige katastrofale følger for menneskeheden. Vi kan kun redde os selv og Verden ved at gennemføre den grønne omstilling, hvor solceller og vindmøller er udset til at levere størstedelen af vores energi. Klimavidenskaben er afgjort, og der er konsensus om tingenes rette tilstand. Alligevel er der en nagende tvivl ved hele sagen. I modsætning til næsten alle andre forskningsområder har klimavidenskaben et voldsomt behov for at forsvare sig selv. Der gribes til censur, fortielse af ubekvemme fakta, undertrykkelse af ”afvigere”, accept af lavere videnskabelig standard og ensretning af budskaberne.I bogen her redegøres der for alle disse fænomener, og forfatteren når frem til konklusionen, at klimaet ikke mere er en videnskab men derimod en tro. Set i det lys giver mange tildragelser meget mere mening, men omvendt må man spørge, om en tro kan være et grundlag for politiske beslutninger om indretningen af samfundet?Bogens forord er skrevet af Asger Aamund.

Med "Gutkind Essays" lancerer Gutkind en serie essays, hvor forlagets forfattere skriver om emner, der optager dem litterært, politisk og menneskeligt. I "Mit vintereksperiment" sætter Julie Sten-Knudsen sig for at ændre sit forhold til mørket. Under corona-nedlukningen forsøger hun at finde mørkets positive sider i kunsten, fortiden og sammen med datteren derhjemme. Med sin associerende skrift bruger Sten-Knudsen vintermørket som anledning til at reflektere over klimaforandringer, udmattelse og tilbagetrækningen som en form for selvomsorg. Om forfatteren: Julie Sten-Knudsen (f. 1984) debuterede i 2011 med digtsamlingen "Hjem er en retning". Hendes fjerde digtsamling, "Syv lag", udkommer på Gutkind i 2021.

Speciesisme betegner vores hierarkiske opdeling af ikke-menneskelige arter i forhold til vores interesser. Dette hierarki er synligt, når vi ser, hvordan vi opfatter og behandler dyr i forhold til vores interesser og behov. Vi tildeler vores kæledyr bestemte rettigheder og giver dem særlige privilegier, men ikke vores opdrættede dyr, selvom nogen af disse har kognitive færdigheder, der er højere end vores katte og hunde. Der ingen tvivl om, at Danmark i dag er en speciesistisk nation. Danmark har intensiveret speciesisme til det maksimale – vi er verdensførende, hvad angår antallet af dyr, der lever og dør i Danmark, set i forhold til vores lands areal og befolkningsstørrelse. Ingen andre steder i verdenen er speciesisme så fremherskende. At udfordre speciesismen, og hvordan den manifesterer sig selv i Danmark, er at stille radikale spørgsmål til vores egen magtposition her i verdenen – en udfordring, som hvis den vandt, ville betyde at vi mennesker ville være nødsaget til at opgive de privilegier vi har ved at udnytte dyr som vi gør i dag. Danish Speciesism kortlægger speciesismens historiske betydning, og hvordan den viser sig i dag, og giver et indblik i, hvordan livet og døden opleves for de dyr, der lever under speciesismens åg. Til sidst giver bogen et bud på, hvordan vi kunne få et andet forhold til dyrene, hvis vi gav slip på vores kontrol over naturen – og i stedet lod den være sig selv: Vild natur. Bogen er på engelsk.

Vi er enormt afhængige af energikilder, som ikke længere er holdbare. I løbet af de seneste år er vi blevet væsentligt mere bevidste om, hvordan hele vores samfund, samværsformer og dagligdag er afhængigt af energi. Vores liv er så tæt sammenvævet med vores energiformer, at det er ultrakomplekst at tænke vores energiplanlægning på ny. Men vi har faktisk løsningerne. Udfordringen bliver at implementere dem rigtigt og at implementere dem hurtigt nok. Hvordan vi gør det, giver professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen sit bud på i denne Moderne Idé. Brian Vad Mathiesen (f. 1978) er ingeniør og professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer ved Aalborg Universitet. I 2022 var Brian Vad Mathiesen den mest citerede ekspert. Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I serien gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Fríða har fået nok af bullshit og uretfærdighed. Okay, chill, tænker du måske, men når verden brænder, og når en sygdom truer med at tage din bedste veninde fra dig – hvad gør du så? I 'Rodskud' følger vi de fire unge, Fríða, Miriam, Steffan og Patrek, i deres kamp for at ændre verden fra Tórshavn på Færøerne. 'Rodskud' blev nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2021.Færøske Marjun Syderbø Kjellnæs har vundet flere priser for sine bøger, som er blevet oversat til en række sprog, heriblandt dansk, norsk, engelsk, fransk og tysk. Hendes første ungdomsbog på dansk, 'Skriv i sandet', fik flotte anmeldelser. Pressen om 'Skriv i sandet': »En rigtig god ungdomsroman ... Marjun Syderbø Kjelnæs fanger tonen af lavmælt desperation. Hun er især god til alt det usagte.« ♥♥♥♥♥ Politiken»På en fin måde formår forfatteren på en gang at bringe sine 10 hovedpersoners meget forskellige perspektiver på weekendens begivenheder i spil.« Jyllands-Posten»Skildringerne af de unge mennesker og deres problemer rammer forbløffende godt. Tanker og følelser er fortalt med indlevelse og omhu, som skaber identifikation. I de bedste sekvenser oplever man, at man er voyeur i et ungt sind; føler som det, oplever som det og længes som det.« – Folkeskolen »Anbefalelsesværdig … barsk og realistisk.« – Dansk BiblioteksCenter

I denne bog giver 12 psykoterapeuter med hvert deres speciale et bud på, hvordan vi bedst hjælper vores børn imod en ukendt fremtid. Vores faglige og personlige bekymringer er nemlig ofte rettet mod vores børn.Det er en bekymring, som vi skal tage seriøst, særligt da vores børns fremtid blandt andet har udsigt til: klimaforandringer, sociale udfordringer, en urolig verden, og så ser vi, der er en stigende psykisk mistrivsel blandt vores børn, der kræver opmærksomhed. Vores børn er et fælles anliggende og dermed også deres fremtid. Vi skal sikre, at vores børn får en fremtid med gode livsvilkår og kærlighed.Håbet skal være grønt, og vores børn er en del af håbet, og hvis vi ønsker, at de skal få et meningsfyldt liv, så skal vi styrke dem i at være mennesker med mod, empati og livsvilje.Vi postulerer ikke en løsning på vores børns trivsel eller fremtidens udfordringer i bogen, men vi ønsker at inspirere til handling og kalder på solidaritet i det ansvar, som vi alle har for vores børn, og med dette bidrag ønsker vi at være en af dråberne i vores børns ophav.

Adrian drømmer om et hav uden affald, men da han i et frustreret øjeblik glemmer sin kærlighed til havet, står han ansigt til ansigt med et skræmmende væsen ...Et andet sted opleves klimaforandringerne under en hættemåges vingesus.Hvilke udfordringer oplever mennesker og dyr i takt med, at verden forandrer sig?Verden er større end her er en antologi med fokus på klimabevidsthed og FN's verdensmål.En antologi, der sætter fokus på globale udfordringer, men samtidig skåler for en fælles fremtid.

I takt med klimaforandringernes konsekvenser rammer klimabekymringerne, og det gælder også for mange børn og unge. For hvordan kan man gøre en reel forskel, og hvor skal man i det hele taget begynde? Dette vil Bliv klimasej være med til at ændre: For selv det mindste, man gør, betyder noget, og selv den mindste person kan gøre en forskel. Og hvis vi hjælpes ad, kan vi reparere verden.Bogen er ikke kun fyldt med øvelser, tests og idéer, men også inspiration, der kan hjælpe børn og unge til at blive mere bevidste om deres egen rolle i verden, og hvilken indflydelse de reelt har.Bogen er lavet ud fra interviews med skoleledere, lærere og elever i landet skoler – og børnenes stemmer fylder meget i bogen for at gøre den så inspirerende og konstruktiv som muligt.

Ifølge DMI (Danmarks Meteorologiske Institut ) er en Ny Klimanormal introduceret:.Før 2020 sammenlignede vi opgørelser for vejret med den tidligere klimanormal, der dækkede over perioden 1961-1990, men siden da har det danske klima forandret sig . Det er blevet både varmere og vådere. Den nye klimanormal for perioden 1991-2020 er således i gennemsnit over et helt år blevet 1,0 grad varmere og 47 mm vådere end klimanormalen for perioden 1961-1990. Varmere og vådere vejr betyder perfekte forhold for borebiller såvel som for skimmelsvamp. Bogen beskriver, ved fotos og kildehenvisninger, metoder til bekæmpelse af borebiller og skimmel, baseret på anbefalinger fra fagfolk i nyere tid og fra ældre praksisser. Klimaforandringerne skaber nye risici for vores bygninger. Du kan selv gøre meget for at behandle og forebygge et angreb. Med enkle værktøjer, tagkonstruktionsafstivning og forskellige beskyttelsesbehandlinger. Bogen afsluttes med et Appendix om udendørsfaciliteterne i relation til projektet "Rekonstruktion og drift af Gedser Forsøgsmølle". Staldbygningen indgår i dette projekt som henholdsvis museum, galleri og forlag. Som det vil fremgå, fungerer bogen også som dokumentation til brug for både museum og familie.21. februar 2022 oplyste TV2 Vejret, at februar 2022 har været den mest milde og regnvåde nogensinde.

I en nær fremtid bor Sam i slumområdet, Makoko, sammen med sin mor og lillesøster Nneka. For at tjene penge har han fået indopereret en mikrochip i hånden. Han bruger den til at smugle data fra sted til sted i verdens største by, Lagos. En dag bliver det med livet på spil. Bagerst i bogen er der fakta om seks af FN's Verdensmål:Mål 1 – Afskaf fattigdomMål 4 – Kvalitetsuddannelse til alleMål 6 – Rent vand og sanitetMål 9 – Industri, innovation og infrastrukturMål 10 – Mindre ulighedMål 11 – Bæredygtige byer og lokalsamfundDen Grå Planet er støttet af Statens Kunstfond.Download gratis undervisningsmateriale på https://forlagetkrabat.dk/undervisningsmateriale/

Mika bor i Nyhafen – den sidste by på Jorden. En by i en iskold verden regeret af voldelige vogtere og strenge love. I Frostbid er det dig, der bestemmer. Havner Mika i fængsel, fryser han ihjel eller venter der ham et nyt liv et andet sted? Du vælger, hvilken vej han skal gå. Om han skal slås eller flygte, og hvem han tør stole på. Er du klar?

Klimaforandringer er en akut udfordring. Verden udleder alt for meget CO2. I juli 2023 erklærede FN's generalsekretær, António Guterres, at kloden ikke blot opvarmes, den koger. Måneden blev den varmeste, der nogensinde er målt, og danske feriegæster i Italien og Grækenland måtte evakueres efter haglstorme og skovbrande.Du kan ikke løse verdens problemer alene, men du kan tage ansvar for dit eget klimaaftryk. Hver lille ændring i din daglige rutine kan gøre en positiv forskel for klimaet. Denne bog hjælper dig med at mindske dit klimaaftryk fra alle livets gøremål, herunder bolig, transport, mad, fritid og indkøb. Der er tonsvis af CO2 at spare, så sæt dine grønne klimafodspor i alt, hvad du gør. Du bliver inspireret til flere klimavenlige skridt. Bæredygtighed behøver ikke være dyrt. Tværtimod, så sparer du penge. Så bæredygtighed betaler sig. Både for dig og for klimaet.

Forfatter Helle PerrierIllustrator Aske Schmidt RoseLæs de første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dk/boeger/Kiribati er under angreb. To gigantiske orme er ved at flå hele kuppelbyen fra hinanden. Keanu forsøger at redde dem derinde. Kora styrer ubåden Tanga helt tæt på mutantormene. Kan hun finde på en plan, der kan redde alle dem, hun holder af? Under angreb er den sidste bog i trilogien om Den Blå Planet.Om bogenDen Blå Planet er klimafiktion. En hæsblæsende trilogi fra en fremtidig verden, hvor mennesker bor i kupler under vandet. Det overordnede tema i serien Den Blå Planet er oversvømmelse. Serien viser hvad der sker med naturen, når vi ikke passer på den. Målgruppe: fra 9 årIllustreret i farverTrilogien indenholder seks af FNs Verdensmål som en del af historien. I bind 3 er det Mål 5 - Ligestilling mellem kønnene og Mål 17 - Partnerskaber for handling.Download gratis undervisningsmateriale fra forlagets hjemmeside.

Forfatter Helle PerrierIllustrator Aske Schmidt RoseLæs de første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dk/boeger/En mutantorm er løs i Kiribati.Ormen har ødelagt strømmen til kuplerne. Uden strøm, ingen ilt. Kora og Keanu må sejle op til overfladen for at redde alle dem, der bor under havet. Keanu styrer ubåden gennem det blå hav, hvor døden ligger på lur. Døden i dybet er anden bog i trilogien om Den Blå Planet.Om bogenDen Blå Planet er klimafiktion. En hæsblæsende trilogi fra en fremtidig verden, hvor mennesker bor i kupler under vandet. Det overordnede tema i serien Den Blå Planet er oversvømmelse. Serien viser hvad der sker med naturen, når vi ikke passer på den. Målgruppe: fra 9 årIllustreret i farverTrilogien indenholder seks af FNs Verdensmål som en del af historien. I bind 2 er det Mål 3 - Sundhed og trivsel og Mål 14 - Livet i havet.Download gratis undervisningsmateriale fra forlagets hjemmeside.

Forfatter Helle PerrierIllustrator Aske Schmidt RoseLæs de første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dk/boeger/Kora og Keanu bor i kupler under vandet i Stillehavet. De lever i sikkerhed bag hegnet. For i havet lever gigantiske orme, der kan æde en hel ubåd i en mundfuld.En dag er der et jordskælv, der får en kuppel til at revne.Kora og Keanu sejler ud for at se, om der er sket noget med hegnet … Havet Skælver er første bog i trilogien Den Blå Planet.Om bogenDen Blå Planet er klimafiktion. En hæsblæsende trilogi fra en fremtidig verden, hvor mennesker bor i kupler under vandet. Det overordnede tema i serien Den Blå Planet er oversvømmelse. Serien viser hvad der sker med naturen, når vi ikke passer på den. Målgruppe: fra 9 årTrilogien indenholder seks af FNs Verdensmål som en del af historien. I bind 1 er det Mål 7 - Bæredygtig enerig og Mål 13 - Klimaindsats.Download gratis undervisningsmateriale fra forlagets hjemmeside.

Ny spændingsroman af finske Leena Krohn (Ikke før solnedgang m.fl.) Meteorologen Leena Lind finder en mærkelig genstand på en ø, en slags fløjte. Dens baggrund kender hun ikke, men på godt og især ondt lærer hun dens effekt at kende. Tordenfløjten er en roman om menneskets dybe drift efter at kunne kontrollere vejret, uanset om det er med magi eller teknologi – og uanset konsekvenserne ... for en seksårig pige eller for en skrøbelig global magtbalance. Johanna Sinisalo, dronningen af spekulativ fiktion, tegner i sin nye roman en elementært (i ordets egentligste forstand) spændende, men uhyggelig bue fra antikken til nutiden. Nøgleordet er fulgurit. Eller rettere – profit.Johanna Sinisalo (f. 1958) er ophavskvinde til et omfattende forfatterskab, i høj grad kendt for med stilistisk succes at bringe træk af SciFi og fantasy ind i mere litterær fiktion. Hun er oversat til mere end 20 sprog. På dansk er udkommet hendes Finlandia-prisvindende debutroman fra 2000 Ikke før solnedgang (2020); chili-romanen Solens kerne (2013, da. 2019); og den tidlige CliFi-roman Englenes blod (2011, da. 2021), sat i en nær fremtid, hvor økosystemerne bryder sammen pga. manglen på bier til bestøvning. Tre romaner der kan siges at have været profetiske i forhold til opgøret med såvel sexisme som antropocentrisme.

Nadja er i krise. I krise over pigerne i klassen.I krise over at skulle flytte.I krise over en Instagram-challenge. Nadja tilføjer klimaet til listen over kriser, da hun skal lave et projekt i skolen. Hun hvirvles ind i en hemmelig klimamission, tager et opgør med en veninde og kommer til at råbe virkelig, virkelig højt. Nadjas store klimakrise er en fortælling om at lære at sige fra, finde fællesskaber online og i virkeligheden og løse klimakrisen. For hvem ved – måske kan et # faktisk hjælpe med at redde klimaet?

På Bornholm i Østersøen bor der en lille dreng, som tænker og ser anderledes på tingene.Drengen finder løsninger på problemet med klimaforandringerne, hvor han bruger sin evne til at at tænke i billeder og dykke ned i detaljen. Han er en vidunderlig og forbløffende lille fyr, og hans neurodivergente hjerne er fantastisk!Neurodiversitet er ikke et problem, som nogle tror, men i stedet noget vi skal hylde, støtte og acceptere.At være anderledes er ikke en dårlig ting.

Alverdens vilde dyr mødes for at diskutere de hårde vilkår, som mange dyr lever under. Forskellige arter fra bier til tigre og gorillaer beskriver hver deres problem. Dyrene ved ikke, hvad de skal stille op med tørke og forurening, men bliver enige om at skrive en billedbog, som kan fortælle børn om problemerne og få dem til at bede deres forældre om at gøre noget, inden det er for sent. Blanding af fakta og fiktion om forurening, tørke og andre menneskeskabte påvirkninger af dyrs levesteder.

Hør, kender du den om anden, kaninen og aben, der sad i en gummibåd og snakkede om to katte, den ene kats fætter og dengang månen faldt ned? En af landets mest originale billedbogsskabere har med inspiration i de græske tragedier (”O po poi” er en kor-replik) frembragt en historie om tre venner i en båd, der taler om to katte, der taler om en by, hvor månen faldt ned. Tre historier i ét, om hvor meget der bliver talt om, hvad andre burde gøre, og hvor lidt man selv får gjort.En af de billedbøger, hverken børn eller voksne vil blive trætte af at finde detaljer i og tolkninger af – kan alene nydes for den humoristiske og forbløffende handling, og tillige inspirere til filosofiske samtaler om etik, ansvar og handling i relation til fx klimaet.