Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Koloni

Her finder du spændende bøger om Koloni. Nedenfor er et flot udvalg af over 12 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - historie og samfund
    af Brian Rasmussen
    214,94 kr.

    Bogen beskriver Cubas historie fra 1898 (med et blik tilbage på den tidlige historie) helt frem til foråret 2015.Cuba har igen og igen spillet en væsentlig rolle i verdenshistorien; bl.a. under den kolde krig, hvor den kommunistiske stat – på trods af sin minimale størrelse – ved sin blotte tilstedeværelse har provokeret det kapitalistiske USA. Men også i dag, hvor Cuba er ledende inden for sundhedsvæsen og netop har indledt forhandlinger om at opbløde forholdet til USA.Bogen beskriver og analyserer østatens historie. Hovedfokus er på tiden fra 1898 til i dag. Her fortæller bogen om den første selvstændighed, årene med diktatoren Batista – både hans tid som præsident og årene, hvor han sad bag kulisserne og trak i trådene, revolutionen i 1959 og de efterfølgende årtier med kommunistisk styre. Denne opdaterede, tredje udgave følger udviklingen og historien i Cuba helt op til foråret 2015. Du finder også kapitler om cubanernes dagligdag, og om hvordan fremtiden kan forme sig for befolkningen. Hertil kommer et kapitel om at være turist i Cuba.Bogen indgår i serien his2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet: stx, hf og hhx. Hjemmesiden www.his2rie.dk supplerer bøgerne i serien. Hver bog har sin egen del af hjemmesiden, hvor der findes kildetekster, arbejdsspørgsmål, opgaver, links m.m.Brian Rasmussen er pædagog, journalist, lærer og rejseleder. Brian har rejst i Cuba – på kryds og tværs – mere end 100 gange. Han har desuden produceret dokumentarfilm og skrevet bøger om Cuba. Han har været brugt som Cuba-specialist på DR 1 og DR 2.

  • - Magt, håb og kampe på vejen mod det moderne Grønland
    af Susanne Christiansen
    168,95 - 214,95 kr.

    Kajs GRØNLANDSKRØNIKE fortæller de sidste 65 års grønlandshistorie, fra koloni til Selvstyre, som den ser ud med grønlandske øjne. Kaj Kleist (f. 1943), hovedpersonen i denne bog, er født ind i den grønlandske elite og er med sin livslange placering i midten af grønlandsk politik – bl.a. som mangeårig øverste embedsmand i Grønlands Hjemmestyre – en unik nøgle til forståelsen af Grønlands politiske udvikling. Bogen giver et sjældent kig ind i maskinrummet i grønlandsk politik før og nu, hvor der kæmpes med druk og kammerateri, men først og fremmest kæmpes for et stærkt og økonomisk levedygtigt Grønland. En kamp, der rummer alle de udfordringer med sproglig og kulturel identitet og magtmisbrug, der kendetegner de fleste unge nationers vej mod selvstændighed Kajs GRØNLANDSKRØNIKE er ikke en traditionel erindringsbog, men en moderne historiebog skrevet til dem, der vil forstå Grønland i dag og i fremtiden. Susanne Christiansen (f. 1949) er uddannet historiker og journalist i DR siden 1995, hvor hun har beskæftiget sig indgående med Grønland – særligt i radioen. I 2005 modtog hun Folketingets Grønlandsstipendie. Kajs grønlandskrønike er hendes bogdebut.

  • - Historiske, kulturelle og sproglige perspektiver
    af n.a.
    488,95 kr.

    De første møder mellem skandinaver og grønlandske inuitter fandt sted i det sydvestlige Grønland omkring år 1300. Samtlige beretninger fra dengang og de næste par århundreder er nedskrevet af europæere og siger derfor ikke meget om, hvordan inuitterne oplevede de fremmede.Først i 1721 oprettedes en varig forbindelse mellem Grønland og Danmark, da præsten Hans Egede ankom som Frederik 4.s udsending med det mål for øje at gøre grønlænderne kristne, ligesom handelsstationer på primært vestkysten blev etableret i perioden. Det er denne tid og de næste 300 år, som er i fokus i Grønlændernes syn på Danmark. Historiske, kulturelle og sproglige perspektiver. I bogen nærstuderer forskere fra Grønland og Danmark en række af de kilder, som giver adgang til grønlændernes noget blandede mening om danske missionærer, købmænd og embedsmænd i Grønland såvel som de meget forskellige indtryk, grønlændere tog med sig hjem fra rejser i Danmark og Europa.Tilsammen afdækker disse skrifter, myter og kunstværker det komplekse forhold, grønlændere ofte har til Danmark og danskere. Både historisk og i dag, hvor kærligheden til det danske kongehus synes urokkelig, mens det danske sprog virker som en trussel mod det grønlandske og samtidig som en åbning mod arbejde, uddannelse og fortsat kontakt med grønlandske venner og familie bosat i Danmark.

  • - Dokumentarisk roman
    af Ebbe Larsen
    298,95 kr.

    I denne dokumentariske roman tegnes et realistisk billede af livet i Dansk-Vestindien, som det udfoldede sig i tiden før slaveriets afskaffelse. Romanen begynder i slutningen af 1820’erne, hvor det danske kolonirige endnu var fuldt intakt. Romanens hovedpersoner er Anna og Thomas Skov, der i 1829 flytter fra Flensborg til St. Jan for at overtage plantagen, Cinnamon Bay Plantation, som Thomas har arvet efter en afdød onkel. Anna og Thomas er moderne mennesker, begge er grebet af tidens tanker om frihed, inspireret af den franske og især den amerikanske revolution. Overtagelsen af arven gør dem til slaveejere og bringer dem dermed i indre konflikt med deres holdninger til frihed og deres opfattelse af, ”at alle mennesker er skabt lige”. De vælger imidlertid at tage imod arven, og håber, at de kan forbedre slavernes vilkår på deres egen plantage. I Vestindien møder deres forsøg på at forbedre slavernes tilværelse stor modstand. Men Thomas og Anna fortsætter deres forsøg på reformer, og takket være Thomas’ held og forretningstalent har de en økonomi, der tillader, at de kan slås for deres synspunkter. I øvrigt støttet af øernes generalguvernør, Peter von Scholten. Den vestindiske arv er en beretning om et stykke danmarkshistorie på fjerne tropeøer i Det Caribiske Hav. Det er samtidigt en skildring af livet på øerne, som det blev levet af frie og ufrie mennesker i en tid, hvor ordet ”menneskerrettigheder” var ganske nyt i sproget. Ebbe Larsen er både forfatter, producent, instruktør og indehaver af Orion Film i Odense. På Hovedland er tidligere udkommet romanen Anders Andersens bedste håb (2006).

  • af Jens Wendel-Hansen
    128,95 kr.

    1953 var et afgørende år i Grønlands historie. Verdens største ø gik fra at være noget så eksotisk som en dansk koloni til noget så kedeligt som et dansk amt. Den grønlandske elite ville lede den fattige nation bort fra sælfangst og ind i det 20. århundrede med sygehuse og moderne skoler. Samtidig krævede FN rapporter fra Danmark om Grønlands status som koloni, og det ville danske politikere undgå. Begge ønsker blev opfyldt, da man ændrede Grundloven og lukkede Grønland ind i Danmarks Rige i 1953. I dag har mange grønlandske politikere foretaget en halv grønlændervending og vil vriste øen fri af rigsfællesskabet.Jens Lei Wendel-Hansen, postdoc ved Syddansk Universitet og tidligere adjunkt ved Grønlands Universitet, giver det historiske overblik over forholdet mellem Grønland og Danmark. Og over udviklingen både før og efter 1953.

  • af Mads Aggerholm
    70,95 - 119,95 kr.

    Rumkrydseren Gateway er på vej til en jordlignende planet, som jordens folk har givet arbejdstitlen ’New Earth One’. I begyndelsen troede man det var en ubeboet verden (ud over eventuelt dyreliv) som jordens milliarder af mennesker kunne overtage. Man begynder derfor at planlægge en ekspedition, som skal afgøre om denne planet egner sig til kolonisation. Men under studiet af kloden er man blevet klar over, at der findes intelligent liv og endda en moderne civilisation.Formålet med ekspeditionen ændres fra at være ren overtagelse, til at skulle skabe kontakt med de indfødte og indlede et handelssamarbejde.Jack Lee er en lettere fordrukken psykolog og antropolog på ekspeditionen, og han sættes til at analysere de sociale og samfundsmæssige forhold i dette samfund.Hvad Jack finder, er en nærmest paradisisk verden befolket af unge, sunde og smukke mennesker, og et samfund hvor kriminalitet, grådighed og egoisme ikke eksisterer.Men efterhånden som Jacks undersøgelser afdækker mere og mere af systemets virkemåde, opdager han at sandheden er en helt anden: Nogen forsøger tydeligvis at slå hele planetens befolkning ihjel, gennem et fantastisk svindelnummer der indtil videre har kørt i århundreder.Men hvorfor?Jack og hans ven, IT-eksperten Boris, kommer på en opgave som ikke er af de helt små. Og det bliver ikke nemmere af at det efterhånden går op for dem, at ekspeditionens virkelige formål ikke helt er hvad de tror ...

  • af Jesper Hirtsgaard
    168,95 kr.

    Jeg var en del af en gruppe på 12 personer, som brugte ventetiden til at tale sammen om hvad der nu skulle ske, når vi kom til fremmedlegionens uddannelsesregiment i byen Castelnaudary. Det var blevet koldt i vejret og vi frøs, mens vi talte sammen. En korporal stak sit hoved ud af et vindue og sagde, at jeg skulle holde min kæft, jeg sagde med klar stemme javel, mens jeg smilede venligt til ham. Så tog fanden ved ham. Han kom farende hen imod mig, som om han var skudt ud af en kanon. Han tog mig om halsen og klemte til, mens han skreg, så mundsavlet ramte mig i ansigtet, at han ikke ville høre min stemme mere i dag. Det hele kom som et chok for mig, så jeg fremstammede med et nervøst lille smil på læben, at jeg nok skulle holde mund. Hvis han før var rasende, så blev han nu helt vild. Han skreg af mig, mens han slæbte mig ind i bygningen. Han skubbede mig ind i et tomt rum med en sådan kraft, at jeg faldt bagover. Han sparkede mig en gang i siden og mens jeg lå ned kunne jeg se vildskaben i hans øjne. Det nåede heldigvis ikke at udvikle sig til mere, da en anden korporal kom ind og sagde, at han skulle tage det roligt, for det var min første dag og jeg skulle lige vænne mig til denne levevis. På vej ud af bygningen sagde han på engelsk, at han ikke ville se mig grine mere, mens jeg var i legionen, hvilket han fik ret i.

  • - Opvækst i Scoresbysund som barn af den sidste kolonibestyrer
    af Hans Borchersen
    148,95 kr.

    Hans Borchersen voksede op i Scoresbysund – nu Ittoqqortoormiit – som søn af stedets sidste kolonibestyrer.Det var en dejlig barndom med stor frihed og mange usædvanlige oplevelser.Tæt på teenagealderen blev han sendt til Danmark for at gå i skole på Sorø Akademi, en flytning, der indebar mange vanskeligheder med omstillingen.50 år efter besøgte han atter byen.Det blev et besøg med mange minder, mange gensyn og mange tanker om, hvordan byen, det lokale samfund og naturen har ændret sig.Det grønlandske sprog har han bevaret og er glad for stadig at kunne bruge det.

  • af Niels Seeberg & Flemming Thomsen
    148,95 - 248,95 kr.

    To journalister fra Danmark ankommer til Bangkok i Thailand på deres tur hjem fra Australien, hvor de har været på reportagerejse.I stedet for at fortsætte hjemrejsen tager de til en lille kystby sydpå for at besøge den enes onkel. Her møder de en koloni af danskere, som har slået sig ned i byen. De to rejsende bosætter sig, får familie og begynder at sælge boliger i det tropiske land til investeringslystne privatpersoner fra Vesten.Byen er imidlertid befolket af fidusmagere og gangstere, som har udset sig en bid af kagen. De to hussælgere bliver truet på livet, og mennesker omkring dem forsvinder sporløst. Er drømmen om et liv i det eksotiske land blevet til et mareridt – eller er der en vej videre?Fortællingen er bygget op om virkelige hændelser.

  • af Johannes V Jensen
    64,94 - 208,95 kr.

    "Singaporenoveller" er en novellesamling, der kredser om livet i Asien og europæernes møde med asiatisk kultur omkring slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Bogen er første del af serien "Eksotiske noveller" som Johannes V. Jensen udgav i perioden 1907 - 1915.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

  • af Karen Vad Bruun
    248,95 kr.

    ”Mange bøger, film og spil inviterer dig til at tage på ferie fra virkeligheden. Til fremtiden, fortiden, fantasien. Ind i en opdigtet fortælling med en hovedperson, som er smukkere og smartere end dig selv. Overkøje/Underkøje vil på en måde det modsatte. Den vil vise dig, at virkeligheden kan være magisk. Du skal bare kigge ordentligt efter” Weekendavisen "Alle der har været på lejr eller lejrskole kan genkende sig selv i intrigerne, sansningerne, lugtene, smagen, maden, naturen, kølige morgener og så det at være på et andet sted med de kammerater man normalt kender fra skolen og et afgrænset tidsrum der" Bogbotten.dk At læse Overkøje/Underkøje er næsten som at sidde i kupé med Jesper Ravn, der drømmer om Mona, Mona, Mona. Overkøje/Underkøje er en kollektivroman om en klasse på lejrskole, hvor fortælleren bevæger sig smidigt rundt mellem børnene og afdækker de psykologiske mekanismer, der fylder alt i den alder (eller rettere: fra og med den alder).Hvem er alfahan? Hvad foregår der i den stille pige? Hvorfor er alting sjovere ved nabobordet?

  • af Erik Juul Clausen
    93,95 - 138,95 kr.

    Historisk roman/slægtsroman der udspiller sig i en dramatisk periode i Danmarkshistorien. Romanan foregår i Jylland mellem de to krige i 1848 og 1864.Romanens univers udspiller sig i et bonde- og herregårdsmiljø, hvor nye og gamle ideer i tiden tørner sammen, strides og brydes. Nye tanker om revolutioner og bondeoprør og frigivelse af slaver i Danmarks oversøiske kolonier finder også vej til de små landsbyer omkring herregården Harrestrup på Viborgegnen, og sindene sættes i kog.Borgerkrig, oprør og krigen i 1864 udspiller sig i løbet af bogen – og vi følger to familiers og flere generationers historie og oplevelser i lys og skygge …En dramatisk periode i Danmarkshistorien – sat i perspektiv i ganske almindelige menneskers liv. Bogen er planlagt som 1. del af en trilogi.Om forfatteren: Erik Juul Clausen er født i 1927. Har i over femogtyve år arbejdet som journalist på Vendsyssel Tidende og Århus Stiftstidende. Har siden 1993 skrevet børne- og ungdomsbøger og flere romaner.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.