Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Nogle gange skal der ikke mere end et enkelt slag med en sommerfuglevinge til at slå historien ud af kurs. I ti historiske essays viser historikeren Rasmus Dahlberg, hvordan selv meget små årsager kan få meget store virkninger.Rasmus Dahlberg og Esben Mønster-Kjær er historikere og sammen med Jon Bloch Skipper grundlæggere af Det Historiske Hus i Odense. Af deres tidligere udgivelser kan nævnes "Feltherrer – fra Alexander den Store til Norman Schwarzkopf" og "Den menneskelige faktor"."Rasmus Dahlberg skriver godt og klart… der er ingen tvivl om, at den kontrafaktiske synsvinkel kan berige historieskrivningen." – Bo Bjørnvig, Weekendavisen "Som læser behøver man ikke holde sig tilbage – eller tøve. Der er guf nok… De to historikere kan deres stof." – Holger Rupert, B.T. "…velskrevne og velresearchede historiefortællinger… et fortrinligt eksempel på kvalificeret historieskrivning…" Gerhardt Eriksen, Jyllandsposten
“Zenobia” er historien om syriske Amina. Hun er på flugt fra krigen. Ved historiens begyndelse har hun sat ud i båd på vej tværs over Middelhavet. Båden tippes af en bølge. Amina havner i det kolde vand. I et langt flashback oplever vi i punktnedslag hendes liv i Syrien før, under og efter krigen forandrede hendes tilværelse.
Den bedste vikingebog siden Røde Orm - en formidabel røverhistorie pakket ind i fakta! I år 937 hærges Britannien endnu engang af daner på plyndringstogt. Ulv er en flabet og hidsig lokal knægt, der bliver taget som træl af danerne og lænket til en årebænk på skibet Havormen, hvor han lærer den gigantiske mand, Ymer, at kende. Selvom Ymer forsøger at få sat skik på Ulv for at forbedre hans chance for overlevelse i selskab af hårde mænd fra Nord, nægter Ulv at acceptere livet som træl for vikinger."1000-årsriget" beretter gennem hovedpersonen, Ulv Palnatoke, den 1000 år gamle og dramatiske historie om Gorm den Mægtige, Knud Gormsøn og Harald Kongesøn - de tre legendariske konger, der i dag er bedre kendt som Gorm den Gamle, Knud Dana-Ast og Harald Blåtand."1000-årsriget" skildrer, hvordan Ulv ad omveje ender i Jylland og hvirvles ind i de benhårde kampe om det, der engang skal blive til Danmark. Gorm Konge skyr ingen midler for at sikre sig herredømmet over danerne... og det kræver Ulvs hjælp.
- Nu 2. oplag Hvordan kan mindre end 200 mænd erobre et helt rige, endda ét, så stærkt som Inkariget? Det spørgsmål stiller Peter Legård Nielsen i romanen "De fremmede", der handler om spaniernes grusomme erobring af Inkariget i 1532. Spanieren Francisco Pizarro og hans lille gruppe mænd foretager en række farefulde opdagelsesrejser ind i det ukendte kontinent og får kontakt med inkaerne og hører om deres truende og blodtørstige hersker Atahualpa, som lever i sorg over faderens død og må kæmpe mod broderen, Huascar, om magten over riget. Atahualpas magtovertagelse forstyrres til gengæld af efterretninger om en gruppe skæggede hvide mænd, der er ankommet til kysten, og som måske er guderne, som inkaerne har ventet på. "De fremmede" er en af de første danske romaner, der handler om tidens måske største og mest følsomme debat om indvandring og flygtninge. Den foregår i fortiden, men er skrevet som en grum analyse af nutiden.
Året er 1944. I KZ-lejre spredt over hele Tyskland sidder fanger og håber på hjælp. Hver dag er en kamp for overlevelse. Det er et møde med hårdt arbejde, kulde og ekstrem varme, underernæring og sygdomme. Fra december 1944 indtil befrielsen i maj 1945 lykkes det at bringe ca. 7.000 danske og norske fanger hjem til Skandinavien. Denne hjælpeaktion er bedst kendt som Bernadotte-aktionen eller De Hvide Busser. De 8 noveller beskæftiger sig med emner som medborgerskab og kærlighed, opofrelse og kampen for overlevelse. Hvem skal med, hvem skal blive tilbage og hvem får de nødtørftige rationer mad? Hvad ville du have gjort? Kunne du have gjort det samme? Læs de ærlige og vedkommende historier, der alle vandt en skrivekonkurrence med temaet De Hvide Busser. Denne novellesamling er blevet til i samarbejde med Nationalmuseet, Movellas, forfatter Knud Romer og selvudgivelsesplatformen BoD. Historierne er alle fiktive fortællinger.
Nationalitet - jødeHistorien om en af Letlands mest fremtrædende skikkelser i det 20. århundrede, Mavriks Vulfsons, født i januar 1918 af lettiske velhavende jødiske forældre. Glødende kommunist, uddannet ingeniør, selvlært journalist, politiker og professor i historie (kommunismen efter 1918).Mavriks Vulfsons var fire år i Den røde Hær under 2. verdenskrig og modtog tre militære hædersbevisninger. I hæren begyndte hans glansbillede af Sovjetunionen at flosse i kanten sammen med hans syn på kommunismen. Under krigen blev han også journalist, viceredaktør på hæravisen. Efter krigen arbejdede han først på en kommunistisk avis, og siden som redaktør på den mest liberale avis nogetsteds i Sovjet, Voice of Riga, som indførte en helt ny stil i den del af verden med overskrifter, humor og annoncer. Han blev populær og fik sit eget tv program.I 1988 var han den første i sin del af verden, som offentligt talte om, at Letland var en besat stat. Han var medstifter af den lettiske bevægelse for perestrojka og uafhængighed. I 1989 blev han valgt til Den øverste Sovjet og siden til Letlands parlament. Han bad Gorbatjov om at slippe Baltikum og giver et interessant billede af samme Gorbatjov. Med sine baltiske kolleger fremskaffede han kopier af den historiske studehandel om Baltikum mellem Tyskland og Sovjet - Molotov-Ribbentrop aftalen - og var en drivkraft i Baltikums genvundne uafhængighed.Bogen giver denne fascinerende personligheds historie, og man undrer sig gang på gang over, at han stadig er i live, så farligt som han har levet. Forfatteren har igennem fortællingen givet historiske "flashes" til understøttelse af den turbulens, Baltikum og Letland har været udsat for. Bogen er derfor ikke alene en meget spændende mands fantastiske og modige liv men også et historisk indblik i Baltikum, der i så mange år har været næsten negligeret af omverdenen.
Jeg var en del af en gruppe på 12 personer, som brugte ventetiden til at tale sammen om hvad der nu skulle ske, når vi kom til fremmedlegionens uddannelsesregiment i byen Castelnaudary. Det var blevet koldt i vejret og vi frøs, mens vi talte sammen. En korporal stak sit hoved ud af et vindue og sagde, at jeg skulle holde min kæft, jeg sagde med klar stemme javel, mens jeg smilede venligt til ham. Så tog fanden ved ham. Han kom farende hen imod mig, som om han var skudt ud af en kanon. Han tog mig om halsen og klemte til, mens han skreg, så mundsavlet ramte mig i ansigtet, at han ikke ville høre min stemme mere i dag. Det hele kom som et chok for mig, så jeg fremstammede med et nervøst lille smil på læben, at jeg nok skulle holde mund. Hvis han før var rasende, så blev han nu helt vild. Han skreg af mig, mens han slæbte mig ind i bygningen. Han skubbede mig ind i et tomt rum med en sådan kraft, at jeg faldt bagover. Han sparkede mig en gang i siden og mens jeg lå ned kunne jeg se vildskaben i hans øjne. Det nåede heldigvis ikke at udvikle sig til mere, da en anden korporal kom ind og sagde, at han skulle tage det roligt, for det var min første dag og jeg skulle lige vænne mig til denne levevis. På vej ud af bygningen sagde han på engelsk, at han ikke ville se mig grine mere, mens jeg var i legionen, hvilket han fik ret i.
I kølvandet på Anden Verdenskrig meldte 2500 danskere sig som frivillige i den britiske hær. Helge "Congo-Kris" Kristensen var en af dem. Han gennemgik en hård militær træning i England og Skotland, inden han blev sendt til det uroplagede Indien. I denne bog fortæller han sin personlige beretning om forholdene som dansk/britisk soldater i årene 1946-48.Bogen indeholder desuden den overordnede historie om de danske frivillige, herunder neddyk i flere af de menneskeskæbner, der blev præget af det barske soldaterliv i verdens brændpunkter.Som appendiks til bogen findes navne og data på knap 800 af de danske frivillige.
I starten af 1840’erne møder George og Orry hinanden på militærbasen i West Point i USA. Georges familie har gjort sig rig på jernudvinding i Pennsylvania i det nordlige USA, mens Orrys familie har tjent gode penge på at dyrke ris i South Carolina. De to unge mænd bliver gode venner og deltager side om side i den amerikansk-mexicanske krig i 1840’erne. Deres liv flettes ind i hinanden, men krigen har vidt forskellige udfald for dem. Venskabet sættes igen og igen på prøve i takt med at spændingerne mellem Nord- og Sydstaterne stiger og stiger.”Nord og Syd” er første del af John Jakes legendariske historiske romanserie om USA’s historie op til, under og efter den amerikanske borgerkrig. Bogen udkom i 1982 og efterfølges af bøgerne ”Kærlighed og krig” og ”Helvede og himmerige”. ”Nord og syd”-trilogien er blevet lavet som miniserie med blandt andre Patrick Swayze og Kirstie Alley i hovedrollerne. "Nord og syd" udkom første gang på dansk i 1987.John Jakes (f. 1932) er en amerikansk forfatter, der igennem 1950’erne fik udgivet et utal af små historier for forskellige magasiner. Han forsøgte sig i adskillige genrer, heriblandt western, fantasy og science fiction, men i løbet af sin forfatterkarriere gjorde han sig særligt bemærket ved sin evne til at skrive historiske romaner, og især amerikansk historie fangede hans opmærksomhed. Dette gav blandt andet udslag i romanerne ”North and South” (1982) og ”American Dreams” (1998), der begge er udgivet på dansk. Flere af Jakes værker er desuden blevet lavet til film og tv-serier.
Hans Edvard Teglers skildrer i KÆMP FOR ALT, HVAD DU HAR KÆRT de daglige problemer, som de unge modstandsfolk kæmpede med under krigen: Planlægningen af sabotagehandlinger, de ophedede diskussioner og den evige angst for at blive stukket og taget til fange. Hans Edvard Teglers var selv modstandsmand under 2. Verdenskrig og KÆMP FOR ALT, HVAD DU HAR KÆRT indeholder derfor vidnesbyrd om forfatterens egne oplevelser under krigen. Allerede som 16-årig blev Teglers involveret i modstandsbevægelsen, og han blev flere gange anholdt af det danske politi. På forunderlig vis lykkedes det ham dog at undslippe Gestapo - til trods for at der var sat en stor dusør på hans hoved! Hans Edvard Teglers (1925-1988) var forfatter, debattør og tidligere modstandsmand. Han har både skrevet samfundskritiske romaner og debatbøger, men han er bedst kendt for sine kritiske analyser af magtspillet og de forskellige institutioner i Danmark.
Kamphandlingerne på havet under 2. verdenskrig var de mest omfattende i historien. Der blev kæmpet på alle have men især i Nordatlanten, Middelhavet og Stillehavet.Krigen og kamphandlingerne var så omfattende, at denne bog kun dækker tiden frem til udgangen af 1940. De resterende krigsår vil blive beskrevet i de to kommende bind.Bogen starter med nedrustningskonferencerne efter 1. verdenskrig, der førte til ophugningen af et stort antal orlogsskibe, ligesom et stort antal orlogsskibe under bygning eller projektering blev opgivet. Bogen følger også den teknologiske og politiske udvikling mellem de to verdenskrige samt oprustningen op til 2. verdenskrig.Fra krigsudbruddet den 1. september 1939, der blev indledt med det gamle tyske slagskib KMS Schleswig-Holsteins beskydning af polske stillinger ved Danzig, beskrives nedkæmpningen af den polske flåde og de polske ubådes kamp for at slippe til Sverige eller Storbritannien. Derefter følger kampene i Nordsøen, herunder tyske destroyeres natlige minelægninger ud for den britiske kyst, operationer som briterne først fik kendskab til efter krigen.Kampene omkring Danmark, herunder sænkninger langs vestky-sten, beskrives lige som den tyske minestryger KMS M1’s vædringer af fire danske fiskekuttere. Til kampene omkring Danmark, hører også det tyske angreb den 9. april, og de store tab som britiske ubåde tilførte tyskerne i Kattegat.De store tyske overfladeskibe, hjælpekrydsere og ubådes bekæmpelse af den allierede skibsfart og den tilsvarende britiske blokade og bekæmpelse af tysk handel beskrives.Italiens indtræden i krigen førte til omfattende kampe i Middelhavet og i mindre omfang i Det Røde Hav, hvor den italienske flåde hurtigt valgte at forholde sig Bogen indeholder beskrivelser af alle større og mange mindre kamphandlinger både kendte og ukendte. Ligeledes beskrives den teknologiske udvikling under krigen og de politiske og strategiske overvejelser vedrørende søkrigen.
Denne bog er fra 1762, men indholdet er særdeles relevant for nutidens, samfundsmæssige spørgsmål.Den franske filosof Jean-Jacques Rousseau beskriver, hvordan et samfund skal indrettes, så det er til gavn for alle. Hans ideer fik umiddelbart betydning for den forfatning, der blev vedtaget ved dannelsen af Amerikas forenede stater - USA- i 1787, og de udgjorde en del af det ideologiske grundlag for Den franske Revolution i årene umiddelbart efter. Siden da har Rousseaus principper for retsstaten haft en væsentlig indflydelse på indholdet i de vestlige landes forfatninger.I bogen stiller Rousseau spørgsmålet: hvad er formålet med et samfund? Ud fra dette formål forsøger han at finde svar på, hvordan samfundet skal indrettes, hvilke problemer, det ville kunne møde, og hvilke mekanismer et velfungerende samfund må råde over, hvis det skal kunne overleve. Resultatet af hans overvejelser er nogle grundlæggende principper, herunder at lighed og ræson skal styre borgernes rettigheder, vilkår og pligter, og at lovene skal besluttes af den højeste myndighed, nemlig den suveræne folkevilje.
Med en forståelse for fortidens hændelser kan man undgå de samme fejl, og uden den forståelse sejler skibet i blinde og synker i en uvis men given fremtid.
Farvesprudlende, selvrefererende og humoristisk bog om civil ulydighed, helte og kreativitet endelig på dansk!En dag finder generalen ud af, at han vil være helt i en historie – i en bog. Denne bog.Derfor sætter han sin soldat til at bevogte bogens højre side, så papiret er helt hvidt og blankt til det øjeblik, generalen ønsker at træde ind i historien. Soldaten adlyder naturligvis ordren. Eller prøver. Indtil han træffer en anden beslutning og lader alle de andre i bogen komme forbi. Og bliver – bogens helt.Og sikke en bog: Ingen kommer forbi! blev ved sin udgivelse tildelt Portugals fineste pris for illustrerede børnebøger; i dag er bogen udkommet i 12 lande og har bl.a. vundet Deutscher Jugendliteraturpreis og Gustav-Heinemann-Friedenpreis. I Sverige tildelte IBBY Ingen kommer forbi! en Peter Pan sølvstjerne.
Jeg er bare en soldat. Jeg har ikke striber på skuldrene eller springer rundt som en superhelt. Jeg er faktisk helt almindelig. Tit er jeg forvirret, bange og irriteret, men jeg har alligevel været i Ukraine i to år. Nogen bliver nødt til det, for ukrainerne har hårdt brug for hjælp. Jeg har dræbt og er blevet såret selv – men på en eller anden måde, er det blevet en form for hverdag.Bjarti vælger i 2022 at tage til Ukraine for at yde nødhjælp, men ved et tilfælde ender han i den ukrainske hær. Han har tidligere været i Livgarden, men han finder hurtigt ud af, at krigen i Ukraine er en helt anden slags, end den han har lært om i den danske hær.Forbered dig på en barsk fortælling.
Først kom Jeg skriver et træ, så kom Jeg drømmer en natsværmer. Nu afslutter Irene Paaby Sidenius sin poetiske trilogi med Jeg spejler en krig. Her er tale om en svævende poetisk stemme, der løfter sten til fugle. Hele tiden formår hun at give tingene et svæv. Hun skriver på kanten af drømmesproget, altså i billeder, frapperende billeder. Denne bog er ingen undtagelse, hvor forfatterens tema er krig og kærlighed. Det gøres med ømhed, men konstaterer også verdens tilstand. Der er således tråde tilbage i tiden, men nutidens krige tages også op.begynder nu forfra ogligger igen i havstokken lytterblandt tang og sæler til derfra hvorsporet går ud fra det levendeIrene Paaby Sidenius debuterede i 2018 med digtsamlingen Jeg skriver et træ. Hun skriver klassisk poesi i et stærkt levende sprog.
Walkthrough black sites er en voldsom digtsamling, som tager udgangspunkt i indespærring og tortur i hemmelige CIA-fængsler i 2010’erne. Bogen indledes med en advarsel mod ikke-fiktive scener, hvor tortur og vold forekommer.Præmissen for Walkthrough black sites er, at netop disse rædsler er en del af vores historie, af Vestens historie. Fra et dansk, distanceret perspektiv er volden svær at forholde sig til, både fordi den er svær at fatte, og fordi det næsten virker upassende at tale om den. Er det ikke et overstået kapitel nu? Er vi ikke færdige med det? Kan vi nu vende tilbage til at påstå, at det er de andre, der udfører den slags barbariske handlinger?Walkthrough black sites er et klart og tydeligt nej til de spørgsmål.I stedet for at negligere den tortur og vold, der foregik med den danske regerings stiltiende accept, begynder bogen med at italesætte den.Derfra forsøger Rasmus Halling Nielsens digte at sætte sig ind i volden, både at sætte sig i voldsudøveren og offerets sted. Digtene prøver at kommunikere med dem eller faktisk at få dem til at kommunikere, at få dem til at forstå og tilgive hinanden.På den måde udforsker Rasmus Halling Nielsen grænserne for det utilgivelige og menneskets evne til at tilgive. På paradoksal vis finder digtene håb, hvor det synes fraværende, og tilgivelse, hvor smerten virker altopslugende. Bogen er en uundgåelig refleksion over de grusomheder, der er blevet begået i skyggerne, og en udforskning af menneskets evne til at finde lyset i selv de mørkeste rum. Og se hinanden.Rasmus Halling Nielsen (f. 1983) er uddannet fra Forfatterskolen i 2011 og har udgivet et utal af værker, senest Skarpt sværd (2020) og Dawn betyder daggry (2022).Udgivet 18. oktober 2024 på OVBIDAT.
Krigens barn og vogterhustøsen fortæller om en barndom i et fattigt, men meget kærligt landarbejdermiljø. Conny var den ældste i en søskendeflok på syv og måtte derfor hjælpe til med at se efter og passe de yngre søskende. Selv om Conny ikke var ret gammel ved krigsudbruddet, satte krigen dybe spor i den lille pige. Under Anden Verdenskrig måtte den lille familie ofte flytte efter, hvor faderen kunne finde arbejde. Det blev til mange forskellige steder, familien måtte slå sig ned for en kortere eller længere periode.Efter krigen fik Connys mor arbejde som ledvogter ved statsbanerne, og familien flyttede ind i ledvogterhuset i Egeris. Faderen arbejdede på de omkringliggende gårde med forefaldende arbejde. Conny var begyndt at gå i skole som seksårig, en tid, der var præget af drillerier fra elever og en uretfærdig lærerinde.Heldigvis havde tiden også lyspunkter, blandt andet når Conny var ude i naturen.Uddrag af bogenAftentimerne om vinteren står for mig som noget særligt. Ofte vandrede mine tanker og følelser tilbage til Vogterhuset, og jeg bliver igen den lille pige, som sidder klistret op ad min fars ene ben og min søster Alis ved det andet. Kurt og Jens havde overtaget ærespladsen på fars knæ. Ruth sad for det meste hos mor. For hun var et svageligt barn, som havde ligget på sygehuset et halvt år. Når vi besøgte hende, måtte vi stå uden for nogle store vinduer. Vi måtte ikke komme ind, for lægerne kunne ikke finde ud af, hvad hun fejlede. Måske havde hun en sygdom, som kunne smitte. Preben, som var født i 1949, skulle også altid sidde hos min mor, og Brita, som var født et år før Preben, var klemt ind mellem Kurt og Jens i fars favn. Zenta lå på sin plads ved kakkelovnen. Alt var fredfyldt.Om forfatterenConny Braüners malerier og forfatterskab handler om spiritualitet, livet, døden og ikke mindst kærligheden. Connys store passion er at læse bøger, og hun følger med stor interesse, hvad der rører sig i det nære samfund såvel som ude i den store verden. Trods det Conny er 86 år, underviser hun stadig i meditation.
“Krigen er et helvede, der aldrig får ende.”Krigsspil, gamle postkort og en togtur til Somme. I et familieorkester overdøver musikken tavsheden, men år for år vokser uroen. Hvad skete der med farfar under 1. verdenskrig?Min farfars krig er en personlig fortælling, hvor Anne Mette Kærulf Lorentzen gennem hypnoterapi genbesøger sin barndom for at undersøge krigstraumernes overlevelse gennem generationer – og den evige frygt for gentagelse.
Under 2. verdenskrig lå torpedobåden Havkatten på patrulje i Øresund natten til 29. august 1943. Noget var i gære, og man søgte flere informationer fra land. Kaptajn på Havkatten var kaptajnløjtnant Poul Würtz, og en afgørende beslutning skulle træffes: Skulle de sejle i sikkerhed til Sverige eller blive med risiko for at blive opbragt af tyskerne? Det meste af den danske flåde blev sænket på Holmen i Københavns havn af de danske marinefolk tidligt om morgenen den 29. august, men det lykkedes Havkatten, som det største danske krigsskib, at flygte til Sverige. Besætningen på 25 mand skulle nu tilbringe det næste stykke tid som flygtninge i Sverige sammen med yderligere 208 danske søfolk og gøre klar til kamp mod den tyske besættelsesmagt. Det skete på vidt forskellige måder. Dette er den autentiske historie om flugten, opholdet og søfolkenes tilbagevenden til et frit Danmark. Den beskriver, hvilken frygt og usikkerhed der tænkes under en krig, selvom de kunne føle sig sikre under opholdet i Sverige. Uddrag af bogen Da Havkatten bakkede ud fra Humlebæk, stod den lille kaj tæt pakket med mennesker, der ønskede alle ombord en god tur. Der blev råbt et trefoldigt hurra, og mandskabet kvitterede ved at gøre front mod kajen. Man ville kunne hævde, at det var letsindigt at gå ind i Humlebæk havn, men heldigvis var der hverken røg eller master ude i Øresund, og skibet sejlede sikkert ud til marinekutterne K.15 og K.20, der stadig lå nord for Hven. Om forfatteren Thomas Würtz har tidligere udgivet romanerne 49 dage i Borland og Den kinesiske udfordring. Under coronaepidemiens anden fase i 2021 fandt forfatterens bror under en oprydning på loftet en række efterladte breve og notater fra deres forældre samt en dagbog skrevet af faren, Poul Würtz, der spændte fra den 29. august 1943 til slutningen af november samme år. Den inspirerede forfatteren til at skrive deres historie. Selv blev han født som såkaldt ”fredsbarn” i Sverige i slutningen af 2. verdenskrig.
En sort højhælet sko på kørebanen sætter gang i en strøm af billeder og tanker om kvindehad og giftig maskulinitet, krig, kapitalisme og meget mere. En skarp og vedkommende tekst, der på en helt original måde tager livtag med nogle af samtidens allermest presserende emner. En bog til tiden.
Forfatterne Karsten Pedersen og Poul Holt Pedersen har udgivet den ucensurerede udgave af bestselleren om REGAN VEST. I bogen ”Danmarks dybeste hemmelighed” skriver forfatterne detaljeret om og hvorfor, de danske myndigheder i 1960’erne opførte en atombunker - REGeringsANlæg VESTdanmark -hvorfra regeringen, kongehuset og ledende embedsmænd kunne føre Danmark gennem 3. verdenskrig. I samarbejde med Lars Allan Haakonsen og Henning Brinckmann er bogen nu udkommet i omskrevet form til undervisningsbrug. Her kan de ældste elever i folkeskolen og gymnasierne samt andre historieinteresserede få omfattende viden om baggrunden for Den kolde Krig fra den russiske revolution i 1917 over 2. verdenskrig til Tysklands deling, Cubakrisen, Berlinmurens fald og Sovjetunionens sammenbrud. Med anlæggelsen af REGAN VEST som omdrejningspunkt får eleverne også mulighed for at arbejde med de verdenshistoriske begivenheder i en dansk kontekst.
Hvem var Lenin og Stalin og hvordan fik de millioner af deres egne borgere til at makke ret?Hvad var det berygtede Jerntæppe, der skilte Østeuropa fra Vesteuropa indtil for ikke så længe siden?Kunne man flyve over det kun bevæbnet med en sovepose, en motorcykelhjelm og et langt belærende brev om at bevare verdensfreden? Eller i en luftballon? Hvordan var det at bo bag det?Hvad spiste den hjemløse hund Lajka, da den blev sendt ud i rummet?Hvad er en spion og kan man begå mord med en paraply?Det og meget mere kan du læse om i denne rigt illustrerede bog af østeuropahistoriker og journalist Vibe Termansen.
Jens keder sig dagligt syv timer i Udenrigsministeriet, men lever ellers en velhavende ung mands søde liv. Han vågner dog op en dag og indser, at der må ske forandring. Det gør der så, men ikke helt, som han forventer, for nogen vil ham det ikke godt og er flere gange ved at tage livet af ham.Det går op for ham, at der muligvis er realiteter bag en gammel skrøne om et hemmeligt forbund mellem højtstående, upolitiske embedsmænd fra flere lande. Det forventes, at sådan et forbund kan forhindre, at krige opstår, for embedsmænd kan have en del magt, når de står sammen over landegrænserne. Jens kommer uheldigvis i konflikt med nogle formodede medlemmer af forbundet og undgår kun lige akkurat igen at blive ofret. Det lykkes ham imidlertid at afsløre et par svindlere, og han får endda kendskab til en nedgravet formue. Men samtidigt vokser truslerne imod ham.
En romantisk og rørende fortælling om kærlighed og livets uventede drejninger. I det idylliske Ribe lever Liva et trygt og fredeligt liv sammen med sin gymnasiekæreste Viktor. Liva og hendes far driver det charmerende pensionat ”Livas hus”, og Viktor skal snart overtage sin families bryggeri. Men selvom Liva holder af det velkendte liv og går med tanker om at starte familie, spøger der også en drøm om at rejse væk og opleve verden. Forandringerne ulmer dog under Ribes solrige himmel. Da den smarte ”Københavner-fotograf” Niklas pludselig ankommer til byen, for at forske i en lokal kærlighedshistorie, tændes der en gnist af hemmelige længsler i Liva. Og da Viktor samtidig drager væk for at træne soldater til krigen i Ukraine, rystes Livas trygge fundament. Liva befinder sig pludselig i et hjerteskærende og livsomvæltende dilemma. Skal hun forfølge sine drømme om det ukendte eller skal hun blive ved det velkendte? Sort sol over Ribe er anden, selvstændige bog i "Forelsket i Danmark"-serien, hvor livets store og små dramaer udspiller sig i Danmarks maleriske og charmerende byer.Lotte Dalgaard (f. 1967) er uddannet journalist og har i 25 år arbejdet freelance for aviser, magasiner og tv. Hun har skrevet tre spændingsromaner, der senere er udgivet som lydbogsserie i ti afsnit under den samlede titel Dødens Dilemmaer. Desuden har hun skrevet en biografi, to interviewbøger, en dramadokumentar og true crime-miniserien, Mareridtet i Mariestad. Flere af hendes bøger er oversat til svensk, finsk og tysk.
"Mennesketræet" er en samling af digte, der i forskellige billeder viser den menneskelige grusomhed, der udspiller sig i en krig. Digtene er et råb om den afstumpethed, der udvises overfor medmennesket, og de enorme savn det medfører, og som mærkes af dem, hvis elskede er fanget i mørket. Det savnede nærvær og de kærtegn som kun findes i drømmene. Og det spinkle håb, hvorfra en ny fremtid og et nyt samfund kan bygges. Og de børn, som er døde og de børn, som overlever skal opbygge en ny menneskelighed."The Human Tree" is a collection of poems that, through various images, depict the human cruelty unfolding in a war. The poems are a cry against the callousness shown towards fellow human beings, and the immense longing it brings, felt by those whose loved ones are trapped in the darkness. The missed presence and caresses found only in dreams. And the fragile hope from which a new future and a new society can be built. And the children, those who have died and those who survive, must build a new humanity.
Gud på anklagebænken er en mesterlig samling af essays og breve, der her får en renæssance. De har hver især deres indfaldsvinkel til den kristne tro. Intet af det er forældet – tværtimod synes teksterne at være om muligt endnu mere aktuelle i dag.C.S. Lewis havde en sjælden evne til at formidle kristendommens sandhed enkelt og klart. Teksterne, der er skrevet over en 20årig periode, er samlet af Lewis' sekretær Walter Hooper, der også har skrevet en fin introduktion til bogen. ”Det antikke menneske nærmede sig Gud, som en anklaget nærmer sig sin dommer. Det moderne menneske har vendt forholdet på hovedet: Han er dommeren, og Gud sidder på anklagebænken. Og han er ikke en urimelig dommer. Hvis Gud kan komme med en god forklaring på, hvorfor han tillader krig, fattigdom og sygdom, er hans menneskelige dommer parat til at lytte.“C.S. Lewis i Gud på anklagebænken
Det her er Mille C og hendes far, Esben. De leger. Mille C bor hos sin far hveranden uge, og det er hun ret vild med. For hos far må Mille det meste – og nok også lidt for meget. Men hvordan går det, når far Esben pludselig bliver fornærmet og ikke gider at lege med havfruedukker længere og hellere vil lege Krig?!? Det kan du læse om her i første bind af “Mille C vinder altid,” hvor du også kan møde Milles farmor, der ryger så mange cigaretter, at hun lyder som Darth Vader, hver gang hun trækker vejret. Det er en historie om, at det vigtige jo ikke er, hvad man leger, men at … der er nogen, der får en røvfuld!Mille C og hendes far Esben huserer normalt i tegneseriestriben "Esben er bitter", men er nu sprunget ud i årets mest politisk ukorrekte børnebog!
En serie om Bjarne og hans oplevelser under Besættelsen 1940 – 1945.Bjarnes far er frihedskæmper. Tyskerne har fanget ham. Frihedskæmperne beder Bjarne spionere, så̊ de kan finde ud af, hvordan de kan befri faren. Vil tyskerne opdage Bjarne Spion?Lix 18
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.