Bøger om Logik

Både en historisk roman og en subtil indføring i nogle af matematikkens og den moderne filosofis største problemstillinger. "Vildt spændende og vildt kompliceret." - Jyllandsposten. "En af de sejeste bøger jeg har læst." - Ingeniøren

Birgitte Krogsbølls bog er en blanding af poesi og logik; et forsøg på at ordne, inddele og kategorisere en nær omverden, ikke mindst dyrene, via konkrete, næsten sterile, iagttagelser. Resultatet er ofte overraskende, sært indlysende og sært poetisk . Og firnurligt og fornøjeligt — dét er det."Birgitte Krogsbøll har den fineste og klareste og mest pjankede ordenssans i dansk poesi", skrev Lars Bukdahl i sin anmeldelse i Weekendavisen og anbefalede alle at købe to eksemplarer af bogen. " Et til Dem selv og et til juleaften".I april 2014 blev bogen også præmieret af Statens Kunstfond. Legatudvalget begrundede præmieringen således: "Ikke kun videnskaben har sine klassifikationssystemer, der ordner virkeligheden, så man kan tale om den, også sproget har sine, ja, hele vores måde at tænke på forudsætter at vi konstant klassificerer alting. Med Birgitte Krogsbølls fine, lille bog "dyr med næb ordnet efter antal vinger:" (kolonet er en del af titlen) har poesien i listeformat nu givet os sine egne klassifikationssystemer; systemer, der bringer uorden i virkeligheden, så vi måske netop kan tie om den. Og bare læse. Og fnise – for overalt er bogen gennemsyret af en diskret og elegant humor. Og inderst inde finder vi et endnu mere diskret jeg; digteren, denne Birgitte Krogsbøll, som titter frem i en tekst som denne:liste over ting, man med lidt varsomhed kan gøre samtidig:a) drikke teb) belure katc) poppe majsd) nynne sangedyr med næb ordnet efter antal vinger: er en smuk, besynderlig, sjov, klog og dybt poetisk bog, men samtidig får den sagt noget om selve indretningen af menneskers måde at tænke på. Det fortjener en præmiering. "

Men, kære kulturminister, udover det filosofiske og logiske tankesystem, da stammer vi ligeledes fra et mytisk tankeunivers, som vi har fra fx de antikke digtere – fra den vestlige verden nævnes først Homer. Myterne har givet mennesket en forståelse af dets samhørighed med naturen på en anden vis, end filosofien og senere videnskaben har kunnet. Myten eller skønlitteraturen (om man vil) fortæller om menneskeskæbner, om hvordan mennesker kunne tænkes at leve og dø. Aristoteles mente, at digtekunsten var mere seriøs end historiske studier, fordi den drejer sig om det alment menneskelige – det, som kunne være sket, ikke blot det, som faktuelt skete.

77 logiske grublere, som virkelig kan slibe hjernen, så den bliver helt skarp på matematisk logik.Bogen rummer også nogle nyttige metoder til at arbejde med logik – og naturligvis en facitliste.

“Læs selv matematik” er spændende matematiske viden, man kan læse sig til. Bogen behandler 15 emner af meget forskellig karakter, hvor et matematisk emne tages op og fortælles med fakta og med sammenhæng til verden omkring os og historien bag os. De 15 emner strækker sig fra de danske talord over korttricks til fraktaler. Gennem de første emner kan de yngste videbegærlige få stillet deres sult, hvor de ældste muligvis først bliver mætte gennem de sidste kapitler. Hvert emne afsluttes med nogle opgaver, der mere har karakter af en lille matematisk undersøgelse end en traditionel regneopgave. Der er facitliste til alle opgaver bag i bogen.

En kriseramt verden kalder på en forandringslogik, og filosoffen G.W.F. Hegel (1770-1831) forsøgte med sin banebrydende dialektik netop at kortlægge strukturen i overgangsprocesser. Dialektikken har udgjort en kernedisciplin i filosofien siden Platons dialoger, men aldrig betaget og forarget så meget som i den form, den får hos Hegel. Det satiriske skrift “Hvem tænker abstrakt?” giver et originalt bud på, hvordan filosofien kan lære os at tænke konkret. Og de to nøgletekster fra Hegels dialektisk-spekulative logik – der her for første gang præsenteres på dansk – forklarer på pædagogisk vis, hvordan dialektisk tænkning virker, og viser os helt ind i begrebsbevægelsens maskinrum i den berømte sekvens, hvor væren og intet bliver til tilblivelse.Dialektik er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Teksterne er udvalgt og kommenteret af WilliamMathorne og Anna Cornelia Ploug, der ligeledes har skrevet en fyldig introduktion, som udfordrer misforståelsen, at dialektikken blot er et dødt tese/antitese/syntese-skema, der tankeløst kan presses ned over virkeligheden. Dialektikken bør snarere betragtes som en levende og kritisk metode, der kan bruges til at sætte spørgsmålstegn ved alt fra køn til kapitalisme.

Filosofien spørger efter den dybeste sandhed om verden og vor situation i verden: det, som under ingen omstændigheder kunnevære anderledes. Dette spørgsmål har filosofferne gennem historien forsøgt at besvare. De har opstillet forskellige filosofiske systemer,men ingen har vundet almen tilslutning; og det er i dag en udbredt opfattelse, at de filosofiske systemers tid er forbi. I stedet har man affundet sig med, at der ikke er nogen endegyldig sandhed, men at der kun er partikulære og lokale sandheder.Denne position er imidlertid selvmodsigende. Man kan ikke konsistent benægte, at vi kan nå frem til en endegyldig og universel sandhed om vor situation i verden, fordi denne benægtelse i så fald selv må få status som en endegyldig og absolut sandhed om vor situation i verden.Derfor lever vor kultur på en fundamental misforståelse af vor situation i verden. Og derfor gælder det om at få denne misforståelse ryddet af vejen. Det betyder, at vi skal begynde forfra med at stille det filosofiske spørgsmål helt fra bunden – og med forståelsen af, at vi ikke kan udelukke muligheden af et gyldigt svar, fordi en sådan udelukkelse vil være selvmodsigende.Det er dette, som gøres i denne bog. Det vises helt konkret,hvorledes man skal gå frem for at afdække det system af indbyrdes definerede grundbegreber, som må være forudsat enhver mulig virkelighedsbeskrivelse og enhver mulig beskrivelse af vor situation som personer. Og dermed gives i princippet et endegyldigt svar på den filosofiske spørgen.

I denne bog argumenteres der for, at verden undertiden er selvmodsigende, og paradokser forekommer, hvorfor selvmodsigende udsagn i princippet kan være både sande og meningsfulde.Kontradiktionsprincippet, første gang formuleret af den græske filosof Aristoteles, gælder derfor ikke universelt, hvilket resultater indenfor den moderne fysik og selv matematikken bekræfter.

Et udvalg af digte fra den muntre ende af Mikael Christiansens spektrum. Her folder han sig ud som den kyndige, hittepåsomme, overraskende opfindsomme ordekvilibrist, han ofte omtales som. Her folder han sig ud i sære ordspil, selvopfundne udtryk og ord og laver spektakulære ordsammenstillinger. Her er inspirationen, associations- og kombinationsevnen i højsædet. Her kan denne spændende digter udleve sig i det, han elsker allermest, det, som han er allerbedst til. Og her kan læseren svælge i ord, pudsige udtryk, kringlede sætninger, finurlige påfund og hidtil uhørte uhyrligheder. Og som læser udsættes man for eksempler på veritable tæppebombninger med uforskammetheder, mageløse nonsensvrøvlerier og opfindsomme rim. Der er også et essay med en ordentlig opsang. Man skal jo ikke tro, det hele blot er fis og ballade. Mange af digtene bygger som sagt på legen med ord, men har meget ofte deres egne sære, finurlige logik. Og det hele er skrevet med digterens egne, yderst velegnede ord. Uddrag af bogen Så småt Jeg går så småt og tænker på, om ikke det, vi så småt går og tænker på, sommetider godt kan risikere at blive for småt. Måske burde vi, så småt, prøve at tænke lidt større, måske endda, ligefrem, så småt tænke noget stort. Om forfatteren Mikael Christiansen er født i 1954. Sproglig student og engelskstudie på Odense Universitet. Senere uddannet musiklærer. Har skrevet sange og komponeret og indspillet i sit hjemmestudie. Ligeledes tegner han og fotograferer. Beskrives ofte som ordekvilibrist. Skriver muntre og alvorligere digte, særprægede historier, essays og børnerim med egne illustrationer og noveller.

Mennesket mellem evigheden og intetheden præsenterer nogle forskellige filosofiske strømninger som almen filosofi, viden, metafysik, logik, det epistemologiske, etik og det eksistentielle. Disse perspektiveres ud fra en filosofisk opfattelse. Når man betragter emnerne i bogen, vil man opdage, at hvert emne har betydning for entusiaster. Mennesket mellem evigheden og intetheden er en bog, der bedst kan beskrives som en kognitiv, mental og åndelig dialog med sindet selv. Formålet er at inspirere folk til at tænke frit og stille spørgsmålstegn ved menneskets eksistens siden oprindelsen. Hensigten har ikke været at virke belærende, men blot en fremlæggelse egne erfaringer om forskellige emner. I menneskets liv opstår mange ubesvarede spørgsmål, der ligesom hænger udefinerbart i luften under søgen efter mening. Mennesket spekulerer ikke blot på svaret og spørgsmålet om, hvordan mennesket er. Spørgsmålet om hvorfor er lige så afgørende som hvordan, hvornår og hvor holder det menneskelige sind altid travlt beskæftiget. Uddrag af bogen Eksistens er læren om menneskets søgen efter sin egen eksistens som en helhed ud fra filosofiske og videnskabelige undersøgelser. Menneskets eksistens er årsag til mangel på en bred vifte af spørgsmål. Menneskets eksistens kan både være uafhængig af menneskelig bevidsthed, men samtidig også være afhængig. Eksistens opnår sin realitet via objekter, personer og begivenheder. Eksistens optager plads i universet og forsvinder med tiden. Denne eksistens er i modstrid med menneskets bevidsthed, fordi det er meningsløst. Mennesket har på den baggrund siden forsøgt at forstå eksistensen af sig selv og verden. Mennesket er med sin viljestyrke og bevidsthed blevet kastet ind i en verden af objekter blottet for disse. Mennesket kan forstå sin eksistenskamp, så længe mennesket forstår det liv, mennesket har sat spørgsmålstegn ved. Om forfatteren Erdal Çolak er uddannet cand.scient. i informationsvidenskab fra IVA, journalist, forfatter, foredragsholder og bibliotekar. Før han flyttede til Danmark, dimitterede Erdal Çolak fra Fakultet for kommunikation på Selçuk-universitet i Tyrkiet. Erdal Çolak har kurser inden for personlig udvikling som life-coaching og NLP.

Fornuften er vor vigtigste arv. Den er vor intellektuelle og moralske målestok. Den lever i vor videnskab, teknologi og kunst og i vor sekulære demokratiske samfundsorden. Men den er ingen selvfølge. Svigter vi dens krav, så kan vi ikke give den videre, og så dør den. Derfor bør vi forstå det grundlag, hvorpå den står. Både historisk og principielt. Vi bør forstå, hvad det er, som har gjort, at det netop blev den vestlige – europæiske – kultur, som blev hjemsted for fornuftens gennembrud i videnskab, kunst og politik. Og vi bør forstå, hvad det er, som gør, at fornuftens krav er universelle og ikke kun vestlige. Det er nødvendigt, hvis vi skal sikre fornuftens overlevelse og ikke blot vandre blindt ind i fremtiden. Men forståelsen kommer ikke af sig selv. Den kommer først gennem selvstændig tænken. En tænken, som denne bog vil fremprovokere.Kai Sørlander er en sjælden original stemme i dansk filosofi. I sin nye bog kombinerer han historie, filosofi og etik med streng logisk analyse. Hans filosofiske mål er at udlede et politisk ideal, der kan guide vores fremtid og vores beslutninger med fornuften i centrum.