Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Destroyer of Days and other sonnets er den tredje bog i en serie med poesi af Pierre Sotér, hvis foretrukne form er sonetten. Temaet er Tid, både som det begreb vi dagligt lever med og det der forbinder os med eksistentielle overvejelser. Pierre Sotér tager læseren med på en metafysisk rundtur.Læserne skriver: ”…Are you prepared to explore the passage of time and the ways in which people can even defeat time itself? … a philosophical tour of what time is, something which made me question not only the effect that time has… on me personally, but the ways in which I can overcome time in my own life…this is a great poetry collection that manages to blend words and images that evoked new emotion and questions with each poem I read.” Sefina Hawke“…Pierre Sotér has a way of getting you to ponder and wonder, so when you are done you just sit and think a while about life, which is very relaxing. His descriptions are amazing too…” Renee Guil
Dripping Fronds and other sonnets er den anden bog i en serie med poesi af Pierre Sotér, hvis foretrukne form er sonetten. Dripping Fronds er skrevet med de følelser der er uundgåelige, når man er påvirket af den måde hvorpå vi mennesker behandler vor dyrebare klode. Det er sonetter, der handler om natur og levende væsner. Det er en bog, der inddrager os i overvejelser om vor fælles fremtid og som gør det umuligt at være ligeglad.Læserne skriver : “… Dripping Fronds… is an astounding collection of sonnets that will take you on a roller coaster of emotions… I challenge anyone not to have a change of heart towards their environment after reading these poems… This collection is a must-read for everyone.” Lesley Jones“…Dripping Fronds… is … evocative poetry…beauty is juxtaposed with deep sadness and…worry for the collective future of the human race on our planet, yet so many of the sonnets have delightful rhythms and hopeful tones despite this dark, hard edge . . . Overall, Dripping Fronds is another excellent collection by a superb poet who delivers the sonnet form in innovative ways.” K. C. Finn
For halvandet år siden blev jeg ramt af kræft.Noget af det, der var med til at få mig igennem sygdommen, var at skrive; skrive om forløbet og skrive om mine utallige gåture langs fjorden og i skoven.Jeg har skrevet digte om forløbet; om håb, tvivl og angst, og ikke mindst om glæden ved livet og glæden ved naturen.Digtene beskriver intense øjeblikke i forløbet, hvor læseren får muligheden for at sætte sig ind i, hvordan det var, og hvordan jeg havde det i netop det øjeblik.Selvom jeg indimellem tvivlede og var bange, var jeg inderst inde aldrig i tvivl om, at jeg kom over det, kom ud på den anden side.Det er mit ønske, at jeg med mine digte kan give kræftpatienter og pårørende håb og troen på, at det nok skal gå, selv om det ofte ser sort ud, samt give dem modet og energien til at kæmpe videre.Om forfatterenSvenning Svenningsen er født 1949. Han har udgivet Jul i Volling (2017) og Liv og leg på landet (2018). Digtsamlingen Kræften & Fjorden er blevet til i forbindelse med et cancer-forløb.
Hvad er asemisk skrift? Det korte og nok fyndige svar er: ulæselig tekst skabt af tegn uden indhold. Det mest præcise svar giver den asemiske skrift selv, fordi den netop svarer på spørgsmålet uden brug af sproglige konventioner. Spørgsmålet rejser sig derfor øjeblikkeligt når man møder de ulæselige og utilpassede skriftformer.Kamilla Jørgensens nye bog “Asemisk skrift” svarer på spørgsmålet ved netop at stille det. Med enoghalvtreds opslag, hvor forskellige skrifter pulserer hen over siderne og stiller sig til rådighed for læserens suverænt frie læsende blik.Et forord af forfatteren trækker et personligt spor gennem bogens væv af tekster. En elegant og sårbar tråd i forvandling til oprørsk litteratur. En litteratur der ultimativt fordrer at læseren vælger sine egne stier.“In a drawing you read your silences” er et citat fra et digt af den amerikanske billedkunstner L. Alcopley. Man kunne med Kamilla Jørgensen nyeste udgivelse omskrive sætningen til “I asemisk skrift læser du indholdets fravær”.
Norske Jon Fosse (f. 1959) er langsomhedens advokat og en mester i hver af de mange genrer, han skriver i på sit nynorske. I Karen Marie Mortensens bog skildres for første gang på dansk Fosses samlede forfatterskab. Bogen indeholder desuden samtaler med Fosse selv.Karen Marie Mortensen (f. 1945) er cand.theol, højskolelærer, præst og ekstern lektor ved Afdeling for Religionshistorie, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.
"Digte i tiden" er en samling af 83 digte om stort og småt, om det sande og det falske, om det smukke og det grimme, om det gode og det onde. Kort sagt: om alt mellem himmel og helvede. Skrevet med let hånd og et glimt i øjet.Digt nr. 18:EVOLUKREATIONDarwin sagdeat mennesket har udviklet sigfra aberneGud sagdeat han selv havde skabtmennesketTo holdningerder står stejltover for hinandenMåtte mantil fremme af husfredeni verdenforeslå et kompromisMennesket er en efterabningskabt i Guds billede
Flyder i mig handler om livets foranderlighed, om at blive mor og om grænser der ophæves og udvaskes. Gennem bogens rumlige lyrik møder vi et søgende jeg, der lige som bogen selv i sin form og udtryk, stiller spørgsmålstegn ved endegyldige definitioner og fastlåste kategorier.Graviditet, fødsel og barsel står som omdrejningspunkt i værkets tre dele Tilblivelser, Forandring og Relationer. Men moderskabet er ikke et enkeltstående tema i sig selv, og fungerer snarere som et afsæt for en større fortælling om at skabe og om identitet, proces og forandring. Gennem løsrevne ord og sætningsbrokker udforsker jeget sin nye rolle som mor, og det opløste sprog bliver et værktøj i en søgen efter nye helheder og sammenhænge. På denne måde undersøger værket hvordan relationer – mellem ord, mellem bogens sider, mellem mor og barn, mellem krop og krop – bliver betydningsdannende og hvordan dette konstant forskydes og ændres.Værket har en tydelig formbevidsthed i både udtryk og sprog. Der arbejdes med kalkepapir, og enkeltstående ord og sætninger får lov til at flyde på den enkelte bogside. I mødet mellem de semi-transparente sider opstår der en rumlig og flerdimensional læsning, hvor det som læser er umuligt ikke at enten læse eller skimme de ord der ligger “bagved” siden, hvilket betyder er der opstår en form for repetitiv læsning, som et kor, eller en kanon, hvor ordene gentages, mens nye ord og sætninger ligger sig oveni. Som en form for sampling. Eller en digital læsning (ord der langsomt træder frem) i analog form. Formålet med dette bogdesignmæssige greb er at udfordre grundprincippet om en bogs kronologiske forløb, og i tråd med temaer som tilblivelse og (gen)forhandling af grænser inviteres læseren til at skabe nye sammenhænge og meninger. Teksten bliver dermed en proces i sig selv, hvor der ikke findes én læsning men mange, og der skabes en åben dialog hvor læseren selv er med til at forme og frembringe værket. Hedvig Skjerdingstad (1989) er udøvende arkitekt, forfatter og kunstner. Hendes værker befinder sig ofte – eller opstår – i krydsfelten mellem de tre tilgange. Hun debuterede som forfatter med værket Bindevæv der udkom på Korridor i 2017.
"Et skarpt blik - og et stærkt intellekt" De Standaard"Hun vover og lykkes. Det er en kunst" PolitikenEn ung kvindelig lyriker drager ud for at se værkerne efter tretten arkitekter, der begik selvmord på grund af et mislykket værk, den manglende anerkendelse, græs der ikke vil gro m.m.: En rejse fra en svømmehal, der sank i jorden, til en ugleset skulpturpark i et velhaverkvarter.Tretten både selvironiske, humoristiske og sørgelige essayistiske kapitler om kunstnerens stræben og skæbne. Om arkitektur, litteratur og billedkunst.Charlotte Van den Broeck (f. 1991) er flamsk lyriker og forfatter. Vovestykker er hendes prosadebut og er allerede udkommet i ikke mindre end otte oplag i hendes hjemland samt solgt til udgivelse i bl.a. Danmark, Tyskland og England.
”Da skabte Gud en bulet kvindemagt – anagrammer over verdens skabelse” er en samling af anagrammer over første kapitel af første Mosebog. Mette Østgaard Henriksen har anvendt samtlige 31 anagrammer af første Mosebog og formet nye tekster ved at flytte rundt på bogstaverne.Samlingen er gavmildt forsynet med et efterord, der beskriver forfatterens tanker om projektet. Efterordet centrerer sig om to temaer. Første tema angår anagrammet og det litterære. Mette Østgaard Henriksen har analyseret anagrammets anatomi, fremlagt sin egen arbejdsmetode og trukket perspektiver til andres arbejder med anagrammer.Andet tema bevæger sig ind i det private felt og bringer seksualiteten i spil som en underliggende drivkraft for anagrammernes utilpassede tone. Anagrammernes særlige utilpassede tone ses som et oprør mod blandt andet Folkekirkens stillingtagen til homoseksuelle. Og forfatteren rejser centrale spørgsmål som: Er der en grænse for, hvor meget man må gøre grin med Bibelen? Og er der ligestilling i Folkekirken?
Syrenernes palads er en digtsamling, der symboliserer en lang jagt efter sandhed, både i de sene aftener og de tidlige morgentimer. Digtene er resultatet af et åndedræt levet og et liv erfareret. Livet er alsidigt, skønt et øjeblik – dødeligt det næste. Vi må alle huske på, hvorfor vi bliver ved med at eksistere og komme til overensstemmelse med det, som det vil sige at være menneskelig. Digtene takler en lang række emner fra kærlighed til politik. De forholder sig til samfundskritiske emner, men også til det håbefulde og kærlige omkring os, hvad det vil sige at elske, kønsidealer og at gro op. Digte er et kort spejl ind i en anden sindsstemning eller realitet. De tillader os for en kort stund, at sætte os i et andet sted, en anden sindsstemning og derved at betragte os selv og komme til andre indsigter end ellers. Bogen indeholder mange billeder af natur, for at give dig nogle små detaljer, at betragte som du perspektiverer over det du læser, og for at du forhåbentlig også nyder at betragte alle de små detaljer og glæder vi normalt mister synet af i en travl hverdag. Så tag en kop kaffe, åben vinduet og tag benene op.
Her hvor livet mest er erindringerog forståelsen på nye tidermest er uforståelig.Er udsynet til tilværelsenmere og mere skræmmende.Det mærkes, at elastikken slappesog hjulene kører mere trægt.
Højsang er et surrealistisk langdigt i to stemmer.Det handler om krop, køn, krig, sult, forelskelse, privilegier og mere.Mandestemmen beskriver på klassisk surrealistisk vis kvindekroppen, mens han leder efter sin elskede.Kvindestemmen rejser rundt i verden og gemmer sig for ham. Det er en leg, der ender i alvor....hendes mund er en lufthavnhun spyer ord ud som fremmedlegemersom maskiner som propellerord som klistrede fluerhendes ord er regndråber mod min hudhendes ord sæbebobleren lang perlerække hendes ord en strøm som et banelegemeen utæmmet floden komethale...Højsang er Theresa Salomonsens anden digtsamling. For sin første - Kast himlen i havet - var hun shortlistet til Munch-Christensens debutantpris og modtog i 2018 Klaus Rifbjergs Debutantpris uddelt af Det Danske Akademi. Højsang er trykt hos Kbhs nye Riso-trykkeri - Obra Press - i NV i 200 nummererede eksemplarer med 4 forskellige omslag - blå, pink, grøn og lila. Omslagsværket er af Mette Winckelmann.
Jeg. Dig. Den.Du ser én. Jeg to.Du ser jeg. Jeg ser. Den og dig.Du tror, du ser jeg. Men det er den, du ser.Den er en illusion. Din ønskedatter. Ikke jeg.Den er deform i mine øjne. Ikke i dine.Fuldkommen bliver den. Aldrig. For den bærer. Mit præg.Ved at være den fik jeg din kærlighed, jeg aldrig fik.Når jeg var. Jeg.Digtsamlingen ”Jeg” er en personlig fortælling i tre dele, som tager sit afsæt i et barns oplevelse af svigt og afsavn.Det bliver begyndelsen til et indre kaos, som i teenageårene udvikler sig til et psykisk sammenbrud, og en rejse ind i sindets dystre afkroge, som en uundgåelig konsekvens af jegets langsomme destruktion.Om forfatterenCaroline Storgaard Gyldmark (f. 1999) debuterer med digtsamlingen Jeg.Caroline droppede ud af 2.g i gymnasiet som følge af en stressrelateret depression.At skabe digte blev en vigtig del af at bearbejde sine oplevelser. I 2019 deltog Caroline i radioudsendelsen Tabu om fraværende fædre, og det blev afgørende for at sætte sin stemme i spil.
”Ikke for løbenørder med pulsur og kilometertæller, men for alle, der gerne vil med ud for at sanse naturen” Aarhus Stiftstidende“Handler ikke om løb som en præstation, men som en følelse. Og som sådan er det en dejlig befriende lille bog i en dansk løbeverden, hvor der ofte er fokus på tider og distancer. En bog, man bliver glad af, og finder ro med” Løberne.dk”Det er en fryd bare at holde denne smukke lille bog i sine hænder” Litteratursiden.dk"200 meter kunne jeg drive det til, så måtte jeg stoppe op, krumbøjet gispende efter luft, med sorte pletter flimrende for øjnene. Pinligt og ikke spor rart, men kroppen må have fået færten af noget, for sådan – tungt prustende, med lungerne slæbende hen ad netop denne skovsti flankeret af graner og nøddebuske – begyndte et foreløbig halvt liv som løber."Er du løber, er du eftertænksom, er du naturmenneske eller er du sprogmenneske – da vil du med stor fornøjelse og stort udbytte læse Anders Johansens At mig dagen fryder. Tekster om løb, dæmoner, liv og alder. Med henved 100 naturfotos fra et halvt liv som løber i den danske natur, de fleste er taget med et Canon Powershot S120 på størrelse med en pakke cigaretter: "Det bedste kamera er nu engang det, man har med, og jeg har altid mit lille Canon med, når jeg løber – det er nærmest vokset fast til hånden."
Tag med Erik Skyum-Nielsen på en vandring gennem den danske lyriks landskaber: fra pastorale besyngelser af idyl, igennem vildtvoksende natur og videre til havet og til himlens fugle.En særlig del af naturen er en rejse fra Kingo til i dag, over 20 af de bedste danske digte, der undersøger naturen, og en bevægelse ind i digternes – og forskellige tiders – opfattelse af den natur, som omgiver os.Erik Skyum-Nielsen er lektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker på Information siden 1978. Udkom i 2019 med Islands litterære mirakel og har senest været medforfatter til 20 før 20. Begivenheder i dansk litteratur 2000-2019 (2020).
Søges af Karin von Schantz. Længselsfulde søges-annoncer. Digtudgivelsen Søges består af 58 efterlysningsdigte. Digtene er en abstraktion over søges-annoncer og bringer poesi ind i en genre, der ellers kendes fra aviser, opslagstavler i supermarke- der og på biblioteker med mere.Digtene er en art verbale amuletter og besværgelser, et arkiv af samtidslængsler efter både fortiden, fremtiden, mellemtilstande og naturen. En insisteren på at lede efter og fremmane svar. Og spørgsmål.Forfatteren havde fra juni til oktober 2020 en visual poetry udstilling - med titlen Søges - på Rudolph Tegners Museum.
"Opkaldet" fortsætter i bestræbelsen om at opklare selveste "opdagelsen" på opfordring, og gennem en slags fabulerende ballade viser det sig at selveste skriveren er dybt involveret i de tegn og beretninger som skal skrives ... det nærmer sig en filosofisk gyser ... med fadermord ... opgøret med skriftens herredømme ... og ikke mindst hele ideen om utroskab, overvågning og plagiatets figur og spøgelses-agtige spaltninger; hvem er det egentlig der slår ihjel og bliver slået ihjel? Lars Erik Berkowich søger svar herpå i sig selv og gennem fortællingens kringlekroge og dybe betydningslag finder han sin fars efterladenskaber, der sig ikke blot ham noget ... men noget til hele menneskeheden ...
Har du nogensindevandret om natteni natlysets skærset ind i vildnisset og kyssetdin frygt farvelvandret i bjergesom ingen ende havdebadet i det koldeste vandSet et menneskei hendes rette elementSpringe udog blot være friSom perler på en snor tager læseren med på en jordomrejse og en tur dybt ned gennem livet. Her møder læseren kærlighed, sorg, spontanitet og nye kulturer.Forfatteren kombinerer digtgenren med historiefortællinger i en ny form. Her er en perlerække af humoristiske og eftertænksomme historier og digte, som flyder sammen i et personligt værk, der både underholder og får nakkehårene til at rejse sig.Om forfatterenTrine Linde er nyudsprunget forfatter med digtsamlingen Som perler på en snor.
Syngende blåhval: Mennesket opfandt sit alfabet,så det kunne holde styr på, hvad det udslettede,så det var sikker på, det fik det hele med …Rasmus Lund debuterede i ’18 med den lyriske kortprosasamling Moder vækst og er nu klar med Nyheder fra et brændende alfabet: en samling fiktive "nyhedsartikler" fra en umiddelbart forestående fremtid. Om hvad der skete, da minkindustrien kom på benene igen; om Canada Goose jakkernes hævn; om Hadfabetet som obligatorisk pensum i daginstitutionerne mm.En sammenbidt, hvæsende satire over sprog, vold og natur, en pastiche på mediernes dans om de knaldgule BREAKING NEWS!
En ny bog af Thomas Bredsdorff – om digteren Johannes Ewalds liv og værk – er fuld af overraskelser, ikke mindst ved sin undersøgelse af den angst som mange vil genkende i dag:"Den der er ufri, frygter sin skæbne. Den der er fri til at vælge, frygter sig selv. Dermed fødes en ny oplevelse, frygten for det ubestemmelige, den der senere fik navnet angst. Søren Kierkegaard fuldførte, men det var Johannes Ewald der 75 år tidligere begyndte analysen af dette psykiske fænomen." – Thomas Bredsdorff
Miniaturer er et fælles bogprojekt med digte af Carsten René Nielsen og tegninger af Mette Norrie. Det er ikke kun korte digte, men også digte der motivisk beskæftiger sig med detaljer og formindskelser, udsat for Nielsens karakteristiske drejning. På samme vis er Mette Norries tegninger ikke blot illustrationer, men en slags visuel poesi, som fletter sig ind og ud af teksterne. Digte og tegninger hænger uløseligt sammen og giver adgang til en verden fuld af detaljer og poesi – på en og samme tid småt og stort. CARSTEN RENÉ NIELSEN (f. 1966) debuterede i 1989 og modtog samme år Michael Strunge-Prisen. Siden har han udgivet en lang række digtsamlinger, blandt andet prosadigtene Enogfyrre ting på Ekbátana i 2017og en samling digte for børn, Drømmecykler og fodboldhunde. Hans bøger er oversat til flere sprog og blandt andet udgivet i USA.METTE NORRIE (f. 1984), forfatter og uddannet billedkunstner fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, 2011. Hunarbejder inden for felterne skønlitteratur og tegnekunst samt udgiver zines og grafiske bøger på sit forlag September Press. Hun har deltaget i en lang række gruppeudstillinger på blandt andet Kunsthal Charlottenborg.
Siden min tidligste barndom har jeg gjort observationer, undret mig og søgt svar. Mødet med andres ord og tanker formidler samhørighed. Det at skrive er for mig et værktøj til klarhed.Uddrag af bogenKÆRLIGHEDENer en GAVEsom forøgesi takt meddelingmed næstenOm forfatterenEDITH DUE KNUDSEN er født 1944 i Horsens. Hun er uddannet lærer og har undervist i Danmark og Folkerepublikken Congo. Var en årrække studerende ved en international esoterisk skole. Fokusområder: drama, dans, musik, sang, kunstnerisk virke og flere sprog. Hun debuterede i 2017 med Kosmopolit – aforismer og digte.
’Folk med begge ben på jorden hænger på træerne’ er en vild, varm og voldsom bog, der beskæftiger sig med alt fra voksenhannernes adfærd og besværet med at være doven, til kunsten at koge et æg og konfrontationen med nogle af livets dybeste øjeblikke. Sigurd Hartkorn Plaetner ser for det meste verden gennem underfundighedens briller, og som alle ægte humorister har han melankolien liggende lige nedenunder. Disse bevægende undertoner gør, at man ikke blot sidder med smilet klistret på, når man læser hans tekster. Man kniber også en tåre – på egne og verdens vegne. Essays, satire, causerier, dagbogsnotater, fiktion, dokumentar, lyrik – det er umuligt at sætte bogen i bås. Den kan og skal bare læses som sig selv. En syret, skæg, skarp og sanselig bog, som man både bliver glad af… og ind imellem helt stille.Om forfatteren:Folk med begge ben på jorden hænger på træerne er Sigurd Hartkorn Plaetners (f. 1989) debutbog. Sidenhen har han skrevet romanen Noget om Vitus, der blev filmatiseret på DR i form af tv-serien Noget om Emma, ligesom han senest har skrevet bogen Munken fra Nordhavn.Sigurd Hartkorn Plaetner har desuden siden udgivelsen af denne bog bevæget sig ind i lydens verden, hvor han har lavet podcastserierne Noget om Emma, Det Ekstraordinære, Munken fra Nordhavn og senest Fire patroner på lommen.Sigurd Hartkorn Plaetner er en alsidig fortæller, der kombinerer medier og fortælleformer som få andre.
Jeg spiste af den forbudte frugt Jeg gjorde det,som en virkelighedsflugtFor kunne ikke finde noget smukti mit hjertes blodrøde bugtSå jeg forsvandt for en stund,fordi al den smerte gjorde så ondtJeg måtte finde mig selv igen,og det har jeg gjort nu, min venDigtsamlingen Verden set med nattens øjne berører forskellige aspekter af min fortid og nutid.Nattens øjne er mine øjne.Kom med ind i det skjulte og få et indblik i, hvad jeg har været igennem.Om forfatterenNichlas Sørensen (f. 1998) debuterede med digtsamlingen Bag min facade i 2020. Til daglig læser han HF på Vestegnens VUC og HF i Albertslund og forbereder sig på at blive dansk- og musiklærer.
Skønlitteratur er kunst!Det lyder enkelt; men er det ikke. Skønlitteratur er traditionelt redigeret brugskunst, der opfattes som noget unikt af læseren. Denne digtsamling skal opleves som et stykke kunst, det er sådan, den er blevet skabt og skrevet. Hvad du som læser eller anmelder måtte mene om det, spiller ingen rolle. Det er din personlige oplevelse i dine tanker af helheden efter læsning og brug, der betyder noget.Lyrik er den mest koncentrerede kommunikation, vi mennesker nogensinde har opfundet. Hvert enkelt digt kan i dine tanker udfolde sig i omfang som selv den fedeste roman, det mest farvestærke maleri eller den største musikalske symfoni, hvis du tør give dig selv lov til at modtage den oplevelse. Lyrik kan forandre vi menneskers måde at tænke på, så ufarligt er det ikke for dig og dine! Digtsamlingen, du nu sidder med i hænderne, er ikke hverken konstrueret eller planlagt med en eller flere bestemte hensigter. Det er inspiration, der er løbet ned i computerens tastatur og samlet op i bogform til dig. Du sidder derfor med et originalt stykke kunst, og det vil jeg bede dig respektere.Jeg vil også bede dig, som læser, lægge godt mærke til det indledende og det afsluttende digt, som Helle Lenchow har skrevet til dig i denne bog.Jeg er hverken debutant eller mainstream. Det er jeg nødt til at fortælle dig på forhånd. Med andre ord, jeg ved, hvad jeg gør, jeg ved, hvad jeg skriver, og jeg står ved det, fordi skønlitteratur altid giver dig, som læser, lidt af min sjæl som forfatter.
Stykker af Pil er en genrehybrid med en blanding af prosapartier og lyrik. Værket kredser om kvinden Pil, der en dag falder bevidstløs om på sin arbejdsplads. Læseren kommer herefter med på en rejse ind i Pils splittede indre, hvor fragmenter af fortrængt materiale, drømmelignende passager og gamle erindringer eksisterer side om side. Stykker af Pil kredser om forventningspres og identitetsdannelse og er en samfundskritik bog, der stiller krav til sin læser. Uddrag af bogenHun åbner øjnene: Silhuetterne bliver skarpere, men overdøves af blændende blålige lys. De skriger ind i hendes øjne, indtil hun kun ser rødt. Små stikkende knive af glas sidder fast i hendes øjenlåg. Trommehinderne er sprængt af sirenelignende lyde få millimeter fra hendes øregang. Resterne flagrer svagt i øregangen, hver gang biler kører forbi. En masse af knust knogle og halvstørknet blod ligger i en pøl omkring hendes højre ben. Underbenet er knust til atomer, mens lårbensskaftet har fået flere brud. Den elfenbensfarvede knogle titter frem gennem det, der engang var strømpebukser. De indre blødninger og de hævede muskler presser stædigt på nervetrådene, der er spændt til bristepunktet. Om forfatterenLouise Lyngø er underviser, iværksætter og cand.mag. i nordisk sprog og litteratur. I 2019 udgav hun sin første bog, FlongoLongoLand. Hun har desuden en forkærlighed for 1960’ernes særprægede universer, hvilket ikke er til at overse i nærværende værk.
Empatens observationer af mennesker i dagligdagens faste rammer.Tankerne, følelserne og tilstandene der reflekterer i observationernes indtryk af mangfoldigheden som såvel i nærheden.
Susanne Jorn fejrer sit 50-års forfatterjubilæum med 50 stærke, engagerede og aktuelle digte om menneskeheden på godt og ondt. Miniaturerne er sanselige og farvemættede ordbilleder med inspiration fra kinesisk og japansk digtertradition. Digtene er i dialog med Jytte Rex’ fantastiske billedunivers.
The Author George Manus released his first "ORDS FOR THE ROAD" in the spring of 2018.This one he has dedicated to the "Inspiration", which, according to him, is because two thirds of the content is written in just a few weeks - something he thinks he could thank a wave of inspiration for.He simply calls the book "WORDS FOR THE ROAD II" with subtitle: 117 short reflections and puns, and present them like the first one in both English and Norwegian.Could it be a coincidence that this book contains 117 short reflections, and the first one 114?The Authors lucky numbers are 14 and 17.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.