Bøger om Manifest

Den stigende højrepopulisme er ingen gåde. Vi bad selv om den, da vi nægtede at se konsekvenserne af den stigende ulighed og utryghed i øjnene. Så hvad er venstrefløjens svar? Måske er svaret ikke antipopulisme. Måske er det på tide, at venstrefløjen kommer ud af sin handlingslammelse, kommer i kontakt med de visioner, vreden og magtkritikken, der har skabt vores samfund og giver populismen en strategisk omfavnelse. Det populistiske manifest er et progressivt bud på en mobiliserende venstrefløjspopulisme, der kan modsvare den højredrejning, vi oplever i Europa i dag. Åsa Linderborg er kulturchef på Aftonbladet, historiker og en markant skik- kelse i den svenske offentlige debat. Hun slog igennem som forfatter i 2007 med den selvbiografiske skildring af sin far Mig ejer Ingen. Hun er desuden fast klummeskribent for Dagbladet In- formation. Göran Greider er chefredaktør for det svenske dagblad Dala-Demokraten og har siden sin forfatterdebut i 1981 udgivet over tredive bøger: poesi, debat og biografier.

Donna Haraways Et cyborgmanifest indledte et helt nyt kapitel i nyere feministisk teori. Det er et forunderligt ubestemmeligt forsøg på at finde en ansvarlig måde, hvorpå vi kan kritisere betydningen af kategorier som race, køn, seksualitet og klasse ved at omfavne teknologi. Cyborgen introduceres her for første gang som en figur, en metafor, der kan illustrere, hvor uholdbare en lang række af vores grænsedragninger er. Natur/kultur, dyr/maskine, virkelighed/fiktion og krop/ånd er eksempler på skel i virkeligheden, som cyborgen udfordrer. Den lever i grænselandet mellem dem, den er både krypteret fiktion og social virkelighed, og den har ikke en oprindelseshistorie, som dens væren kan føres tilbage til. Dens verden er af en helt ny slags, åben og forbundet.Et cyborgmanifest er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Den har haft stor betydning for feminisme, kunst og posthumanisme og kan læses af enhver med interesse for videnskab, teknologi, kulturkritik og feminisme.

Et af de mest betydningsfulde politiske skrifter i verdenshistorien. Det er skrevet af Karl Marx og Friedrich Engels og blev udgivet første gang i London den 21. februar 1848. Manifestet dannede med sine idéer om proletariatets diktatur, det klasse- og statsløse samfund og fælles ejendomsret over produktionsmidlerne grundlaget for den gren af den kommunistiske ideologi, der senere er blevet kaldt for marxisme. Den første linje i manifestet lyder "Et spøgelse går gennem Europa – kommunismens spøgelse. Alle magter i det gamle Europa har sluttet sig sammen til en hellig klapjagt på dette spøgelse, paven og tsaren, Metternich og Guizot, franske radikale og tysk politi."

Den franske psykoanalytiker, filosof og semiotiker Félix Guattari udvider i sit essay De tre økologier definitionen af økologi til at omfatte sociale relationer og menneskelig subjektivitet, samt naturligvis miljøhensyn. I essayet argumenterer han for, at de økologiske kriser, der truer vores planet, er et direkte resultat af en ny udvidet form for kapitalisme, og at der må etableres en ny økosofisk tilgang, der respekterer forskellene mellem alle levende systemer. Bogen rummer en markant kapitalismekritik og er et manifest for en ny måde at tænke på. Desuden er bogen en ideel introduktion til en af Europas mest radikale tænkere. De tre økologier blev udgivet 1989, og er på 30 års afstand uhyggeligt vedkommende og profetisk, set i lyset af datidens økologiske kriser og de aktuelle problemstillinger i 2019.*De tre økologier — Félix GuattariappendiksEfterord — Anders AbildgaardEksistentielle territorier — Peter BorumMaskinel Animisme — Angela Melitopoulos & Maurizio Lazzarato

Tag med på en rejse ind i Bibelens skjulte historie. Bibelen er et trosskrift, ikke en historiebog. Men den kan også ses som et politisk og historisk skrift. Et manifest i dannelsen af den jødiske identitet. Gamle Testamentes meget håndgribelige historier – som historien om Moses og udvandringen fra Egypten – har sine kilder og sin politiske og sociale årsager – der måske kan findes i den omverden og den tid, historierne udspiller sig i. Og når man leder efter dem, hvad er det så for en historie der fortælles? Rigtigt mange har skrevet om dette emne. Men denne bogs særlige fokus er den forbavsende store mængde egyptisk tankegods, der er i historierne. Hvorfor er der denne egyptiske arv, og hvad er det, historierne fortæller, når man ser dem i dette perspektiv? Denne bog prøver at komme ind bag forskningen i Bibelens ”historicitet” – i dens troværdighed som ”historisk dokument” og præsenterer nogle af denne forsknings resultater. Bogen kommer tæt på de andre kilder, der også blev skabt, i den samtid, historierne kan have udspillet sig, bronze- og tidlig jernalder i Mellemøsten. Og gennemgår de mange andre skrevne kilder og arkæologiske fund, der kan have været inspirationen til Bibelens tekster. Uddrag af bogen”En egyptisk historie? Jeg har med denne gennemgang af exodus- historien prøvet at vise, at der er forbavsende meget “egyptisk materiale” med i fortællingen om Moses og Exodus. Og dermed, at forfatterne til historierne må have haft et indgående kendskab til egypternes måde at se tingene på: Egyptisk religion, historie og litteratur. Egypten er som sagt, det bagtæppe hele historien udspiller sig foran. Egypten er, i tiden for en mulig udvandring 1600-1200 f.v.t. den dominerende kultur i Mellemøsten. Også i Kanaan hvor Israel og Juda opstår. Kanaan er i århundreder en egyptisk provins. Og dette kan selvfølgelig forklare den meget egyptiske historie. At man også i Kanaan, hvor Exodus-historien opstår, er stærkt påvirket af egyptisk tankegang. For mig at se styrker den store mængde af egyptisk tankegods, på en måde historierne. Ikke at de er “sandfærdige” i en historisk kontekst, men de afslører en dyb og meget aktiv forbindelse til Egypten, da de er opstået. De er sandsynligvis folkelige erindringer der er gået i arv i Israel og Juda, sammensat og formet i langt senere perioder og med senere perioders formål. Men at der har været en udvandring, er altså ikke usandsynligt. Ind- og udvandringer af Egypten skete mange gange fra Kanaan. Spørgsmålet er derfor ikke, om der var en udvandring, men nærmere hvilken og hvorfor.” Om forfatteren Thomas Rafn arbejder til dagligt med udstillingsdesign og historieformidling på Museum Silkeborg. Hans store passion er jernalderens og antikkens historie, som han også formidler som centurion i den danske romer reenactmentgruppe Legio VI Victrix Cohors II Cimbria. Han har tidligere arbejdet mange år med kommunikation og design som art director og konceptudvikler i reklamebranchen. Horusvejen er hans første bog.

monsieur antipyrines manifestDADA er vores intensitet: som uden konsekvens hæver bajonetterne mod den tyske babys sumatrahoved; Dada er livet uden tøfler eller paralleller; som er imod og for enhed og så afgjort imod fremtiden; vi ved fornuftsmæssigt at vores hjerner vil blive til dunede puder at vores antidogmatisme er lige så indskrænket som embedsmanden og at vi uden at være frie dog råber frihed:en streng nødvendighed uden disciplin eller moral og lad os spytte på menneskeheden. DADA holder sig indenfor svaghedernes europæiske ramme, det er alligevel noget lort, men fra nu af vil vi skide i forskellige farver for at pryde kunstens zoologiske have og alle konsulaternes flag. Vi er cirkusdirektører og fløjter mellem markedernes vinde, mellem klostrene, prostitutionerne, teatrene, realiteterne, følelserne, restauranterne HoHi HoHo Bang Bang. [...]

Det kan udtrykkes sådan at denne sammenhæng, betryggende, livmoragtig, kan reduceres til et ønske om en positiv antropologi. Vi har brug for at man fortæller os hvad ‘et menneske’ er, hvad ‘vi’ er, hvad der er os tilladt at ville og være. Når alt kommer til alt er den- ne tidsalder fanatisk omkring mange ting, især hvad angår det så- kaldte menneske hvormed man sublimerer det indlysende faktum: Bloom. I dens dominerende form er antropologien ikke blot positiv i kraft af dens forsonende, noget enfoldige, og elskværdigt fromme opfattelse af menneskets natur, den er først og fremmest positiv fordi den positivt tilskriver ’Mennesket’ kvaliteter, bestemte egen- skaber, substantielle prædikater. Derfor er selv den angelsaksiske pessimistiske antropologi med sin hypostasering af interesser, af be- hov, af struggle for life, endt med at være et beroligende foretagen- de fordi den stadig leverer nogle anvendelige overbevisninger om menneskets væsen. Men vi; vi som ikke stiller os tilfreds med nogen form for kom- fort, som godt nok har flossede nerver, men også til hensigt at gøre dem stadigt mere modstandsdygtige, stadigt mere uforstyrrede; vi har brug for noget helt andet. Vi har brug for en radikalt negativ antropologi, vi har brug for nogle abstrakte begreber, som er til- strækkeligt tomme, tilstrækkeligt gennemsigtige til at afholde os fra at dømme på forhånd, en fysik der garanterer ethvert væsen og enhver situation deres tilbøjelighed til det mirakuløse. Begreber der bryder isen og giver adgang til - giver plads til erfaringen. Så de kan rumme den. Om mennesker, hvilket vil sige: om deres sameksistens, kan vi ikke sige noget som ikke omgående bedøver os. Intet kan forudsiges om denne ubønhørlige frihed, så vi er tvunget til at betegne det med en udefineret term, et blændet ord hvormed man sædvanligvis navngiver det man ikke forstår, fordi man ikke vil forstå, forstå at verden kalder os. Dette ord er borgerkrig. Det er et taktisk valg; det handler om på forhånd at genindtage det ord som vores operatio- ner uundgåeligt vil blive kendt under.