Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den folkekære stjerne fra Friends tager os med bag kulisserne til seriehittet og sine kampe med afhængighed i denne åbenhjertige, sjove og afslørende erindringsbog, der leverer et stærkt budskab om håb og vedholdenhed.”Hej, jeg hedder Matthew, selvom du måske kender mig under et andet navn. Mine venner kalder mig Matty. Og jeg burde være død.”Sådan begynder den medrivende historie om den anerkendte skuespiller Matthew Perry, der tager os med på sin rejse fra barndomsambition til berømmelse, til afhængighed og bedring i kølvandet på en livstruende helbredsforskrækkelse. Før de hyppige hospitalsbesøg og ophold på afvænningsklinikker var der femårige Matthew, der pendlede mellem Montreal til Los Angeles for at besøge sine skilte forældre; fjortenårige Matthew, som var en tennisstjerne, der figurerede på de nationale ranglister i Canada; fireogtyveårige Matthew, der fik en eftertragtet ledende rolle i et meget omtalt pilotafsnit, der dengang hed Friends Like Us … og meget, meget mere.I en enestående historie, som kun han kunne fortælle – og det på den inderlige, morsomme og velkendt varmt måde, som kun han kunne fortælle den på – blotlægger Matthew Perry den splittede familie, der opfostrede ham (og også overlod ham til sig selv), ønsket om anerkendelse, der drev ham til berømmelse, og tomrummet i ham, som ikke kunne udfyldes, ikke engang når hans største drømme gik i opfyldelse. Men han beskriver også den fred, han har fundet i ædrueligheden, og hvordan han har det med, at Friends er allestedsnærværende, og han deler historier om sine medspillere og andre stjerner, han mødte undervejs. Ærligt, selvbevidst og med sin velkendte humor skildrer Perry levende sin livslange kamp med afhængighed, og hvad der gav næring til den, selvom han tilsyneladende havde det hele.Venner, elskere og Den Store Forfærdelige Ting er en uforglemmelig erindringsbog, der er både intim og øjenåbnende – såvel som en hånd udstrakt til alle, der kæmper for at blive ædru. Ubestikkeligt ærlig, bevægende og vanvittigt sjov – det er bogen, som fans har ventet på.“Bemærkelsesværdig, opsigtsvækkende og inderlig … Det modige ved Perrys bog ligger ikke kun i, hvad han siger, eller hvordan han siger det, og hvor fast besluttet han er på at sige det, men at han overhovedet valgte at sige det.”– GQ“En åbenhjertig, dystert-morsom bog … der skildrer hans årtier lange nærkamp med druk og stofbrug. Perry skriver taknemmeligt og begejstret … fans vil finde gribende guldkorn på siderne.”– New York Times“En hjerteskærende smuk erindringsbog.”– PeopleOm forfatterenMatthew Perry var canadisk-amerikansk skuespiller, executive producer og skuespilforfatter.
Bogen fortæller historien om mødet mellem Japan og landene fra vest. Med udgangspunkt i Marco Polos påståede rejse til Japan i 1200-tallet over portugisernes, spaniernes og hollændernes besøg i landet til Matthew Perrys succesfulde åbning af Japan i 1853/54. I denne forbindelse sætter bogen fokus på at forklare baggrunden for og forløbet af den europæiske ekspansion mod øst. Den interne politiske og økonomiske udvikling i Japan inddrages, idet presset udefra naturligt nok fik store indenrigspolitiske konsekvenser. En af følgerne blev, at den reelle politiske magt i en lang periode gled fra kejseren til skiftende shoguner. Bogen vil endvidere inddrage konsekvenserne for Japan af åbningen. Herunder blandt andet Meiji-reformerne. Et særskilt kapitel vil behandle operaen Madame Butterfly, der ganske elegant illustrerer kulturmødet. I bogens afsluttende kapitel vil ’den danske vinkel’ på Japans historie være i centrum. Her vil det blive undersøgt, hvorfor også vi danskere begyndte at interessere os for Japan. Uddrag af bogen Den 8. juli 1853 stævnede fire skibe ind i Uraga havn nær byen Edo i Edo-bugten. Det skete uden til-ladelse fra de japanske myndigheder. Japanerne betegnede de europæiske skibe som ’sorte skibe’. Farven sort refererede dels til den traditionelle farve på europæernes skibe, dels den kulsorte røg, der væltede op af skorstenene på de kulfyrede frem-mede dampskibe. Denne dag var det imidlertid ikke europæiske men amerikanske skibe, der stævnede ind i japansk havn. Tre af skibene, nemlig USS Mississippi, USS Susquehanna og USS Plymouth var svært bevæbnede dampskibe. Det fjerde skib – USS Saratoga – var et svært bevæbnet sejlskib. Alt i alt rådede amerikanerne over 80 kanoner, der med lethed kunne ødelægge store dele af Uraga og Edo by. Om forfatteren Jens-Peter Fage Madsen har specialiseret sig asiatisk historie gennem studierne ’Historie’ og ’Østasien Områdestudiet’ ved Aarhus Universitet. Siden 1986 har han undervist på Frederikshavn Handelsgymnasium i fagene historie og kulturforståelse. Sideløbende hermed har han udgivet en række bøger og artikler, der blandt andet har handlet om Japan og Kina.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.