Bøger om Normalitet

Keiko er 36 år gammel og arbejder på attende år i en døgnkiosk i Tokyo. Hendes familie og venner vil så gerne have, at hun får et bedre job, og at hun gifter sig. Men Keiko ønsker ikke at få sit forhold til døgnkiosken ødelagt. Døgnkioskmennesket er et tankevækkende portræt af samtidens Japan, som det opleves af en singlekvinde. Hun føler ubehag ved samfundets rigide normalitetsopfattelse, samtidig med at hun kun alt for godt passer ind i den japanske arbejdskultur. "Elegant social komedie med filosofisk og kritisk potentiale. En af den slags romaner der virkelig formår at skrive læseren ind i en mulig måde at være i verden på." Politiken, 5 hjerter "En moderne fabel om at være normal i en unormal verden, der kalder sig normal." - Jyllands-Posten, 5 stjerner

Ny roman af forfatteren til bestselleren Døgnkioskmennesket. Natsuki vokser op med bevidstheden om, at hun er anderledes. Drømmen om, at et rumskib engang vil komme og bringe hende tilbage til hendes sande hjem, holder hende oppe i en uforstående verden. Som voksen bruger hun al sin energi på at virke normal. Men en dag bryder hun op fra Tokyo og rejser tilbage til Akishina, tilbage til et gensyn med sin højtelskede fætter, Yuu. Og overvejer, om der mon alligevel findes en vej ud af livet som jordboer. Romanens slutning har vakt en del opsigt hos læsere verden over. "Jordboerne er en barsk roman om en ung kvinde, der føler sig forkert, men i virkeligheden er mere "rigtig" end alle de andre indoktrinerede samfundsborgere til sammen. Tag den, Japan! Tag den, verden." Jyllands-Posten, 4 stjerner

Hun drejede bilen ind på det sidste stykke af indkørslen og befandt sig pludselig ansigt til ansigt med Hill House, og uden at tænke trampede hun bremsen i bund og stirrede måbende frem for sig.Huset var afskyeligt. Hun skælvede, og i hendes sind opstod uden videre tanken: Hill House er afskyeligt, det er sygt; skynd dig væk herfra med det samme. Fire søgende sjæle flytter ind i det forladte Hill House, der står stolt og uligevægtigt mellem sine bakker. Dag for dag strammer huset sit greb om dem. Det smækker med dørene, hvisker i natten og rækker ud ef­ter dem med sit mørke. Måske bør de alle bryde op, før det er for sent. Men Hill House er ved at samle sine kræfter, og det har ikke i sinde at slippe gæsterne så let. Shirley Jacksons Mørket i Hill House (engelsk: The Hauting of Hill House) er skrevet i 1959 og anses for en af det tyvende århundredes bedste gyserromaner. Den er forlæg for to film og en populær tv-serie på Netflix. Dette er første gang, romanen udkommer på dansk.

Lige siden giftmordet, der tog livet af næsten hele familien Blackwood, har de lokale set skævt til huset bag det høje hegn. Merricat Blackwood bor der stadig med sin søster Constance og deres gamle onkel, og livet går roligt videre for dem alle tre. Constance pusler i haven og køkkenet, onkel Julian nusser med sine papirer, og Merricat begraver sølvmønter ved bækken og hvisker hemmelige ord i mørket for at holde dem fri for onde øjne. Men der er forandring på vej. Da søstrenes fætter Charles trænger ind i huset og begynder at forstyrre de faste rutiner, er det kun Merri­cat, der aner faren. Og kun hun kan drive ham bort, før det er for sent, og Blackwoodfamiliens hemmeligheder kommer frem i lyset. Vi har altid boet på slottet et af Shirley Jacksons mesterværker. Den udkom første gang i 1962, men det er først nu, at den findes i en dansk oversættelse. Leonora Christina skov har skrevet bogens forord. Shirley Jackson var en foregangskvinde inden for den moderne gotiske litteratur og er blevet kaldt en af det tyvende århundredes mest indflydelsesrige forfattere. Hun har inspireret en lang række forfattere inden for gyser- og gotikgenren, bl.a. Stephen King og Donna Tartt.

I denne bog ordnes resultater fra adfærdsforskning i et systemisk helhedsbillede vha. udvidet kybernetik, et matematisk sprog. W.R. Ashby foreslog noget lignende flere årtier siden. Hans kybernetik omfattede kun lukkede systemers tilpasning mhp. stabilitet. Desuden talte han om (data-) maskiner, som ikke uddybes her. Jeg har i stedet udvidet klassisk tilpasning med levende systemers timede veksling mellem tilpasning og omstilling mhp. metastabilitet. Og deres anvendelsesmuligheder. Her fokuseres på det systemiske helhedsbillede, som omfatter det sunde, ’normale’ individ og det sunde, ’normale’ miljø samt interaktionen mellem dem. Afvigelser er sekundære, men ikke til at komme uden om, fx dækker udsagnet: ”Mennesket er sin egen værste fjende” over et sæt af alt for hyppige afvigelser fra menneskets sunde normalitet, der har ret snævre grænser. Både individets og artens valgmuligheder er begrænset, og grænserne indsnævres og udvides over tid bl.a. som følge af de valg, som individet og arten hidtil har truffet - og lært af. Jo mere vi fokuserer på det frygtede og ukendte, des mere går vores slørede mareridt i opfyldelse. Nogle former for frygt er medfødt og tjener overlevelse, og nogle internaliseres via stress, som ubehandlet kan udvikles til angst, videre til depression og evt. til mord/selvmord, mens nogle mennesker udvikler ny parathed for - og engagement i - åbne opgaver. Ikke to individer er ens, og de oplever aldrig samme interaktion med verden (virkelighed) - heller ikke enæggede tvillinger i samme familie. Langt de fleste mennesker kommer ikke til at lide af alvorlige psykiske sygdomme. De, der gør, får dem fra kernefamilien. (Epigenetisk?) Den levende natur er ikke demokratisk. Jo bedre det levende systems fortid er, des bedre bliver dets fremtid - uanset køn, alder og størrelse. Naturens individer ’stjæler’, for ejendomsret findes ikke, mens mennesket udnytter givne muligheder inden for lovens grænser i form af legalt samarbejde eller konkurrence. Ulovligheder forekommer selvfølgelig, og uvidenhed om loven er ingen undskyldning! Mennesket udviser hjælpsomhed – især over for nært beslægtede, men udviser også misundelse og kan fremhæve sondring mellem ‘os’ og ’de andre’. Livet og dets udvikling er ikke ’retfærdigt’; men det kan løbende designes inden for de reelle muligheders grænser, dvs. en ’vifte af muligheder’. Udvikling af selvregulering mhp. selvreguleret udvikling er forbundet med moderat tilfredshed eller trivsel, evt. glæde. Reelt fødes, lever og dør vi alene, og undervejs skilles vi fra dem, som vi kommer til at elske og/eller have tillid til. Ingen er perfekt, og ingen vælger hensigtsmæssigt hele tiden, hvilket kræver selvironi i passende doser, ikke skyld og skam. Generelt er mennesket et følelsesstyret, irrationelt pattedyr (primat), og vi skal mindre kæmpe mod vores trivsels ydre fjender og mere udvikle os selv. Opgaven er ikke at finde ud af, hvad du gjorde forkert, men at finde ud af, hvordan du gør det rigtigt, dvs. søge-finde og opretholde dynamisk balance mellem ekstremer. Du skal kravle, før du kan gå, også mentalt og socialt, og øvelse gør mester. Det er uundgåeligt, at vi mister balancen, indtil vi er parate, eller når vi bliver gamle, og nedbrydning/afvikling får overtaget. Relevant valg af fokus er nødvendigt! Vi kan til en vis grad selv påvirke både fysiologisk forfald og kognitive ændringer i alderdommen, så livscyklens nedadgående del indtræder sent og hurtigt. Skriveteknik: Jeg har anvendt anekdoter, mediecitater og resuméer samt illustrationer til at udfylde ’huller’ i viden og for at tilføje lidt humor. Jeg har selv udtænkt de fleste illustrationer, mens nogle få stammer fra litteraturen. De er alle markeret med grå baggrund for at vise ukendt gyldighed og pålidelighed. Kantede parenteser [.] er mine indskud i citater, resuméer og illustrationer. Runde parenteser (.) er mine indskud i den øvrige tekst. To kombinationer af ? og ! udtrykker min tvivl, > og < er pile, / er ’og/eller’, mens ’.’ betyder ’såkaldt’. Bogen er blevet kortere trods et tilføjet Appendix, fordi jeg har fjernet de mindst relevante/sjove anekdoter. Og den lange indledning til II. Del er erstattet med en kort. Nogle få overskrifter er ændret (inkl. bogens titel), mens forholdsvis mange vigtige detaljer er tilføjet og har gjort bogen mere helstøbt.

At sidde fast i samfundet er en følelse, der er svær at diagnosticere og beskrive. Dog er der nok symptomer at hive fat i. Når lægen ikke lytter, når ensomheden slår til, eller når barndomstraumerne genopleves. Der er mange måder at beskrive psykisk sygdom og udmattelse på. Psykiske sygdomme er noget, der er blevet en normalitet i samfundet, men derudover også et tabu.Digtsamlingen beskriver ét af de mange tusind synspunkter, der er inden for dette område, med et stærkt præg af sårbarhed og følelsesmæssig beskrivelse, der medfører en beskrivelse af samfundet fra et ungt underklasseperspektiv.

Sayaka Murata, forfatteren til kultromanen "Døgnkioskmennesket", er tilbage med 13 fascinerende fortællinger om moderne storbymenneskers liv nu og i fremtiden. Her er bizarre kærlighedsforhold, groteske livsceremonier med vilde festmåltider og insemineringsritualer, femspaltede personligheder, søde skolepiger med et usædvanligt kæledyr og unge kvinder på randen af vanvid. Bogen kredser om menneskers forsøg på at overskride den rolle, omgivelserne påtvinger dem, og de ofte dystre konsekvenser af at være tro mod sin indre stemme."Livsceremoni" er syret fortællekunst om den verden vi lever i. Murata har et skarpt blik for det kunstige og konstruerede i kulturen, og humor og horror går hånd i hånd i hendes ofte absurde historier.

I Nysgerrige Normbrydere kan du læse om en masse seje og kreative mennesker, som alle har været med til at forandre samfundet, fordi de har stillet spørgsmål og kæmpet for det, som de tror på.På hver deres måde har de kæmpet for at skabe et samfund, hvor alle er frie til at være sig selv og kan leve, som de har lyst til. En kamp som stadig er vigtig at kæmpe."Jeg håber, at bogen vil inspirere dig til at stille spørgsmål og være dig selv, hvor du gør de ting, som DU har lyst til. For verden har brug for, at du er lige præcis dig."Camilla Søndergaard Andersen, forfatter

I kælderen er jeg alene med Bang. Han rækker ud efter en genstand på operationsbordet. Idet han drejer sig om mod mig, får jeg øje på kanylen i hans hånd.Mine øjne er som to vildfarne glaskugler, der når som helst kan forlade øjenskålen og springe ud af kraniet.En hvislende lyd bryder stilheden, da han med en øvet bevægelse presser kanylens overskydende luft ud.Da han læner sig ind over mig, mærker jeg hans kolde hånd på min arm. Min krop stivner i samme øjeblik, hans dybe stemme bryder tavsheden.”Operationen er det perfekte indgreb. Nu kan du ikke flygte fra Nocebo,” brummer han med en kikset venlighed.Cyklen uden bremser er en dramatisk fortælling, der skildrer Florian Hearts skæbnesvangre møde med den visionære, men også kyniske og kompromisløse Bang.Bogen udfordrer forskellige syn på verden og tematiserer nutidens normalitets- og inklusionsbegreb.Om forfatterenDan Toft (f. 1965) debuterede i 2011 med en skønlitterær roman og har desuden skrevet over 10 børne- og ungdomsbøger.