Bøger om Outsider

I det foreliggende arbejde har Ib Johansen bestræbt sig på at kortlægge nogle af de steder – i psykiatrien, i skønlitteraturen og i selvbiografiske vidnesbyrd – hvor man kan se, hvorledes galskaben i sine mange forskellige betydninger af ordet igennem århundreder eller årtusinder er kommet til udtryk i vores kultur. Hér er der ofte tale om et spændingsfelt, hvor det hellige og det verdslige liv – eller Gud og djævel – bliver spillet ud imod hinanden. I middelalderen og indtil begyndelsen af det syttende århundrede var det stadig muligt for de gale at føre en omflakkende tilværelse på landevejene imellem de mere “normale”. I litteraturen blev de såkaldte narreskibe dog med tiden afløst af “narrehospitaler”; thi med den såkaldte store indespærring i den klassiske tidsalder blev de sindssyge nemlig i stigende grad hospitaliseret og senere også tvangsmedicineret – mens gøglere og andre outsidere dog stadigvæk i et vist omfang formår at håndhæve deres ældgamle frihedsrettigheder. Uddrag af bogen Og på trods af at karnevallet tilsyneladende skranter, ser det alligevel ud til, at gøglet på vores breddegrader … måske ikke helt og holdent har opgivet ånden: torsdag d. 6. september 2018 kunne man således i et stuvende fuldt magnumtelt bagved Folkestedet … i Aarhus bevidne en happeningspækket, forrygende koncert med det legendariske band De Splittergale, som … forsøgte at leve op til deres navn (!) og leverede klassiske slagernumre for fuld udblæsning, med instrumenter som harmonika, banjo, guitar og savblad i de musikalske hovedroller … Hvor tilhørerne – som mest tilhørte de modne aldersklasser – var kommet langvejsfra (nogle helt nede fra Løgumkloster) for at stifte bekendtskab med og deltage i løjerne. Men det er en anden historie. Schwamm darüber! Om forfatteren Ib Johansen (f. 1938) har været ansat på faget engelsk på Aarhus Universitet, og hér har han bl.a. forsket i galskabens historie og dens forskellige litterære og kunstneriske udtryk. Han er også skønlitterær forfatter og oversætter af en række eksempler på “galelitteratur” (Adolf Wölfli, Leonora Carrington, m.fl.).

Pappi står ved en skillevej i sit liv, nu hvor hendes virkelighed udspiller sig ved Shawnee-Stammen og hun betragtes som gudinde. Trods hendes unge alder spiller hun en stor rolle for sit nye folks fremtid og må gå på kompromis med egne drømme, for at følge den sti, der i alle tiderne har været planlagt.Vejen til målet er til tider belagt med store sten, der udspiller sig på ufremkommelige, snørklede stier og hendes umodne, naive forestillinger om menneskers gode intentioner bliver gjort til skamme. Ikke alle taler med sande tunger. Enkelte taler ligefrem med to.

I starten af 1800-tallet vokser den 13 årige Pappi op i et lille samfund af nybyggere i Amerika.Hun er født med et stort, rødt, sommerfugleformet modermærke på den ene kind. Det bliver hendes skæbne på godt og ondt. Er hun mærket af Djævelen eller Guderne?Følg Pappis kamp på liv og død. En fortælling med magi, frygt, glæde og spirende ungdoms kærlighed.

San Diego, 1978: Den femtenårige Julie lever et ensomt, begivenhedsløst liv på en stille villavej i en forstad, da hendes nabo B pludselig en nat banker på hendes vindue. Med sig bringer B duften af forårs­natten, cykelture, eventyr og kys, der smager af whisky og af mere. Men også en masse døde fugle, vrede og en følelse af forladthed.San Diego, 2019: Da B flygter fra den institution, hvor hun har siddet fængslet for det skyderi, hun endte med at begå i 1979, væl­der Julies minder om deres vilde, umulige sommer frem og hjem­søger hende. Sommeren, hvor B tog hende med på et roadtrip mod en berusende og dunkel afgrund. Hvad skete der egentlig den sommer i slutningen af 1970’erne, som fik B til at begå den afskyelige handling? Og hvilken rolle spillede Julie?’Til San Francisco’ er en foruroligende roman om farligt venskab og umulig kærlighed, løst baseret på Brenda Ann Spencers skoleskyderi i San Diego i 1979.Om forfatteren:Clara Eliasson (f. 1991 i Genève) voksede op i Stockholm og Las Palmas og var som barn lige dele fascineret af at se gartnere beskære rosenbuske som af at læse Den lille pige med svovlstikkerne. Derfor endte hun senere med at studere både botanik og creative writing. Som tyveårig tog Clara Eliasson på roadtrip langs USA’s vestkyst. Og et år senere flyttede hun til San Francisco for at studere. Siden har hun rejst i store dele af verden og boet i Nice og Rom. Hun taler fem sprog. ’Til San Francisco’ er hendes første roman.

Alex er på flugt fra alle. Han er på flugt fra zombierne, og han er på flugt fra soldaterne. Ingen steder er han i sikkerhed. Indtil han bliver fundet af en gruppe børn, der er lige som ham. Eller er de?

Alex er indlagt på hospitalet. Han frygter, at han er blevet smittet af en zombie. At han selv vil blive til en af de levende døde. Men en nat opdager han, at en langt værre skæbne venter ham. Han er nødt til at flygte …

Alex er soldat. Han er med i de hårde kampe mod zombierne. Men der bliver flere og flere af dem. Sygdommen spreder sig fra by til by. De fleste dør, men ikke alle. For nogle lever videre. Som levende døde …

Orkerne har fanget alle i Brianas landsby. Det er op til hende, hvis de skal reddes. Men snart truer en endnu større fare. Briana er fanget mellem uhyret Tulkandra og orkerne. Men det viser sig, at hun kan meget mere, end hun tror …

Briana er fanget i en underjordiske labyrint. Heldigvis er hun ikke alene. Hun har sin frost-ræv med sig. Men der gemmer sig mere i mørket. En spindler. Et frygteligt uhyre med klør og fangarme. Og den har ikke fået noget at æde i mange år …

Briana er på sin første jagt. Det er nu, hun skal vise, hvad hun dur til. Det er spyddets prøve. Men hun er ikke den eneste, der er på jagt i skoven. Mørket gemmer på mange farer, og den værste af dem alle er orkerne …