Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Astrologien er så gammel som tiden selv, men har aldrig været mere populær end i dag. STJERNETEGN – EN ASTROPOD-HÅNDBOG er en morsom, kærlig og nuanceret indføring i dyrekredsens tolv stjernetegn. Bliv klogere på Tvillingen, Krebsen, Stenbukken og de andre personligheder – deres styrker og svagheder, kærlighedssprog og relationer.Du lærer om astrologiens grundbegreber – herunder ascendanten og dit månetegn – så du kan begynde at fortolke dit eget og dine kæres horoskoper, og forfatterne indvier dig i det enkelte tegns forunderlige verden.Læs om himmellysene, planeterne og de astrologiske huse og om krystaller, meditationer, måneritualer og andre spirituelle nørderier. Lær, hvilken krystal der passer til dit stjernetegn, og hvem du naturligt går godt i spænd med. Alle nysgerrige kan være med.Marianne Gellert og Amalie Bendixen strøg øjeblikkeligt til tops på podcastlisterne, da de lancerede podcasten Astropod. Dette er deres første bog om astrologiens magi.
Den danske udgave af bogen bag Barack Obama og Bruce Springsteens populære podcast med mere end 350 fotos og masser af eksklusivt bonusmateriale, der aldrig før har været offentliggjort.I et pladestudie fyldt med guitarer har to mangeårige venner en åbenhjertig samtale om liv, musik, race, maskulinitet og en stor fælles kærlighed til fædrelandet USA med alle dets udfordringer og modsætninger. Renegades er en ærlig, afslørende og underholdende samtale mellem præsident Barack Obama og den legendariske musiker Bruce Springsteen, som udforsker temaer fra deres private forhistorier og karriere-definerende øjeblikke til USA?s polariserede politiske liv og den voksende afstand mellem den amerikanske drøm og virkeligheden. Det er et smukt illustreret portræt af to rebeller med forskellige baggrunde, som leder efter en måde, hvorpå de kan knytte deres egen ukonventionelle søgen efter mening, identitet og fællesskab sammen med amerikansk historie.
Radiolegenden Torben Brandt er en del af den gyldne historie om danske radiomontager, der bogstavelig talt har skovlet internationale priser ind. Dette er hans bog til den næste generation af lydfortællere. Lydfortællingens historie og kunst bliver overleveret her. Fornyelsen af radioens virkemidler er foregået i et miljø befolket af originaler, og gennem et halvt århundrede har eksperimenter med lyd bidraget til en frigørelsesproces i samfundet, i takt med at bl.a. Beatles, beatniks og Brian Eno skubbede lydkulturer ud over deres grænser. Bogens indføring i radioens udvikling i en kunstnerisk retning er et must for gamle og nye lydfortællere i den aktuelle podcastrevolution.
Vores ører slapper aldrig af. De hører konstant og er vænnet til at sortere i lyde, der er vigtige for netop den situation, vi be nder os midt i. Men hvad sker der med lyden, hvis alle andre sanser for en stund bliver sat på pause? Radio eller podcast kan høres bare for fornøjelsens skyld, men nogen gange kan det være interessant at gå bag om lyden. Skille tonerne ad, analysere stemmer, rum, indhold og nde ud af, hvad der er på færde.Denne bog hjælper underviseren til at få lydformater, ra- D diodrama og podcast ind i undervisningslokalet - og ikke mindst med at få åbnet elevernes ører. Bogen henvender sig til undervisere i grundskolen.
"Bogens klarhed og struktur gør den til et super redskab, hvis man skal arbejde med elevproduktioner - lige fra den professionelle klang til den daglige brug i klassen. Det er en super guide, som bør være tilgængelig på alle skoler"- FolkeskolenPodcast i skolen er en håndbog, der trin for trin introducerer undervisere i grundskolen til podcasten som medieform og dens særlige virkemidler og potentialer i en didaktisk kontekst. Arbejdet med mundtlighed og kommunikation er centralt i alle skolens fag, og podcasts er en oplagt mulighed for at give eleverne stemme og indflydelse.Podcastproduktion er en kreativ proces med en bred spændvidde - alle elever kan bidrage, og der er rig mulighed for differentiering af opgaverne.Bogen har fokus på, at det at arbejde med podcasts i undervisningen ikke behøver at være vanskeligt eller stille særlige krav til udstyr eller rammer. Bogens eksempler og opgaver er primært rettet mod elever fra grundskolens mellemtrin og op, men principperne kan bruges på både ungdomsuddannelser og i voksenundervisningen.Til bogen er der en tilhørende hjemmeside med vejledninger og materialer til download på podcastiskolen.dk og en podcastserie til både lærere og elever.
»Modig, intelligent og virkelig isnende med et forrygende twist, der leverer et eksplosivt sidste stød.«– Sunday MirrorEngland, 1996. Teenageren Tom Jeffries forsvinder i marskområdet ved Scarclaw Fell, hvor han er på hyttetur med kammeraterne. Først et år senere dukker Toms lig op gemt i marsken. Politiet stempler det som en ulykke, men ikke alle er overbevist.Tyve år senere åbnes sagen igen. Scott King, internet-kultfigur og vært for en populær podcast om uopklarede mysterier, sætter sig for at undersøge, hvad der virkelig skete med Tom. I sin podcast-serie interviewer han seks forskellige mennesker, der var til stede den skæbnesvangre aften ved Scarclaw Fell. I seks episoder kommer seks personer til orde med seks forskellige syn på Tom og på dagene op til hans død. De fleste af de talende var teenagere dengang, og deres minder om hændelsen sløres af fortidens intriger, rivalisering og jalousi – men for hvert interview afdækkes nye detaljer, og den uhyggelige sandhed tegner sig skarpere.Seks stemmer er et klassisk mordmysterie med en ny, skarp vinkel. Som fortællingen udfolder sig, tvinges du som læser til at gætte med og til at spørge dig selv, hvor meget man egentlig kan stole på sine minder – og på de mennesker man omgiver sig med.Matt Wesolowski begyndte sin forfatterkarriere med at skrive horrornoveller til diverse magasiner og antologier i Storbritannien og USA. Hans første roman, Seks stemmer, blev udgivet på engelsk i 2017 til stor ros fra anmelderne.
Alle elsker en god true crime podcast … lige indtil de selv spiller hovedrollen. Anna MacDonald er besat af true crime podcasts. Offeret i en af historierne er en gammel bekendt, og Anna kaster sig ud i en hæsblæsende jagt på sandheden om, hvad der skete. En tour de force af en thriller. Valgt af Reese Witherspoon til bogklubben Hello Sunshine. Valgt af Guardian, Daily Telegraph og The Times som en af Årets Bedste Bøger.
Ane Cathrine Andersdatter var den sidste kvinde, der blev henrettet i Danmark.Den sidste kvinde et undervisningsmateriale for skolens ældste klasser, der også kan fungere som selvstændigt fordybelsesområde. Materialet handler om enlige mødres rettigheder op gennem 1800-tallet og frem til Det moderne gennembrud.Eleverne bliver præsenteret for fagtekster, malerier, noveller, digte og skillingsviser, der alle belyser, hvordan det var at være kvinde og enlig mor i 1800-tallets Danmark, og ikke mindst, hvordan synet på samfundets nederste klasser gradvist ændrede sig inden for billedkunst og litteratur.Eleverne skal desuden diskutere etiske dilemmaer, arbejde med filmiske virkemidler, skrive skillingsviser, producere paper cinema sekvenser og foldebøger.Materialet er udarbejdet til videowalken af samme navn, som kan ses gratis på www.radiodrama.dk
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.