Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
De forgjorte komedianter er blandt meget andet et forsøg på at give en humoristisk stemme til de af os, der måske ikke ved første alarm gør knæfald for al den politiske finpudsethed, der regimeagtigt trækkes ned over hovedet på befolkningen for tiden. Jeg får kvælningsfornemmelser af al den komiske korrekthed og står i klar opposition til alle de håbløst konstruerede moderniteter, der kun må menes noget om, når meningen er rigtig, woke-fähig og godkendt af flagesaltsegmentet. Forskrækkelsen har sat sig så dybt, at vi, de mange, på det nærmeste er blevet håndsky og handlingslammede. Det er skræmmende, når vi i rusen af mangfoldighedsfejringen oplever, at diversiteten samtidig skrumper. Var det meningen? Hvad er egentlig meningen?
Arbejde er som rosenkål: Hvis du overkoger det, har du forvandlet en delikat spise til en ildelugtende og kvalmende substans, som kun folk med stor viljestyrke kan få ned. På det moderne arbejdsmarked er vi i fuld gang med at udkoge vores rosenkål: Vi pøser vores organisationer til med pseudoarbejde, destruktive styringssystemer og en forestilling om, at hvis der er problemer, er det vores egen skyld. Når nogle nægter at spise mere rosenkål (”vi vil gerne ud af hamsterhjulet”), mødes de konsekvent af påstanden om, at det er usolidarisk og egoistisk (”vi kan altså ikke finansiere velfærdsstaten, hvis alle bare render og laver det de har lyst til”). Men denne skyttegravskrig gør os blinde for de afgørende spørgsmål, som er indbygget i vores forhold til arbejde: Hvordan kan det være, at vi synes, at arbejde skal være lidelsesfyldt, før det er rigtigt arbejde? Hvordan er arbejde blevet forbundet med menneskelig værdighed? Er vi moralsk forpligtede på at arbejde og, hvis ja, er vi så egentlig frie mennesker? Der findes en hel ideologi om arbejde – et helt rosenkålsreglement – som det er på tide vi giver et kritisk eftersyn, så vi kan forholde os langt mere analytisk og nøgternt til hele spørgsmålet om arbejde. Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2024, som har arbejde som tema.
Verden er uretfærdig! Nogle få har alt for meget, og de fleste for lidt. Lucas og Mikkel beslutter sig for at gøre oprør. Sammen med klassekammeraterne sætter de gang i en revolution. Klasselæreren bliver sat uden for døren, og en ny fællesejet madbod bliver født! Men alt går ikke helt efter planen, og Lucas og Mikkel opdager, at deres revolution skaber nye vindere og tabere …
Mon nogen dansk skribent formår at formulere sine tanker mere underfundigt og vittigt end Hans Scherfig?I "Den fattige mands bil" har han samlet en snes skarptandede betragtninger, skrevet gennem en årrække som aktuelle indslag i dagens debat.Den danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) er kendt og elsket for sine litografier med dyr i junglen og for essays og romaner som "Frydenlund", "Det forsømte forår" og "Idealister". Hans Scherfig var aktivt medlem af Det Danske Kommunistparti fra 1932, hvor han også sad i ledelsen.
Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022 var det første skud i en verdensomspændende magtkamp, hvor Rusland og Kina udfordrer USA og resten af Vesten. Men Rusland har længe været i krig med Vesten – også selvom vi i Vesten ikke har oplevet det sådan. Ifølge professor Mikkel Vedby Rasmussen rejser Ukrainekrigen en række svære spørgsmål for Danmark: Skal Ukraine være medlem af EU og NATO? Vil Kina og USA ende i krig med hinanden? Vil Tyskland dominere EU og Europa efter Ukrainekrigen? Vil konflikten i Mellemøsten føre til et brud mellem EU og USA? Svarene på de spørgsmål er vigtige i en verden, hvor krigen er tilbage. OM FORFATTEREN: Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er professor i statskundskab på Københavns Universitet. Han leder bestyrelsen af INVI (Institut for Vilde Problemer), har tidligere ledet udviklingssekretariatet i Forsvarsministeriet og før da Center for Militære Studier. Desuden skriver han en klumme om udenrigspolitik i Weekendavisen og har udgivet en lang række bøger og artikler om dansk udenrigspolitik og internationale konflikter.
På sin togrejse ned gennem Europa inviterer Jørn Ørnstrup læseren med til steder, som han kender godt. På sin lystvandring gennem byer i Tyskland, Østrig, Schweiz, Frankrig og Spanien fortæller han om kulturlivet, caféer og restauranter og de forfattere og kunstnere, som har præget stederne. Samt om vigtige politiske begivenheder, som har fundet sted der.
Det er en yderst personlig beretning om en dansk tandlæges ophold i Østgrønland og de overvejelser, som han gør sig, efter han har indledt et forhold til en ung grønlandsk kvinde.
Denne bog er kommet til gennem klummeskriveri siden 2019 og giver indblik i hverdagens skæve, sjove og til tider også irriterende oplevelser. Klummerne afspejler og beskriver hverdagen i de enkelte år, så der er skriv om folketingsvalg, Corona, Me too, cykelhjelme og andre emner, som har bølget frem og tilbage de sidste 4 år. Glæd dig til smil, brok og situationer som de fleste af os ganske sikkert kan nikke genkendende til. Bogen udtrykker til tider mærkante meninger, så bliver du hurtig stødt over holdninger, som måske ikke matcher din egne, så skynd dig at luk bogen igen og giv den videre til en, som trænger til et lille smil i hverdagen. Forfatter:Janne Bay er uddannet kok og tjener og arbejder i dag med koordinering og afvikling af events bl.a. gennem sit eget firma Bay360. Hun har ikke nogen baggrund som forfatter, men til tider har hverdagens muse smuttet forbi og skubbet til kuglepennen, så de vildfarende idéer og tanker er blevet nedfældet. Flere af klummerne er gennem tiden blevet udgivet af Ugeavisen Odense.
Fiks systemet, ikke kvinderne – ny bog af Laura Bates, forfatter til den anmelderroste Mænd som hader kvinder. I årtier har vi talt om, hvad piger og kvinder bør gøre for at løse kønsuligheden, men nu vender Laura Bates fortællingen på hovedet, og viser os dermed, at det ikke er kvinder (og piger), der er noget galt med, men derimod systemerne, som opretholder samfundets sexistiske strukturer. Hun identificerer 5 økosystemer – politik, politi, retsvæsen, uddannelse og medier – som alle har en stærk og for mange af os stadig ubevidst indvirkning på, hvordan vi betragter og forstår køn og dermed os selv i verden, herunder den forskelsbehandling og de overgreb, piger og kvinder udsættes for i langt højere grad end drenge og mænd. Med udgangspunkt i egne og de over 200.000 oplevelser, mennesker fra hele verden har delt på Everyday Sexism Projects internationale hjemmeside, kaster hun et skarpt blik på de stereotyper, som helt fra barnsben af former piger og drenges selvforståelse, og som op igennem voksenlivet informerer måden, hvorpå vi som samfund og enkeltindivider forholder os til for eksempel forskelsbehandling på arbejdspladsen og seksualiserede overgreb – hvordan vi betragter piger og kvinder som ikke blot skyldige i den forskelsbehandling og de overgreb, de udsættes for, men også som ansvarlige for komme med løsningerne.Kønsstereotyper har negativ indvirkning på alle køn, og det er på tide, vi gør op med deres delvist skjulte indflydelse i vores liv og vores samfund.
I dag er det et fåtal af danskerne, som er medlem af et politisk parti. Som 43-årig satte bogens forfatter sig for at finde sit politiske ståsted og blive medlem af et politisk parti. I november 2021 indledte hun derfor sin politiske dannelsesrejse. Hun gik i gang fra en ende af med at lytte til bøger, læse nyhedsartikler og deltage i politiske møder. Denne bog rummer noter fra månederne, der fulgte. De blev oprindelig udgivet som blogindlæg på forfatterens tredje blog, Der dukker af disen. Bogen rummer også en lokalhistorisk artikel om den lille sydvestlollandske landsby, Alminde. Artiklen blev oprindelig udgivet i Lolland-Falsters Historiske Samfunds årbog 2022. Bogen er illustreret med fotos fra forfatterens hverdagsliv på det sydvestlige Lolland.
Ada går rundt i København med hovedet fuld af Philip, journalisten som ikke er klar til faste aftaler. Specialet er afleveret, et rigtigt skrivebordsprojekt om en bille, der er tæt på at uddø. For at få en frisk start tager hun arbejde i Istanbul, sin fars by.Ud af det blå kommer demonstrationerne for at forsvare en central park, Gezi Park, og ikke uden modstand bliver Ada en del af det. Begivenhederne er gnisten, som tænder hendes engagement. Ikke mindst på grund af Safiye og Turan, som er biologer med jord under neglene. Biodiversitetskrisen er ikke skrivebordsarbejde.Mange år senere, i år 2047, udføres et af tidens mange terrorangreb lige op ad forskningskooperativet. Her leder Ada og andre ildsjæle efter måder at leve i en ødelagt verden.I hemmelighed frygter Ada mest af alt for sin datters skæbne. Hvor er hendes Gezi barn?Gezi børnene handler om kærlighed til naturen, aktivisme, engagement og vrede. Og om at gå for langt.Gry Winsløw, f. 1960, uddannet antropolog fra Københavns universitet.
Digtsamlingen er en fortsættelse af Gaias Gråd - Et års elegier, der udkom i 2020. 360 grader - Rundt er på samme vis skrevet under pseudonymet Frans Selmer.Det drejer sig om 360 digte fordelt på de fire årstider i perioden 6.december 2020 til 30.november 2021. Indholdsmæssigt omhandler de beskrivelser fra både nær og fjern i ind- og udland med naturoplevelser, dagligdags-problematikker, corona-tid, årstidsdigte, den grønne omstilling, digte om større begivenheder indenfor bl.a. sport og underholdning, samt kritik af politiske beslutninger plus meget mere. Kort sagt kommer man hele vejen rundt i begivenhedernes cirkel inden for den angivne periode.
"Tvivl, håb og handling" er Uffe Elbæks logbog over et halvt års opdagelsesrejse i søgen efter håb.I bogen tager Uffe Elbæk livtag med mange af de udfordringer og konflikter, de fleste af os slås med i disse år. Ikke mindst spørgsmålet om, hvilken verden vi efterlader til vores børn og børnebørn. Er der stadig håb, eller står vi overfor et civilisationssammenbrud?"Tvivl, håb og handling" er lige dele samfundsanalyse og opfordring til alle progressive kræfter om ikke bare at se og anerkende hinanden, men byde hinanden op til dans. For tiden er ikke til bænkevarmere.
Francis Xavier Kennedy er den fjerde Kennedy, der når til tops i USA’s politiske system – og han er fast besluttet på at blive der. Men han er oppe imod stærke kræfter. En hemmelig gruppe finansmænd vil for enhver pris afskære ham fra endnu en periode i Det hvide Hus, og i Mellemøsten er hans datter gidsel i en flykapring, der ledes af den psykopatiske Yabril. Præsidentens modtræk er justitsminister Christian Klee, en mand der ikke tøver med at bevæge sig på den forkerte side af loven ...Mario Puzo (1920-1999) var en amerikansk romanforfatter, hvis bøger ofte skildrer Amerikas kriminelle underverden og bagsiden af den amerikanske drøm. Blandt hans værker er den udødelige klassiker "The Godfather" fra 1961 (da. 1971), som blev filmatiseret under samme navn med Francis Ford Coppola som instruktør og Mario Puzo selv som manuskriptforfatter.
På sin togrejse gennem Polen tager Jørn Ørnstrup læserne med til otte polske byer. På sin lystvandring gennem byerne fortæller han undervejs om kulturlivet, caféer og restauranter og om de forfattere og kunstnere, som har præget stederne. Samt om de politiske begivenheder, som har fundet sted i Polen.
Siden offentliggørelsen af planerne for Københavns nye bydel Lynetteholm i 2018 har projektet mødt stor modstand både fra borgere og fagpersoner. Det er tydeligt, at tidens store kriser kræver handling, men er dette projekt virkelig det bedste bud? Risikerer vi at skabe en økonomisk, demokratisk eller miljømæssig katastrofe? Og har de relevante personer haft mulighed for at få indflydelse?I denne vidensbog præsenterer en række af Danmarks fremmeste forskere og praktikere deres løsningsforslag på de udfordringer, som Lynetteholm skal imødegå – stormflod, boligmangel og infrastruktur. For det kræver en informeret samtale, når der er tale om danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Inden vi træffer uoprettelige beslutninger for fremtiden, er vi nødt til at tænke os om!
En skralde er et instrument, der med sin larmende, knækkende lyd minder os om klimakrisens alvor. Her hober ægte skrald og affald sig op som de samfundsmæssige processers spildprodukter. De rige lande kan måske eksportere skrald og affald, men det fortrængte materiale vender snart tilbage, også som kulturelle tegn. Affald bliver til skrald, der larmer.Skrald. Klimakrisens modbilleder udforsker affaldets historier. I litteratur, kunst og medier dannes modbilleder, der skubber til vores virkelighedsforståelse. Kunst og æstetisk tænkning kan nære både civilisationskritik og håb om forandring. Denne kompleksitet folder sig ud, når bogens forfattere analyserer film, videoer og romaner. Med ét giver en skræmmende losseplads i Afrika, plastikaffald i havene, skralder-figuren i fransk kunst og postkoloniale fortællinger grundlag for at se affaldsproblemer som kulturens fortrængte rester.
I denne her historie er det dig, der er den seje!Og dig der skal bestemme, hvad der helt præcist skal ske.Er helten en betjent eller en tyv i sin Ferrari?Beslutningen er din – du har den fedeste ide!Et smykke bliver stjålet fra Nationalmuseet – og udfaldet af historien bestemmer læseren selv, først ved at vælge, om man vil være tyv eller betjent, og så ved at vælge imellem fx at række armene i vejret eller suse afsted på vild flugt gennem Københavns gader! Uanset valget foregår det hele på hastige vers og med herlig humor :)N.B:Frederik May, som har udtænkt, rimet og tegnet, har også udarbejdet et gratis aktivitetshæfte med lege, opgaver og aktiviteter til bogen: jensenogdalgaard.dk/tyvenogbetjenten.pdf
Det politiske er et af samtidskunstens privilegerede “materialer”. Kunstnere producerer ikke blot repræsentationer af politiske konflikter, de bruger kunstrummets relative autonomi til at facilitere diskussioner, der ofte ikke finder sted i en bredere offentlighed. Det er historien om samtidskunstens funktion som en art substitutoffentlighed i fraværet af en kritisk, international modoffentlighed. Denne funktion fungerer imidlertid også som legitimation for institutionen, der bryster sig af og forstår sig som systemkritisk: Kritik er i dag på den måde sine qua non for samtidskunstinstitutionen. Men, må vi tilføje, kritik i en nedskaleret forstand, som institutionelle reformer og reformistiske interventioner. Det er institutionskritikkens hegemoni.Det kan synes ulogisk at bruge tid på kunstneriske udsagn i en situation, hvor kapitalens vold tager til, flere og flere går på gaden, og hvor den mest sofistikerede politiske samtidskunst har travlt med at organisere modeshows for Dior. Men den moderne kunst har fra starten været et af de steder, hvor det har været muligt – ikke at det var nemt eller ligetil – at artikulere en kritik af den kapitalistiske modernitet og forestille sig verden på en anden måde.Dialog med de døde skitserer et historisk forløb, hvor kunsten har fungeret systemkritisk, fra mellemkrigstidens surrealisme over situationisterne, Black Mask, Art Workers’ Coalition og Artist Placement Group i 1960’erne til den politiserede samtidskunst og aktivistiske statuevæltninger.
Terrorgruppen Skyggen har i sinde at dræbe USA’s præsident, når han kommer til Rebild den 4. juli for at annoncere, hvad USA vil gøre ved iranernes hemmelige atombombeprogram. Det er imidlertid usikkert, om besøget på nationaldagen overhovedet bliver til noget, for inden da må USA skaffe beviser for, at iranerne rent faktisk har brudt atomaftalen.Da den danske bombeinspektør Adam opdager et brudt segl på sit overvågningskamera og senere finder sin kollega myrdet i Iran, tyder det unægteligt på, at landet ikke har rent mel i posen, men snart er Adam spundet ind i et net af bedrag og løgne, der rækker langt ud over Irans landegrænser. Han har fået at vide, at han skal holde sine kort tæt på kroppen, for hvem kan han egentlig stole på som brik i et storpolitisk spil? Forfatteren Steffen Groth er tidligere leder af IAEA og professor i nuklearmedicin. Han bruger sin indgående viden til at skrive intense spændingsromaner med komplekse politiske plots og hans bøger er tidligere blevet sammenlignet med Dan Browns.
Ingen kender sin skæbne beskriver den græske bystats politiske, historiske og filosofiske udvikling, fra den græske mytologi opstår omkring det 9. århundrede f.v.t., til den græske filosofi kulminerer med de etiske filosoffer Sokrates, Platon og Aristoteles i det 4. århundrede f.v.t. Med den græske mytologi opstod der myter og sagn, som kunne bruges til at forberede sig til et liv i kamp, som gjorde det muligt at leve i en brutal hverdag. Senere indføres retsstaten, hvor ret går forud for magt. Den græske filosofi udvikler sig til en etisk filosofi, som skal forebygge tab og smerte.Uddrag af bogenDe græske bystater havde deres storhedstid i perioden ca. 800 f.v.t.-200 f.v.t., hvor de mistede deres betydning ved Romerrigets erobring af Grækenland. Helt afgørende for bystaternes udvikling er samfundets overgang fra stammesamfund til bysamfund. Fra at bestå af stammer, der bekriger og tilintetgør hinanden, bliver de til et samfund, der bygger på lovgivning, der skal beskytte indbyggerne mod overgreb på hinanden. Samfundet går fra at være styret af magt til at være styret af ret. Fra magtsamfund til retssamfund.Afgørende for denne udvikling er det fænomen, der opstår med dannelsen af bystaten eller polis, som bliver helt afgørende for udviklingen fra stammesamfund til bysamfund. I denne sammenslutning af tættere beboelse bliver der brug for regler, der kan regulere det daglige liv. Der bliver brug for lovgivning og love. I Grækenland og uden for Grækenland i de koloniserede områder i Jonien på Lilleasiens vestkyst, omkring Sortehavet og i kolonier i Syditalien bliver der oprettet flere hundrede bystater.Om forfatterenOle Thestrup (f. 1943) er tidligere forlægger. Hans interesse for de senere års skandaler i erhvervslivet, herunder spørgsmålet om erhvervslederens ansvar for virksomhedens etiske adfærd, har sat ham i gang med at undersøge, hvad antikkens etik kan betyde for den enkelte.
År 2018. Indhenter Lucas Zickermann er milevidt fra alle sine problemer. Han er flygtet til Thailand, har købt en restaurant og nyder friheden. Frihed fra mord-opgaver, spionage og politik.I Bayern bliver to medlemmer af våbenhandlerfamilien Zickermann myrdet. Tysk politi mistænker en gruppe østeuropæiske nynazister. Lucas’ familie kræver, at mordene skal hævnes.I mellemtiden er hans kæreste, Annesofie, ankommet til Thailand. På ferie. Også hun er ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste og er travlt optaget med at udrede trådene i ”Danmarkshistoriens største skattesag” på ambassaden i London. Bagmanden er briten Sanjay Shah, og Annesofie har fundet forbindelser mellem finansfolk og russiske lejemordere.Mystiske ting begynder at ske på Lucas’ restaurant. Gæster og personale opfører sig besynderligt, alt imens Annesofie har problemer med sine døtre og den politistyrke, der bevogter dem i London. Lucas tager det cool. Han er blevet lovet beskyttelse af Thailands efterretningstjeneste. Men Thailand er ikke fredelige Danmark.
80% of employees golbally, are dis-engaged from their workplace and boss. There can be many reasons for that, but it always boils down to the fact that either the top leadership of that organization is unaware of dysfunctional people (employees or managers) working within the company. Or, top leadership and it's leaders ARE dysfunctional, and thus, the reason for a dysfunctional working environment where bullying, intimidation, harassment (sexual as well), and yelling, has become the new norm.This book gives you deep insight into the dark leaders of corporations AND nations. When you are done with the book you will understand WHY you are stressed all the time, why you dislike, or perhaps even hate your job or your boss, or both.Dark leaders belong to the "Dark Triad" which again belongs to the description of narcissism and psychopathy. When Dark Leadership sits in the big chair, the narratives of employees as well as citizens will always be destroyed through chaos, stress, pressure, and the destruction of people's self-confidence, self-awareness and eventually their identity and ability for Critical Thinking!Read this book to understand your situation and the WHY!
Eva Berg er klimaordfører for Radikale Venstre, men får tilegnet sig mere politisk magt. Hun har store ambitioner om at lave klimapolitik, der rykker. Hun er gift med den økologiske mælkebonde Asmus, som er et naturtalent til at passe køer. Køerne er dog desværre klimasyndere, og Eva får gennemført en voldsom reduktion af det animalske landbrug. Det fører til et dramatisk brud med Asmus. På skift følger vi Evas klimapolitiske løbebane og Asmus’ besvær med at få enderne til at nå sammen på landbruget. Sammen med Marek, hans ukrainske medhjælper, og Mareks mor, Irina, afprøver han nye ideer. Lykkes det? Sønnen, klimaingeniøren Martin, er ansat hos Ørsted og kommunalpolitiker for Liberal Alliance. Han og kæresten Judit er vigtige sidefigurer. Kærligheden mellem Eva og Asmus får et knæk med bruddet. Men kærlighed træder frem på forskellige scener gennem hele romanen.
Hvor dårlig var Arne Andersens danseoptræden ved Gylling Gymnasiums traditionsrige Lanciers, der efterfølgende lukkede undervisningsinstitutionen permanent?Hvad blev den elskede brugsuddeler Arnoldi Sivertsen overrasket i færd med at udføre i boksen med krogmodnet kød?Løste den hollandske tulipandyrker Florice Fredichsen virkelig verdens energikrise?Og hvad var det Ruddi Morgenstund talte om i et blødt og beroligende toneleje, der gjorde ham uhyre populær på sociale medier?En del af disse spørgsmål besvares i dette hæsblæsende og uundværlige opslagsværk, der afdækker endnu flere og endnu mere glemte kendte.Her venter læseren mesterskaber i ulveklipning, verdens mest uheldige ostevender, sabelslugende fakirer og en kærkommen anledning til at føle sig krænket over politisk ukorrekthed.Glemte Kendte 2 er det politisk ukorrekte og krænkende satireværk om glemmebogens berømtheder og andre obskure eksistenser. Nu med endnu flere pikanterier og pudseløjerligheder.
Som vælger i Danmark, kan det være uoverskueligt at orientere sig om de 15 opstillingsberettigede partiers individuelle politik. Desuden kan den enkelte vælger konkludere, at netop deres stemme ingen effekt har på det endelige valgresultat. Derfor er det rationelt for vælgerne at stemme ud fra deres følelser frem for konkret viden om, hvilket partis politik, der skaber det allerbedste fremtidige Danmark.Den største hindring for sund økonomisk politik skyldes ikke særinteresser eller udbredt lobbyisme, men almindelige vælgeres misforståelser, irrationelle overbevisninger og personlige skævheder… Ja, velkommen til denne øjenåbnende og provokerende bestseller bog skrevet af den kendte økonom Bryan Caplan, hvis bog bl.a. er udnævnt til "The Best Political Book of the Year" af the New York Times med den oprindelige titel: "The Myth Of The Rationel Voter."I bogen, opstiller Caplan flere dristige måder at få en demokratisk regering til at fungere bedre - for eksempel ved at opfordre økonomiske undervisere til at fokusere på at rette op på populære misforståelser og anbefale, at demokratier gør mindre og lader markederne tage fat.Myten om den rationelle vælger tager et ufortrødent blik på, hvordan folk, der stemmer under indflydelse af falske overbevisninger, i sidste ende ender med en regering, der ikke leverer resultater.En fantastisk international bestseller som alle i Danmark med interesse i de politiske virkemidler og demokratiets kræfter bør læse.
En af de mest fremtrædende profiler fra Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, holdt en skelsættende tale ved partiets årsmøde 18. september 2021. Talen fik Pia Kjærsgaard til surt at vende tomlen nedad. Ikke desto mindre blev Henriksen samme aften valgt til partiets hovedbestyrelse med flest stemmer af alle kandidaterne og stillede senere op til et dramatisk formandsvalg mod Morten Messerschmidt. Formålet med bogen her er at få Martins verden frem. Han er et intenst bekendtskab. Hans historie er turbulent og viser ham som loyal partisoldat, men også som kriger i en egen kamp for politisk overlevelse efter sit stormfulde exit fra Dansk Folkeparti. Han er ikke en mand, der har tænkt sig at give op, og i denne bog fortæller han uden filter om sit syn på sit tidligere parti og om sin dybe bekymring for den højrefløj, han ser som en livsnødvendighed for Danmark.Uddrag af bogenNu kunne det være, at højrefløjen skulle bruge nogle år på at arbejde sammen. Og så håber jeg, at den bliver opmærksom på ikke at blive offer for den selvsamme politiske korrekthed, den på mange måder selv har kørt sig i stilling som værende modstander af. Der må gerne være direktører og akademikere på højrefløjen, naturligvis, men rygraden skal være dem, der er ude at arbejde som almindelige lønmodtagere. Det er vigtigt med de almindelige lønmodtagere. De er hverdagens helte. Dem, der er ude at løfte de gamle, dem, der sætter brostenene på plads. De skal være rygraden!Om forfatterenMartin Henriksen er medlem af kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune. Han er tidligere medlem af Folketinget og var før sit exit fra Dansk Folkeparti en af de højst rangerede medlemmer af partiet. Han er gift og far til tre og bidrager fortsat landspolitisk med indlæg og bøger.Thomas Wivel har tidligere skrevet en række biografier og er forfatter, komiker og ihærdig debattør.
En excentrisk professor og elsker af al skønheden i verden er på flugt gennem det sydlige Bhutans ufremkommelige regnskove; en hjerneforsker og nobelpriskandidat bliver fundet død i sit laboratorium lige før afsløringen af en banebrydende opdagelse; et uventet møde finder sted i Assisis eventyrlige verden af klostre og senmiddelalderkunst; og en hæsblæsende jagt udfolder sig i de sydsibiriske bjerge og Tibets ødemark. Dertil en drage, der skjuler sig i en brønds bundløse vande, og en fortryllet dal med en urgammel Buddha, som skænker beskueren evig lykke. Undervejs på denne rejse skal vi møde en napolitansk skønhed med en passioneret interesse for verdenskunst, en kvindelig præst med et godt hjerte, som lever og ånder for sit kulturcenter på det smukke Mols, en russisk oligark med et splittet sind, en uheldig kunstmaler, og mange andre.Dette er en fortælling om kyniske interesser i magt og penge og om misbrug af teknologi, men også om skønhedens magiske fortryllelse, om kunstens underfulde indflydelse på det menneskelige sind, om kærlighed og forvandling, og om menneskers evige jagt efter lykken.
I tre dybdegående artikler gennemgår den anerkendte litteraturforsker Hans Hertel nogle vigtige og nye aspekter af det moderne gennembrud. Herigennem belyses både de politiske og kulturelle aspekter af den betydningsfulde periode.Bogen indeholder artiklerne"Georg Brandes mellem socialdemokrater, marxister og kulturradikale" fra bogen "Den politiske Georg Brandes" (1973)"Nødigt, men dog gerne – da Danmark blev moderne" fra bogen "Det stadig moderne gennembrud" (2004)"Georg Brandes’ kulturrevolution – og kulturkampen omkring Georg Brandes 1871-2004" fra bogen "Det stadig moderne gennembrud" (2004)"Henrik Pontoppidan og det forlængede gennembrud" fra bogen "Det stadig moderne gennembrud" (2004)idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.
2. udgave af bogen om fransk politik, La politique pour tous, foreligger nu. Siden 1. udgaven udkom 2022, er der sket meget i fransk politik.I sommeren 2024 var der EU-parlamentsvalget og parlamentsvalg, og de valg medførte store ændringer i det politiske liv i Frankrig. Styrkeforholdet mellem de politiske partier er blevet afgørende ændret. Det samme er magtforholdet mellem præsidenten og parlamentet, og en ny generation af politikere er ved at tage over.Da 1. udgave af bogen kom i sommeren 2022 umiddelbart efter præsident-og parlamentsvalget det år, var ordet tous et kodeord i fransk politik. Præsident Macrons slogan var Nous tous, og hans modstander Marine Le Pen førte valgkamp med slagordet Pour tous les Français. Derfor hedder bogen La politique pour tous, og den titel er stadig gældende, men ellers er 2. udgave meget anderledes end første udgaven. Bogen er disponeret anderledes, og der er tilføjet grundige introduktioner på dansk, så bogen forhåbentlig kan bruges både i fransk og i samfundsfag.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.